27.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 249/45 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/1654
af 27. september 2022
om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/1788 til støtte for Clearinginstitutionen for kontrol med håndvåben og lette våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC) til gennemførelsen af den regionale køreplan for bekæmpelse af ulovlig våbenhandel på Vestbalkan
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 19. november 2018 afgørelse (FUSP) 2018/1788 (1). |
(2) |
Den 6. december 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/2161 (2), som ændrer afgørelse (FUSP) 2018/1788 og forlænger gennemførelsesperioden for aktiviteterne omhandlet i afgørelsens artikel 1 indtil den 17. oktober 2022. |
(3) |
Gennemførelsespartneren, De Forenede Nationers Udviklingsprogram, der handler på vegne af Clearinginstitutionen for Kontrol med Håndvåben og Lette Våben i Sydøst- og Østeuropa, anmodede om en forlængelse på tre måneder af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2018/1788 indtil den 17. januar 2023 i betragtning af den fortsat forsinkede gennemførelse af projektaktiviteter i henhold til afgørelse (FUSP) 2018/1788 som følge af virkningerne af covid-19-pandemien. |
(4) |
De aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2018/1788, kan videreføres indtil den 17. januar 2023 uden konsekvenser for så vidt angår de finansielle midler. |
(5) |
Artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2018/1788 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2018/1788 affattes således:
»2. Denne afgørelse udløber den 17. januar 2023.«
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. september 2022.
På Rådets vegne
Z. NEKULA
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1788 af 19. november 2018 til støtte for Clearinginstitutionen for kontrol med håndvåben og lette våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC) til gennemførelsen af den regionale køreplan for bekæmpelse af ulovlig våbenhandel på Vestbalkan (EUT L 293 af 20.11.2018, s. 11).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2161 af 6. december 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/1788 til støtte for Clearinginstitutionen for kontrol med håndvåben og lette våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC) til gennemførelsen af den regionale køreplan for bekæmpelse af ulovlig våbenhandel på Vestbalkan (EUT L 436 af 7.12.2021, s. 46).