(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2434 (2) indføres den diversificerede finansieringsstrategi som en fælles finansieringsmetode til gennemførelse af låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, der udføres af Kommissionen, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«). Efter ikrafttrædelsen af forordning (EU, Euratom) 2022/2434 skal den diversificerede finansieringsstrategi anvendes på programmer for finansiel bistand, for hvilke basisretsakterne træder i kraft den 9. november 2022 eller derefter.

(2)

Kommissionen skal træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi. Anvendelsen af den diversificerede finansieringsstrategi kræver, at der vedtages en række regler til fastlæggelse af fordelingen af de respektive omkostninger til de pågældende programmer for finansiel bistand, hvilket skal sikre, at modtageren opkræves alle de omkostninger, som Unionen afholder i forbindelse med den finansielle bistand.

(3)

Metoden til fordeling af omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi inden for rammerne af NextGenerationEU (NGEU) er fastlagt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1095 (3). Disse ordninger bør udvides til også at omfatte låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, der gennemføres inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, jf. finansforordningens artikel 220a.

(4)

Tilbagebetalingsforpligtelserne skal i henhold til finansforordningens artikel 220, stk. 5, litra e), og i overensstemmelse med budgetprincipperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og ligevægt forblive hos modtagerne af den finansielle bistand. Alle omkostninger bør opkræves hos modtagerne på grundlag af en fælles omkostningsfordelingsmetode, der sikrer en gennemsigtig og forholdsmæssig fordeling af omkostningerne.

(5)

Omkostningsfordelingsmetoden bør sikre, at der ikke sker krydssubsidiering af omkostninger mellem forskellige typer af modtagere. På den ene side bør låneomkostninger fuldt ud pålægges modtagerne af disse lån, og på den anden side bør omkostninger til ikketilbagebetalingspligtig støtte fuldt ud pålægges EU-budgettet baseret på de faktiske omkostninger, der er afholdt til at tilvejebringe og udbetale den respektive andel af provenuet til de forskellige modtagere. Metoden bør omfatte alle de omkostninger, som Unionen afholder i forbindelse med låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner, herunder alle administrationsomkostninger, og sikre, at der for hver udbetaling beregnes forskellige typer af omkostninger.

(6)

For at sikre en retfærdig og lige behandling af modtagerne bør Kommissionen indføre en fælles og ensartet metode for omkostninger, der finder anvendelse på alle typer udbetalinger (både dem, der tilbagebetales over EU-budgettet, og dem, der tilbagebetales af modtagerne), og ifølge hvilken omkostningerne pålægges modtagerne på grundlag af den modtagne andel af provenuet.

(7)

Ved denne metode til beregning og fordeling af omkostninger bør der skelnes mellem tre typer af omkostninger: finansieringsomkostninger, omkostninger til likviditetsstyring og administrationsomkostninger. Finansieringsomkostningerne hidrører fra renter og andre udgifter, som Kommissionen skal betale for de forskellige instrumenter, der udstedes til finansiering af de pågældende udbetalinger. Omkostningerne til likviditetsstyring er omkostninger, der opstår som følge af, at udstedte beløb midlertidigt indsættes på likviditetskonti som reserver til dækning af kommende betalinger. Disse løbende, operative overheadomkostninger er uløseligt forbundet med den diversificerede finansieringsstrategi og bør fordeles ligeligt mellem alle modtagere. Den tredje type omkostninger består af de administrationsomkostninger til opbygning af den tekniske og operationelle kapacitet til at gennemføre en diversificeret finansieringsstrategi, der opstår som en direkte følge af gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi.

(8)

For at opnå en rimelig og forholdsmæssig tildeling af omkostningerne bliver udbetalinger og dertil knyttede finansieringsinstrumenter opdelt i tidsperioder (i det følgende benævnt »tidssegmenter«). Allerede eksisterende udbetalinger og dertil knyttede låntagningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, der allerede er tildelt tidssegmenter, berøres ikke af tilføjelsen af udbetalinger inden for rammerne af programmer for finansiel bistand i henhold til finansforordningens artikel 220a. Omkostningerne til udbetalinger af lån, der finansieres gennem den diversificerede finansieringsstrategi, beregnes og henføres på samme måde fra udbetalingens begyndelse. Den største fordel herved er, at finansieringsomkostningerne er ens for alle udbetalinger, der henføres til samme tidssegment, således at låntagningen er tilpasset udbetalingsbehovet.

(9)

Det bør sikres, at fordelingen af omkostninger ikke påvirkes for nogen af de programmer, som omkostningsfordelingsmetoden finder anvendelse på. Omkostningsfordelingsmetoden vil fra dens vedtagelse finde anvendelse på låntagning inden for rammerne af NGEU og lån inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463 (4), der har en tilsvarende løbetid og struktur. Det er derfor muligt at medtage dem i de samme tidssegmenter. Hvis der oprettes et nyt program for finansiel bistand med en anden løbetid og struktur, som må forventes at påvirke omkostningerne, bør denne metode om nødvendigt revideres.

(10)

Finansieringsomkostninger, der hidrører fra låntagningstransaktioner, bør beregnes på grundlag af de omkostninger, der opstår i forbindelse med alle låntagningstransaktioner i perioden på seks måneder omkring udbetalingsdatoen. Denne opdeling af finansieringsomkostningerne i tidsperioder er nødvendig for at sikre, at de finansieringsomkostninger, der opkræves i forbindelse med udbetalingen, nøje følger de gældende markedsrenter på det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted. Denne tilgang betyder, at de nøjagtige finansieringsomkostninger først fastsættes efter fuldendelsen af finansieringspuljen ved afslutningen af tidssegmentet på seks måneder, men at vejledende priser vil være tilgængelige for lånemodtagerne inden den endelige omkostningsberegning. Lånemodtagere eller, for så vidt angår de eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (5), EU-budgettet, bør betale det samme gebyr. Herved undgås den vilkårlighed eller tilfældighed, der karakteriserer den traditionelle back-to-back-metode, hvor omkostningerne for en bestemt modtager svarede til de vilkår, der kunne opnås på dagen for låntagningen.

(11)

Hvert tidssegment bør være aktivt i en periode på seks måneder, der begynder den 1. januar eller den 1. juli. Det første tidssegment bør imidlertid omfatte perioden fra 1. juni 2021 til 31. december 2021, jf. denne afgørelses artikel 4.

(12)

Selv om finansieringsomkostningerne kan variere mellem tidssegmenterne på seks måneder på grund af forskelle i finansieringsbetingelserne, som Kommissionen ikke har nogen indflydelse på, vil Kommissionen forvalte låntagnings- og gældsforvaltningstransaktionerne på en måde, der sikrer, at hvert tidssegment i videst muligt omfang har ens løbetidsprofiler.

(13)

Kommissionens finansieringsstrategi muliggør en bedre styring af renterisikoen og andre finansielle risici. Selv om de rentesatser, der opkræves hos lånemodtagerne, er stabile, vil der regelmæssigt være behov for marginale genberegninger af satserne, når instrumenter i finansieringspuljen skal erstattes ved udløb. Kommissionen vil efter behov udbygge sin kapacitet til at anvende derivater såsom swaps til at styre eventuelle resterende renterisici og tilbyde modtagerne muligheden for fastforrentede lån. Omkostningerne ved denne fastrentefacilitet bør fuldt ud og udelukkende afholdes af de modtagere, der benytter sig af denne mulighed.

(14)

De udbetalte beløb i et tidssegment bør svare til beløbet for de langfristede finansieringsinstrumenter, der er henført til dette tidssegment. I de fleste tilfælde vil udbetalingen af provenuet finde sted i og blive henført til det samme tidssegment som udstedelsen af de langfristede finansieringsinstrumenter, med hvilke provenuet blev tilvejebragt. Uforudsete forsinkelser ved udbetalingen kan imidlertid føre til situationer, hvor provenuet fra den langfristede finansiering er blevet tilvejebragt, men ikke kan udbetales som oprindelig planlagt. I dette scenario kan udbetalingen udskydes fra et tidssegment til det efterfølgende. Hvis midlerne til disse særlige finansieringsbehov imidlertid allerede er tilvejebragt og henført til det forrige tidssegment, kan de ikke benyttes til andre formål i dette tidssegment. Under disse omstændigheder bør det være muligt at henføre udbetalingerne til det tidssegment, hvortil finansieringsinstrumenterne er henført. Det bør ligeledes være muligt at henføre langfristede finansieringsinstrumenter i det efterfølgende tidssegment til det forrige tidssegment, hvis beløbet for de langfristede finansieringsinstrumenter i det pågældende tidssegment ikke er tilstrækkeligt til at dække udbetalingsbeløbet.

(15)

Kommissionen vil også have brug for midler til i det foregående tidssegment at foregribe udbetalingsbehov, der opstår på et tidligt tidspunkt i det næste tidssegment. For at tage højde for sådanne situationer og sikre, at Kommissionen på gunstige vilkår råder over midler til at foretage udbetalinger kort før eller efter overgangen mellem tidssegmenter, bør Kommissionen have mulighed for at henføre langfristede finansieringsinstrumenter til det efterfølgende tidssegment.

(16)

Evnen til at styre likviditeten i forbindelse med finansieringstransaktionerne ved at have adgang til kortfristet låntagning samt råde over ud fra et forsigtighedshensyn fastsatte kontantbeholdninger er et centralt og afgørende element i den diversificerede finansieringsstrategi. Denne likviditetsstyring vil give Kommissionen mulighed for at dække alle betalingsbehov og tilpasse udstedelserne til markedsforholdene. Denne kapacitet fører til omkostninger ved tilvejebringelsen af provenuet gennem udstedelse af kortfristede værdipapirer samt omkostninger ved den midlertidige deponering af en del af provenuet på en likviditetskonto, med hvilken det sikres, at alle betalinger kan foretages på anmodning. Gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi giver mulighed for bedre styring af renterisici og andre finansielle risici. Der kan være tale om anvendelse af derivater såsom swaps til at styre renterisici eller andre finansielle risici i forbindelse med lån til modtagerne eller til at foretage sikrede eller usikrede pengemarkedstransaktioner. Omkostninger i forbindelse med tilbagekøb og/eller besiddelse af egne obligationer med henblik på likviditetsstyring bør betragtes som likviditetsstyringsomkostninger. Denne afgørelse bør danne et grundlag for beregningen af disse likviditetsomkostninger og sikre, at disse omkostninger fordeles på en retfærdig og rimelig måde til alle relevante modtagere af provenu i løbet af det pågældende år.

(17)

Et højere udbetalingsbehov end beløbet for de langfristede finansieringsinstrumenter, der er fordelt til det respektive tidssegment, eller rentebetalinger kan føre til et likviditetsunderskud i et tidssegment. Et lavere udbetalingsbehov end beløbet for de langfristede finansieringsinstrumenter, der er fordelt det respektive tidssegment, eller indfrielsesbetalinger, der modtages i forbindelse med de udestående udbetalinger, der er tildelt tidssegmentet, kan føre til et likviditetsoverskud. Udligning af disse likviditetsoverskud eller -underskud er et uomgængeligt krav i forbindelse med gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi. Disse omkostninger bør ikke afholdes i de respektive tidssegmenter, men bør isoleres og forvaltes som en del af særlige overheadomkostninger til likviditetsstyring. Ved denne afgørelse bør der indføres en mekanisme til at adskille omkostninger, der opstår som følge af likviditetsunderskud eller -overskud, således at de kan absorberes af det bredere finansieringsprogram i form af likviditetsstyringsomkostninger. Kommissionen bør anvende likviditetsstyringssegmentet til at udligne eventuelle positive eller negative likvide beholdninger i tidssegmenterne i forhold til det samlede udbetalingsbeløb.

(18)

Gennemførelse af den diversificerede finansieringsstrategi kræver opbygning af ny kapacitet, der er nødvendig for at opnå den mest fordelagtige adgang til kapitalmarkeder og sikre, at denne infrastruktur vedligeholdes på en kontinuerlig og effektiv måde. Dette omfatter omkostninger, der er nødvendige for at føre likviditetskonti, opbygge kapacitet til at afholde auktioner over EU-gældsbeviser og -obligationer og til at indføre ny intern databehandlingskapacitet. Sådanne omkostninger, der følger direkte af gennemførelsen af låntagnings- og udbetalingstransaktioner, bør behandles som overheadomkostninger, idet der skelnes mellem omkostninger i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af låntagnings- og udbetalingsinfrastruktur. Disse omkostninger bør medtages i omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger.

(19)

Omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger sammenfatter alle administrationsomkostninger, der opstår direkte som følge af gennemførelsen af den diversificerede finansieringsstrategi. Disse omkostninger opstår enten som etableringsomkostninger i forbindelse med engangsomkostninger til opbygning af operationel kapacitet eller som uundgåelige tilbagevendende omkostninger, der direkte kan henføres til låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi, og som opstår over tid. Selv om de tilbagevendende omkostninger er regelmæssige årlige omkostninger, der opkræves i forbindelse med de udbetalinger, der finder sted i et givet år, bør etableringsomkostningerne pålægges som engangsudgifter.

(20)

Etableringsomkostninger og omkostninger til kapacitetsopbygning for disse transaktioner har været afholdt siden 2021 og er gennem specifikke overheadomkostninger for etablering allerede blevet henført til modtagere under programmer for finansiel støtte inden for rammerne af NGEU. Derfor bør modtagerne under andre programmer for finansiel bistand, der henhører under anvendelsesområdet for finansforordningens artikel 220a, ikke afholde omkostninger i forbindelse med denne tidligere kapacitetsopbygning, men kun fremtidige udgifter i forbindelse med vedligeholdelsen af denne infrastruktur. Andelen af administrationsomkostninger for programmer for finansiel bistand i henhold til finansforordningens artikel 220a, bortset fra NGEU, bør derfor begrænses til tilbagevendende omkostninger, og de berørte modtagere bør behandles som enhver modtager under den diversificerede finansieringsstrategi.

(21)

Administrationsomkostninger, der indgår i omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger, bør begrænses til en udtømmende liste over støtteberettigede omkostninger, som er direkte forbundet med den diversificerede finansieringsstrategi. Kontraktmæssige honorarer i forbindelse med ansættelse af eksternt konsulentpersonale føjes til listen over støtteberettigede administrationsudgifter, efter at der er indgået aftaler inden for rammerne af det årlige budget for 2023. Udvidelsen af listen over støtteberettigede administrationsudgifter er blevet meddelt medlemsstaternes myndigheder forud for vedtagelsen af denne afgørelse. De samlede omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger udgør en meget begrænset del af de samlede omkostninger til transaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi.

(22)

Proceduren for efterfølgende fakturering er udformet på en sådan måde, at det sikres, at omkostningerne opkræves det følgende år og indtil det tidspunkt, hvor omkostningerne ikke længere genereres som følge af låntagnings-, gældsforvaltnings- og betalingsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi.

(23)

Hvad angår de lån i form af finansiel bistand til Ukraine, der ydes inden for rammerne af forordning (EU) 2022/2463, kan Unionen undtagelsesvis afholde rente- og administrationsomkostninger i forbindelse med låntagning og långivning i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2022/2463. De nødvendige midler tilvejebringes ved hjælp af bidrag fra medlemsstaterne, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2463. Faktureringen af disse omkostninger bør derfor tilpasses faktureringen af omkostninger i forbindelse med udbetalinger som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094 og grupperes pr. kvartal i året.

(24)

Kommissionen bør udstede en bekræftelsesmeddelelse for hver udbetaling, herunder af ikketilbagebetalingspligtig støtte som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c), i forordning (EU) 2020/2094, tilbagebetalingspligtig støtte til medlemsstater som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2020/2094 og lån til en medlemsstat eller et tredjeland inden for rammerne af programmer for finansiel bistand i henhold til finansforordningens artikel 220a.

(25)

Lån inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi skal for hver udbetaling gennemføres på finansielle standardvilkår (løbetids- og tilbagebetalingsprofil). For ikketilbagebetalingspligtig støtte bør bekræftelsesmeddelelsen være det vigtigste element til fastlæggelse af disse finansielle vilkår for EU-budgettet. I bekræftelsesmeddelelsen fastlægges omkostningsanmodningen på grundlag af de finansielle vilkår. Disse vilkår bør omfatte udbetalingsdatoen, omfanget af den finansielle støtte, betalingsdatoen for finansieringsomkostningerne samt udløbsdatoen. Bekræftelsesmeddelelsen udgør det væsentlige grundlag for EU's budgetplanlægning, finansielle kredsløb og bogføring af ikketilbagebetalingspligtig støtte.

(26)

Gennem relevante henvisninger i låneaftalerne præciseres det, at omkostningerne til udbetalingerne fastsættes ved anvendelse af den metode, som er fastsat i denne afgørelse.

(27)

Denne afgørelse bør finde anvendelse på alle låntagningstransaktioner og udbetalinger inden for rammerne af NGEU-programmet, herunder dem der har fundet sted inden dens ikrafttræden —