|
5.9.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 229/69 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1461
af 26. august 2022
om fritagelser for den udvidede antidumpingtold på visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina i henhold til forordning (EF) nr. 88/97
(meddelt under nummer C(2022) 6011)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 13, stk. 4,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 71/97 af 10. januar 1997 om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, som indførtes ved forordning (EØF) nr. 2474/93, til også at omfatte visse dele til cykler fra Den Kinesiske Folkerepublik og om opkrævning af denne told på import registreret i henhold til forordning (EF) nr. 703/96 (2), særlig artikel 3,
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/45 af 20. januar 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379 for så vidt angår udvidelsen af antidumpingtolden på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (3),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 af 20. januar 1997 om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik fra den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af den antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93 (4), særlig artikel 4-7,
efter at have informeret medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der gælder en antidumpingtold på importen af væsentlige dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»den udvidede told«) som følge af den ved forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af antidumpingtolden på importen af cykler med oprindelse i Kina. |
|
(2) |
I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 71/97 er Kommissionen beføjet til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at udstede bevilling til fritagelse for så vidt angår importen af væsentlige dele til cykler, hvis anvendelse ikke indebærer en omgåelse af antidumpingtolden. |
|
(3) |
Disse gennemførelsesforanstaltninger fremgår af forordning (EF) nr. 88/97 (»fritagelsesforordningen«), der fastsætter den specifikke fritagelsesordning. |
|
(4) |
Kommissionen har på dette grundlag fritaget en række cykelsamlingsvirksomheder for den udvidede told (»de fritagne parter«). |
|
(5) |
Kommissionen har i henhold til artikel 16, stk. 2, i fritagelsesforordningen offentliggjort efterfølgende lister over fritagne parter (5) i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(6) |
Kommissionens seneste gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/505 (6), der vedrører fritagelser i henhold til fritagelsesforordningen, blev vedtaget den 23. marts 2022. |
|
(7) |
Definitionerne i artikel 1 i fritagelsesforordningen finder anvendelse med henblik på denne afgørelse. |
1. ANMODNINGER OM FRITAGELSE
|
(8) |
Mellem den 15. juli 2020 og den 30. marts 2022 modtog Kommissionen fra de parter, der er opført i tabel 1 og 2, anmodninger om fritagelse med de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, om disse kan antages til behandling i henhold til artikel 4 i fritagelsesforordningen. |
|
(9) |
De parter, der anmodede om fritagelse, fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til Kommissionens konklusioner om, hvorvidt deres anmodninger kan antages til behandling. Der er taget hensyn til deres bemærkninger i betragtning 22-27. |
|
(10) |
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i fritagelsesforordningen blev betalingen af den udvidede told for så vidt angår enhver import af væsentlige dele til cykler, som de i tabel 1 og 2 opførte parter har angivet til fri omsætning, suspenderet fra den dag, Kommissionen modtog deres pågældende behørigt begrundede anmodninger, i henhold til artikel 4, stk. 1, og 2, i fritagelsesforordningen, og indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt anmodningerne om fritagelse fra de parter, der anmoder om fritagelse, er begrundet. |
2. BEVILLING AF FRITAGELSE
|
(11) |
Undersøgelsen af, hvorvidt anmodningen fra de i tabel 1 opførte parter er begrundet, er afsluttet. Tabel 1
|
|
(12) |
I forbindelse med undersøgelsen fastslog Kommissionen, at værdien af delene med oprindelse i Kina udgjorde mindre end 60 % af den samlede værdi af delene til alle de cykler, der var samlet af de i tabel 1 opførte parter. |
|
(13) |
Kommissionen konkluderede derfor, at samleprocesserne hos de parter, der er opført i tabel 1, falder uden for anvendelsesområdet for artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036. |
|
(14) |
Af ovennævnte grund og i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i fritagelsesforordningen opfyldte de parter, der er opført i tabel 1, betingelserne for fritagelse for den udvidede told. |
|
(15) |
I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i fritagelsesforordningen bør fritagelsen have virkning fra datoen for modtagelsen af den behørigt begrundede anmodning i henhold til artikel 4, stk. 1, og 2, i fritagelsesforordningen. Toldskylden for den udvidede told fra de parter, der anmodede om fritagelse, bør derfor anses for at være ophørt fra samme dato. |
|
(16) |
De interesserede parter blev underrettet om Kommissionens konklusioner om, hvorvidt deres anmodninger var begrundede, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. |
|
(17) |
Eftersom fritagelsen kun gælder for de parter, der specifikt henvises til i tabel 1, bør de fritagne parter straks underrette Kommissionen (7) om enhver ændring i denne fritagelse (f.eks. efter ændring af navn, selskabs-/virksomhedsform eller adresse eller efter oprettelsen af nye samleenheder). |
|
(18) |
I tilfælde af ændringer i henvisningen bør den fritagne part meddele relevante oplysninger, herunder enhver ændring i aktiviteter, der er forbundet med samleprocesser. Kommissionen vil, hvor det er hensigtsmæssigt, ajourføre henvisningerne. |
3. SUSPENSION AF TOLDBETALINGER FOR PARTER, HVIS FORHOLD UNDERSØGES
|
(19) |
Undersøgelsen af, hvorvidt anmodningerne fra de i tabel 2 opførte parter er begrundede, er i gang. Indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt anmodningerne fra disse parter er begrundede, er disse parters betaling af den udvidede told suspenderet. |
|
(20) |
Eftersom suspensionerne kun gælder for de parter, der specifikt henvises til i tabel 2, bør disse parter straks underrette Kommissionen (8) om enhver ændring i denne henvisning (f.eks. efter ændring af navn, selskabs-/virksomhedsform eller adresse eller efter oprettelsen af nye samleenheder). |
|
(21) |
I tilfælde af ændringer i henvisningen bør den pågældende part meddele alle relevante oplysninger, herunder enhver ændring i aktiviteter, der er forbundet med samleprocesser. Kommissionen vil, hvor det er hensigtsmæssigt, ajourføre henvisningerne til en sådan part. Tabel 2
|
|
(22) |
Decathlon Sp. z o.o. Polen (»Decathlon«), der er opført i tabel 2, anmodede i deres bemærkninger Kommissionen om at tage datoen for ikrafttræden af suspensionen af toldbetalinger for parter, hvis forhold undersøges, op til fornyet overvejelse. |
|
(23) |
Decathlon hævdede, at anmodningen om fritagelse, sammen med de nødvendige dokumenter og oplysninger, blev indgivet den 1. december 2021, så Kommissionen kunne afgøre dens antagelse til behandling, og at suspensionen af toldbetalinger derfor bør træde i kraft fra nævnte dato. |
|
(24) |
I den forbindelse fastsættes det i artikel 4, stk. 3, i fritagelsesforordningen, at antagelse til behandling af anmodninger om fritagelse afgøres, når de er behørigt begrundede i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i samme forordning. |
|
(25) |
Anmodningen om fritagelse, som Decathlon indgav den 1. december 2021, kunne ikke antages til behandling, da den ikke var behørigt begrundet. Kommissionen underrettede Decathlon herom og anmodede om yderligere oplysninger samt manglende dokumentation i henhold til artikel 4, stk. 2, i fritagelsesforordningen. |
|
(26) |
Decathlon indgav den manglende dokumentation og oplysninger den 31. januar 2022 og 21. marts 2022. Anmodningen om fritagelse, som Decathlon indgav, blev derfor først betragtet som behørigt begrundet per 21. marts 2022, og dette er derfor datoen for ikrafttræden af suspensionen af de udvidede toldbetalinger. |
|
(27) |
Den 21. marts 2022 er, som tidligere oplyst, bekræftelsesdatoen for ovenstående, og Decathlons anmodning afvises. |
4. AJOURFØRING AF HENVISNINGERNE TIL FRITAGNE PARTER
|
(28) |
Mellem den 16. november 2021 og den 24. maj 2022 underrettede de fritagne parter, der er opført i tabel 3, Kommissionen om ændringer i deres adresser. Efter at have undersøgt de indsendte oplysninger konkluderede Kommissionen, at disse ændringer ikke berører samleprocesserne med hensyn til de betingelser for fritagelse eller suspension, der er fastsat i fritagelsesforordningen. |
|
(29) |
Skønt disse parters fritagelse for den udvidede told, der er bevilget i henhold til fritagelsesforordningens artikel 5, stk. 1, eller artikel 7, stk. 1, ikke berøres, bør henvisningerne til disse parter ajourføres. Tabel 3
|
5. SUSPENSION AF TOLDBETALINGER FOR PARTER, HVIS FORHOLD UNDERSØGES, OPHÆVES (TILBAGETRÆKNING AF ANMODNING OM FRITAGELSE)
|
(30) |
Suspensionen af toldbetalinger for parter, hvis forhold undersøges, bør ophæves for de parter, der er opført i tabel 4. Tabel 4
|
|
(31) |
Mellem den 27. juli 2020 og den 25. november 2020 modtog Kommissionen fra de parter, der er opført i tabel 4, en anmodning om fritagelse med de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, om de pågældende anmodninger kan antages til behandling i henhold til artikel 4, stk. 1, i fritagelsesforordningen. |
|
(32) |
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 88/97 blev betalingen af den udvidede told for så vidt angår import af væsentlige dele til cykler, som parterne opført i tabel 4 har angivet til fri omsætning, suspenderet fra den dag, Kommissionen modtog deres anmodninger om fritagelse, og indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt anmodningerne er begrundede. |
|
(33) |
Taric-tillægskoder C557 og C609 blev tildelt Berria Bike S.L. Spanien (»Berria Bike«) og Nextbike GmbH, Tyskland (»Nextbike«) med henblik på identifikation af importen af væsentlige dele til cykler, som var angivet til fri omsætning og omfattet af den suspenderede betaling af den udvidede told. |
|
(34) |
Den 25. marts 2022 modtog Kommissionen fra Berria Bike en anmodning om at tilbagetrække ansøgningen om fritagelse, på det tidspunkt hvor undersøgelsen af, om den var begrundet, pågik, og betalingen af den udvidede told blev suspenderet. |
|
(35) |
Kommissionen accepterede tilbagetrækningen, og suspensionen af betalingen af den udvidede told bør derfor ophæves. Den udvidede told bør opkræves fra datoen for modtagelsen af anmodningen om fritagelse, som Berria Bike har indgivet, nemlig den dato, hvor suspensionen trådte i kraft, dvs. den 27. juli 2020. |
|
(36) |
Den 30. marts 2022 modtog Kommissionen fra Berria Bike en ny anmodning om fritagelse med de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, om denne kunne antages til behandling i henhold til artikel 4, stk. 1, i fritagelsesforordningen. |
|
(37) |
I henhold til artikel 5, stk. 1, i fritagelsesforordningen blev betalingen af den udvidede told for så vidt angår import af væsentlige dele til cykler, som Berria Bike har angivet til fri omsætning, suspenderet fra den dag, Kommissionen modtog virksomhedens behørigt dokumenterede anmodning om fritagelse i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 88/97, dvs. den 30. marts 2022, indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt anmodningen om fritagelse er begrundet. |
|
(38) |
Den nye dato, fra hvilken suspensionen af den udvidede told får virkning, bør derfor ændres til den 30. marts 2022, indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt den seneste anmodning om fritagelse er begrundet. |
|
(39) |
Den 5. maj 2022 modtog Kommissionen fra Nextbike en anmodning om at tilbagetrække ansøgningen om fritagelse, på det tidspunkt hvor undersøgelsen af, om den var begrundet, pågik, og betalingen af den udvidede told blev suspenderet. |
|
(40) |
Kommissionen accepterede tilbagetrækningen, og suspensionen af betalingen af den udvidede told bør derfor ophæves. Den udvidede told bør opkræves fra datoen for modtagelsen af anmodningen om fritagelse, som Nextbike har indgivet, nemlig den dato, hvor suspensionen trådte i kraft, dvs. den 25. november 2020. |
|
(41) |
De i tabel 4 opførte parter blev underrettet om Kommissionens konklusioner og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De parter, der er opført i tabellen i denne artikel, fritages hermed for den udvidelse, der blev indført ved forordning (EF) nr. 71/97, af den ved Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93 (9) indførte endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse dele til cykler fra Folkerepublikken Kina.
I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 88/97 får fritagelsen virkning fra datoen for modtagelsen af parternes anmodning. Datoen er opført i tabelkolonnen »Med virkning fra«.
Fritagelsen gælder kun for de parter, der specifikt henvises til i tabellen i denne artikel.
De fritagne parter underretter straks Kommissionen om enhver ændring i virksomhedernes navn og adresse og meddeler alle relevante oplysninger, især om enhver ændring i partens aktiviteter, der er forbundet med samleprocesser, og som vedrører betingelserne for fritagelsen.
Fritaget part
|
Taric-tillægskode |
Betegnelse |
Adresse |
Med virkning fra |
|
C492 |
MOTOKIT Veiculos e Acessórios Lda |
Rua Alto do Vale do Grou 36, 3750-870 Borralha/Águeda, Portugal |
25.9.2020 |
|
C559 |
Northtec Sp. z o.o. |
ul. Dworcowa 15a, 43-502 Czechowice-Dziedzice, Polen |
27.7.2020 |
|
C560 |
Giant Gyártó Hungary Kft. |
Jedlik Ányos utca 1, 3200 Gyöngyös, Ungarn |
15.7.2020 |
Artikel 2
De i tabellen i denne artikel opførte parters forhold undersøges i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 88/97.
Suspensionerne af betalingen af den udvidede antidumpingtold i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 88/97 får virkning fra datoerne for modtagelsen af parternes anmodninger om suspension. Disse datoer er opført i tabelkolonnen »Med virkning fra«.
Disse suspensioner af betalinger gælder kun for de parter, hvis forhold undersøges, og som der specifikt henvises til i tabellen i denne artikel.
De parter, hvis forhold undersøges, underretter straks Kommissionen om enhver ændring i deres samleprocesser, som er knyttet til betingelserne for suspensionen, og giver Kommissionen alle relevante oplysninger som dokumentation. Disse ændringer omfatter, men er ikke begrænset til, enhver ændring af parternes navn, aktiviteter, selskabs-/virksomhedsform og adresse.
Parter, hvis forhold undersøges
|
Taric-tillægskode |
Betegnelse |
Adresse |
Med virkning fra |
|
C557 |
Berria Bike S.L. |
Calle Blasco de Garay 19, 02600 Villarrobledo — Spanien |
30.3.2022 |
|
C720 |
Propain Bicycles GmbH |
Schachenstraße 39, 88267 Vogt, Tyskland |
1.7.2021 |
|
C860 |
Profil Bicycles CZ s.r.o. |
Hněvotín 31, 783 47 Hněvotín, Tjekkiet |
20.2.2022 |
|
C863 |
Decathlon Sp. z o.o. |
ul. Geodezyjna 76, 03-290 Warszawa, Polen |
21.3.2022 |
Artikel 3
De ajourførte henvisninger til de fritagne eller suspenderede parter, der er opført i tabellen i denne artikel, fremgår af kolonnen »Ny henvisning«. Disse ajourføringer får virkning fra de datoer, som er opført i kolonnen »Med virkning fra«.
De tilsvarende Taric-tillægskoder, som disse fritagne eller suspenderede parter tidligere er blevet tildelt, og som fremgår af kolonnen »Taric-tillægskode«, berøres ikke.
Fritagne/suspenderede parter, for hvilke henvisningen skal ajourføres
|
Taric-tillægskode |
Tidligere henvisning |
Ny henvisning |
Med virkning fra |
||||
|
A984 |
|
|
10.8.2021 |
||||
|
A605 |
|
|
11.4.2022 |
||||
|
B940 |
|
|
28.4.2022 |
||||
|
A730 |
|
|
11.6.2022 |
Artikel 4
Suspensionen af betalingen af den udvidede antidumpingtold i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 88/97 ophæves hermed for den part, der er opført i tabellen i denne artikel med Taric-tillægskode C557, i perioden fra den 27. juli 2020 til den 29. marts 2022.
Den udvidede told opkræves fra den 27. juli 2020 til den 29. marts 2022.
Suspensionen af betalingen af den udvidede antidumpingtold i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 88/97 ophæves hermed for den part, der er opført i tabellen i nævnte artikel med Taric-tillægskode C609, og den udvidede told opkræves.
Parter, for hvem suspensionen ophæves
|
Taric-tillægskode |
Betegnelse |
Adresse |
|
C557 |
Berria Bike S.L. |
Calle Blasco de Garay 19, 02600 Villarrobledo, Spanien |
|
C609 |
Nextbike GmbH |
Erich-Zeigner-Allee 69-73 04229 Leipzig, Tyskland |
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne og til de parter, der er opført i artikel 1-4, og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. august 2022.
På Kommissionens vegne
Valdis DOMBROVSKIS
Ledende næstformand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) EFT L 16 af 18.1.1997, s. 55.
(3) EUT L 16 af 21.1.2020, s. 7.
(4) EFT L 17 af 21.1.1997, s. 17.
(5) EFT C 45 af 13.2.1997, s. 3, EFT C 112 af 10.4.1997, s. 9, EFT C 220 af 19.7.1997, s. 6, EFT L 193 af 22.7.1997, s. 32, EFT L 334 af 5.12.1997, s. 37, EFT C 378 af 13.12.1997, s. 2, EFT C 217 af 11.7.1998, s. 9, EFT C 37 af 11.2.1999, s. 3, EFT C 186 af 2.7.1999, s. 6, EFT C 216 af 28.7.2000, s. 8, EFT C 170 af 14.6.2001, s. 5, EFT C 103 af 30.4.2002, s. 2, EUT C 35 af 14.2.2003, s. 3, EUT C 43 af 22.2.2003, s. 5, EUT C 54 af 2.3.2004, s. 2, EUT L 343 af 19.11.2004, s. 23, EUT C 299 af 4.12.2004, s. 4, EUT L 17 af 21.1.2006, s. 16, EUT L 313 af 14.11.2006, s. 5, EUT L 81 af 20.3.2008, s. 73,; EUT C 310 af 5.12.2008, s. 19, EUT L 19 af 23.1.2009, s. 62, EUT L 314 af 1.12.2009, s. 106, EUT L 136 af 24.5.2011, s. 99, EUT L 343 af 23.12.2011, s. 86, EUT L 119 af 23.4.2014, s. 67, EUT L 132 af 29.5.2015, s. 32, EUT L 331 af 17.12.2015, s. 30, EUT L 47 af 24.2.2017, s. 13, EUT L 79 af 22.3.2018, s. 31, EUT L 171 af 26.6.2019, s. 117, EUT L 138 af 30.4.2020, s. 8, EUT L 158 af 20.5.2020, s. 7, EUT L 325 af 7.10.2020, s. 74, EUT L 140 af 23.4.2021, s. 1, EUT L 83 af 10.3.2022, s. 39, og EUT L 102 af 30.3.2022, s. 16.
(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/505 af 23. marts 2022 om fritagelser for den udvidede antidumpingtold på visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina i henhold til forordning (EF) nr. 88/97 (EUT L 102 af 30.3.2022, s. 16).
(7) Parterne anbefales at anvende følgende e-mailadresse: TRADE-BICYCLE-PARTS@ec.europa.eu.
(8) Parterne anbefales at anvende følgende e-mailadresse: TRADE-BICYCLE-PARTS@ec.europa.eu.
(9) Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93 af 8. september 1993 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af cykler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold (EFT L 228 af 9.9.1993, s. 1).