29.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 126/25


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2022/688

af 22. april 2022

om ændring af retningslinje 2013/47/EU om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2012/27) (ECB/2022/20)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første og fjerde led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, og artikel 17, 18 og 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Styrelsesrådet vedtog den 20. juli 2021 Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2021/1759 (ECB/2021/30) (1), som ændrede reglerne i Den Europæiske Centralbanks retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) (2), der finder anvendelse på kontrakter indgået med T2S-netværksleverandører som følge af gennemførelsen af T2-T2S-konsolideringsprojektet. De ændrede regler, der blev indført ved retningslinje (EU) 2021/1759 (ECB/2021/30), finder anvendelse fra den 13. juni 2022.

(2)

På grund af den uventede indsats, der er nødvendig for at etablere og stabilisere den nye forbindelse med adgangsportalen for finansielle markedsinfrastrukturer i Eurosystemet, bør anvendelsen af disse ændrede regler udsættes i en periode på tre uger, således at de finder anvendelse fra den 4. juli 2022.

(3)

Retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at give centralbankerne tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at overholde denne retningslinje bør denne retningslinje træde i kraft på meddelelsesdatoen og bør straks offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Ændring

Følgende nye artikel 34b indsættes i bilag IIA til retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27):

»Artikel 34b

Udskydelse af anvendelse af ændringer indført ved stk. 1, litra c), 7 og 9 i bilag II til retningslinje (EU) 2021/1759 (ECB/2021/30)

De nødvendige foranstaltninger, der skal træffes og anvendes fra den 13. juni 2022 i henhold til artikel 2, stk. 2, i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2021/1759 (ECB/2021/30) (*1), finder anvendelse fra 4. juli 2022.

Artikel 2

Virkning og gennemførelse

Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Artikel 3

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. april 2022.

For ECB's Styrelsesråd

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2021/1759 af 20. juli 2021 om ændring af retningslinje ECB/2012/27 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2021/30) (EUT L 354 af 6.10.2021, s. 45).

(2)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje 2013/47/EU af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2012/27) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).