|
13.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/83 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/2442
af 12. december 2022
om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/151 om et EU-tiltag til at støtte evakuering af visse særligt sårbare personer fra Afghanistan
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 3. februar 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/151 (1). |
|
(2) |
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har siden den 1. juni 2021 organiseret og forvaltet evakueringen af afghanere, navnlig dem, der har arbejdet for EU's særlige repræsentant i Afghanistan, der blev udnævnt ved Rådets fælles aktion 2001/875/FUSP (2), eller for EUPOL AFGHANISTAN, der blev oprettet ved Rådets fælles aktion 2007/369/FUSP (3), af andre særligt sårbare afghanere, der har samarbejdet med Unionen, og af deres nære forsørgelsesafhængige slægtninge. |
|
(3) |
EU-Udenrigstjenesten har oprettet og ajourført en liste over personer, der er berettiget til evakuering i henhold til afgørelse (FUSP) 2022/151 (»listen«). |
|
(4) |
På grund af situationen i Afghanistan kan evakueringen af de personer på listen, som stadig er i fare under ophold i Afghanistan, ikke afsluttes senest den 31. december 2022. |
|
(5) |
Tiltaget i henhold til afgørelse (FUSP) 2022/151 bør forlænges indtil den 31. december 2023 for at muliggøre evakuering af særligt sårbare personer på listen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 1, indledningen, i afgørelse (FUSP) 2022/151 erstattes datoen »31. december 2022« med »31. december 2023«.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2022.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/151 af 3. februar 2022 om et EU-tiltag til at støtte evakuering af visse særligt sårbare personer fra Afghanistan (EUT L 25 af 4.2.2022, s. 11).
(2) Rådets fælles aktion 2001/875/FUSP af 10. december 2001 om udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union i Afghanistan (EFT L 326 af 11.12.2001, s. 1).
(3) Rådets fælles aktion 2007/369/FUSP af 30. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions politimission i Afghanistan (EUPOL AFGHANISTAN) (EUT L 139 af 31.5.2007, s. 33).