12.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 235/65


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1517

af 9. september 2022

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 for så vidt angår offentliggørelse af referencer til europæiske vurderingsdokumenter for isolering lavet af løst fyld eller sammensat granuleret ekspanderet kork eller løst fyld af granuleret naturlig kork og gummi og andre byggevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (1), særlig artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 skal tekniske vurderingsorganer anvende metoder og kriterier i europæiske vurderingsdokumenter, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, til vurdering af ydeevnen for de byggevarer, der er omfattet af disse dokumenter, med hensyn til byggevarernes væsentlige egenskaber.

(2)

Efter flere anmodninger fra fabrikanter om europæiske tekniske vurderinger har organisationen af tekniske vurderingsorganer i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 305/2011 udarbejdet og vedtaget 10 europæiske vurderingsdokumenter og én rettelse.

(3)

De europæiske vurderingsdokumenter, der er udarbejdet og vedtaget af de tekniske vurderingsorganer, omhandler følgende byggevarer:

isolering lavet af løst fyld eller sammensat granuleret ekspanderet kork eller løst fyld af granuleret naturlig kork og gummi

geosyntetiske cementholdige kompositmåtter og -barrierer

sprinklere for tidlig brandundertrykkelse, K240 til 480, stående og hængende model

højovnsslaggecement CEM III/A med vurdering af sulfatresistens (SR) og valgfrit med lav-effektivt alkaliindhold (LA) og/eller lav hydratiseringsvarme (LH)

kit til sten- og jordankre med forspændte stålstrenge

ikke-skruebar muffe til mekaniske splejsninger ved lateral kompression af forstærkningselementer

polystyren betonmurværksenheder og vægkits fremstillet af enhederne

termostatiske radiatorventiler

krudtbaseret isoleringssøm for fastgørelse af ETICS i beton

fleksibelt lavinebeskyttelsessæt

ventilationssystem lavet af mineraluld med facader på ydersiden og indersiden.

(4)

Det europæiske vurderingsdokument med referencenummeret 360001-01-0803 vedrørende ventilationssystem lavet af mineraluld med facader på ydersiden og indersiden, hvis reference er offentliggjort ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 (2), indeholder en fejl. Det er derfor nødvendigt at tilføje en præcisering om, at det europæiske vurderingsdokument med referencenummeret 360001-01-0803 erstatter den tidligere udgave af det europæiske vurderingsdokument med referencenummeret 360001-00-0803.

(5)

De europæiske vurderingsdokumenter, som organisationen af tekniske vurderingsorganer har udarbejdet og vedtaget, dækker de krav, som skal opfyldes i relation til de grundlæggende krav til bygværker, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 305/2011. Referencerne for de pågældende europæiske vurderingsdokumenter bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(6)

Listen over referencer for europæiske vurderingsdokumenter er offentliggjort ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450. Af hensyn til klarheden bør referencer til nye europæiske vurderingsdokumenter tilføjes til listen.

(7)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 bør derfor ændres.

(8)

For at gøre det muligt at anvende de europæiske vurderingsdokumenter så tidligt som muligt bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. september 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 af 19. marts 2019 om offentliggørelse af europæiske vurderingsdokumenter (EAD'er) for byggevarer, hvortil der er udarbejdet udkast til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (EUT L 77 af 20.3.2019, s. 78).


BILAG

I bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende rækker indsættes i rækkefølge efter referencenumrene:

»040369-01-1201

Isolering lavet af løst fyld eller sammensat granuleret ekspanderet kork eller løst fyld af granuleret naturlig kork og gummi«

(erstatter teknisk specifikation »EAD 040369-00-1201«)

»080009-00-0301

Geosyntetiske cementholdige kompositmåtter og -barrierer«

»100002-00-1106

Sprinklere for tidlig brandundertrykkelse, K240 til 480, stående og hængende model«

»150009-01-0301

Højovnsslaggecement CEM III/A med vurdering af sulfatresistens (SR) og valgfrit med lav-effektivt alkaliindhold (LA) og/eller lav hydratiseringsvarme (LH)«

(erstatter teknisk specifikation »EAD 150009-00-0301«)

»160071-00-0102

Kit til sten- og jordankre med forspændte stålstrenge«

»160124-00-0301

Ikke-skruebar muffe til mekaniske splejsninger ved lateral kompression af forstærkningselementer«

»170010-00-0305

Polystyren betonmurværksenheder og vægkits fremstillet af enhederne«

»280005-00-0702

Termostatiske radiatorventiler«

»330965-01-0601

Krudtbaseret isoleringssøm for fastgørelse af ETICS i beton«

(erstatter teknisk specifikation »EAD 330965-00-0601«)

»340109-00-0106

fleksibelt lavinebeskyttelsessæt«.

2)

Rækken med referencenummeret 360001-01-0803 affattes således:

»360001-01-0803

ventilationssystem lavet af mineraluld med facader på ydersiden og indersiden

(erstatter teknisk specifikation »EAD 360001-00-0803«)«.