23.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 247/72


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/1640

af 20. september 2022

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 27. juli 2022 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank (ECB/2022/27) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

I 2018 valgte De Nederlandsche Bank KPMG Accountants N.V. som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2019 til 2022 med mulighed for at forlænge mandatet indtil regnskabsåret 2025 (2).

(3)

Mandatet for De Nederlandsche Banks nuværende eksterne revisorer KPMG Accountants N.V. udløber efter revisionen for regnskabsåret 2022. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2023.

(4)

De Nederlandsche Bank har til hensigt at forlænge mandatet for KPMG Accountants N.V. indtil regnskabsåret 2025. Forlængelsen er mulig i henhold til de kontraktlige aftaler mellem De Nederlandsche Bank og KPMG Accountants N.V.

(5)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at KPMG Accountants N.V. udnævnes til eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank for regnskabsårene 2023-2025.

(6)

I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (3) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 8, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»8.   KPMG Accountants N.V. godkendes som eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank for regnskabsårene 2023-2025.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2022.

På Rådets vegne

M. BEK

Formand


(1)   EUT C 297 af 4.8.2022, s. 1.

(2)  Den Europæiske Centralbanks henstilling af 19. oktober 2018 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for De Nederlandsche Bank (ECB/2018/25) (EUT C 394 af 30.10.2018, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).