2.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/25


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/142

af 31. januar 2022

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 for så vidt angår rapportering af produktionsmængde og om berigtigelse af nævnte gennemførelsesafgørelse

(meddelt under nummer C(2022) 451)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (1), særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 (2) fastsættes formatet for og hyppigheden af den årlige rapportering af data om udledning af forurenende stoffer til luft, vand og jord og om overførsel af affald væk fra virksomhedens område.

(2)

Ifølge gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 skal medlemsstaterne rapportere data om produktionsmængden for hver berørt virksomhed for så vidt angår de sektorer, som Kommissionen har fastsat rapporteringsenheder og -parametre for.

(3)

For at øge nytten af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) som en omfattende kilde til miljøoplysninger og for at forbedre udnyttelsen af de rapporterede data til benchmarking af industrivirksomheders miljøpræstationer er der behov for obligatorisk rapportering om produktionsmængden for hver berørt virksomhed; til det formål skal det fastlægges, hvilke enheder og parametre der skal anvendes ved en sådan rapportering, og præciseres, hvilket format der skal benyttes ved rapporteringen af produktionsmængden.

(4)

Operatørerne af de berørte virksomheder og medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre rapportering af produktionsmængder i overensstemmelse med det nye format. Kravet om rapportering af sådanne data bør derfor gælde fra rapporteringsåret 2023.

(5)

I tabelnote 9 og 10 i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 henvises der til tabelnote 7 i samme bilag, som vedrører den obligatoriske karakter af og anvendelsesdatoen for rapporteringen af produktionsmængden, mens der burde have været henvist til tabelnote 8 i nævnte bilag, som vedrører offentliggørelse af individuelle datapunkter.

(6)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 bør derfor ændres og berigtiges.

(7)

Disse bestræbelser skal bidrage til prognose- og fremsynsdimensionen af overvågningsrammen for nulforurening under EU's handlingsplan »Mod nulforurening for luft, vand og jord« (3) og således medvirke til at foregribe politiske udfordringer og pege på de mest effektive og forebyggende løsninger.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 166/2006 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741

Artikel 1, stk. 3, affattes således:

»De administrative oplysninger, som er anført i bilagets afsnit 1-4, skal forelægges for Kommissionen senest den 30. september i det efterfølgende rapporteringsår. Som en undtagelse skal de administrative oplysninger, som er anført i felt 2.12, 2.13 og 2.14, forelægges for Kommissionen senest den 30. november i det efterfølgende rapporteringsår.«

Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Berigtigelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741

I bilaget, tabelnote 9 og 10, ændres »nr. 7« til »nr. 8«.

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2022.

På Kommissionens vegne

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 af 23. september 2019 om fastsættelse af, i hvilket format og med hvilken hyppighed medlemsstaterne skal stille data til rådighed med henblik på rapportering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 267 af 21.10.2019, s. 3).

(3)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord« (COM(2021) 400 final).


BILAG

I bilaget foretages følgende ændringer:

1)

Efter titlen indsættes følgende tekst:

»Del 1

Administrative og tematiske oplysninger«.

2)

Teksten til tabelnote 7 affattes således:

»(7)

Valgfrit for rapporteringsårene 2019, 2020, 2021 og 2022. Fra og med rapporteringsåret 2023 skal produktionsmængden for hver virksomhed rapporteres i overensstemmelse med del 2.«

3)

Følgende del 2 tilføjes:

»Del 2

Fastsættelse af rapporteringsenheder og -parametre for medlemsstaternes rapportering i felt 2.12 »Produktionsmængde«

1.   Definitioner

I denne del forstås ved:

1)

»ton produkter/udvundet materiale«: medmindre andet er angivet, vægten af den anførte parameter, herunder eventuelt bundet vandindhold i produkterne eller det udvundne materiale, men undtagen eventuel produktemballage eller beholder

2)

»ton produkter i olieækvivalenter«: en virksomheds produktion udtrykt som den mængde energi, der frigøres ved afbrænding af et ton råolie, idet energiindholdet i et ton råolie er 42 gigajoule

3)

»gigajoule nytteenergi«: den energi, udtrykt i gigajoule, der reelt omdannes til elektricitet eller varme og tilføres nettet eller slutbrugeren

4)

»ton tilført affald«: vægten af alt affald, der tilføres en virksomhed i et kalenderår, og som behandles yderligere som led i den definerede nyttiggørelses- eller bortskaffelsesaktivitet, der udføres af samme virksomhed; dette omfatter ikke affaldsmængder, der overføres til andre virksomheder uden behandling

5)

»kubikmeter tilledt spildevand«: den vandmængde, der tilledes den pågældende spildevandsbehandlingsvirksomheds behandlingsoperationer

6)

»ton organisk opløsningsmiddel«: vægten af den samlede mængde opløsningsmidler, der forbruges som led i de aktiviteter, der udføres i virksomheden

7)

»ton anvendt og/eller fjernet maling«: vægten af den forbrugte maling, det bedste skøn over den fjernede maling eller, når der påføres og fjernes maling i samme virksomhed, summen af begge dele

8)

»antal storkreaturer (SK)«: omregningssatserne i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1); omregningssatserne for dyr, der ikke udtrykkeligt er omfattet af nævnte forordning, bør baseres på videnskabelig dokumentation, f.eks. slagtekyllinger 0,007 SK, strudse 0,350 SK.

2.   Generelle bestemmelser

a)

Medmindre andet er anført, skal data om produktionsmængden omfatte de samlede brugbare output fra en virksomhed og omfatte summen af alle output i løbet af året, der er solgt, oplagret på stedet eller anvendt på stedet til videre forarbejdning. Summen af output, der er beskadiget, kasseret eller ikke opfylder specifikationerne, medregnes ikke.

b)

I felt 2.12, »Produktionsmængde«, i del 1 gælder der en multiplicitet på én-til-mange. Rapporteringen af produktionsmængden skal dække de aktiviteter, der udføres i virksomheden, og som rapporteres til EU-registret over industrianlæg (2) vedrørende denne virksomhed. Rapporteringen skal omfatte mindst én aktivitet.

c)

Data om produktionsmængden skal så vidt muligt rapporteres i overensstemmelse med Prodcom-metoden for nationale statistikker om produktion af færdigvarer og med den metode, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 (3).

d)

Følgende data rapporteres i felt 2.12 i del 1:

i)

mængde udtrykt i den rapporteringsenhed/-parameter, der er fastsat i afsnit 3

ii)

bemærkninger (valgfrit).

3.   Rapporteringsenheder og -parametre

Aktivitet

Rapporteringsenhed/-parameter

1.

Energisektoren

1. a)

Mineralolie- og gasraffinaderier

Ton produkter i olieækvivalenter

1. b)

Forgasnings- og likvefraktionsanlæg

Ton produkter i olieækvivalenter

1. c)

Termiske kraftværker og andre fyringsanlæg

Gigajoule nytteenergi

1. d)

Koksværker

Ton produkter i olieækvivalenter

1. e)

Kulfyrede valseværker

Ton produkter i olieækvivalenter

1. f)

Anlæg til fremstilling af kulprodukter og røgfrit fast brændsel

Ton produkter i olieækvivalenter

2.

Produktion og forarbejdning af metaller

2. a)

Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm

Ton produkter

2. b)

Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning

Ton produkter

2. c) i)

Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af: varmvalsning

Ton produkter

2. c) ii)

Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af: smedning med hamre

Ton produkter

2. c) iii)

Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af: anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal

Ton produkter

2. d)

Smelteanlæg for jernmetaller

Ton produkter

2. e) i)

Anlæg: til udvinding af non-ferro-råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer

Ton produkter

2. e) ii)

Anlæg: til smeltning og legering af non-ferrometaller herunder nyttiggjorte produkter, (forædling, støbning, osv.)

Ton produkter

2. f)

Anlæg til overfladebehandling med metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces

Ton overfladebehandlingsstoffer (input)

3.

Mineralindustri

3. a)

Minedrift under jorden med tilhørende operationer

Ton udvundet materiale

3. b)

Minedrift i åbne brud og stenbrydning

Ton udvundet materiale

3. c) i)

Anlæg til fremstilling af: cementklinker i roterovne

Ton produkter

3. c) ii)

Anlæg til fremstilling af: kalk i roterovne

Ton produkter

3. c) iii)

Anlæg til fremstilling af: cementklinker eller kalk i andre ovne

Ton produkter

3. d)

Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest

Ton produkter

3. e)

Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre

Ton produkter

3. f)

Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre

Ton produkter

3. g)

Anlæg til fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn

Ton produkter

4.

Kemisk industri

4. a) i)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: simple kulbrinter (lineære eller ringformede, mættede eller umættede, alifatiske eller aromatiske)

Ton produkter

4. a) ii)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: iltholdige kulbrinter, som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere, acetater, ethere, peroxider, epoxyharpikser

Ton produkter

4. a) iii)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: svovlholdige kulbrinter

Ton produkter

4. a) iv)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: kvælstofholdige kulbrinter, som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater

Ton produkter

4. a) v)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: fosforholdige kulbrinter

Ton produkter

4. a) vi)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: halogenholdige kulbrinter

Ton produkter

4. a) vii)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: organiske metalforbindelser

Ton produkter

4. a) viii)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater)

Ton produkter

4. a) ix)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: syntetisk gummi

Ton produkter

4. a) x)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: farvestoffer og pigmenter

Ton produkter

4. a) xi)

Kemiske anlæg til fremstilling af organiske grundkemikalier i industriel målestok, som f.eks.: overfladeaktive stoffer og tensider

Ton produkter

4. b) i)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af uorganiske basiskemikalier, som f.eks.: gasser, som f.eks. ammoniak, chlor eller hydrogenchlorid, fluor eller fluorbrinte, kulilter, svovlforbindelser, kvælstofilter, brint, svovldioxid, carbonylchlorid

Ton produkter

4. b) ii)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af uorganiske basiskemikalier, som f.eks.: syre, som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdig syre

Ton produkter

4. b) iii)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af uorganiske basiskemikalier, som f.eks.: baser, som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumhydroxid (ætsnatron) og natronlud

Ton produkter

4. b) iv)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af uorganiske basiskemikalier, som f.eks.: salte, som f.eks. ammoniumchlorid, kaliumchlorat, kaliumkarbonat, natriumkarbonat, perborat, sølvnitrat

Ton produkter

4. b) v)

Kemiske anlæg til industriel fremstilling af uorganiske basiskemikalier, som f.eks.: ikkejernholdige metaller, metalilter eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid

Ton produkter

4. c)

Kemiske anlæg til fremstilling af fosfat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning) i industriel målestok

Ton produkter

4. d)

Kemiske anlæg til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider i industriel målestok

Ton produkter

4. e)

Anlæg, der benytter en kemisk eller biologisk proces til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter i industriel målestok

Ton produkter

4. f)

Anlæg til fremstilling af sprængstoffer og pyrotekniske produkter i industriel målestok

Ton produkter

5.

Affalds- og spildevandshåndtering

5. a)

Anlæg til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald

Ton tilført affald

5. b)

Anlæg til forbrænding af ikkefarligt affald omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald

Ton tilført affald

5. c)

Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald

Ton tilført affald

5. d)

Deponeringsanlæg (med undtagelse af anlæg til deponering af inert affald, som er nedlukket endeligt inden den 16.7.2001, eller for hvilke efterbehandlingsfasen, der er pålagt af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 13 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, er udløbet)

Ton tilført affald

5. e)

Anlæg til destruktion eller udnyttelse af døde dyr eller dele heraf og animalsk affald

Ton tilført affald

5. f)

Rensningsanlæg til kommunalt spildevand

Kubikmeter tilledt spildevand

5. g)

Uafhængigt drevne rensningsanlæg for industrielt spildevand, der betjener en eller flere aktiviteter i dette bilag

Kubikmeter tilledt spildevand

6.

Fremstilling og forarbejdning af træ og papir

6. a)

Industrianlæg til fremstilling af papirmasse på grundlag af træ eller tilsvarende fibermaterialer

Ton produkter

6. b)

Industrianlæg til fremstilling af papir og pap og andre primære træprodukter (f.eks. spånplade, fiberplade og krydsfiner)

Ton produkter

6. c)

Industrianlæg til imprægnering af træ og træprodukter med kemikalier

Ton produkter

7.

Intensiv husdyravl og akvakultur

7. a) i)

Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl med 40 000 pladser til fjerkræ

Antal storkreaturer

7. a) ii)

Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl med 2 000 pladser til slagtesvin (over 30 kg)

Antal storkreaturer

7. a) iii)

Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl med 750 pladser til søer

Antal storkreaturer

7. b)

Intensiv akvakultur

Ton produkter

8.

Animalske og vegetabilske produkter fra føde- og drikkevaresektoren

8. a)

Slagterier

Ton produkter

8. b) i)

Behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af føde- og drikkevarer på basis af: animalske råvarer (bortset fra mælk)

Ton produkter

8. b) ii)

Behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af føde- og drikkevarer på basis af: vegetabilske råvarer

Ton produkter

8. c)

Behandling og forarbejdning af mælk

Ton produkter

9.

Andre aktiviteter

9. a)

Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer

Ton produkter

9. b)

Anlæg til garvning af huder og skind

Ton produkter

9. c)

Anlæg til behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretur, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning

Ton organisk opløsningsmiddel (input)

9. d)

Anlæg til fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering.

Ton produkter

9. e)

Anlæg til skibsbygning, maling af skibe eller fjernelse af maling fra skibe

Ton anvendt og/eller fjernet maling«


(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 18).

(2)  https://cdr.eionet.europa.eu/help/euregistry.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2152 af 27. november 2019 om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 1). PRODCOM (Production Communautaire). Se https://ec.europa.eu/eurostat/web/prodcom/overview.