|
18.5.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 139/208 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2022/779
af 13. april 2022
om overensstemmelse mellem præstationsmålene i udkastet til præstationsplan, der er forelagt af Polen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, og de unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode
(meddelt under nummer C(2022) 2304)
(Kun den polske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (rammeforordningen) (1), særlig artikel 11, stk. 3, litra c), første afsnit,
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum (2), særlig artikel 14, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
GENERELLE BETRAGTNINGER
|
(1) |
I henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 skal der oprettes en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner. Medlemsstaterne skal endvidere i henhold til artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 på nationalt niveau eller inden for funktionelle luftrumsblokke fastsætte bindende præstationsmål for hver referenceperiode under præstationsordningen for luftfartstjenester og netfunktioner. Disse præstationsmål skal være i overensstemmelse med de unionsdækkende mål, som Kommissionen har vedtaget for den pågældende referenceperiode. Kommissionen er ansvarlig for at vurdere, om de foreslåede præstationsmål i udkastet til præstationsplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål, ud fra de vurderingskriterier, der er fastsat i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. |
|
(2) |
Udbruddet af covid-19-pandemien har siden første kvartal af kalenderåret 2020 haft en betydelig indvirkning på lufttransportsektoren, og lufttrafikken er blevet reduceret betydeligt sammenlignet med niveauet før pandemien som følge af de foranstaltninger, medlemsstaterne og tredjelande har truffet for at inddæmme pandemien. |
|
(3) |
De unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode (»RP3«) blev oprindeligt fastsat ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 (3). Eftersom disse unionsdækkende præstationsmål og udkastene til præstationsplaner for RP3, som medlemsstaterne efterfølgende forelagde, blev udarbejdet før udbruddet af covid-19-pandemien, kunne de ikke tage de deraf følgende væsentligt ændrede omstændigheder for lufttransport i betragtning. |
|
(4) |
Som reaktion på covid-19-pandemiens indvirkning på udøvelsen af luftfartstjenester blev der i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1627 (4) fastsat ekstraordinære foranstaltninger for RP3, som fraviger bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. I henhold til artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1627 vedtog Kommissionen den 2. juni 2021 gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891 (5), hvori der fastsættes reviderede unionsdækkende præstationsmål for RP3. |
|
(5) |
Kommissionen noterer sig, at ifølge basistrafikprognosen af oktober 2021, som er udarbejdet af Eurocontrols Statistics and Forecast Service (»STATFOR«), vil lufttrafikken på unionsniveau nå op på niveauet før pandemien i løbet af 2023 og overstige disse niveauer i 2024. Usikkerheden med hensyn til udviklingen i trafikken er dog fortsat særligt høj på grund af de risici, der er forbundet med udviklingen i den epidemiologiske situation i forbindelse med covid-19. Kommissionen bemærker ligeledes, at trafikken forventes genoprettet på en uensartet måde på tværs af medlemsstaterne. |
|
(6) |
Alle medlemsstater har udarbejdet og vedtaget udkast til præstationsplaner med reviderede lokale præstationsmål for RP3, som blev forelagt Kommissionen til vurdering senest den 1. oktober 2021. Efter verifikationen af fuldstændigheden af disse udkast til præstationsplaner anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at forelægge ajourførte udkast til præstationsplaner senest den 17. november 2021. Kommissionens vurdering i denne afgørelse bygger på det ajourførte udkast til præstationsplan, som er forelagt af Polen. |
|
(7) |
Præstationsvurderingsorganet, som bistår Kommissionen ved gennemførelsen af præstationsordningen i henhold til artikel 11, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EF) nr. 549/2004, har forelagt Kommissionen sin rapport med rådgivning om vurderingen af udkastene til præstationsplaner for RP3. |
|
(8) |
I henhold til artikel 14, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen vurderet overensstemmelsen af de lokale præstationsmål, som Polen har forelagt, på grundlag af de vurderingskriterier, der er anført i punkt 1 i bilag IV til den nævnte gennemførelsesforordning, under hensyntagen til de lokale forhold. Med hensyn til hvert centralt præstationsområde og de tilknyttede præstationsmål har Kommissionen suppleret vurderingen ved at gennemgå udkastene til præstationsplaner for de elementer, der er fastsat i punkt 2 i bilag IV til den nævnte gennemførelsesforordning. |
KOMMISSIONENS VURDERING
Vurdering af udkastet til præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed
|
(9) |
På det centrale præstationsområde flyvesikkerhed har Kommissionen vurderet overensstemmelsen af de mål, Polen har forelagt vedrørende effektiviteten af luftfartstjenesteudøveres flyvesikkerhedsforvaltning baseret på kriteriet i punkt 1.1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Denne vurdering blev foretaget under hensyntagen til lokale forhold og blev suppleret med en gennemgang af de planlagte foranstaltninger til opnåelse af flyvesikkerhedsmålene vedrørende de elementer, der er fastsat i punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. |
|
(10) |
Følgende udkast til præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed er forelagt af Polen vedrørende effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen fordelt på forvaltningsmål og udtrykt som et gennemførelsesniveau:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(11) |
Med hensyn til det udkast til mål for flyvesikkerhed, som Polen har forelagt for alle de pågældende luftfartstjenesteudøvere, har Kommissionen konstateret, at det unionsdækkende præstationsmål forventes at blive nået i 2024 for så vidt angår målet om »styring af flyvesikkerhedsrisici«, mens de lokale præstationsmål for de øvrige »flyvesikkerhedsforvaltningsmål« opfylder niveauet for det unionsdækkende præstationsmål for hvert kalenderår fra 2021 til 2024. |
|
(12) |
Kommissionen noterer sig, at det udkast til præstationsplan, som Polen har forelagt, indeholder foranstaltninger, hvorved luftfartstjenesteudøverne skal nå de lokale flyvesikkerhedsmål såsom foranstaltninger til at sikre overholdelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 (6), en gennemgang af flyvesikkerhedsprocedurer, en ajourføring af sikkerhedskurser for ledere, udvikling af indikatorer for flyvesikkerhedsforvaltning, fortsat fremme af flyvesikkerheden samt gennemførelse af bedste praksis, dokumenter og procedurer i overensstemmelse med nationale og internationale bestemmelser. |
|
(13) |
På grundlag af anmærkningerne i betragtning 11 og 12 og i betragtning af, at de unionsdækkende sikkerhedsmål, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891, skal nås senest i det sidste år af RP3, dvs. 2024, bør de udkast til mål, der er indeholdt i Polens udkast til præstationsplan, vurderes som værende i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed. |
Vurdering af udkast til præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø
|
(14) |
På det centrale præstationsområde miljø er overensstemmelsen af de mål, Polen har forelagt vedrørende den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, blevet vurderet på grundlag af kriteriet i punkt 1.2 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. De foreslåede mål i udkastet til præstationsplan for Polen er således blevet sammenlignet med de relevante referenceværdier for horisontal overflyvningsflyveeffektivitet, der er fastsat i planen til forbedring af det europæiske rutenet, som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de reviderede unionsdækkende præstationsmål for RP3, dvs. den 2. juni 2021. Denne vurdering blev foretaget under hensyntagen til lokale forhold og blev suppleret med en gennemgang af de planlagte foranstaltninger til opnåelse af miljømålene, jf. punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. |
|
(15) |
For kalenderåret 2020 blev det unionsdækkende præstationsmål for RP3 inden for det centrale præstationsområde miljø, som oprindeligt blev fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903, ikke revideret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891, da fristen for anvendelsen af dette mål var udløbet, og gennemførelsen heraf derfor var blevet definitiv, hvilket udelukkede tilpasninger med tilbagevirkende kraft. Medlemsstaterne blev derfor ikke anmodet om i de udkast til præstationsplaner, der blev forelagt senest den 1. oktober 2021, at revidere deres lokale præstationsmål for kalenderåret 2020 på det centrale præstationsområde miljø. Derfor bør overensstemmelsen mellem de lokale præstationsmål for miljø og de tilsvarende unionsdækkende præstationsmål vurderes for kalenderårene 2021, 2022, 2023 og 2024. |
|
(16) |
Udkastet til præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø, som Polen har forelagt, og de tilsvarende nationale referenceværdier for RP3, jf. planen til forbedring af det europæiske rutenet, udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, er følgende:
|
|
(17) |
Kommissionen bemærker, at de udkast til miljømål, som Polen har forelagt, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår fra 2021 til 2024. |
|
(18) |
Angående punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Polen i udkastet til præstationsplan har forelagt adskillige foranstaltninger til opfyldelse af de lokale miljømål, som omfatter omstruktureringen af sektorkonfigurationerne for Warszawa områdekontrolcentral, gennemførelse af avancerede koncepter for fleksibel udnyttelse af luftrummet samt forbedring af Warszawa terminalområde. |
|
(19) |
Kommissionen konstaterer endvidere, at Polen allerede i februar 2019 har gennemført luftrum med fri ruteføring (FRA) mellem flyveniveau 95 og flyveniveau 660. Kommissionen bemærker også, at Polen planlægger at udvide FRA yderligere med Baltic FAB, Slovakiet og Ukraine i kalenderåret 2024. |
|
(20) |
På grundlag af betragtning 17-19 bør udkastet til mål i Polens udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø. |
Vurdering af udkast til præstationsmål for det centrale præstationsområde kapacitet
|
(21) |
På det centrale præstationsområde kapacitet er overensstemmelsen af de mål, Polen har forelagt vedrørende den gennemsnitlige overflyvnings-ATFM-forsinkelse pr. flyvning, blevet vurderet på grundlag af kriteriet i punkt 1.3 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. De foreslåede mål i udkastet til præstationsplan for Polen er således blevet sammenlignet med de relevante referenceværdier, der er fastsat i netoperationsplanen, som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de reviderede unionsdækkende præstationsmål for RP3, dvs. den 2. juni 2021. Denne vurdering blev foretaget under hensyntagen til lokale forhold og blev suppleret med en gennemgang af de planlagte foranstaltninger til opnåelse af kapacitetsmålene, jf. punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. |
|
(22) |
For kalenderåret 2020 blev det unionsdækkende præstationsmål for RP3 inden for det centrale præstationsområde kapacitet, som oprindeligt blev fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903, ikke revideret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891, da fristen for anvendelsen af dette mål var udløbet, og gennemførelsen heraf derfor var blevet definitiv, hvilket udelukkede tilpasninger med tilbagevirkende kraft. Medlemsstaterne blev derfor ikke anmodet om i de udkast til præstationsplaner, der blev forelagt senest den 1. oktober 2021, at revidere deres lokale præstationsmål for kalenderåret 2020 på det centrale præstationsområde kapacitet. Derfor bør overensstemmelsen mellem de lokale præstationsmål for kapacitet og de tilsvarende unionsdækkende præstationsmål vurderes for kalenderårene 2021, 2022, 2023 og 2024. |
|
(23) |
Polen har forelagt følgende udkast til overflyvningskapacitetsmål for RP3 udtrykt i minutters ATFM-forsinkelse pr. flyvning, og følgende tilsvarende referenceværdier fra netoperationsplanen:
|
|
(24) |
Kommissionen bemærker, at de udkast til kapacitetsmål, som Polen har forelagt, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår fra 2021 til 2024. |
|
(25) |
Angående punkt 2.1, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Polen i udkastet til præstationsplan har forelagt en række foranstaltninger til opfyldelse af de lokale overflyvningskapacitetsmål. Disse foranstaltninger omfatter fortsat uddannelse af flyveledere, fleksibel personaleplanlægning og vagtordning, et øget antal sektorer og forbedrede sektoråbningstider samt gennemførelse af grænseoverskridende FRA. |
|
(26) |
På grundlag af betragtning 24 og 25 bør udkastet til mål i Polens udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde kapacitet. |
Gennemgang af udkast til kapacitetsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester
|
(27) |
I forbindelse med lufthavne, der er omfattet af anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, jf. nævnte forordnings artikel 1, stk. 3 og 4, har Kommissionen suppleret sin undersøgelse af udkastet til overflyvningskapacitetsmål med en gennemgang af udkastet til kapacitetsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester i overensstemmelse med punkt 2.1, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Disse udkast til mål gav anledning til betænkeligheder med hensyn til Polen. |
|
(28) |
Ved en sammenligning på lufthavnsniveau af udkastet til nationale mål for den gennemsnitlige ankomst-ATFM-forsinkelse med præstationerne for lignende lufthavne i den anden referenceperiode (»RP2«) har Kommissionen konstateret, at lufthavnene i Warszawa-Chopin, Warszawa-Modlin, Krakow-Balice og Katowice-Pyrzowice forventes at måtte imødese større ATFM-forsinkelser end dem, som forventes for lignende lufthavne. |
|
(29) |
Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Polen i forbindelse med vedtagelsen af landets endelige præstationsplan i overensstemmelse med artikel 16, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bør begrunde kapacitetsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester for RP3 yderligere i lyset af bemærkningerne i betragtning 28 eller nedjustere disse mål. |
Vurdering af udkast til præstationsmål for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet
|
(30) |
På det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet er overensstemmelsen af de mål, Polen har forelagt vedrørende de fastlagte enhedsomkostninger (»DUC«) for overflyvningsluftfartstjenester, blevet vurderet på grundlag af kriterierne i punkt 1.4, litra a), b) og c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Disse kriterier består af DUC-tendensen i RP3, den langsigtede DUC-tendens i RP2 og RP3 (2015-2024) og referenceværdien for DUC på afgiftszoneniveau sammenlignet med gennemsnitsværdien for de afgiftszoner, hvor luftfartstjenesteudøverne har et lignende operationelt og økonomisk miljø. |
|
(31) |
Vurderingen af målene for overflyvningsomkostningseffektivitet blev gennemført under hensyntagen til lokale forhold. Den blev suppleret med en gennemgang af de centrale faktorer og parametre, der understøtter disse mål, jf. punkt 2.1, litra d), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. |
|
(32) |
Polen har forelagt følgende udkast til omkostningseffektivitetsmål for overflyvningstjenester for RP3:
|
|
(33) |
Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Polens DUC-tendens for overflyvningsenhedsomkostninger på afgiftszoneniveau på – 1,7 % i RP3 overpræsterer sammenholdt med den unionsdækkende tendens på + 1,0 % i samme periode. |
|
(34) |
Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Polens langsigtede DUC-tendens for overflyvningsenhedsomkostninger på afgiftszoneniveau i RP2 og RP3 på – 0,4 % pr. år underpræsterer sammenholdt med den langsigtede unionsdækkende tendens på – 1,3 % i samme periode. |
|
(35) |
Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Polens referenceværdi for DUC på 41,07 EUR i real værdi i 2017-priser (»EUR2017«) er 5,4 % højere end den gennemsnitlige referenceværdi på 38,96 EUR i EUR2017 for den relevante sammenligningsgruppe. Kommissionen bemærker imidlertid, at Polens fastlagte overflyvningsenhedsomkostning for 2024 ligger under gennemsnittet for sammenligningsgruppen med en forskel på 6,7 %. |
|
(36) |
Kommissionen har endvidere undersøgt, om de afvigelser, der er konstateret i betragtning 34 og 35, kan anses for nødvendige og forholdsmæssige i henhold til punkt 1.4, litra d), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, forudsat at den konstaterede afvigelse fra den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens udelukkende skyldes yderligere fastlagte omkostninger som følge af foranstaltninger, der er nødvendige for at nå præstationsmålene for det centrale præstationsområde kapacitet eller omstruktureringsforanstaltninger, jf. artikel 2, nr. 18), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. |
|
(37) |
Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra d), nr. i), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Polen i sit udkast til præstationsplan fastsætter en bred vifte af foranstaltninger, som luftfartstjenesteudøveren (PANSA) skal gennemføre med henblik på at nå de lokale kapacitetsmål. Disse foranstaltninger er nærmere beskrevet og kvantificeret i udkastet til præstationsplan. |
|
(38) |
Polen planlægger reelt en betydelig stigning i forhold til RP3 i antallet af flyveledere, der opererer i kontrolcentret i Warszawa. Ifølge Polen vil uddannelse og ansættelse af yderligere flyveledere endvidere sætte PANSA i stand til at gennemføre en fornyet sektoropdeling af luftrummet og imødekomme den forventede trafikefterspørgsel, som forventes at nå 2019-niveauet senest ved udgangen af RP3. |
|
(39) |
Kommissionen konstaterer en stigning i investeringsomkostningerne i forbindelse med kapacitetsforbedrende projekter såsom opgraderinger og dermed forbundne ændringer af ATM-systemet, ibrugtagning af nye operationsrum og radiokommunikationsstationer samt udskiftning og udvikling af overvågningsinfrastruktur. Polen påpeger, at de planlagte kapitaludgifter i RP3 fokuserer på kapacitetsrelaterede investeringer, og de vil gøre det muligt at optimere luftrummet (f.eks. vertikal opdeling af luftrummet i tre lag) samt øget modstandsdygtighed, skalerbarhed og fleksibilitet i udøvelsen af tjenester. |
|
(40) |
På grundlag af præstationsvurderingsorganets udførlige analyse finder Kommissionen, at de relevante foranstaltninger, som Polen har skitseret i udkastet til præstationsplan, er nødvendige for at nå de lokale kapacitetsmål. På baggrund af præstationsvurderingsorganets evaluering kan det desuden konkluderes, at de yderligere omkostninger ved disse foranstaltninger overstiger afvigelsen fra den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens, der er omhandlet i betragtning 34. |
|
(41) |
I lyset af overvejelserne i betragtning 37-40 finder Kommissionen derfor, at kriteriet i punkt 1.4, litra d), nr. i), er opfyldt for så vidt angår Polen. |
|
(42) |
Det følger af de foregående konstateringer, at det er unødvendigt at undersøge yderligere, hvorvidt kriteriet i punkt 1.4, litra d), nr. ii), er opfyldt for Polens vedkommende. |
|
(43) |
På grundlag af betragtning 33-42 bør de foreslåede mål i Polens udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet. |
Gennemgang af udkast til mål for omkostningseffektivitet for tårn- og indflyvningskontroltjenester
|
(44) |
I forbindelse med lufthavne, der er omfattet af anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, jf. nævnte forordnings artikel 1, stk. 3 og 4, har Kommissionen suppleret sin undersøgelse af udkastet til overflyvningsomkostningseffektivitetsmål med en gennemgang af udkastet til omkostningseffektivitetsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester i overensstemmelse med punkt 2.1, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Disse udkast til mål gav anledning til betænkeligheder med hensyn til Polen. |
|
(45) |
Ved en sammenligning af DUC-tendensen for tårn- og indflyvningskontroltjenester i RP3 og DUC-tendensen for overflyvningstjenester har Kommissionen for det første konstateret, at DUC-tendensen for Polens tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone 1 på + 2,2 %, henholdsvis + 1,9 % for afgiftszone 2, er højere end Polens DUC-tendens for overflyvningstjenester på afgiftszoneniveau på – 1,7 % i RP3. |
|
(46) |
For det andet konstaterer Kommissionen, at udkastet til mål, hvad angår DUC-tendensen for tårn- og indflyvningskontroltjenester for Polens tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone 1 på + 2,2 % i RP3, er højere end den faktiske DUC-tendens for tårn- og indflyvningskontroltjenester på – 8,9 %, der er konstateret i RP2. Dertil kommer, at udkastet til mål, hvad angår DUC-tendensen for tårn- og indflyvningskontroltjenester for Polens tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone 2 på + 1,9 % i RP3, er højere end den faktiske DUC-tendens for tårn- og indflyvningskontroltjenester på – 2,6 %, der er konstateret i RP2. |
|
(47) |
Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Polen i forbindelse med vedtagelsen af landets endelige præstationsplan i overensstemmelse med artikel 16, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bør begrunde omkostningseffektivitetsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester for RP3 yderligere i lyset af bemærkningerne i betragtning 45 og 46 eller nedjustere disse mål. |
KONKLUSION
|
(48) |
På grundlag af vurderingen i betragtning 9-47 har Kommissionen konstateret, at præstationsmålene i det udkast til præstationsplan, som Polen har forelagt, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål. |
|
(49) |
Kommissionen bemærker, at nogle medlemsstater har meddelt, at de har til hensigt at indregne omkostningsposter vedrørende sporing af droner i deres omkostningsgrundlag for RP3. Ud fra elementerne i udkastet til præstationsplaner har det ikke været muligt præcist at fastslå, i hvilket omfang medlemsstaterne har indregnet sådanne fastlagte omkostninger i deres omkostningsgrundlag for RP3, og, hvis sådanne omkostninger er indregnet, i hvilket omfang de er påløbet i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester og derfor må tages i betragtning i henhold til præstations- og afgiftsordningen. Kommissionen har sendt en ad hoc-anmodning om oplysninger til alle medlemsstater for at indsamle relevante oplysninger og vil undersøge de indberettede omkostninger til sporing af droner i lufthavne yderligere i forbindelse med kontrol af overensstemmelsen med enhedsraten. Denne afgørelse foregriber ikke Kommissionens anmærkninger og konklusion angående omkostninger til sporing af droner. |
|
(50) |
Som reaktion på Ruslands militære aggression mod Ukraine, der blev indledt den 24. februar 2022, har Unionen vedtaget restriktive foranstaltninger, der forbyder russiske luftfartsselskaber, russisk registrerede luftfartøjer og luftfartøjer, der ikke er registreret i Rusland, men som ejes, chartres eller på anden måde kontrolleres af russiske fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, at lande på, lette fra eller overflyve Unionens område. Disse foranstaltninger medfører en reduktion af lufttrafikken i luftrummet over Unionens område. Virkningerne på unionsniveau forventes dog ikke at kunne sammenlignes med reduktionen af lufttrafikken som følge af udbruddet af covid-19-pandemien i marts 2020. Derfor bør de eksisterende foranstaltninger og processer til gennemførelse af præstations- og afgiftsordningen opretholdes i RP3 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Præstationsmålene i udkastet til præstationsplan, som Polen har forelagt i henhold til forordning (EF) nr. 549/2004, og som er opført i bilaget til denne afgørelse, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2022.
På Kommissionens vegne
Adina VĂLEAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 (EUT L 56 af 25.2.2019, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 af 29. maj 2019 om fastsættelse af unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den tredje referenceperiode, der starter den 1. januar 2020 og slutter den 31. december 2024 (EUT L 144 af 3.6.2019, s. 49).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1627 af 3. november 2020 om ekstraordinære foranstaltninger for det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings tredje referenceperiode (2020-2024) på grund af covid-19-pandemien (EUT L 366 af 4.11.2020, s. 7).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/891 af 2. juni 2021 om fastsættelse af reviderede unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den tredje referenceperiode (2020-2024) og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 (EUT L 195 af 3.6.2021, s. 3).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 af 1. marts 2017 om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og andre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af forordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr. 677/2011 (EUT L 62 af 8.3.2017, s. 1).
BILAG
Præstationsmål anført i udkastet til præstationsplan, der er forelagt af Polen i henhold til forordning (EF) nr. 549/2004, som anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål i den tredje referenceperiode
DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE FLYVESIKKERHED
Effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen
|
Polen |
Mål for effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen udtrykt som et gennemførelsesniveau, der spænder fra EASA-niveau A til D |
||||
|
Berørte luftfartstjenesteudøvere |
Flyvesikkerhedsforvaltningsmål |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|
PANSA Warmia i Mazury sp. z o.o. Port Lotniczy Bydgoszcz S.A. |
Flyvesikkerhedspolitik og -mål |
C |
C |
C |
C |
|
Styring af flyvesikkerhedsrisici |
C |
C |
C |
D |
|
|
Sikring af flyvesikkerheden |
C |
C |
C |
C |
|
|
Flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger |
C |
C |
C |
C |
|
|
Flyvesikkerhedskultur |
C |
C |
C |
C |
|
DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE MILJØ
Gennemsnitlig horisontal overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane
|
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|
Polens udkast til miljømål for overflyvningstjenester udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane |
1,65 % |
1,65 % |
1,65 % |
1,65 % |
|
Referenceværdier for Polen |
1,65 % |
1,65 % |
1,65 % |
1,65 % |
DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE KAPACITET
Gennemsnitlig overflyvnings-ATFM-forsinkelse i minutter pr. flyvning
|
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|
Polens udkast til overflyvningskapacitetsmål i minutters ATFM-forsinkelse pr. flyvning |
0,07 |
0,12 |
0,12 |
0,12 |
|
Referenceværdier for Polen |
0,07 |
0,12 |
0,12 |
0,12 |
DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
Fastlagte enhedsomkostninger for overflyvningsluftfartstjenester
|
Polens overflyvningsafgiftszone |
Referenceværdi 2014 |
Referenceværdi 2019 |
2020-2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|
Udkast til omkostningseffektivitetsmål for overflyvningstjenester udtrykt som fastlagt overflyvningsenhedsomkostning (i real værdi i 2017-priser) |
169,6 PLN |
174,8 PLN |
320,1 PLN |
200,2 PLN |
172,0 PLN |
163,2 PLN |
|
39,85 EUR |
41,07 EUR |
75,24 EUR |
47,05 EUR |
40,42 EUR |
38,35 EUR |