(1)

Unionens tiltag i søtransportsektoren bør have til formål at forbedre sikkerheden til søs og beskytte havmiljøet og menneskers sundhed.

(2)

Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) Komité for Sikkerhed på Søen forventes på sin 106. samling (»MSC 106«) den 2.-11. november 2022 at vedtage ændringer af kapitel II-2 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) og af de internationale retningslinjer fra 2011 om et skærpet inspektionsprogram, der anvendes i forbindelse med syn af bulkskibe og olietankskibe (»ESP-koden fra 2011«).

(3)

IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet forventes på sin 79. samling (»MEPC 79«) den 12.-16. december 2022 at vedtage ændringer af regel 14 i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) samt af tillæg VII og IX til bilag VI til MARPOL.

(4)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på MSC 106, bør fastlægges, da ændringerne af kapitel II-2 i SOLAS og af ESP-koden fra 2011 kan få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, nærmere bestemt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF (1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 (2).

(5)

Med ændringerne af kapitel II-2 i SOLAS vil der blive taget højde for fuelolieleverandører, som ikke opfylder kravene til flammepunkt, tiltag mod fuelolieleverandører, der har vist sig at levere fuelolie, som ikke opfylder minimumskravene til flammepunkt, og dokumentation for flammepunktet for det faktiske brændstofparti ved bunkring. Unionen bør støtte disse ændringer, da de vil forbedre sikkerheden for skibe.

(6)

Ændringerne af ESP-koden fra 2011 har til formål at gennemføre strengere krav til syn af ballasttanke og void spaces med henblik på at løse de sikkerhedsproblemer, der blev konstateret under flagstatens undersøgelse af søfartssikkerheden i forbindelse med tabet af bulkskibet MV Stellar Daisy i 2017. Unionen bør støtte disse ændringer, da de vil forbedre sikkerheden for skibe.

(7)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på MEPC 79, bør fastlægges, da ændringerne af regel 14 i MARPOL og af tillæg VII og IX til bilag VI til MARPOL kan få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, nærmere bestemt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 (4).

(8)

Ændringerne af regel 14 i MARPOL og af tillæg VII til bilag VI til MARPOL vedrører udpegelsen af Middelhavet som helhed som et SOx-emissionskontrolområde (Med SOx ECA). Unionen bør støtte disse ændringer, da denne udpegelse vil medføre betydelige reduktioner af luftforureningen i Middelhavet som helhed og i kyststaterne i Middelhavsområdet, hvilket vil føre til betydelige fordele for menneskers sundhed og miljøet.

(9)

Ændringerne af tillæg IX til bilag VI til MARPOL vil også styrke oplysningerne om skibes kulstofintensitet i IMO's system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug. Unionen bør støtte disse ændringer, da de styrkede oplysninger om skibes kulstofintensitet vil give væsentlige data om den globale flådes energieffektivitet og kulstofintensitet. Sådanne oplysninger bør derfor indberettes til IMO's system til indsamling af data.

(10)

Unionen er hverken medlem af IMO eller kontraherende part i SOLAS, ESP-koden fra 2011 eller MARPOL. Rådet bør derfor bemyndige medlemsstaterne til at fremføre Unionens holdning.

(11)

Denne afgørelses anvendelsesområde bør begrænses til indholdet af de foreslåede ændringer, i det omfang disse ændringer vil kunne berøre Unionens fælles regler og hører under Unionens enekompetence. Denne afgørelse bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne —