|
21.4.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 119/108 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2022/657
af 12. april 2022
om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken under Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2021/2209 (EUTM Mali/1/2022)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (1), særlig artikel 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2013/34/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUTM Mali, herunder afgørelser om udnævnelse af efterfølgende øverstbefalende for EU-missionsstyrken under EUTM Mali. |
|
(2) |
Den 7. december 2021 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2021/2209 (2) om udnævnelse af brigadegeneral Christian REINER til øverstbefalende for EUTM Mali. |
|
(3) |
Den 15. oktober 2021 foreslog Tjekkiet udnævnelsen af brigadegeneral Radek HASALA til øverstbefalende for EU-missionsstyrken under EUTM Mali som efterfølger for brigadegeneral Christian RIENER. |
|
(4) |
Den 11. marts 2022 nåede EU's Militærkomité til enighed om at henstille, at brigadegeneral Radek HASALA bør efterfølge brigadegeneral Christian RIENER fra den 21. juni 2022. |
|
(5) |
Der bør derfor træffes afgørelse om udnævnelse af brigadegeneral Radek HASALA til øverstbefalende for EU-missionsstyrken under EUTM Mali fra den 21. juni 2022. |
|
(6) |
Afgørelse (FUSP) 2021/2209 bør ophæves. |
|
(7) |
I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Brigadegeneral Radek HASALA udnævnes til øverstbefalende for EU-missionsstyrken under Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) fra den 21. juni 2022.
Artikel 2
Afgørelse (FUSP) 2021/2209 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 21. juni 2022.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 2022.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
D. PRONK
Formand
(1) EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19.
(2) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2021/2209 af 7. december 2021 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken under Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2021/1083 (EUTM Mali/2/2021) (EUT L 447 af 14.12.2021, s. 1).