KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2168

af 21. september 2021

om ændring af delegeret forordning (EU) 2019/2035 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 94, stk. 3, artikel 97, stk. 2, artikel 118, stk. 1 og 2, og artikel 122, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) 2016/429 fastsættes der regler om forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker. Navnlig i forordningens del IV fastsættes der regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier, samt regler for sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg i Unionen. Forordning (EU) 2016/429 giver også Kommissionen beføjelse til at vedtage regler, der supplerer visse ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved hjælp af delegerede retsakter.

(2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 (2) supplerer forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier, og for sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg. Navnlig del II i nævnte delegerede forordning indeholder regler for registrering og godkendelse af virksomheder, der holder landdyr, herunder virksomheder, der foretager sammenbringning, og virksomheder, fra hvilke sendinger af rugeæg eller fjerkræ flyttes til en anden medlemsstat. Desuden fastsætter del III i nævnte delegerede forordning regler for sporbarhed for opdrættede landdyr og rugeæg, og mere specifikt fastsætter den regler for sporbarhed for opdrættet kvæg samt opdrættede får og geder, samt regler for mærkning af rugeæg.

(3)

Reglerne i denne forordning er materielt forbundne og gælder for operatører, der transporterer eller holder landdyr eller rugeæg. For at sikre sammenhæng og enkelthed samt en effektiv anvendelse af reglerne og for at undgå overlapning heraf bør reglerne derfor fastsættes i én enkelt retsakt frem for i flere forskellige retsakter med mange krydshenvisninger. Denne tilgang er også i overensstemmelse med en af hovedmålsætningerne med forordning (EU) 2016/429, som var at strømline EU's dyresundhedsbestemmelser og dermed gøre dem mere gennemsigtige og lettere at anvende.

(4)

Ved forordning (EU) 2016/429 fastsættes det, at operatører af rugerier, hvorfra sendinger af rugeæg eller fjerkræ flyttes til en anden medlemsstat, og operatører af virksomheder, der holder fjerkræ, hvorfra sendinger af fjerkræ bestemt til anden anvendelse end slagtning eller rugeæg flyttes til en anden medlemsstat, skal ansøge den kompetente myndighed om godkendelse af deres virksomheder. Ved artikel 94, stk. 3, litra a), i nævnte forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at tillade undtagelser fra kravet om, at operatører skal ansøge den kompetente myndighed om godkendelse for visse typer virksomheder, der udgør en ubetydelig risiko.

(5)

Flytning til en anden medlemsstat af små mængder af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, og rugeæg af disse dyr, udgør en mindre risiko for spredning af sygdomme. Derudover kan operatører af virksomheder, hvorfra små mængder af de nævnte dyr og rugeæg flyttes til en anden medlemsstat, af praktiske årsager ikke opfylde alle de krav til godkendelse, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2019/2035. Artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 bør derfor ændres, så operatører af rugerier og virksomheder, der holder fjerkræ, hvorfra færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, og færre end 20 rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, flyttes til en anden medlemsstat, er undtaget fra kravet om ansøgning til den kompetente myndighed om godkendelse.

(6)

Ved artikel 38, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2019/2035 fastsættes det, at operatører, der holder kvæg, skal sikre, at de pågældende dyr er identificeret med specifikke identifikationsmidler, mens artikel 38, stk. 2, i samme forordning giver operatørerne mulighed for at udskifte disse specifikke identifikationsmidler med alternative midler. Ligeledes fastsættes der i artikel 45, stk. 1 og 2, i nævnte delegerede forordning forpligtelser for operatører til identifikation af deres opdrættede får og geder med specifikke identifikationsmidler, mens artikel 45, stk. 4, i samme forordning giver operatørerne mulighed for at udskifte disse specifikke identifikationsmidler med alternative midler.

(7)

På den anden side giver artikel 269 i forordning (EU) 2016/429 medlemsstaterne mulighed for inden for visse områder at vedtage nationale foranstaltninger, som de kan anvende på deres områder, og som supplerer eller er strengere end dem, der er fastsat i nævnte forordning. Sporbarhedskrav for sendinger af opdrættede landdyr og avlsmateriale er et af disse områder. Delegeret forordning (EU) 2019/2035 afspejler ikke i tilstrækkelig grad denne mulighed. Artikel 38, stk. 2, artikel 45, stk. 4, og artikel 48 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 bør derfor ændres for at præcisere, at muligheden for, at operatører, der holder kvæg, får eller geder, kan identificere disse dyr ved hjælp af alternative identifikationsmidler, bør være omfattet af et krav om godkendelse fra medlemsstatens side. Dette præciserer rolle og ansvar for de medlemsstater, der anvender nationale foranstaltninger for at sikre en korrekt gennemførelse af supplerende eller strengere sporbarhedskrav for opdrættet kvæg samt opdrættede får og geder, jf. artikel 269 i forordning (EU) 2016/429.

(8)

Ved artikel 76 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 fastsættes det, at operatører, der holder fugle af papegøjefamilien, skal sikre, at midlerne til identifikation af fugle af papegøjefamilien viser dyrets identifikationskode. Definitionen af en identifikationskode i henhold til nævnte delegerede forordning overskrider imidlertid det nødvendige til identifikation af fugle af papegøjefamilien og udgør en betydelig administrativ byrde for medlemsstaterne. Delegeret forordning (EU) 2019/2035 bør derfor ændres, så midlerne til identifikation af fugle af papegøjefamilien i stedet viser en alfanumerisk kode, som gør det muligt at identificere dem og giver et tilstrækkeligt niveau af sporbarhed for disse dyr, når de flyttes mellem medlemsstater.

(9)

Ved artikel 80 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 fastsættes det, at alle rugeæg skal mærkes med det unikke godkendelsesnummer på rugeæggenes oprindelsesvirksomhed. Ved forordning (EU) 2016/429 kræves det dog kun, at de virksomheder, der sender rugeæg til andre medlemsstater, skal godkendes. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 (3) fastsættes det desuden, at når sendinger på færre end 20 rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, flyttes til en anden medlemsstat, skal disse æg stamme fra registrerede virksomheder. Delegeret forordning (EU) 2019/2035 bør derfor ændres, så operatører af virksomheder, der holder fjerkræ, og operatører af rugerier, hvorfra sendinger på færre end 20 rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, flyttes til en anden medlemsstat, er undtaget fra kravet om at sikre, at hvert rugeæg er mærket med oprindelsesvirksomhedens unikke godkendelsesnummer. Denne ændring er også i overensstemmelse med de ændringer, der skal foretages i artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 ved nærværende forordning.

(10)

Ved artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 fastsættes der krav vedrørende godkendelse af virksomheder, der beskæftiger sig med sammenbringning af hovdyr, og det fastsættes, at den kompetente myndighed skal sikre, at de pågældende virksomheder opfylder kravene i del 1 i bilag I til nævnte forordning. I del 1, punkt 1, litra b), i bilag I til delegeret forordning (EU) 2019/2035 fastsættes det, at en virksomhed kun kan opnå godkendelse til sammenbringning af hovdyr, hvis virksomheden til enhver tid kun huser hovdyr af samme kategori, art og sundhedsstatus. Eksisterende samlesteder kan dog have et eller flere epidemiologisk adskilte områder til opstaldning af dyr. Disse adskilte områder bør drives på en måde, som sikrer, at de dyr, der holdes på disse områder, ikke er i direkte eller indirekte kontakt med hinanden. Således er det muligt at holde hovdyr af forskellig art, kategori eller sundhedsstatus på en virksomhed, så længe dyrene holdes i forskellige epidemiologisk adskilte områder til opstaldning. Del 1 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2019/2035 bør derfor ændres for at åbne mulighed herfor.

(11)

Derudover fastsættes der ved artikel 15-18 i delegeret forordning (EU) 2020/688 en mulighed for at medtage får og geder i den samme sending, da begge arter er underlagt de samme dyresundhedsmæssige krav som fastsat i nævnte delegerede forordning. Det bør også i henhold til delegeret forordning (EU) 2019/2035 være muligt at medtage får og geder i samme sending. Delegeret forordning (EU) 2019/2035 bør derfor ændres, så den omfatter en undtagelse fra hovedreglen i del 1 i bilag I til nævnte forordning, der angiver, at kun hovdyr af samme art må sammenbringes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I delegeret forordning (EU) 2019/2035 foretages følgende ændringer:

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Undtagelse fra kravet om, at operatører skal ansøge den kompetente myndighed om godkendelse af visse typer virksomheder

Uanset artikel 94, stk. 1, litra a), c) og d), i forordning (EU) 2016/429 er operatører af følgende typer virksomheder ikke forpligtet til at ansøge den kompetente myndighed om godkendelse af deres virksomheder i overensstemmelse med artikel 96, stk. 1, i nævnte forordning:

a)	virksomheder, der beskæftiger sig med sammenbringning af dyr af hestefamilien, såfremt: de pågældende dyr sammenbringes med henblik på konkurrencer, væddeløb, opvisninger/skuer, træning, kollektive fritidsaktiviteter eller erhvervsaktiviteter eller som led i avl

b)	rugerier med fugle i fangenskab

c)	rugerier, hvorfra sendinger af færre end 20 rugeæg af fjerkræ eller færre end 20 stykker fjerkræ flyttes til en anden medlemsstat

d)	virksomheder, der holder fjerkræ, hvorfra sendinger af færre end 20 stykker fjerkræ bestemt til anden anvendelse end slagtning eller sendinger af færre end 20 rugeæg af fjerkræ flyttes til en anden medlemsstat.«

Artikel 38, stk. 2, litra a), affattes således:

»a)	et af de i denne artikels stk. 1 omhandlede konventionelle øremærker med en elektronisk identifikator, der er godkendt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kvæget holdes, hvis en sådan udskiftning er tilladt af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1«.

Artikel 45, stk. 4, litra a), affattes således:

»a)	et af de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede identifikationsmidler, i overensstemmelse med de i artikel 46 fastsatte undtagelser, hvis sådanne undtagelser er godkendt af den medlemsstat, hvor fårene og gederne holdes, i overensstemmelse med artikel 48, stk. 5«.

I artikel 48 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 4, litra c), udgår.

b)	Som stk. 5 tilføjes: »5. Medlemsstaterne kan give operatører tilladelse til at udskifte et af identifikationsmidlerne som omhandlet i artikel 45, stk. 2, i overensstemmelse med de i artikel 45, stk. 4 fastsatte undtagelser, for får og geder, der holdes på deres område.«

Artikel 76, stk. 1, litra a), b) og c), affattes således:

»a)	en fodring som angivet i bilag III, litra h), anbragt på mindst ét af dyrets ben, med synlig, let læselig og uudslettelig visning af en alfanumerisk kode eller

b)	en injicerbar transponder som angivet i bilag III, litra e), med let læselig og uudslettelig visning af en alfanumerisk kode eller

c)	en tatovering som angivet i bilag III, litra g), påført på dyret med synlig og uudslettelig visning af en alfanumerisk kode.«

Artikel 80 affattes således:

»Artikel 80

Forpligtelser for operatører for så vidt angår rugeægs sporbarhed

1. Operatører af virksomheder, der holder fjerkræ, og operatører af fjerkrærugerier skal sikre, at hvert rugeæg, der flyttes til en anden medlemsstat, er mærket med det unikke godkendelsesnummer på rugeæggenes oprindelsesvirksomhed.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

a)	operatører af virksomheder, der holder fjerkræ, hvorfra sendinger af færre end 20 rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, flyttes til en anden medlemsstat

b)	operatører af rugerier, hvorfra sendinger af færre end 20 rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, flyttes til en anden medlemsstat.«

Bilag I, del 1, punkt 1, affattes således:

»1.

Der gælder følgende krav vedrørende isolation og biosikringsforanstaltninger på virksomheder, der beskæftiger sig med sammenbringning af hovdyr, jf. artikel 5:

a)	Der skal være passende isolationsfaciliteter til hovdyrene.

b)	Virksomheden eller hvert af de epidemiologisk adskilte områder til opstaldning af dyr på virksomheden må til enhver tid kun huse hovdyr af samme kategori, art og sundhedsstatus.

c)	Uanset den påkrævede adskillelse af arter af hovdyr, jf. litra b), kan får og geder til enhver tid huses sammen på virksomheden eller i samme epidemiologisk adskilte områder til opstaldning af dyr på virksomheden.

d)	Der skal være et passende system til opsamling af spildevand.

e)	De områder, hvor hovdyrene holdes, og alle gange samt materiale og udstyr, der kommer i kontakt med dem, skal rengøres og desinficeres, efter at hvert parti hovdyr er fjernet, og om nødvendigt inden der indsættes et nyt parti hovdyr, i overensstemmelse med fastlagte operationelle procedurer.

f)	Der skal holdes passende tomgangsperioder efter rengøring og desinfektion og forud for ankomst af ethvert nyt parti hovdyr til de faciliteter, hvor der holdes hovdyr.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. september 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 115).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 140).