24.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/40


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/809

af 23. maj 2022

om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 28. februar 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/338 (1), som fastlagde en bistandsforanstaltning med et finansielt referencegrundlag på 450 000 000 EUR til dækning af leveringen af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til de ukrainske væbnede styrker.

(2)

Den 23. marts 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/471 (2) om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338, som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 900 000 000 EUR.

(3)

Den 13. april 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/636 (3) om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338, som forhøjede det finansielle referencegrundlag yderligere til 1 350 000 000 EUR.

(4)

I lyset af den igangværende væbnede aggression fra Den Russiske Føderations side mod Ukraine bør det finansielle referencegrundlag forhøjes med yderligere 490 000 000 EUR.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2022/338 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse (FUSP) 2022/338 ændres som følger:

1)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med bistandsforanstaltningen udgør 1 840 000 000 EUR.«

2)

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

»3.   I overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i afgørelse (FUSP) 2021/509 kan administratoren for bistandsforanstaltninger indkalde bidrag op til 1 840 000 000 EUR efter vedtagelsen af nærværende afgørelse. De bidrag, som indkaldes af administratoren for bistandsforanstaltninger, må kun benyttes til at betale udgifter inden for de grænser, der er godkendt af udvalget nedsat ved afgørelse (FUSP) 2021/509, i ændringsbudgettet for 2022 og de efterfølgende års budgetter svarende til bistandsforanstaltningen.«

3)

Artikel 2, stk. 4, affattes således:

»4.   Udgifter i forbindelse med gennemførelsen af bistandsforanstaltningen er støtteberettigede fra den 1. januar 2022 og indtil en dato, der fastsættes af Rådet. De maksimale støtteberettigede udgifter, der er afholdt inden den 11. marts 2022, udgør 450 000 000 EUR.«

4)

Artikel 4, stk. 4, litra j), affattes således:

»j)

Tysklands forsvarsministerium og forbundsministerium for indenrigsanliggender og lokalsamfund«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2022.

På Rådets vegne

M. BEK

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/338 af 28. februar 2022 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 60 af 28.2.2022, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/471 af 23. marts 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 96 af 24.3.2022, s. 43).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/636 af 13. april 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 117 af 19.4.2022, s. 34).