22.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 458/463


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2289

af 21. december 2021

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 om præsentationen af indholdet af de strategiske planer og om det elektroniske system til sikker udveksling af oplysninger

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR ––

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (1), særlig artikel 117 og artikel 150, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 104, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 skal medlemsstaterne udarbejde strategiske planer i overensstemmelse med nævnte forordning med henblik på at gennemføre den EU-støtte, der finansieres af EGFL og ELFUL. Der fastsættes regler for præsentationen af indholdet af disse strategiske planer, der navnlig er baseret på kravene i artikel 107-115 i nævnte forordning.

(2)

For at Kommissionen kan foretage en konsekvent og fuldstændig vurdering af indholdet af de strategiske planer, bør medlemsstaterne have mulighed for at medtage yderligere bilag, som ikke kræves i henhold til artikel 115 i forordning (EU) 2021/2115, og som ikke skal godkendes i henhold til artikel 118 og 119 i nævnte forordning.

(3)

I henhold til artikel 150, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 skal Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne oprette et informationssystem, der muliggør sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat. Det er nødvendigt at fastsætte regler for driften af dette system og navnlig for Kommissionens og medlemsstaternes ansvarsfordeling i denne henseende. Disse regler bør finde anvendelse på de oplysninger, der skal indgives i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115 eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning.

(4)

Eftersom medlemsstaterne skal have regler for præsentationen af elementerne i de strategiske planer og for fremsendelsen af disse planer, når de forelægger dem for Kommissionen til godkendelse, træder denne forordning i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Komitéen for Landbrugsfondene —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Indhold af den strategiske plan

Medlemsstaterne fremlægger indholdet af den strategiske plan, der er omhandlet i afsnit V, kapitel II, i forordning (EU) 2021/2115, som fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Supplerende bilag til den strategiske plan

Medlemsstaterne kan indsende yderligere oplysninger som særskilte bilag til deres strategiske planer ud over dem, der er fastsat i artikel 115 i forordning (EU) 2021/2115.

Godkendelsen af den strategiske plan i overensstemmelse med artikel 118 i forordning (EU) 2021/2115 og godkendelsen af en ændring af den strategiske plan i overensstemmelse med artikel 119, stk. 10, i nævnte forordning finder ikke anvendelse på disse supplerende bilag.

Artikel 3

Elektronisk system til sikker udveksling af oplysninger

Medlemsstaterne udveksler oplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115 eller i overensstemmelse med delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning ved hjælp af det elektroniske system til sikker udveksling af oplysninger kaldet »SFC2021«, for hvilke Kommissionens og medlemsstaternes ansvarsområder er fastsat i bilag II til nærværende forordning.

Uanset stk. 1 fremsendes oplysninger vedrørende afsnit III, kapitel III, i forordning (EU) 2021/2115, som medlemsstaterne skal fremsende i henhold til den gennemførelsesretsakt, der skal vedtages på grundlag af artikel 143, stk. 4, i nævnte forordning, i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (2) og ved hjælp af det informationsteknologisystem, som Kommissionen stiller til rådighed i henhold til nævnte gennemførelsesforordning

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).


BILAG I

Præsentation af indholdet af den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik

1.   Erklæring om strategien

I oversigten over den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik (»den strategiske plan«) skitseres, hvad den fælles landbrugspolitik sigter mod at opnå på medlemsstatens område. Der fokuseres på de vigtigste forventede resultater og interventioner, herunder relevante elementer i den grønne arkitektur, i lyset af de konstaterede behov og sammenfatter de vigtigste valg vedrørende finansiel tildeling. Det påvises, hvordan disse aspekter hænger sammen. Der kan sættes fokus på, hvordan de vigtigste elementer i Kommissionens henstillinger om den strategiske plan er blevet behandlet.

2.   Vurdering af behov, interventionsstrategi, kontekstindikatorer og målplan

2.1.   Vurdering af behov

For hver specifik målsætning som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/2115 indeholder dette underafsnit i den strategiske plan:

a)

en sammenfatning af analysen af situationen med hensyn til styrker, svagheder, muligheder og trusler (»SWOT-analysen«) i fire dele (styrker, svagheder, muligheder og trusler)

b)

identifikation og en beskrivelse af de enkelte behov, uanset om de behandles i forbindelse med interventioner i den strategiske plan. Dette omfatter:

i)

en beskrivelse af behovet, herunder typen af berørte arealer eller områder, hvor det er relevant

ii)

forbindelsen mellem de enkelte behov og et eller flere af de specifikke mål som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/2115

iii)

med hensyn til den specifikke målsætning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, en vurdering af disse behov med hensyn til en mere retfærdig fordeling og mere effektiv og virkningsfuld målretning af direkte betalinger, hvor det er relevant under hensyntagen til bedriftsstrukturen, og en vurdering af behovene i forbindelse med risikostyring

iv)

med hensyn til de behov, der knytter sig til de specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115, hvordan der er taget hensyn til de relevante mål og andre elementer i de nationale miljø- og klimaplaner, der udspringer af de retsakter, som er opført i bilag XIII til nævnte forordning. Beskrivelsen gør det klart, hvilke behov der vedrører hvilke af de relevante mål eller nationale miljø- og klimaplaner.

I dette underafsnit fastsættes følgende, for så vidt angår den strategiske plan:

a)

Prioritering af behovene, herunder en velfunderet begrundelse for de trufne valg, den anvendte metode og de anvendte kriterier

b)

Hvor det er relevant, en redegørelse for årsagerne til, at visse behov ikke eller kun delvist tages op i den strategiske plan

c)

Hvor det er relevant, en vurdering af behovene i bestemte geografiske områder såsom regionerne i den yderste periferi samt bjerg- og øområder.

2.2.   Interventionsstrategi

Dette underafsnit indeholder for hver af de specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, og 2, i forordning (EU) 2021/2115 følgende:

a)

En beskrivelse af interventionsstrategien, der redegør for, hvordan kombinationen af interventioner og andre relevante centrale elementer i den strategiske plan forventes i fællesskab at imødekomme behovene, herunder territoriale aspekter, hvordan interventioner bidrager direkte og væsentligt til den konkrete målsætning, og hvordan de kombineres med andre relevante instrumenter uden for den strategiske plan

b)

Et udvalg af en eller flere resultatindikatorer på grundlag af behovsvurderingen, herunder en begrundelse for målene og de tilhørende delmål, der er relevante for den samlede strategiske plan, på grundlag af listen i bilag I til forordning (EU) 2021/2115. Sammenhængen mellem resultatindikatorer og målsætninger er i overensstemmelse med både behovsvurderingen og interventionslogikken og tager hensyn til forbindelserne mellem interventioner og resultatindikatorer.

Medlemsstaterne fastsætter én målværdi pr. resultatindikator for hele perioden for den strategiske plan.

Når målet er en brøkdel, angiver medlemsstaterne tælleren og nævneren. Værdierne af målene og de årlige delmål er sammenhængende og forenelige med behovene og også med værdierne af de planlagte output af interventionerne, der er forbundet med de tilhørende resultatindikatorer, og omfatter, hvor det er relevant, den supplerende nationale finansiering som omhandlet i artikel 115, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115

c)

En redegørelse for, hvordan interventionerne gør det muligt at nå målene, og hvordan de er indbyrdes sammenhængende og forenelige

d)

En begrundelse for, at de finansielle tildelinger til interventionerne er tilstrækkelige til at nå de fastsatte mål og er i overensstemmelse med finansieringsplanen

e)

Hvor det er relevant, en begrundelse for anvendelsen af InvestEU og dets bidrag til opfyldelsen af en eller flere af de specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2021/2115 og valgt under den strategiske plan.

Dette underafsnit indeholder også en redegørelse for det nationale bidrag til at nå Unionens mål for 2030, der er fastsat i »fra jord til bord«-strategien og Unionens biodiversitetsstrategi, med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at vurdere sammenhængen i og bidraget fra den foreslåede strategiske plan til Unionens miljø- og klimalovgivning og -forpligtelser og navnlig til de relevante EU-mål. Medlemsstaterne kan tilføje yderligere oplysninger i et supplerende bilag til den strategiske plan som omhandlet i artikel 2 i nævnte forordning.

2.3.   Kontekstindikatorer

Dette underafsnit indeholder, for de kontekstindikatorer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2021/2115, og som anvendes som nævnere for resultatindikatorer, referenceværdien og -året under anvendelse af de senest tilgængelige data.

2.4.   Målplan

Dette underafsnit viser for hver resultatindikator, der er udvalgt i forbindelse med interventionslogikken i overensstemmelse med underafsnit 2.2, litra b), målværdien og de årlige delmål i en oversigtstabel.

3.   Sammenhæng i strategien

Dette afsnit giver for hvert underafsnit en oversigt over de synergier og komplementariteter, der følger af en kombination af interventioner og betingelser, der er fastsat i den strategiske plan.

Dette afsnit indeholder følgende underafsnit:

3.1.   En oversigt over miljø- og klimastrukturen

Dette underafsnit indeholder en beskrivelse af:

a)

konditionalitetens samlede bidrag til de specifikke miljø- og klimarelaterede målsætninger

b)

komplementariteten mellem de relevante referencebetingelser som omhandlet i artikel 31, stk. 5, og artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115, konditionalitet og de forskellige interventioner, der vedrører miljø- og klimarelaterede målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i nævnte forordning

c)

den måde, hvorpå de øgede ambitioner med hensyn til miljø- og klimarelaterede målsætninger, som omhandlet i artikel 105 i forordning (EU) 2021/2115, forventes at blive opfyldt

d)

en redegørelse for, hvordan miljø- og klimastrukturen bidrager til og er i overensstemmelse med de langsigtede nationale mål, der er fastsat i eller afledt af retsakterne som omhandlet i bilag XIII til forordning (EU) 2021/2115

e)

for hver GLM-norm, en beskrivelse af måden, hvorpå EU-standarden gennemføres, herunder følgende elementer: en sammenfatning af praksis på bedriften, territorialt anvendelsesområde, typen af landbrugere, der er omfattet af standarden, og om nødvendigt en beskrivelse af, hvordan denne praksis bidrager til at nå GLM-normens hovedmålsætning.

Denne beskrivelse indeholder følgende oplysninger:

i)

For GLM-norm 1: en sammenfatning af forpligtelserne på bedriften såsom godkendelse og omlægning og andre regler, hvis andelen af permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal falder til under referenceandelen, det territoriale niveau (nationalt, regionalt, subregionalt niveau, bedriftsniveau) til beregning af referenceandelen af permanente græsarealer i forhold til det samlede landbrugsareal, værdien af referenceandelen på de gældende niveauer samt en redegørelse for beregningen heraf

ii)

For GLM-norm 2, en angivelse af:

de vigtigste typer af landbrugsarealer i de identificerede og udpegede tørvemoser og vådområder

de krav, der vil gælde for de forskellige typer af landbrugsjord for at beskytte kulstofrig jord

det første år, hvor GLM-normen anvendes hvis anvendelsen er planlagt for ansøgningsåret 2024 eller 2025, gives der en begrundelse for denne forsinkelse på grundlag af behovene og planlægningen, for så vidt angår forvaltningssystemet som omhandlet i fodnote 1 til GLM-norm 2 i bilag III til forordning (EU) 2021/2115

hvis anvendelsen af denne GLM-norm er planlagt for ansøgningsåret 2024 eller 2025, gives beskrivelsen af typen af landbrugsarealer i det udpegede område og sammenfatningen af praksis på bedriften senest i ændringen af den strategiske plan som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 119 i forordning (EU) 2021/2115 inden det første år for anvendelse af GLM-normen

iii)

For GLM-norm 3: angivelse af betingelserne for dispensationen af hensyn til plantesundheden

iv)

For GLM-norm 4:

minimumsbredden for erosionshæmmende striber og definitionen af vandløb, der skal beskyttes ved anvendelse af denne standard, hvor det er relevant, som skal angives i det territoriale anvendelsesområde

redegørelse for de specifikke lokale forhold, hvis medlemsstaterne tilpasser minimumsbredden for erosionshæmmende striber i områder med betydelig afvanding og vandingsgrøfter

v)

For GLM-norm 5: en sammenfatning af praksis på bedriften med angivelse af hældningsgradienten og, hvor det er relevant, angivelse af de områder, hvor der er risiko for erosion

vi)

For GLM-norm 6:

en sammenfatning af praksis på bedriften med angivelse af den eller de mest følsomme perioder og typen af jorddække

hvis medlemsstaterne anvender fodnote 2 på GLM-norm 6 i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, en redegørelse for de særlige forhold i de berørte regioner

vii)

For GLM-norm 7:

en sammenfatning af praksis på bedriften med angivelse af vekseldriftspraksis og definition af afgrøder og sekundære afgrøder

den pågældende type af berørte landbrugere, herunder de gældende fritagelser som omhandlet i bilag III til forordning (EU) 2021/2115

hvis en medlemsstat tillader praksisser i forbindelse med øget vekseldrift med bælgafgrøder og afgrødediversificering i bestemte regioner på deres område som omhandlet i fodnote 3 til GLM 7 i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, en redegørelse for disse praksissers bidrag til at bevare jordbundens potentiale i overensstemmelse med GLM-målene på grundlag af de forskellige landbrugsmetoder og agroklimatiske forhold i de berørte regioner og en begrundelse for det trufne valg

viii)

For GLM-norm 8:

en redegørelse for medlemsstaternes valg vedrørende den minimumsandel af landbrugsjord, der er afsat til uproduktive arealer eller ikke-produktive anlæg, navnlig hvis ikke alle tre muligheder i bilag III til forordning (EU) 2021/2115 finder anvendelse

den eller de specifikke andele af landbrugsjord, der er omfattet af standarden

angivelse af landskabstræk og uproduktive arealer fra følgende vejledende liste: braklagt jord, levende hegn, individuelle træer eller grupper af træer, træer i rækker, markbræmmer, små arealer, erosionshæmmende striber, grøfter, vandløb, små damme, små vådområder, stenmure, stendysser, terrasser, kulturelle karakteristika, andet

for hver type af landskabstræk og uproduktive arealer udvalgt af medlemsstaterne blandt dem, der er opført på den vejledende liste i henhold til andet led i dette punkt, angivelse af minimumsstørrelsen og vægtningsfaktorer eller omregningsfaktorer, der anvendes til beregning af minimumsandelen af landskabstræk og uproduktive arealer på landbrugsjord på grundlag af deres bidrag til biodiversitetsmålet, hvor det er relevant

oplysninger om typen af berørte landbrugere, herunder de gældende fritagelser som omhandlet i fodnote 1 til GLM-norm 8 i bilag III til forordning (EU) 2021/2115

listen over landskabstræk, der berøres af standarden for bevarelse af landskabstræk

foranstaltninger til at undgå invasive plantearter, hvor det er relevant

ix)

For GLM-norm 9: elementer til udpegning af miljømæssigt sårbare permanente græsarealer og det tilhørende vejledende antal hektar

f)

når medlemsstaterne i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115, fastsætter supplerende GLM-normer ud over GLM-normerne i bilag III vedrørende de vigtigste målsætninger i nævnte bilag, en redegørelse for praksis på bedriften, territorialt anvendelsesområde, type af landbrugere, der er omfattet af standarden, og en beskrivelse af, hvordan standarden bidrager til at nå målet

g)

hvor det er relevant, en redegørelse for bidraget fra den fælles landbrugspolitik til at fungere som løftestang for støtte og opskalere integrerede strategiske naturprojekter til gavn for landbrugssamfundene, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/783 (1).

3.2.   Oversigt over de relevante interventioner og betingelser for unge landbrugere

Dette underafsnit indeholder de elementer, der er fastsat i artikel 109, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2021/2115, og, hvor det er relevant, en redegørelse for den fælles landbrugspolitiks bidrag med hensyn til tværnational læringsmobilitet for personer inden for landbrug og udvikling af landdistrikter med fokus på unge landbrugere og kvinder i landdistrikterne, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 (2).

3.3.   Oversigt over forholdet mellem koblet indkomststøtte og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (3)

Dette underafsnit indeholder elementerne i artikel 109, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/2115.

3.4.   Oversigt vedrørende målet om en mere retfærdig fordeling og mere effektiv målretning af indkomststøtten

Dette underafsnit indeholder elementerne i artikel 109, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/2115.

3.5.   Oversigt over de sektorrelaterede interventioner

Dette underafsnit indeholder de elementer, der er fastsat i artikel 109, stk. 2, litra e), i forordning (EU) 2021/2115. Oversigten pr. sektor indeholder desuden, hvor det er relevant, komplementaritet med elementerne i konditionaliteten.

3.6.   Oversigt over de interventioner, der bidrager til at sikre en sammenhængende og integreret tilgang til risikostyring

Dette underafsnit redegør for kombinationen af interventioner, herunder, hvor det er relevant, muligheden i artikel 19 i forordning (EU) 2021/2115, som har til formål at bidrage til at sikre en sammenhængende og integreret tilgang til risikostyring.

3.7.   Samspil mellem nationale og regionale interventioner og elementer

Dette underafsnit indeholder:

a)

hvor det er relevant, en beskrivelse af samspillet mellem nationale og regionale interventioner, herunder fordelingen af finansielle tildelinger pr. intervention og pr. fond

b)

hvis der er elementer i den strategiske plan, som fastlægges på regionalt plan, en redegørelse for, hvordan interventionsstrategien sikrer sammenhæng og overensstemmelse mellem disse elementer og elementerne i den strategiske plan, som fastlægges på nationalt niveau.

3.8.   Oversigt over bidrag til målet om at forbedre dyrevelfærden og bekæmpe antimikrobiel resistens som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2021/2115

Dette underafsnit indeholder elementerne i artikel 109, stk. 2, litra h), i forordning (EU) 2021/2115.

3.9.   En redegørelse for, hvordan interventioner og elementer, der er fælles for flere interventioner, bidrager til forenkling for de endelige støttemodtagere og mindskelse af den administrative byrde

Denne redegørelse indeholder navnlig foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik ved hjælp af teknologi og data, som bidrager til at forenkle forvaltningen og administrationen af den fælles landbrugspolitik, og gennem forenkling af udformningen af interventioner i den strategiske plan.

4.   Elementer, der er fælles for flere interventioner

4.1.   Definition og minimumskrav

Dette underafsnit indeholder følgende:

a)    Landbrugsaktivitet

Med hensyn til definitionen af landbrugsproduktion giver medlemsstaterne kun oplysninger, hvis de ændrer definitionen i forhold til artikel 4, stk. 1, litra c), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (4).

For så vidt angår definitionen af bevarelse af landbrugsareal, skal en sådan definition anvendes for alle typer af landbrugsarealer (landbrugsjord, flerårige kulturer og permanente græsarealer). Hvis medlemsstaterne fastsætter særskilte krav til braklagte arealer, angives dette

b)    Landbrugsareal

Der angives, hvor det er relevant, supplerende elementer i definitionen i forordning (EU) 2021/2115.

Der gives navnlig oplysning om følgende elementer, hvor det er relevant:

i)

elementer af skovlandbrugssystemer, når de etableres eller vedligeholdes på landbrugsarealet, med angivelse af disse elementer for hver type af landbrugsareal (landbrugsjord, flerårige kulturer og permanente græsarealer)

ii)

definitionen af planteskoler

iii)

definitionen af lavskov med kort omdriftstid, som mindst skal omfatte høstcyklussen, listen over arter eller kategorier af planter og beplantningstætheden

iv)

for permanente græsarealer en beskrivelse af hvert enkelt element, der er anvendt til definitionen, såsom opstivning, pløjning, såning med forskellige græstyper eller etablerede lokale praksisser

c)    Støtteberettiget hektar

Der angives, hvor det er relevant, supplerende elementer i definitionen i forordning (EU) 2021/2115, navnlig følgende elementer:

i)

kriterier for fastsættelse af anvendelse af areal fortrinsvis til landbrugsaktivitet, hvis arealet også anvendes til ikke-landbrugsmæssige aktiviteter

ii)

kriterier, der skal sikre, at arealet er til landbrugerens rådighed

iii)

periode, hvor et areal skal overholde definitionen af »støtteberettiget hektar«

iv)

hvis arealer kun må anvendes til landbrugsaktivitet hvert andet år, en begrundelse for en sådan beslutning baseret på miljø-, biodiversitets- og klimarelaterede årsager

v)

hvis landskabstræk, der ikke er beskyttet under GLM-normer, kan medtages, en beskrivelse af disse såsom deres maksimale størrelse og den maksimale andel af parcellen, som disse landskabstræk kan optage, hvor det er relevant

vi)

hvis der anvendes faste nedsættelseskoefficienter på permanente græsarealer med spredte ikke-støtteberettigede elementer til bestemmelse af det areal, der betragtes som støtteberettiget, en beskrivelse af de principper, der ligger til grund for nedsættelseskoefficienterne

vii)

hvis det besluttes at opretholde støtteberettigelsen for tidligere støtteberettigede arealer, når de ikke længere opfylder definitionen af »støtteberettiget hektar« i henhold til artikel 4, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EU) 2021/2115 som følge af gennemførelsen af nationale ordninger, en beskrivelse af disse nationale ordninger, herunder:

deres overensstemmelse med kravene i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

anvendelighed på dyrkning af produkter, der ikke er opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ved hjælp af paludikultur og

bidraget til de specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i forordning (EU) 2021/2115

d)    Aktiv landbruger

Med hensyn til definitionen af aktiv landbruger oplyses følgende:

i)

kriterier for identifikation af landbrugere med landbrugsaktivitet på et minimumsniveau

ii)

hvis der som et supplerende værktøj anvendes en negativliste over ikke-landbrugsaktiviteter, en beskrivelse heraf

iii)

hvor det er relevant, beløbet, herunder en begrundelse, for direkte betalinger (højst 5 000 EUR), under hvilket landbrugerne under alle omstændigheder skal betragtes som »aktive landbrugere«

e)    Ung landbruger

Med hensyn til definitionen af ung landbruger oplyses følgende:

i)

øvre aldersgrænse

ii)

betingelser for at være »bedriftens driftsleder«

iii)

rette uddannelse eller nødvendige kvalifikationer

f)    Ny landbruger

Med hensyn til definitionen af ny landbruger oplyses følgende:

i)

betingelser for at være »bedriftens driftsleder« for første gang

ii)

rette uddannelse eller nødvendige kvalifikationer

g)    minimumskrav for modtagelse af direkte betalinger

Hvad angår minimumskravene for modtagelse af direkte betalinger, gives der en beskrivelse af og begrundelse for tærsklen/tærsklerne disse tærskler angives, hvor det er relevant, i hektar med to decimaler og/eller i euro med to decimaler

h)    Landdistrikt

Definitionen/definitionerne af landdistrikter og anvendelsesområde på tværs af den strategiske plan skal medtages

i)    Andre definitioner i forbindelse med den strategiske plan

Hvis andre definitioner, der gælder for direkte betalinger, udvikling af landdistrikter eller sektorstøtte, anvendes i den strategiske plan som helhed, beskrives disse, herunder deres specifikke anvendelsesområde.

4.2.   Elementer vedrørende interventioner i form af direkte betalinger

Dette underafsnit indeholder:

a)    Territorialisering

Hvor det er relevant, en beskrivelse af hver gruppe af områder, herunder en redegørelse for de tilsvarende socioøkonomiske eller agronomiske forhold

b)    Betalingsrettigheder

Hvor det er relevant, for så vidt angår beskrivelsen af systemet for betalingsrettigheder, og hvordan reserven fungerer, angivelse af det første år uden rettigheder, hvis der er planlagt en udfasning af rettigheder

c)    System for intern konvergens

For hver gruppe af områder, hvor det er relevant, og medmindre der anvendes en fast takst fra det første år, en beskrivelse af metoden for intern konvergens, herunder følgende elementer:

i)

målår for maksimumsniveauet for værdien af betalingsrettigheder og maksimumsniveauet for værdien af individuelle betalingsrettigheder som omhandlet i artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115

ii)

konvergenstrin som omhandlet i artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2115

iii)

hvor det er relevant, den faste værdi, der er opnået i målåret som omhandlet i artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2115

iv)

målår for minimumskonvergensprocenten og minimumsenhedsværdien som procentdel af det planlagte gennemsnitlige enhedsbeløb for den grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed for målåret som omhandlet i artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115

v)

finansiering af konvergens som omhandlet i artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) 2021/2115

vi)

hvor det er relevant, en beskrivelse af nedsættelsen af kun en del af betalingsrettighederne, der overstiger det gennemsnitlige planlagte enhedsbeløb, som omhandlet i artikel 24, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115

vii)

hvor det er relevant, procentdelen af det maksimale fald i enhedsværdien af rettigheden som omhandlet i artikel 24, stk. 7, i forordning (EU) 2021/2115.

d)    Hvordan reserven fungerer

For hver gruppe af områder redegøres der, hvor det er relevant, for, hvordan reserven fungerer, med angivelse af navnlig følgende elementer:

i)

en beskrivelse af systemet for fastsættelse af reserven

ii)

en beskrivelse af de forskellige kategorier af støtteberettigede landbrugere, deres dermed forbundne adgang til reserven, tildeling af nye betalingsrettigheder eller forhøjelse af eksisterende betalingsrettigheder og deres prioritetsorden

iii)

regler om tilførsel af midler til reserven

iv)

regler om betalingsrettigheders udløb samt tilbageførsel til reserven

e)    Regler vedrørende overdragelse af betalingsrettigheder

Hvor det er relevant, regler vedrørende overdragelse af betalingsrettigheder

f)    Nedsættelse af direkte betalinger

Hvor det er relevant, en beskrivelse af nedsættelsen af betalinger og loftet, herunder navnlig:

i)

trancherne, nedsættelsesprocenterne og en redegørelse herfor

ii)

hvor det er relevant, metoden til fradrag af lønomkostninger

iii)

anslået resultat af nedsættelsen af direkte betalinger og loftet for hvert år, og den planlagte tildeling heraf

g)    Anvendelse af tærskler eller grænser, for så vidt angår medlemmer af juridiske personer, grupper af fysiske eller juridiske personer eller for så vidt angår grupper af tilknyttede enheder

Afgørelser og begrundelser for tærskler eller grænser, for så vidt angår medlemmer af juridiske personer eller grupper af fysiske eller juridiske personer, eller for så vidt angår gruppen af tilknyttede juridiske enheder, jf. artikel 110, litra d), nr. iii), i forordning (EU) 2021/2115, for alle interventionstyper, hvor det er relevant, med angivelse af, hvilke interventioner der er berørt

h)    Bidrag til risikostyringsværktøjer

Hvor det er relevant, en beskrivelse af den planlagte gennemførelse af artikel 19 i forordning (EU) 2021/2115, herunder afgørelsen om, hvor stor en procentdel af de direkte betalinger den skal tildeles.

4.3.   Teknisk bistand

Dette underafsnit om beskrivelse af anvendelsen af teknisk bistand indeholder navnlig:

a)

dens mål

b)

dens omfang og vejledende planlægning af aktiviteter

c)

modtagere af teknisk bistand

d)

den procentdel af det samlede bidrag fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) til den strategiske plan, der skal anvendes til at finansiere foranstaltningerne i form af teknisk bistand som en enkelt procentsats i løbet af perioden for den strategiske plan, med to decimaler.

4.4.   Netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik

Dette underafsnit om beskrivelse af netværket vedrørende den fælles landbrugspolitik indeholder navnlig:

a)

et samlet overblik over og målsætningerne for det nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, herunder en beskrivelse af aktiviteter til støtte for det europæiske innovationspartnerskab (EIP) og videnstrømme inden for AKIS og netværkssamarbejde mellem lokale aktionsgrupper inden for rammerne af Leader/lokaludvikling styret af lokalsamfundet

b)

struktur, forvaltning og drift af det nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, herunder om netværket omfatter komponenter på regionalt plan; den vejledende andel af finansieringen af teknisk bistand, der er tildelt netværket, og det vejledende budget for perioden og den vejledende tidsplan for lanceringen af det nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik.

4.5.   Koordinering og afgrænsning af samt komplementariteter mellem ELFUL og andre EU-fonde, der er aktive i landdistrikter

Dette underafsnit indeholder en oversigt over koordineringen og afgrænsningen af samt komplementariteten mellem ELFUL og andre EU-fonde, der er aktive i landdistrikterne, herunder en beskrivelse af den overordnede sammenhæng i EU-fondenes støtte i landdistrikter, der fremhæver, hvordan deres anvendelse optimeres, og redegør for afgrænsnings- og koordineringsmekanismerne.

4.6.   Finansielle instrumenter

Dette underafsnit indeholder en generel beskrivelse af de finansielle instrumenter, hvor det er relevant, og en begrundelse for deres anvendelse, herunder:

a)

typen af gennemførelse, herunder forvaltning

b)

potentiel fondsforvalter

c)

typen af de tilbudte finansielle produkter (lån, garanti, egenkapital)

d)

det finansielle instruments fordele for slutmodtagere

e)

territorial dækning, hvor det er relevant

f)

andre tekniske regler, der er fælles for alle interventioner, såsom kombinationsaspekter.

4.7.   Fælles elementer for interventioner til udvikling af landdistrikterne eller interventioner i bestemte sektorer

Dette underafsnit indeholder:

a)

Valg med hensyn til den ELFUL-bidragssats, der gælder på nationalt eller regionalt plan, afhængigt af typerne af regioner som omhandlet i artikel 91, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115, og for visse interventionskategorier som omhandlet i artikel 91, stk. 3, i nævnte forordning

b)

En generel liste over ikke-støtteberettigede investeringer, ud over dem der er fastsat i artikel 73, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115, hvor det er relevant

c)

Andre elementer, der er relevante for gennemførelsen af flere interventioner til udvikling af landdistrikterne eller interventioner i bestemte sektorer, som ikke indgår i beskrivelsen af interventionerne, hvor det er relevant.

5.   Beskrivelse af interventionerne

Dette afsnit om interventionerne i strategien som omhandlet i artikel 111 i forordning (EU) 2021/2115, herunder interventioner fastlagt på regionalt plan, indeholder følgende:

a)

Identifikation af interventionen:

i)

den interventionstype, som interventionen tilhører

ii)

den omfattede sektor, hvor det er relevant

iii)

den enkelte outputindikator, der anvendes i forbindelse med interventionen, samt de enheder, der anvendes, hvor det er relevant

iv)

om hele interventionen bidrager fuldt ud til de finansielle minimumstildelinger som omhandlet i artikel 92, 93 og 95 i forordning (EU) 2021/2115

v)

det territoriale anvendelsesområde og, hvor det er relevant, angivelse af, om interventionen gennemføres på nationalt plan, regionalt plan, nationalt plan med regionale elementer, eller om den er tværnational

b)

Bidrag til strategien:

i)

sammenhæng med de behov, der er omfattet af interventionen, fra den liste over behov, der er identificeret i behovsvurderingen som omhandlet i underafsnit 2.1

ii)

relateret/relaterede specifikt/specifikke mål som omhandlet i artikel 6, stk. 1, og 2, i forordning (EU) 2021/2115, som interventionen har direkte og væsentlig sammenhæng med og, hvor det er relevant for interventioner i bestemte sektorer, det eller de relevante sektormål som omhandlet i artikel 46 og 57 i nævnte forordning

iii)

tilknyttet/tilknyttede resultatindikator(er), som interventionen skal bidrage direkte og væsentligt til

c)

Beskrivelse og betingelser for støtteberettigelse:

i)

specifik udformning af, krav til og betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med interventionen, herunder, hvor det er relevant:

beskrivelse af formålet med og den overordnede beskrivelse af interventionen, herunder specifik målretning, udvælgelsesprincipper, sammenhæng med relevant lovgivning og andre interventioner

beskrivelse af de støtteberettigede modtagere og det støtteberettigede areal og de dermed forbundne kriterier for støtteberettigelse eller, når støtten ydes i form af finansielle instrumenter, generelle kategorier af endelige modtagere

beskrivelse af forpligtelser eller type(r) af operationer, der er støtteberettigede

beskrivelse af andre forpligtelser for støttemodtagere, hvor det er relevant

ii)

for nationale interventioner med regionale elementer, specifikke regionale betingelser for støtteberettigelse, der supplerer de fælles betingelser, hvis de er planlagt

iii)

hvor det er relevant, identifikation af alle relevante referenceelementer blandt GLM-normer og lovgivningsbestemte forvaltningskrav og tilvejebringelse af de relevante obligatoriske nationale standarder. Der skal medtages en redegørelse for, hvordan de forpligtelser, som støttemodtagerne skal opfylde, rækker videre end de obligatoriske krav som omhandlet i artikel 31, stk. 5, litra b), c) og d), og artikel 70, stk. 3, og artikel 72, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115.

d)

Finansielle oplysninger:

i)

for interventioner til udvikling af landdistrikterne, den eller de relevante ELFUL-bidragssatser for interventionen, hvor det er relevant for de enkelte regioner

ii)

for interventioner til udvikling af landdistrikterne og for ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden, jf. artikel 31, stk. 7, litra b), i forordning (EU) 2021/2115, en angivelse af, om interventionen helt eller delvist omfatter fremførte udgifter fra programmer for udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2022

iii)

for interventioner, der bidrager til minimumsbeløbet som omhandlet i artikel 95 i forordning (EU) 2021/2115, som er fastsat i bilag XII hertil, den del af den finansielle tildeling for interventionen/interventionerne, der modregnes i beløbene som omhandlet i nævnte bilag.

e)

Støtte til støttemodtagere:

i)

for interventioner til udvikling af landdistrikterne, der ikke er omfattet af IFKS, støtteform(er) (tilskud eller finansielt instrument)

ii)

afhængigt af interventionstypen, angivelse af:

for ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden:

betaling ud over grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed i overensstemmelse med artikel 31, stk. 7, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, eller

betaling, der helt eller delvist kompenserer for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af forpligtelserne i henhold til artikel 31, stk. 7, litra b), i forordning (EU) 2021/2115 og eventuel medregning af transaktionsomkostninger

for interventioner til udvikling af landdistrikterne, der ikke er omfattet af IFKS: godtgørelse af afholdte støtteberettigede omkostninger, enhedsomkostninger, faste beløb eller finansiering efter takst

for interventioner til udvikling af landdistrikterne, der er omfattet af IFKS: kompensation, engangsbetalinger, faste beløb og eventuel medregning af transaktionsomkostninger

iii)

hvor det er relevant, de forskellige støttesatser og omfanget af støtte med henblik på målretning af interventionen

iv)

hvis betalinger ydes på grundlag af ekstraomkostninger og indkomsttab, en henvisning til den godkendte metode til beregning af de støttebeløb, der skal angives i et bilag til den strategiske plan, og angivelse af, om der ydes fuld eller delvis kompensation, hvor det er relevant

v)

de planlagte enhedsbeløb, herunder:

enhedsbeløbets kode og navn

type af enhedsbeløb (ensartet eller gennemsnitligt)

hvor det er relevant, den eller de dermed forbundne bidragssatser

hvor det er relevant, den eller de resultatindikatorer, som det planlagte enhedsbeløb har direkte og væsentlig sammenhæng med, ud af de resultatindikatorer, der er udvalgt for hele interventionen

hvis interventionen omfatter begge støtteformer, dvs. tilskud og finansielt instrument, angivelse af den form for støtte, der modsvarer dette enhedsbeløb

hvor det er relevant, angivelse af, om det planlagte enhedsbeløb modsvarer fremførte udgifter fra et program for udvikling af landdistrikterne i perioden 2014-2022

hvis territorialisering som omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115 anvendes, angivelse af den gruppe af områder, der modsvarer dette enhedsbeløb

hvis den outputindikator, der er valgt til interventionen, kan repræsentere forskellige måleenheder, en angivelse af den måleenhed, der svarer til dette enhedsbeløb

den årlige planlagte værdi af dette enhedsbeløb

en redegørelse for værdien, herunder, hvor det er relevant, variationen med hensyn til maksimums- og minimumsniveauer. En sådan redegørelse er ikke nødvendig for ensartede enhedsbeløb, der modsvarer betalinger ydet på grundlag af ekstraomkostninger og indkomsttab, for hvilke der er fastsat en godkendt metode i overensstemmelse med artikel 82 i forordning (EU) 2021/2115

vi)

en tabel med angivelse af de årlige planlagte enhedsbeløb og de planlagte årlige output og, hvor det er relevant, de planlagte maksimums- eller minimumsenhedsbeløb. De planlagte output omfatter supplerende national finansiering, hvor det er relevant. Tabellen indeholder også det årlige vejledende forventede betalingsniveau for interventionen og, hvor det er relevant, fordelingen af fremførte udgifter eller finansielle instrumenter. Hvis det er planlagt, at en interventions output skal betales over flere år for ikke at tælle dem flere gange i løbet af perioden, skal de planlagte årlige output kun modsvare det antal output, som ifølge den vejledende planlægning modtager den første betaling i det pågældende regnskabsår

vii)

oplysninger om vurdering af statsstøtte, navnlig med angivelse af, om interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, og med angivelse af, hvilken type statsstøtteinstrument der skal anvendes i forbindelse med godkendelsen af støtten

f)

Supplerende oplysninger, der er specifikke for bestemte interventionstyper:

i)

i forbindelse med interventioner i form af direkte betaling:

for så vidt angår den grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 2, i forordning (EU) 2021/2115, specifikke oplysninger om og redegørelse for betalingen til små landbrugere, herunder maksimumsbeløb og betalingstype (fast beløb eller pr. hektar)

for så vidt angår supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed som omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) 2021/2115, specifikke oplysninger og redegørelse, herunder støtteberettigelse, maksimalt støttede antal hektar, omfang og grupper af områder

for så vidt angår supplerende indkomststøtte til unge landbrugere som omhandlet i artikel 30 i forordning (EU) 2021/2115, specifikke oplysninger om og redegørelse for:

de betingelser, der gælder for definitionen af nyoprettelse

støtteform og -varighed

maksimalt støttede antal hektar, hvis dette er anvendt

oplysning om, hvorvidt der er kontinuitet i forhold til den tidligere ordning

for ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden, angivelse af indsatsområder som omhandlet i artikel 31, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2115, som er omfattet af interventionen angivelse af, om ordningerne bidrager til opfyldelse af nye obligatoriske krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedriften

for hver koblet indkomststøtteintervention som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1, i forordning (EU) 2021/2115:

oplysning om interventioner for proteinafgrøder

begrundelser for de berørte sektorer, deres vanskeligheder, deres betydning, formålet med interventionen (forbedre konkurrenceevnen, kvaliteten eller bæredygtigheden), og hvordan dette mål vil løse vanskelighederne og overensstemmelsen med direktiv 2000/60/EF, hvor det er relevant, måleenhed for silkeorme og deres respektive omregningssats til antal »hoveder«

ii)

i forbindelse med interventioner til udvikling af landdistrikterne:

for interventioner som omhandlet i artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115:

en beskrivelse af den støtteberettigede arealtype

angivelse af typen af forpligtelser (resultatbaseret, ledelsesbaseret eller hybrid) og gennemførelsesmekanismen

angivelse af aftalernes løbetid

angivelse af, om interventionen bidrager til opfyldelse af nye obligatoriske krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedriften

for interventioner som omhandlet i artikel 71 i forordning (EU) 2021/2115, et link til den nationale liste over udpegede lokale administrative enheder og kortet over områderne under naturbeskyttelse (ANC) (5) for hver kategori af områder som omhandlet i artikel 32, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (6)

for interventioner som omhandlet i artikel 72 i forordning (EU) 2021/2115, angivelse af typen af støtteberettiget område

for interventioner som omhandlet i artikel 73 i forordning (EU) 2021/2115, listen over ikke-støtteberettigede investeringer i forbindelse med interventionens anvendelsesområde, hvis de ikke allerede er anført i underafdeling 4.7, litra c), og for interventioner i skovbrugssektoren, størrelsen af bedrifter, for hvilke støtten er betinget af fremlæggelse af relevante oplysninger fra en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument

for interventioner som omhandlet i artikel 74 i forordning (EU) 2021/2115, angivelse af, om investeringen medfører en forøgelse af kunstvandede arealer, og

for investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, hvad de potentielle vandbesparelser er udtrykt i procent

for investeringer i forbedring af eksisterende kunstvandingsanlæg, der påvirker vandområder, hvis tilstand er mindre end god, hvad kravet/kravene til en effektiv reduktion af vandforbruget er udtrykt i procent

for interventioner som omhandlet i artikel 76 i forordning (EU) 2021/2115:

angivelse af den tærskel, der udløser kompensation

angivelse af metoden til beregning af tab og de faktorer, der udløser kompensation

en beskrivelse af den særlige tabsdækning samt de foranstaltninger, der er planlagt for at undgå overkompensation

for Leader-interventioner som omhandlet i artikel 77 i forordning (EU) 2021/2115:

en beskrivelse af Leader-metodens forventede merværdi og af, hvordan dens principper anvendes

Angivelse af, hvorvidt der er planlagt støtte fra mere end én fond som omhandlet i artikel 31, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (7), og med hvilken ledende fond

g)

Overholdelse af WTO, herunder:

i)

for interventioner, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2021/2115, angivelse af det stykke i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug (»grøn boks«), hvis betingelser interventionen opfylder

ii)

mulighed for koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1, i forordning (EU) 2021/2115: angivelse af, at interventionen opfylder betingelserne i artikel 6.5 i WTO-aftalen om landbrug (»blå boks«)

iii)

en redegørelse for, hvordan interventionen i henhold til nr. i) eller ii) opfylder kriterierne i den »grønne boks« eller den »blå boks«

iv)

for interventioner som omhandlet i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115, for så vidt angår overholdelse af EU's WTO-liste over grænser for oliefrø i aftalememorandummet mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om oliefrø i henhold til GATT (8): angivelse af, om interventionen er rettet mod en eller flere af de afgrøder, der er omfattet af aftalen (dvs. sojabønner, raps, solsikkefrø, undtagen solsikkefrø til direkte konsum), og i bekræftende fald angivelse af det planlagte støtteareal pr. relevant ansøgningsår.

6.   Finansieringsplan

Dette afsnit indeholder følgende oplysninger:

6.1.   Oversigtstabel

Medlemsstaterne forelægger de elementer, der er fastsat i artikel 112, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115.

Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af muligheden for at overføre tildelinger mellem fondene, jf. artikel 103 i forordning (EU) 2021/2115, forelægger disse oplysninger for hvert år i den periode af den strategiske plan, hvor de ønsker at gøre brug af denne fleksibilitet. Medlemsstaterne kan revidere deres beslutning i 2025 vedrørende deres tildelinger for regnskabsåret 2027.

Oplysningerne i oversigtstabellen gør det muligt at kontrollere, at de nødvendige tildelinger med henblik på overholdelse af minimumskravene til udgifter i artikel 92, 93, 95, 97 og 98 i forordning (EU) 2021/2115 er korrekt reserveret.

Disse oplysninger danner grundlag for beregningen af de finansielle lofter, der fremkommer ved fratrækning af de beløb, der er reserveret af medlemsstaterne for at overholde de minimumskrav til udgifter, der er fastsat i artikel 92, 93, 95, 97 og 98 i forordning (EU) 2021/2115 (omvendte lofter).

Minimums- og maksimumsbeløbene som omhandlet i artikel 92-98 i forordning (EU) 2021/2115 beregnes altid på grundlag af medlemsstaternes rammebeløb som omhandlet i artikel 87, 88 og 89 i forordning (EU) 2021/2115 efter eventuelle overførsler.

Hvis medlemsstaterne beslutter at tildele midler til InvestEU, LIFE og/eller Erasmus, angives de respektive årlige beløb dog i oversigtstabellen. Bilag XI til forordning (EU) 2021/2115 ændres ikke, og alle forpligtelser vedrørende minimumstildelinger vil blive kontrolleret i forhold til beløbene i bilag XI til nævnte forordning, hvilket ikke udelukker disse specifikke tildelinger.

Eftersom minimumskravet til finansiel tildeling til unge landbrugere kan opfyldes af både EGFL og ELFUL, angiver de medlemsstater, der beslutter at tildele et højere beløb end det minimum, der er fastsat i bilag XII til forordning (EU) 2021/2115, de beløb, der skal anvendes under hver af fondene for at opfylde minimumskravet til tildeling. Dette danner grundlag for beregningen af de omvendte lofter.

6.2.   Detaljerede finansielle oplysninger og opdeling pr. intervention og planlægning af output

Den detaljerede finansieringsplan som omhandlet i artikel 112, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115 giver et overblik over det vejledende forventede niveau for betalinger af medlemsstaternes tildelinger i gennemførelsesperioden for den strategiske plan og oplysninger om ELFUL-medfinansieringssatser.

7.   Forvaltningssystemer og koordineringssystemer

7.1.   Identifikation af forvaltningsorganer, forvaltningsmyndighed(er) og andre organer

Dette underafsnit indeholder:

a)

For hver type organ (kompetent(e) myndighed(er), forvaltningsmyndighed(er), betalingsorgan(er), koordineringsorgan, hvor det er relevant, og godkendelsesorgan(er), angivelse af den eller de fonde, som de er ansvarlige for, samt navn(e) og kontaktoplysninger på den eller de ansvarlige personer;

de samme oplysninger forelægges vedrørende andre organer såsom overvågningsudvalget/-udvalgene, de bemyndigede og formidlende organer, hvor det er relevant, samt de relevante koordineringsstrukturer for AKIS, for kommunikationsmedarbejderen for den strategiske plan som omhandlet i artikel 48 i forordning (EU) 2021/1060, og for netværket vedrørende den fælles landbrugspolitik. Det eller de bemyndigede og formidlende organers angives også.

b)

En kort beskrivelse af den kompetente myndigheds struktur og organisation.

c)

Når gennemførelsen af finansielle instrumenter er uddelegeret til regionale myndigheder, en beskrivelse af forvaltningsordningerne for operationen med det finansielle instrument (uddelegering af forvaltningsmyndighedens og betalingsorganets opgaver såsom udvælgelse af støttemodtager, indberetning, betalinger, kontrol).

7.2.   Beskrivelse af overvågnings- og indberetningssystemer

Kort beskrivelse af de overvågnings- og indberetningssystemer, der er indført for at registrere, vedligeholde, forvalte og indberette de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere resultaterne af den strategiske plan, herunder det indberetningssystem, der er indført med henblik på den årlige performancerapport i henhold til artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115.

7.3.   Oplysninger om kontrolsystemer og sanktioner

a)    IFKS

Oplysningerne om IFKS omfatter:

i)

specifikationer af anvendelsesområdet, navnlig om systemet anvendes i vinsektoren, jf. artikel 65 i forordning (EU) 2021/2115, og hvad angår konditionalitet

ii)

en definition af landbrugsparcel, herunder landbrugsjord, hvor det er relevant

iii)

en bekræftelse af driften af IFKS fra den 1. januar 2023, og at kravene i afsnit IV, kapitel II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (9) er opfyldt.

iv)

oplysning om systemet/systemerne til identifikation og registrering af dyr som omhandlet i artikel 65, stk. 4, litra c), og artikel 66, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2021/2116

v)

om der anvendes en automatisk ansøgningsordning

vi)

en beskrivelse af kontrol- og sanktionssystemet/-systemerne, hvori der navnlig redegøres for, om systemet/systemerne omfatter systematisk kontrol, som også er rettet mod områder, hvor risikoen for fejl er størst, og hvordan kontrolniveauet sikrer effektiv risikostyring som omhandlet i artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116. Med hensyn til sanktioner gøres der i oplysningerne rede for de sanktioner, der er fastsat for manglende overholdelse af de kriterier for støtteberettigelse for interventioner, der er fastsat i den strategiske plan. Hvis der anvendes forskellige kontrol- og sanktionssystemer for forskellige interventioner, oplyses der om hvert af systemerne.

Der kan gives yderligere oplysning om systemet til identifikation af landbrugsparceller, om det geospatiale og dyrebaserede ansøgningssystem og om arealovervågningssystemet, hvis medlemsstaten anser dette for vigtigt.

b)    Kontrol- og sanktionssystem for interventioner, der ikke er omfattet af IFKS

For EGFL- og ELFUL-interventioner, der ikke er omfattet af IFKS, omfatter oplysningen:

i)

en kort beskrivelse af sanktionssystemet i overensstemmelse med principperne om effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning

ii)

en kort beskrivelse af kontrolsystemet/-systemerne, herunder særlige forhold for finansielle instrumenter, hvor det er relevant

iii)

en kort redegørelse for, hvordan reglerne for offentlige indkøb overholdes.

c)    Kontrol- og sanktionssystemet for konditionalitet

Dette underafsnit indeholder:

i)

en beskrivelse af kontrolsystemet for konditionalitet

ii)

angivelse af kontroltyperne for de enkelte lovgivningsbestemte forvaltningskrav og GLM-normer

iii)

en beskrivelse af sanktionssystemet

iv)

fastlæggelse og anvendelse af principperne om hyppig manglende overholdelse og forsætlighed

v)

angivelse af anvendelsen af et forenklet kontrolsystem for små landbrugere

vi)

oplysning om de kompetente kontrolorganer, der er ansvarlige for kontrollen af konditionalitetsstandarder og lovgivningsbestemte forvaltningskrav.

d)    Social konditionalitet

Dette underafsnit indeholder:

i)

en beskrivelse af kontrolsystemet for social konditionalitet

ii)

en beskrivelse af sanktionssystemet for social konditionalitet.

Hvis social konditionalitet finder anvendelse fra 2024 eller 2025, gives beskrivelsen som omhandlet i nr. i) og ii) senest i ændringen af den strategiske plan som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 119 i forordning (EU) 2021/2115 inden det første år for anvendelse af social konditionalitet.

8.   Modernisering: AKIS og digitalisering

8.1.   AKIS' overordnede organisationsstruktur

Dette underafsnit indeholder en redegørelse for den overordnede AKIS-strategi baseret på SWOT-analysen og behovsvurderingen, der beskriver, hvordan interventionerne og foranstaltningerne i fællesskab vil bidrage til den tværgående målsætning som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115.

8.2.   Beskrivelse af, hvordan rådgivningstjenester, forskning, netværk og interventioner under den fælles landbrugspolitik arbejder sammen inden for rammerne af AKIS

Dette underafsnit indeholder en redegørelse for tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem rådgivere, forskere og netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik. Det angives, om de påtænkte foranstaltninger kombineres med andre relevante foranstaltninger eller instrumenter i og uden for anvendelsesområdet for den strategiske plan.

8.3.   Beskrivelse af landbrugsrådgiveres organisation

Dette underafsnit indeholder en redegørelse for organiseringen af rådgivningen, som samler alle rådgivere og omfatter alle elementer som omhandlet i artikel 15, stk. 2 og 4, i forordning (EU) 2021/2115, og som også opfylder kravene om uvildighed i artikel 15, stk. 3, i nævnte forordning.

8.4.   Beskrivelse af, hvordan innovationsstøtten ydes

Dette underafsnit indeholder en redegørelse for, hvordan innovationsstøtte og videnstrømme inden for AKIS er organiseret.

8.5.   Digitaliseringsstrategi

Dette underafsnit indeholder en redegørelse for den strategiske tilgang til fremme af digitalisering, herunder en beskrivelse af tilgangen til, hvordan foranstaltninger under digitaliseringsstrategien skræddersys til at forebygge eller afbøde digitale kløfter mellem regioner, virksomhedsformer og befolkningsgrupper.

9.   Bilag til den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik

9.1.   Bilag I om den forudgående evaluering og den strategiske miljøvurdering (SMV) som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (10)

Bilag I til den strategiske plan som omhandlet i artikel 115, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 indeholder en sammenfatning af resultaterne af forhåndsevalueringen og de vigtigste henstillinger fra forhåndsevalueringen og den strategiske miljøvurdering.

I henhold til de elementer i den strategiske plan, der skal vurderes i nævnte forhåndsevaluering, kategoriseres henstillingerne ved:

SWOT-analyse, behovsvurdering

interventionslogik/bidrag til målene

ekstern/intern sammenhæng

tildeling af budgetmidler

output, resultater og fastsættelse af delmål og mål

foranstaltninger til mindskelse af den administrative byrde

finansielle instrumenter

SMV-specifikke henstillinger

andet.

Det angives tydeligt, hvordan henstillingerne er blevet fulgt, eller der medtages en begrundelse for, hvorfor de ikke er blevet taget i betragtning.

Der skal være links til de fuldstændige forudgående evaluerings- og SMV-rapporter.

9.2.   Bilag II om SWOT-analysen af den aktuelle situation på det område, der er omfattet af den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik

Bilag II til den strategiske plan som omhandlet i artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115 fastsætter i en SWOT-analyse de elementer, der er fastsat i nævnte bestemmelse for hver målsætning i henhold til artikel 6, stk. 1 og 2 i nævnte forordning. SWOT-analysen består af de fire hovedelementer: styrker, svagheder, muligheder og trusler, og skal angive kilder for data, der anvendes ud over kontekstindikatorerne.

9.3.   Bilag III om høring af partnere

Bilag III til den strategiske plan som omhandlet i artikel 115, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115 omfatter resultaterne af høringen af partnerne, navnlig de relevante myndigheder på regionalt og lokalt plan, og en kort beskrivelse af, hvordan høringen blev gennemført.

9.4.   Bilag IV om interventioner for den afgrødespecifikke betaling for bomuld

Bilag IV til den strategiske plan som omhandlet i artikel 115, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2115 indeholder følgende:

Betingelser for støtteberettigelse med henblik på at sikre overensstemmelse med SWOT-analysen/behovsvurderingen og andre interventioner, navnlig:

objektive kriterier for godkendelse af landbrugsarealer og sorter til bomuldsproduktion

godkendte sorter

minimumsplantetæthed og begrundelse herfor.

tekst

Komplementaritet mellem interventionen for den afgrødespecifikke betaling for bomuld og de øvrige interventioner i den strategiske plan.

tekst

9.5.   Bilag V om supplerende national finansiering

I bilag V til den strategiske plan som omhandlet i artikel 115, stk. 5, i forordning (EU) 2021/2115 anføres følgende oplysninger for hver intervention til udvikling af landdistrikterne, hvortil der ydes supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 115, stk. 5, litra a), b) og c), og artikel 146, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115:

Artiklen i afsnit III, kapitel IV, i forordning (EU) 2021/2115, i henhold til hvilken finansieringen ydes

tekst

Det nationale retsgrundlag for ydelse af finansiering

tekst

Interventionen i den strategiske plan, hvortil der ydes finansiering

tekst

Det samlede finansieringsbudget (i EUR)

antal

Angivelse af overensstemmelse med de relevante krav i forordning (EU) 2021/2115

J/N

Komplementaritet:

a)

et større antal støttemodtagere

b)

en højere støtteintensitet

c)

finansiering af visse operationer inden for rammerne af interventionen.

Anfør dem, der finder anvendelse, og anfør eventuelle yderligere oplysninger.

Omfattet af artikel 42 i TEUF

J/N (hvis NEJ, angives godkendelsesinstrumentet for statsstøtte)

I forbindelse med frugt- og grøntsagssektoren anføres følgende oplysninger vedrørende den nationale finansielle støtte som omhandlet i artikel 53 i forordning (EU) 2021/2115:

Det årlige anslåede beløb for den nationale finansielle støtte til frugt- og grøntsagssektoren pr. berørt region og det samlede beløb for medlemsstaten.

tekst

9.6.   Bilag VI om midlertidig national støtte (hvor det er relevant)

Bilag VI til den strategiske plan som omhandlet i artikel 115, stk. 6, i forordning (EU) 2021/2115 indeholder de elementer, der er fastsat i nævnte bestemmelse for hver individuelle midlertidige nationale støtte pr. sektor, hvor det er relevant.

a)

Det årlige sektorspecifikke rammebeløb for hver sektor, for hvilken midlertidig national støtte ydes

Sektor

Det sektorspecifikke rammebeløb (i EUR)

2023

2024

2025

2026

2027

 

Udfyldes af medlemsstaten

 

 

 

 

 

 

 

b)

Hvor det er relevant, for hver sektor, den maksimale enhedsstøttesats for hvert år i perioden, under overholdelse af den maksimale enhedssats

Sektor

Enhedssats

 

Udfyldes af medlemsstaten

 

c)

Hvor det er relevant, oplysninger om referenceperioden som ændret i henhold til artikel 147, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2115

Sektor

Oplysning om den ændrede referenceperiode

 

d)

En kort beskrivelse af komplementariteten mellem den midlertidige nationale støtte og interventioner i henhold til den strategiske plan.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/783 af 29. april 2021 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 53).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(5)  Kort over alle områder, der er udpeget i henhold til artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(8)  EFT L 147 af 18.6.1993, s. 26.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).


BILAG II

Kommissionens og medlemsstaternes ansvarsområder i forbindelse med SFC2021

1.   Kommissionens ansvarsområder

1.1.

Sikre driften af et elektronisk system til officiel og sikker udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen, i det følgende benævnt »SFC2021«. SFC2021 skal mindst indeholde de oplysninger, der er angivet i de modeller, der er udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115.

1.2.

Sikre følgende specifikationer for SFC2021:

a)

interaktive formularer eller formularer, der er udfyldt af systemet på forhånd på baggrund af de data, der allerede er registreret i systemet

b)

automatiske udregninger, hvis dette kan mindske brugernes registreringsarbejde

c)

automatiske indbyggede kontrolmekanismer til at kontrollere de overførte datas indbyrdes sammenhæng og disse datas overensstemmelse med gældende regler

d)

systemgenererede advarsler, der advarer brugerne af SFC2021 om, at visse handlinger kan eller ikke kan udføres

e)

onlinestatusopfølgning af, hvordan de indlæste oplysninger behandles i systemet

f)

adgang til datahistorik med hensyn til alle de oplysninger, der er indlæst for et program

g)

adgang til en obligatorisk elektronisk signatur som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 EF (1), der vil blive anerkendt som bevis i retssager.

1.3.

Sikre en informationsteknologisk sikkerhedspolitik for SFC2021 for personale, der benytter systemet i overensstemmelse med de relevante EU-regler, navnlig Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 (2).

1.4.

Udpege én eller flere personer som ansvarlige for at definere, vedligeholde og sikre korrekt anvendelse af SFC2021's sikkerhedspolitik.

2.   Medlemsstaternes ansvarsområder

2.1.

Sikre, at programmyndighederne i den medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med afsnit VI i forordning (EU) 2021/2115, og de organer, der er udpeget til at varetage visse opgaver under forvaltningsmyndighedens ansvar, indlæser de oplysninger i SFC2021, der skal overføres, og som de er ansvarlige for, samt evt. efterfølgende opdateringer heraf.

2.2.

Sikre verificeringen af oplysninger, der er indgivet af en anden person end den person, som har indlæst dataene til overførslen.

2.3.

Tilvejebringe ordninger for den adskillelse af opgaver, der henvises til i punkt 2.1. og 2.2., gennem medlemsstatens forvaltnings- og kontrolinformationssystemer, der automatisk forbindes med SFC2021.

2.4.

Udnævne én eller flere personer som ansvarlige for forvaltningen af adgangsrettigheder til at varetage følgende opgaver:

a)

identificere brugere, der anmoder om adgang, idet det sikres, at disse brugere er ansat i organisationen

b)

oplyse brugere om deres forpligtelser til at sikre systemets sikkerhed

c)

kontrollere, at brugerne er berettigede til at have det nødvendige sæt rettigheder i forhold til deres opgaver og hierarkiske position

d)

anmode om, at adgangsrettighederne ophører, når disse adgangsrettigheder ikke længere er nødvendige eller berettigede

e)

straks rapportere mistænkelige begivenheder, der kunne give anledning til at betvivle systemets sikkerhed

f)

sikre, at data til identifikation af brugerne til stadighed er pålidelige, ved at rapportere enhver ændring

g)

træffe de nødvendige forholdsregler i forhold til databeskyttelse og fortrolig behandling af forretningshemmeligheder i overensstemmelse med EU-regler og nationale regler

h)

informere Kommissionen om enhver forandring, der påvirker medlemsstatens myndigheders eller SFC2021-brugernes evne til at udføre de opgaver, der henvises til i punkt 2.1., eller deres personlige evne til at varetage de opgaver, der henvises til i litra a)-g).

2.5.

Tilvejebringe ordninger for at sikre beskyttelsen af personoplysninger for enkeltpersoner og fortroligheden af forretningshemmeligheder for juridiske enheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (3) og forordning (EU) 2016/679 (4) og (EU) 2018/1725 (5).

2.6.

Vedtage nationale, regionale eller lokale informationssikkerhedspolitikker for adgang til SFC2021, baseret på en risikovurdering, der gælder for alle de myndigheder, der benytter SFC2021, og som omfatter følgende aspekter:

a)

de IT-sikkerhedsmæssige aspekter af det arbejde, der udføres af den eller de personer, der er ansvarlige for at forvalte adgangsrettighederne, som omhandlet i punkt 2.4., i tilfælde af at de anvendes direkte

b)

for nationale, regionale eller lokale computersystemer, der er forbundet med SFC2021 gennem en teknisk grænseflade som del af medlemsstatens forvaltnings- og kontrolinformationssystemer, som omhandlet i punkt 2.3., kan sikkerhedsforanstaltningerne bringes i overensstemmelse med sikkerhedskravene for SFC2021 og omfatter:

i)

fysisk sikkerhed

ii)

datamedier og adgangskontrol

iii)

kontrol af lagring

iv)

adgangs- og kodeordskontrol

v)

overvågning

vi)

forbindelse med SFC2021

vii)

kommunikationsinfrastruktur

viii)

forvaltning af de menneskelige ressourcer inden, under og efter ansættelse

ix)

håndtering af hændelser

2.7.

Gøre det eller de dokumenter, der indeholder politikkerne som omhandlet i punkt 2.6, tilgængelige for Kommissionen efter anmodning.

2.8.

Udpege én eller flere personer som ansvarlige for at vedligeholde og sikre gennemførelsen af de nationale, regionale eller lokale IT-sikkerhedspolitikker, og som fungerer som kontaktperson(er) med den eller de personer, der er udpeget af Kommissionen, og som er omhandlet i punkt 1.4.

3.   Kommissionens og medlemsstaternes fælles ansvarsområder

3.1.

Sikre adgang enten direkte gennem en interaktiv brugergrænseflade (dvs. en webapplikation) eller gennem en teknisk grænseflade, der bruger forudbestemte protokoller (dvs. webtjenester), der giver mulighed for automatisk synkronisering og overførsel af data mellem medlemsstaternes informationssystemer og SFC2021.

3.2.

Registrere datoen for medlemsstatens elektroniske overførsel af oplysninger til Kommissionen eller omvendt i elektronisk dataudveksling, som vil være datoen for indgivelsen for det pågældende dokument.

3.3.

Sikre, at officielle data udelukkende udveksles gennem SFC2021 (undtagen i tilfælde af force majeure), og at oplysningerne i de elektroniske formularer i SFC2021 (herefter benævnt »strukturerede data«) ikke bliver erstattet af ikke-strukturerede data, og at strukturerede data gives forrang over ikke-strukturerede data i tilfælde af uoverensstemmelser.

I tilfælde af force majeure, en fejlfunktion i SFC2021 eller manglende forbindelse til SFC2021 kan medlemsstaten med Kommissionens forudgående godkendelse sende dokumenterne på en anden måde under betingelser fastsat af Kommissionen. Så snart force majeure-forholdet ophører, indlæser den berørte part straks de oplysninger i SFC2021, der allerede er indsendt i papirform.

3.4.

Sikre overholdelsen af de IT-sikkerhedspolitiske vilkår og betingelser, der er offentliggjort i SFC2021-portalen, og de foranstaltninger, der er gennemført af Kommissionen i SFC2021, for at sikre overførslen af data, særlig i forbindelse med anvendelsen af den tekniske grænseflade som led i medlemsstatens forvaltnings- og kontrolinformationssystemer som omhandlet i punkt 2.3.

3.5.

Gennemføre og sikre effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er vedtaget for at beskytte de data, de har lagret og overført gennem SFC2021.

3.6.

Opdatere og foretage en årlig gennemgang af SFC2021's IT-sikkerhedspolitik og de relevante nationale, regionale og lokale IT-sikkerhedspolitikker i tilfælde af teknologiske forandringer, konstatering af nye trusler eller andre relevante udviklinger.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

(2)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 af 10. januar 2017 om kommunikations- og informationssystemernes sikkerhed i Europa-Kommissionen (EUT L 6 af 11.1.2017, s. 40).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).