|
23.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 458/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2311
af 22 december 2021
om 324. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer. |
|
(2) |
Den 21. december 2021 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje et punkt til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres. |
|
(4) |
For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22 december 2021.
På Kommissionens vegne
For formanden
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 tilføjes følgende punkt under overskriften "Fysiske personer":
"Sanaullah Ghafari (originalt alfabet: ثناء اللہ غفاری) (alias af god kvalitet: a) Dr. Shahab al Muhajir, b) Shahab Muhajer, c) Shahab Mohajir, d) Shahab Mahajar, e) Shihab al Muhajir, f) Shihab Muhajer, g) Shihab Mohajir, h) Shihab Mahajar). Fødselsdato: 28.10.1994. Fødested: Afghanistan. Nationalitet: Afghansk. Adresse: a) Afghanistan (2021), b) Kunduz, Afghanistan (tidligere). Andre oplysninger: Leder af Den Islamiske Stat i Irak og Levanten-Khorasan (ISIL-K). IT-ekspert. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 21.12.2021."