24.6.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 167/3


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/995

af 24. juni 2022

om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 31. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/512/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

(2)

Den 3. juni 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/884 (2), som ændrede afgørelse 2014/512/FUSP og indførte yderligere restriktive foranstaltninger for at suspendere udsendelsesaktiviteter i Unionen eller rettet mod Unionen fra visse medieforetagender, der er omhandlet i nr. 4) i bilaget til afgørelse (FUSP) 2022/884. I henhold til artikel 1, nr. 14), i afgørelse (FUSP) 2022/884 finder sådanne foranstaltninger for så vidt angår et eller flere af disse medieforetagender anvendelse, under forudsætning af at Rådet træffer en yderligere afgørelse herom.

(3)

Efter gennemgang af de pågældende tilfælde har Rådet konkluderet, at de restriktive foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4g i afgørelse 2014/512/FUSP, bør finde anvendelse fra den 25. juni 2022 for så vidt angår alle de enheder, der er opført på listen i nr. 4) i bilaget til afgørelse (FUSP) 2022/884 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4g i afgørelse 2014/512/FUSP, finder anvendelse fra den 25. juni 2022 for så vidt angår alle de enheder, der er opført på listen i nr. 4) i bilaget til afgørelse (FUSP) 2022/884.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2022.

På Rådets vegne

J.-Y. LE DRIAN

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 13).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/884 af 3. juni 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 153 af 3.6.2022, s. 128).