(1)

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union (»Unionen«) og Ukraine udvikles fortsat inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP) og det østlige partnerskab. En associeringsaftale mellem Unionen og Ukraine (2) (»associeringsaftalen«), som omfatter et vidtgående og omfattende frihandelsområde (DCFTA), trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)

I foråret 2014 gik Ukraine i gang med et ambitiøst reformprogram med det formål at stabilisere landets økonomi og forbedre borgernes indkomstmuligheder. Korruptionsbekæmpelse samt reformer af forfatningen, valgsystemet og retsvæsenet er blandt de vigtigste prioriteter på dagsordenen. Gennemførelsen af disse reformer blev understøttet af fem på hinanden følgende makrofinansielle bistandsprogrammer, hvorunder Ukraine har modtaget bistand i form af lån for i alt 5 mia. EUR. Den seneste makrofinansielle bistand, der blev stillet til rådighed i forbindelse med covid-19-pandemien i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/701 (3), ydede 1,2 mia. EUR i lån og blev gennemført i september 2021.

(3)

Ukraines økonomi er blevet påvirket af recessionen i 2020, som skyldtes covid-19-pandemien og den langvarige sikkerhedstrussel ved grænsen til Rusland. Denne løbende opbygning af usikkerhed har for nylig ført til et tab af tillid, som negativt påvirker de økonomiske udsigter, samt til mistet adgang til de internationale kapitalmarkeder siden midten af januar 2022. Forværringen af finansieringsvilkårene har bidraget til et stort og stigende finansieringsgab over for udlandet og skaber store hindringer for investeringer, hvilket svækker Ukraines modstandsdygtighed over for fremtidige økonomiske og politiske chok.

(4)

Den ukrainske regering har udvist et stærkt engagement i at gennemføre yderligere reformer, som i den aktuelle situation på kort sigt har fokus på centrale politikområder såsom økonomisk modstandsdygtighed og stabilitet, forvaltning og retsstatsprincippet og energi.

(5)

En fornyet reformvilje og stærk politisk vilje og har gjort, at de ukrainske myndigheder har intensiveret reformgennemførelsen siden sommeren 2021. Dette har sat Ukraine i stand til at fuldføre den makrofinansielle bistandstransaktion i forbindelse med covid-19-pandemien, idet alle de reformtiltag, der blev aftalt med Unionen i aftalememorandummet, er blevet gennemført.

(6)

For at skabe større fleksibilitet i forbindelse med krisen forårsaget af covid-19-pandemien godkendte Den Internationale Valutafond (IMF) en 18-måneders stand by-aftale med Ukraine med adgang til et beløb svarende til 5 mia. USD i juni 2020. Den ordning fokuserer på fire prioriteter: i) afbødning af de økonomiske konsekvenser af krisen, bl.a. ved at støtte husholdninger og virksomheder; ii) sikring af centralbankens fortsatte uafhængighed og en fleksibel valutakurs; iii) sikring af den finansielle stabilitet, samtidig med at omkostningerne i forbindelse med bankafviklinger dækkes; og iv) fortsættelse af vigtige forvaltningsmæssige og korruptionsbekæmpende foranstaltninger for at bevare og forstærke de opnåede gevinster. Som følge af en ujævn gennemførelse blev den første programgennemgang, hvori der også blev givet grønt lys til en udvidelse af programmet indtil udgangen af juni 2022, ikke afsluttet før november 2021. Dermed udgør de samlede udbetalinger under det nuværende IMF-program indtil videre et beløb svarende til 2,8 mia. USD. Der er planlagt gennemførelse af to yderligere gennemgange inden udgangen af andet kvartal 2022.

(7)

I lyset af de store budgetmæssige risici og i en situation med langsom genopretning fra krisen forårsaget af covid-19-pandemien og en kraftigt stigende inflation anmodede Ukraine den 16. november 2021 Unionen om et nyt langfristet makrofinansielt bistandsprogram på op til 2,5 mia. EUR. En sådan makrofinansiel nødbistand er navnlig en reaktion på den kraftige og uventede stigning i Ukraines eksterne finansieringsbehov, som skyldes, at landet de facto har mistet adgang til de finansielle markeder og de underliggende umiddelbare udfordringer.

(8)

Eftersom Ukraine er omfattet af ENP, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(9)

Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre modtagerens betalingsbalance på kort sigt og økonomiske modstandsdygtighed på mellemlang sigt.

(10)

Eftersom den mistede markedsadgang og kapitaludstrømningen har skabt et stort resterende eksternt finansieringsgab på Ukraines betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens hurtige makrofinansielle nødbistand til Ukraine under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig kortsigtet respons på de betydelige risici, landet står over for. Unionens makrofinansielle bistand vil bidrage til Ukraines økonomiske stabilisering og tager sigte på at styrke landets umiddelbare modstandsdygtighed, ligesom den hvor det er muligt på nuværende tidspunkt skal styrke Ukraines strukturreformdagsorden ved at supplere de midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle aftale.

(11)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Ukraine og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.

(12)

Unionens makrofinansielle støtte forventes at gå hånd i hånd med gennemførelsen af udbetalingerne af budgetstøtte under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (4).

(13)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en kvantitativ vurdering af Ukraines resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere programmerne og midlerne fra IMF og Verdensbanken. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet tages der også højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement.

(14)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger og andre af Unionens relevante politikker.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(16)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Ukraines tilslutning til værdier, som landet har til fælles med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(17)

Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, samt retsstatsprincippet og sikrer respekt for menneskerettighederne. Derudover bør de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte bæredygtig og inklusiv vækst, skabelse af anstændige job og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør begge regelmæssigt føre kontrol med opfyldelsen af forudsætningerne og opnåelsen af disse mål.

(18)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Ukraine vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, at Revisionsretten foretager revision, og at Den Europæiske Anklagemyndighed kan udøve sine beføjelser.

(19)

Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse som budgetmyndighed.

(20)

Størrelsen af den hensættelse, der kræves til Unionens makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(21)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med denne bistand og forsyne dem med de relevante dokumenter.

(22)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(23)

Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som fastsættes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle disse betingelser med de ukrainske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR bør undersøgelsesproceduren, som fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden.

(24)

Målet for denne afgørelse, nemlig at yde makrofinansiel nødbistand til Ukraine for at understøtte landets økonomiske modstandsdygtighed og stabilitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(25)

I betragtning af de ekstraordinære omstændigheder som følge af covid-19-pandemien og den dermed forbundne folkesundhedskrise bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(26)

For at muliggøre en hurtig anvendelse af de foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse, bør denne afgørelse træde i kraft så hurtigt som muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —