|
7.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 26/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/161
af 3. februar 2022
om afslutning af undersøgelsesproceduren efter en klage vedrørende handelshindringer, som defineret i forordning (EU) 2015/1843, som anvendes af De Forenede Mexicanske Stater, og som består af foranstaltninger, der påvirker importen af Tequila
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/1843 af 6. oktober 2015 om fastsættelse af EU-procedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Unionens rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (1), særlig artikel 5, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
|
(1) |
Den 23. juli 2020 indledte Europa-Kommissionen en undersøgelsesprocedure vedrørende handelshindringer, som De Forenede Mexicanske Stater har anvendt, og som består i at afvise at udstede eksportcertifikater for Tequila, ved at offentliggøre en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
|
(2) |
Undersøgelsen blev indledt på grundlag af en klage indgivet af sammenslutningen Brewers of Europe Association på vegne af EU-erhvervsgrenen. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for en handelsrestriktion og deraf følgende skade til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
|
(3) |
Den 16. april 2021 underrettede Kommissionens tjenestegrene det udvalg, der er nedsat ved artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1843, om resultaterne af undersøgelsesproceduren. I rapporten konkluderedes det, at selv om Unionen ikke umiddelbart havde interesse i at fortsætte sagen med henblik på tvistbilæggelse, bør proceduren forblive åben, og den videre udvikling i De Forenede Mexicanske Stater bør overvåges. |
2. TILBAGETRÆKNING AF KLAGEN OG AFSLUTNING AF PROCEDUREN
|
(4) |
Den 6. oktober 2021 meddelte sammenslutningen Brewers of Europe Association Kommissionen, at den ønskede at trække klagen tilbage. |
|
(5) |
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1843 kan procedurer afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse. I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1843 afsluttes proceduren, når der ikke kræves noget indgreb til beskyttelse af Unionens interesser. |
|
(6) |
Undersøgelsen havde ikke vist tegn på, at afslutningen ikke ville være i Unionens interesse. Nærmere bestemt er eksporten af Tequila til det berørte europæiske bryggeri genoptaget, og den påståede foranstaltning har ikke nogen systemisk indvirkning på andre EU-virksomheder. |
|
(7) |
Kommissionen konkluderede derfor, at undersøgelsesproceduren vedrørende handelshindringer, som De Forenede Mexicanske Stater har anvendt, og som består i at afvise at udstede eksportcertifikater for »Tequila«, bør afsluttes. |
|
(8) |
Denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1843 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Undersøgelsesproceduren vedrørende De Forenede Mexicanske Staters afvisning af at udstede eksportcertifikater for »Tequila« afsluttes.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand