1)

Forhandlingsprocessen er åben, inklusiv og gennemsigtig og baseret på loyalt samarbejde.

2)

Forhandlingsprocessen gør det muligt for alle relevante interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet, den private sektor, den akademiske verden og ikkestatslige organisationer, at deltage på en meningsfuld måde.

3)

Input fra alle medlemmer af FN vurderes på lige fod for at sikre en inklusiv proces.

4)

Forhandlingsprocessen er baseret på et effektivt og realistisk arbejdsprogram.

5)

Samtidig med at konventionen sikrer et højt niveau af beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, tjener den som et effektivt instrument for retshåndhævende og judicielle myndigheder i forbindelse med den globale bekæmpelse af cyberkriminalitet og har til formål at fremme og styrke foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe cyberkriminalitet mere effektivt, til også at fremme og lette det internationale samarbejde, til at sikre et højt beskyttelsesniveau for ofres rettigheder og til at støtte kapacitetsopbygning og teknisk bistand i forbindelse med bekæmpelsen af cyberkriminalitet.

6)

Der tages fuldt hensyn til de eksisterende rammer for gennemprøvede internationale og regionale instrumenter og bestræbelser som afspejlet i FN's Generalforsamlings resolution 74/247 og 75/282. Konventionen er derfor forenelig med eksisterende internationale instrumenter, navnlig De Forenede Nationers konvention fra 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollerne hertil, De Forenede Nationers konvention fra 2003 mod korruption, Europarådets Budapestkonvention fra 2001 om IT-kriminalitet og protokollerne hertil, men også andre relevante internationale og regionale instrumenter, navnlig vedrørende beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Konventionen undgår at påvirke anvendelsen af dem eller yderligere tiltrædelse af disse eksisterende instrumenter for ethvert land og undgår så vidt muligt unødvendige overlapninger.

7)

Der tages fuldt hensyn til arbejdet og resultaterne i den åbne mellemstatslige ekspertgruppe til gennemførelse af en omfattende undersøgelse af cyberkriminalitet som vedtaget i FN's Generalforsamlings resolution 75/282.

8)

Konventionens bestemmelser sikrer den størst mulige beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. EU's medlemsstater bør være i stand til at overholde folkeretten og EU-retten, herunder de grundlæggende rettigheder, friheder og generelle principper i EU-retten som fastsat i Den Europæiske Unions traktater og chartret om grundlæggende rettigheder. Konventionens bestemmelser bør også være forenelige med EU's og medlemsstaternes internationale handelsforpligtelser.

9)

Konventionen indeholder definitioner af strafbare handlinger, der kun kan begås ved hjælp af computersystemer.

10)

Forudsat at der sikres tilstrækkelige betingelser og garantier og en passende beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, kan konventionen som en undtagelse fra princippet i punkt 9 indeholde definitioner af strafbare handlinger, der kan begås uden brug af computersystemer, men som kan muliggøres ved brug af computersystemer under visse omstændigheder, men kun i tilfælde, hvor anvendelsen af computersystemerne i væsentlig grad ændrer den strafbare handlings karakteristika eller konsekvenser.

11)

De strafbare handlinger er klart og snævert defineret på en teknologineutral måde. Definitionerne er forenelige med definitionerne i andre relevante internationale eller regionale konventioner, navnlig inden for cyberkriminalitet, og med internationale menneskerettighedsstandarder og de grundlæggende frihedsrettigheder.

12)

Konventionen fastsætter regler om medvirken og tilskyndelse og, hvis det er relevant, forsøg på sådanne strafbare handlinger, om både fysiske og juridiske personers ansvar for sådanne strafbare handlinger, regler om fastlæggelse af jurisdiktion med hensyn til sådanne strafbare handlinger og om sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og foranstaltninger i forbindelse med sådanne strafbare handlinger, der er forenelige med andre relevante internationale eller regionale konventioner, navnlig inden for organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, og med internationale menneskerettighedsstandarder.

13)

Konventionen fastsætter processuelle foranstaltninger inden for rammerne af en straffesag, der gør det muligt for myndighederne effektivt at efterforske cyberkriminalitet, hvilket, forudsat at der er tilstrækkelige garantier, kan omfatte foranstaltninger til at sikre eller indhente elektronisk bevismateriale vedrørende enhver strafbar handling som led i en strafferetlig efterforskning eller straffesag og, hvis der desuden er et påvist behov og en påvist merværdi, foranstaltninger til at indefryse og konfiskere udbytte fra sådanne strafbare handlinger under behørig hensyntagen til proportionalitets-, legalitets- og nødvendighedsprincippet, beskyttelsen af rettighederne vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

14)

Disse processuelle foranstaltninger inden for rammerne af en straffesag er ikke i modstrid med andre relevante internationale eller regionale konventioner, navnlig inden for organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, og er forenelige med sådanne konventioner og med internationale menneskerettighedsstandarder og de grundlæggende frihedsrettigheder.

15)

Processuelle foranstaltninger til sikring eller indhentning af elektronisk bevismateriale indeholder en klar og snæver definition af den type oplysninger, der er omfattet. Processuelle foranstaltninger til samarbejde med enheder i den private sektor sikrer, at byrden for sådanne enheder står i rimeligt forhold til formålet, og at enheder i den private sektor respekterer love om beskyttelse af deres brugeres menneskerettigheder fuldt ud. Konventionen skaber juridisk klarhed for udbydere af onlinetjenester (f.eks. internetudbydere) i deres forbindelser med de retshåndhævende myndigheder i de stater, der er parter i konventionen. Processuelle foranstaltninger til fjernelse af ulovligt indhold vedrører kun ulovligt indhold, der er tilstrækkelig specifikt og defineres snævert i konventionen.

16)

Konventionen fastsætter samarbejdsforanstaltninger, der gør det muligt for myndighederne i de forskellige stater, der er parter i instrumentet, at samarbejde effektivt gennem gensidig retshjælp, herunder gennem oprettelse af kontaktpunkter, med henblik på strafferetlig efterforskning eller straffesager vedrørende strafbare handlinger, der er defineret i instrumentet. Den kan også fastsætte sådanne samarbejdsforanstaltninger med henblik på at sikre eller indhente elektronisk bevismateriale vedrørende enhver strafbar handling som led i en strafferetlig efterforskning eller straffesag, forudsat at disse foranstaltninger er underlagt tilstrækkelige betingelser og garantier i henhold til staternes nationale lovgivning, som skal fastsætte en passende beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

17)

Disse samarbejdsforanstaltninger er forenelige med andre relevante internationale eller regionale konventioner, navnlig inden for organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, og er ikke i modstrid med sådanne konventioner, internationale menneskerettighedsstandarder og de grundlæggende frihedsrettigheder.

18)

Samarbejdsforanstaltningerne er underlagt de betingelser, der er fastsat i den anmodede parts ret, og giver bredt grundlag for afvisning, f.eks. for at sikre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, herunder i forbindelse med overførsel af personoplysninger, og forekomsten af dobbelt strafbarhed.

19)

Konventionen fastsætter strenge betingelser og stærke garantier for at sikre, at EU's medlemsstater kan respektere og beskytte de grundlæggende rettigheder, friheder og generelle principper i EU-retten, som er fastsat i Den Europæiske Unions traktater og chartret om grundlæggende rettigheder, herunder navnlig proportionalitets-, legalitets- og nødvendighedsprincippet for så vidt angår strafbare handlinger og sanktioner, processuelle garantier og rettigheder, retten til effektiv domstolsprøvelse, uskyldsformodningen, retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar for personer, der er anklaget i en straffesag, retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange i en straffesag for samme strafbare handling samt retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger og elektroniske kommunikationsdata, når sådanne data behandles, herunder videregivelse heraf til myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, og retten til ytrings- og informationsfrihed. Konventionen sikrer navnlig, at EU-medlemsstaterne er i stand til at opfylde kravene til internationale overførsler af personoplysninger som omhandlet i direktiv (EU) 2016/680, forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Betingelserne og garantierne sikrer også beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder. Dette gælder for hele konventionen, herunder processuelle foranstaltninger og samarbejdsforanstaltninger, herunder foranstaltninger, der i væsentlig grad kan gribe ind i fysiske personers rettigheder.

20)

Konventionen danner grundlag for frivillige kapacitetsopbyggende foranstaltninger for at styrke landenes evne til at foretage en effektiv efterforskning og retsforfølgning af cyberkriminalitet og til at indhente elektronisk bevismateriale til efterforskning og retsforfølgning af andre strafbare handlinger, herunder ved hjælp af teknisk bistand og uddannelse. UNODC har en klart beskrevet rolle i forbindelse med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.

21)

Konventionen sikrer, at ofre for cyberkriminalitet modtager passende bistand, støtte, beskyttelse og adgang til erstatning.

22)

Konventionen danner grundlag for praktiske foranstaltninger til forebyggelse af cyberkriminalitet, som er klart definerede og strengt afgrænsede og adskilt fra processuelle foranstaltninger inden for rammerne af en straffesag, der kan gribe ind i fysiske eller juridiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.

23)

Konventionen bevarer de eksisterende globale og regionale instrumenter og det igangværende internationale samarbejde i forbindelse med den globale bekæmpelse af cyberkriminalitet. Navnlig kan Den Europæiske Unions medlemsstater i deres indbyrdes forbindelser fortsat anvende Den Europæiske Unions regler.

24)

Konventionen indeholder en passende mekanisme, der skal sikre gennemførelsen heraf og fastsætte afsluttende bestemmelser, herunder om tvistbilæggelse, undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse, ikrafttræden, ændring, suspension, opsigelse, depositar og sprog, der, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, udformes som bestemmelserne i andre relevante internationale eller regionale konventioner, navnlig inden for organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

25)

Konventionen giver Den Europæiske Union mulighed for at blive part i konventionen.

26)

Kommissionen bør bestræbe sig på at sikre, at konventionen er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og relevante EU-politikker samt Unionens forpligtelser i henhold til andre relevante multilaterale aftaler.

27)

Kommissionen bør på Unionens vegne føre forhandlinger om spørgsmål, der henhører under dens kompetence i overensstemmelse med traktaterne, og som Unionen har vedtaget regler om.

28)

Forhandlingerne, herunder hver forhandlingsrunde, skal forberedes i god tid. Med henblik herpå underretter Kommissionen Rådet om den forventede tidsplan og de spørgsmål, der skal forhandles, og videregiver de relevante oplysninger så tidligt som muligt.

29)

Kommissionen og medlemsstaterne bør i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde arbejde tæt sammen under forhandlingsprocessen, herunder gennem regelmæssige kontakter med medlemsstaternes eksperter og repræsentanter i Wien og New York.

30)

Forud for forhandlingsmøderne holdes der et møde i Gruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager med henblik på at identificere de vigtigste spørgsmål, udarbejde udtalelser og udstikke retningslinjer, herunder i givet fald udarbejde erklæringer og forbehold.

31)

Kommissionen aflægger rapport til Gruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager om resultaterne af forhandlingerne efter hvert forhandlingsmøde, herunder skriftligt.

32)

Kommissionen underretter Rådet og hører Gruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager om alle vigtige spørgsmål, der måtte opstå under forhandlingerne.