(1)

Kommissionens meddelelse af 29. november 2017 med titlen »Fremtiden for fødevarer og landbrug« handler om den fremtidige fælles landbrugspolitiks udfordringer, målsætninger og retning i tiden efter 2020. Disse målsætninger omfatter at gøre den fælles landbrugspolitik mere resultatorienteret, fremme modernisering og bæredygtighed, herunder økonomisk, social, miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i landbruget, skovbruget og landdistrikterne, og bidrage til at mindske den EU-lovgivningsrelaterede administrative byrde for støttemodtagerne.

(2)

Det er nødvendigt at skærpe den fælles landbrugspolitiks reaktion på udfordringer og muligheder, i takt med at de opstår på internationalt, EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan samt på den enkelte bedrift, og det er derfor nødvendigt at strømline styringen af den fælles landbrugspolitik, forbedre opfyldelsen af Unionens målsætninger og lette den administrative byrde betydeligt. Den fælles landbrugspolitik bør være baseret på præstation. Unionen bør derfor fastlægge de grundlæggende politiske parametre, såsom den fælles landbrugspolitiks målsætninger og dens grundlæggende krav, mens medlemsstaterne bør påtage sig et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes og de aftalte mål nås. Øget nærhed vil i videre udstrækning gøre det muligt at tage hensyn til lokale forhold og behov og landbrugsaktivitetens særlige karakter, der følger af landbrugets sociale struktur og af strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsregioner, og skræddersy støtten med henblik på at maksimere bidraget til opfyldelse af Unionens målsætninger.

(3)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (5) (»finansforordningen«) og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(4)

For at sikre sammenhæng i den fælles landbrugspolitik bør alle interventioner under den fremtidige fælles landbrugspolitik være en del af en strategisk plan, som omfatter interventionstyper i visse sektorer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (6).

(5)

Der er i bilag II til forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsat visse definitioner vedrørende sektorer, der er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde. De definitioner vedrørende sukkersektoren, der er fastsat i del II, afsnit B, i nævnte bilag, bør udgå, da de ikke længere finder anvendelse. For at ajourføre definitionerne vedrørende andre sektorer, der er omhandlet i nævnte bilag, i lyset af ny videnskabelig viden eller udviklingen på markedet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringen af de pågældende definitioner, dog ikke beføjelsen til at tilføje nye definitioner. Den individuelle beføjelse, der er delegeret til Kommissionen i del II, afsnit A, nr. 4, i nævnte bilag med henblik på at ændre definitionen af inulinsirup, bør derfor udgå. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(6)

Del I i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør forenkles. Overflødige og forældede definitioner og bestemmelser, der giver Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, bør udgå.

(7)

På baggrund af de indhøstede erfaringer bør visse tidsrum for offentlig intervention forlænges. Hvis åbningen af offentlig intervention er automatisk, bør tidsrummet for offentlig intervention forlænges med en måned. Hvis åbningen af offentlig intervention afhænger af markedsudviklingen, bør tidsrummet for offentlig intervention være hele året.

(8)

Med henblik på øget gennemsigtighed og i forbindelse med Unionens internationale forpligtelser bør der fastsættes bestemmelser om offentliggørelse af relevante oplysninger om mængde og pris i forbindelse opkøb og salg af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention.

(9)

Støtte til privat oplagring af olivenolie har vist sig at være et effektivt værktøj til markedsstabilisering. På baggrund af de indhøstede erfaringer og for at sikre en rimelig levestandard og stabilisere markedet i sektoren for olivenolie og spiseoliven bør listen over produkter, der er berettiget til støtte til privat oplagring, udvides til også at omfatte spiseoliven.

(10)

Efter Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen bør de grænser for EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager og mælk og mejeriprodukter i uddannelsesinstitutioner, der er fastsat i artikel 23a i forordning (EU) nr. 1308/2013, ajourføres. Af hensyn til retssikkerheden bør der fastsættes bestemmelser om, at de nedsatte grænser finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(11)

De bestemmelser vedrørende støtteordninger, der er fastsat i del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 2-6, i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør udgå, da alle interventionstyper i de pågældende sektorer er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (8).

(12)

Unionens vinpolitik med dens eksisterende tilladelsesordning, der siden 2016 har givet mulighed for en ordnet udvidelse af plantningen af vinstokke, har bidraget til at øge konkurrenceevnen i Unionens vinsektor og fremme en produktion af høj kvalitet. Selv om der i vinsektoren er opnået en balance mellem produktionsforsyning, kvalitet, forbrugerefterspørgsel og eksport på verdensmarkedet, er denne balance endnu ikke tilstrækkelig langvarig eller stabil, navnlig når vinsektoren står over for alvorlige markedsforstyrrelser. Desuden er der en tendens til et fortsat fald i vinforbruget i Unionen som følge af ændringer i forbrugernes vaner og livsstil. Liberaliseringen af nyplantning af vinstokke risikerer derfor på lang sigt at true den balance, der hidtil er opnået mellem sektorens forsyningskapacitet, en rimelig levestandard for producenterne og rimelige priser for forbrugerne. Dette risikerer at bringe den positive udvikling, der er opnået takket været EU-lovgivningen og -politikkerne i de seneste årtier, i fare.

(13)

Den eksisterende tilladelsesordning for plantning af vinstokke anses også for at være afgørende for at sikre diversitet af vin og imødekomme de særlige forhold i Unionens vinsektor. Unionens vinsektor har særlige karakteristika, herunder vindyrkningsarealernes lange cyklus, i betragtning af at produktionen først finder sted flere år efter plantningen, men derefter fortsætter i flere årtier, og i betragtning af potentialet for betydelige udsving i produktionen fra den ene høst til den anden. I modsætning til mange vinproducerende tredjelande er Unionens vinsektor også kendetegnet ved et meget stort antal små, familiedrevne bedrifter, hvilket resulterer i et varieret udvalg af vine. For at sikre deres projekters økonomiske bæredygtighed og forbedre Unionens vinsektors konkurrenceevne på det globale marked har sektorens aktører og producenter derfor brug for langsigtet forudsigelighed i betragtning af de betydelige investeringer, som er nødvendige for at plante et vindyrkningsareal.

(14)

For at sikre de resultater, der hidtil er opnået i Unionens vinsektor, og skabe en langvarig kvantitativ og kvalitativ balance i sektoren gennem en fortsat ordnet udvidelse af plantningen af vinstokke efter 2030 bør tilladelsesordningen for plantning af vinstokke forlænges indtil 2045, dvs. i en periode svarende til den indledende periode, der har været gældende siden 2016, men med to midtvejsrevisioner, der skal foretages i 2028 og 2040 med henblik på at evaluere ordningen og om nødvendigt fremsætte forslag på grundlag af resultaterne af disse midtvejsrevisioner for at forbedre vinsektorens konkurrenceevne.

(15)

Hvis producenterne får mulighed for at udsætte genplantningen af vindyrkningsarealer, kan det have en positiv indvirkning på miljøet gennem forbedring af jordbundens sundhedsforhold med færre kemikalier. For at bidrage til en bedre forvaltning af jordbunden inden for vindyrkning bør der derfor gives mulighed for at forlænge genplantningstilladelsers gyldighed fra tre til seks år, hvis genplantningen finder sted på den samme parcel.

(16)

På grund af krisen i Unionens vinsektor som følge af covid-19-pandemien fastsattes der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 (9) en forlængelse indtil den 31. december 2021 af gyldigheden af plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, der ville være udløbet i 2020. På grund af de langvarige virkninger af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, er producenter, der råder over plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, som ville være udløbet i 2020 eller 2021, i vid udstrækning fortsat forhindret i at anvende disse tilladelser som planlagt i det sidste år af henholdsvis deres gyldighed. For at undgå at miste disse tilladelser og mindske risikoen for en forværring af de betingelser, på hvilke plantningen ville skulle foregå, er det hensigtsmæssigt at give mulighed for en yderligere forlængelse af gyldigheden af plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, der udløber i 2020, og en forlængelse af de tilladelser, der udløber i 2021. Alle plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, der ville være udløbet i 2020 eller 2021, bør derfor forlænges indtil den 31. december 2022.

(17)

I betragtning af ændringerne i markedsperspektiverne bør indehavere af plantningstilladelser, der udløber i 2020 og 2021, desuden have mulighed for ikke at anvende deres tilladelser uden at blive pålagt administrative sanktioner. For at undgå enhver form for forskelsbehandling bør producenter, som i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/2220 senest den 28. februar 2021 har erklæret over for den kompetente myndighed, at de ikke agter at udnytte deres tilladelse, uvidende om muligheden for forlængelse af deres tilladelsers gyldighed med endnu et år, endvidere have mulighed for at trække deres erklæringer tilbage ved skriftlig meddelelse til den kompetente myndighed senest den 28. februar 2022 og at udnytte deres tilladelse indtil den 31. december 2022.

(18)

På grund af markedsforstyrrelserne som følge af covid-19-pandemien og den økonomiske usikkerhed, som den har forårsaget for så vidt angår anvendelsen af disse tilladelser, bør bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1308/2013 om plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, der udløber i 2020 og 2021, finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(19)

I betragtning af faldet i flere medlemsstater i det faktiske vindyrkningsareal i årene 2014-2017 og i betragtning af det potentielle tab i den efterfølgende produktion bør medlemsstaterne ved fastsættelse af arealet for tilladelser til nyplantning, jf. artikel 63, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kunne vælge mellem det eksisterende grundlag og en procentdel af det samlede areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium den 31. juli 2015, forhøjet med et areal svarende til de plantningsrettigheder i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (10), der kunne konverteres til tilladelser i den pågældende medlemsstat den 1. januar 2016.

(20)

Det bør præciseres, at medlemsstater, der begrænser udstedelsen af tilladelser på regionalt plan for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse, eller for områder, der er berettiget til produktion af vine med beskyttet geografisk betegnelse, kan kræve, at sådanne tilladelser anvendes i de pågældende regioner.

(21)

Det bør præciseres, at medlemsstaterne med henblik på udstedelse af tilladelser til plantning af vinstokke kan anvende objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelses- og prioritetskriterier på nationalt eller regionalt plan. Medlemsstaternes erfaringer viser desuden, at det er nødvendigt at revidere visse af prioritetskriterierne for at kunne give fortrinsret til vindyrkningsarealer, der bidrager til bevarelse af vins genressourcer, og bedrifter med dokumenteret øget omkostningseffektivitet, konkurrenceevne eller tilstedeværelse på markederne.

(22)

For at sikre, at der ikke gives fordele til en fysisk eller juridisk person, for hvem det er fastslået, at betingelserne for at opnå sådanne fordele er skabt kunstigt, bør det præciseres, at medlemsstaterne bør have mulighed for at vedtage foranstaltninger for at forhindre omgåelse af reglerne vedrørende sikkerhedsmekanismen for nyplantning og støtteberettigelses- og prioritetskriterierne for udstedelse af tilladelser til nyplantning.

(23)

Sidste frist for indgivelse af anmodninger om konvertering af plantningsrettigheder til tilladelser er den 31. december 2022. I visse tilfælde kan omstændigheder som f.eks. den økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien have begrænset konverteringen af plantningsrettigheder til plantningstilladelser. Af denne grund og for at give medlemsstaterne mulighed for at bevare den produktionskapacitet, der svarer til sådanne plantningsrettigheder, bør plantningsrettigheder, der kunne konverteres til plantningstilladelser den 31. december 2022, men som endnu ikke er blevet konverteret til plantningstilladelser, fra den 1. januar 2023 fortsat stå til rådighed for de berørte medlemsstater, der senest den 31. december 2025 kan tildele dem som tilladelser til nyplantning af vinstokke, uden at disse tilladelser tælles med i forbindelse med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 63 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(24)

I visse medlemsstater findes der traditionelle vindyrkningsarealer, der er beplantet med sorter, som ikke er tilladt til fremstilling af vin, og hvis fremstilling ikke er bestemt til vinmarkedet, herunder fremstilling af andre gærede drikkevarer af druer end vin. Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at sådanne vindyrkningsarealer ikke er omfattet af rydningsforpligtelser, og at tilladelsesordningen for plantning af vinstokke fastsat i denne forordning ikke finder anvendelse på plantning og genplantning af sådanne sorter til andre formål end vinfremstilling.

(25)

I artikel 90 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes det, at medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF, finder EU-reglerne om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, mærkning, definitioner, betegnelser og varebetegnelser for visse produkter i vinsektoren samt de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt af Unionen, anvendelse på produkter, der importeres til Unionen. Af hensyn til sammenhængen bør det derfor fastsættes, at reglerne vedrørende attester om overholdelse og analyseerklæringer for import af disse produkter også bør finde anvendelse i lyset af de internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med TEUF.

(26)

Inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik bør bestemmelser om tilbagetrækning fra markedet af produkter, der ikke overholder mærkningsreglerne, integreres i forordning (EU) nr. 1308/2013. I lyset af den stigende forbrugerefterspørgsel efter produktkontrol bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre, at produkter, der ikke er mærket i overensstemmelse med nævnte forordning, ikke bringes i omsætning eller, hvis sådanne produkter allerede er bragt i omsætning, trækkes tilbage fra markedet. Tilbagetrækning omfatter muligheden for at rette mærkningen af produkterne uden at fjerne dem endeligt fra markedet.

(27)

Med henblik på ophævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (11) ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (12) bør bestemmelser om kontrol og sanktioner i forbindelse med afsætningsregler, beskyttede oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser integreres i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(28)

For at give producenterne mulighed for at anvende druesorter, der er bedre tilpasset til de ændrede klimaforhold og mere modstandsdygtige over for sygdomme, bør der fastsættes bestemmelser, der tillader anvendelsen af oprindelsesbetegnelser for produkter, der er fremstillet fra både druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera, og fra druesorter, der stammer fra en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af slægten Vitis.

(29)

Definitionerne af »oprindelsesbetegnelse« og »geografisk betegnelse« i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør bringes i overensstemmelse med definitionerne i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPS-aftalen«), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF (13), særlig med TRIPS-aftalens artikel 22, stk. 1, idet de geografiske betegnelser identificerer, at produktet har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land. Af klarhedshensyn bør det udtrykkeligt fastsættes, at den reviderede definition af en oprindelsesbetegnelse omfatter traditionelt anvendte betegnelser. Listen over krav, der skal være opfyldt, for at en traditionelt anvendt betegnelse udgør en oprindelsesbetegnelse i vinsektoren som fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, vil derfor blive forældet og bør udgå. Af hensyn til sammenhængen bør en sådan præcisering også indføres i den definition af »geografisk betegnelse« i vinsektoren, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, og i de definitioner af »oprindelsesbetegnelse« og »geografisk betegnelse« i fødevaresektoren, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (14).

(30)

Det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer er et afgørende element, der påvirker kvaliteten af og karakteristikaene ved vinavlsprodukter, landbrugsprodukter og fødevarer, som er omfattet af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 1151/2012. Navnlig i forbindelse med friske produkter, der undergår begrænset eller ingen forarbejdning, kan naturlige faktorer være fremherskende for afgørelse af det pågældende produkts kvalitet og karakteristika, mens menneskelige faktorers bidrag til produktets kvalitet og karakteristika kan være mindre specifikke. De menneskelige faktorer, der bør tages i betragtning i forbindelse med beskrivelsen af den sammenhæng mellem et produkts kvalitet eller karakteristika og et bestemt geografisk miljø, der skal indgå i produktspecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser i henhold til artikel 94 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og varespecifikationen for beskyttede oprindelsesbetegnelser i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør derfor ikke være begrænset til bestemte produktions- eller forarbejdningsmetoder, der giver det pågældende produkt en særlig kvalitet, men kan omfatte faktorer såsom jord- og landskabsforvaltning, dyrkningsmetoder og andre menneskelige aktiviteter, der bidrager til opretholdelsen af de vigtigste naturlige faktorer, der fortrinsvis afgør det geografiske miljø og det pågældende produkts kvalitet og karakteristika.

(31)

For at sikre en sammenhængende beslutningstagning for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse og indsigelse i forbindelse med den forudgående nationale procedure, der er omhandlet i artikel 96 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og i artikel 49 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør Kommissionen underrettes rettidigt og regelmæssigt, når der indledes procedurer ved nationale domstole eller andre organer vedrørende en ansøgning om beskyttelse, som medlemsstaten har fremsendt til Kommissionen, jf. artikel 96, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Af samme grund bør Kommissionen, hvor en medlemsstat underretter den om en national afgørelse, som ansøgningen om beskyttelse er baseret på, og som sandsynligvis vil blive erklæret ugyldig ved afslutningen af en national retssag, fritages fra forpligtelsen til at gennemføre den gennemgangsprocedure, der er fastsat i artikel 97 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 50 i forordning (EU) nr. 1151/2012, for så vidt angår en ansøgning om beskyttelse inden for den fastsatte frist og fra forpligtelsen til at underrette ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen. For at beskytte ansøgeren mod besværlige søgsmål og bevare ansøgerens grundlæggende ret til at sikre beskyttelsen af en geografisk betegnelse inden for en rimelig frist bør fritagelsen begrænses til tilfælde, hvor ansøgningen om beskyttelse er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig retsafgørelse, eller hvor medlemsstaterne finder, at søgsmålet til prøvelse af ansøgningens gyldighed er baseret på gyldige grunde.

(32)

Det bør gøres enklere og hurtigere at registrere geografiske betegnelser ved at adskille vurderingen af, om reglerne om intellektuel ejendomsret er overholdt, fra vurderingen af, om produktspecifikationerne overholder de krav, der er fastsat i handelsnormerne og mærkningsreglerne.

(33)

Den vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, er et væsentligt led i registreringsproceduren. Medlemsstaterne har viden, ekspertise og adgang til data, hvilket gør dem bedst placeret til at kontrollere, om oplysningerne i ansøgningen er korrekte og sandfærdige. Derfor bør medlemsstaterne sikre, at resultatet af den pågældende vurdering, som skal registreres korrekt i et enhedsdokument, der sammenfatter de relevante elementer af produktspecifikationen, er pålideligt og nøjagtigt. Under hensyntagen til nærhedsprincippet bør Kommissionen derefter gennemgå ansøgningerne for at sikre, at de ikke indeholder åbenlyse fejl, navnlig med henblik på at sikre, at de indeholder de krævede oplysninger, er fri for åbenbare materielle fejl, at den forelagte begrundelse understøtter ansøgningen, og at der er taget hensyn til EU-retten og interesserne hos interessenter uden for ansøgningsmedlemsstaten og uden for Unionen.

(34)

Den periode, i hvilken der kan gøres indsigelse, bør i vinsektoren forlænges til tre måneder, således at det sikres, at alle interesserede parter har tilstrækkelig tid til at analysere ansøgningen om beskyttelse og mulighed for at indgive indsigelse. For at sikre, at den samme procedure for indsigelser gælder i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 1151/2012, og sætte medlemsstaterne i stand til at fremsende indsigelser fra fysiske eller juridiske personer, der er bosiddende eller etableret på deres område, til Kommissionen på en koordineret og effektiv måde, bør indsigelser fra fysiske eller juridiske personer fremsendes via myndighederne i den medlemsstat, hvor de er bosiddende eller etableret. For at forenkle indsigelsesproceduren bør Kommissionen tillægges beføjelser til at afvise uantagelige indsigelser i den gennemførelsesretsakt, der tildeler beskyttelse af den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse.

(35)

For at øge procedurens effektivitet og sikre ensartede betingelser for tildeling af beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, som tildeler en sådan beskyttelse i vinsektoren uden at gøre brug af undersøgelsesproceduren, i tilfælde hvor der ikke er indgivet en antagelig indsigelse mod ansøgningen om beskyttelse. Hvis der er indgivet en indsigelse, der kan antages, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren at vedtage gennemførelsesretsakter og enten tildele beskyttelse eller afvise ansøgningen om beskyttelse.

(36)

Forholdet mellem varemærker og geografiske betegnelser for vinavlsprodukter bør præciseres med hensyn til kriterier for afslag, ugyldiggørelse og sideløbende anvendelse. Denne præcisering bør ikke berøre rettigheder, som indehavere af geografiske betegnelser har erhvervet på nationalt plan, eller som eksisterer i kraft af internationale aftaler, som medlemsstaterne har indgået for perioden forud for indførelsen af Unionens beskyttelsesordning for vinavlsprodukter.

(37)

Regler vedrørende nationale procedurer, indsigelsesproceduren, klassificering af ændringerne som EU-ændringer og standardændringer, herunder de vigtigste regler for vedtagelsen af sådanne ændringer, og midlertidig mærkning og præsentation, som i øjeblikket er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (15), er et vigtigt element i ordningen for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i vinsektoren. Af hensyn til sammenhængen med forordning (EU) nr. 1151/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 (16) og for at lette anvendelsen bør disse bestemmelser integreres i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(38)

I forbindelse med beskyttelse af geografiske betegnelser er det vigtigt at tage behørigt hensyn til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, herunder artikel V om transitfrihed, som blev godkendt ved afgørelse 94/800/EF. Med henblik på at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser og bekæmpe forfalskning mere effektivt inden for disse retlige rammer bør beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser også gælde for varer, der indføres på Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning, og som henføres under særlige toldprocedurer som f.eks. procedurer for transit, oplagring, særlig anvendelse eller forarbejdning. Den beskyttelse, som følger af artikel 103, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør derfor udvides til også at omfatte varer, der er i transit gennem Unionens toldområde, og den beskyttelse, som følger af artikel 103, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 13, stk. 1, og artikel 24 i forordning (EU) nr. 1151/2012 for så vidt angår oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, bør udvides til også at omfatte varer, der sælges over internettet eller ved hjælp af andre midler til elektronisk handel. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i vinsektoren bør desuden også beskyttes mod enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse, såfremt de betegner produkter, der anvendes som ingredienser. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i vinsektoren samt garanterede traditionelle specialiteter bør også beskyttes mod uretmæssig anvendelse, efterligning og antydning, såfremt de anvendes til at betegne produkter, der anvendes som ingredienser.

(39)

Det bør være muligt at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, når den ikke længere er i brug, eller hvis den ansøger, der er omhandlet i artikel 95 i forordning (EU) nr. 1308/2013, ikke længere ønsker at bevare denne beskyttelse.

(40)

I lyset af den stadigt stigende forbrugerefterspørgsel efter innovative vinavlsprodukter, som har et lavere virkeligt alkoholindhold end det minimale virkelige alkoholindhold, der er fastsat for vinavlsprodukter i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, bør det også være muligt at fremstille sådanne innovative vinavlsprodukter i Unionen. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de betingelser, hvorunder visse vinavlsprodukter helt eller delvis kan dealkoholiseres, og fastlægge de processer til dealkoholisering, der er tilladte. Disse betingelser bør tage hensyn til Den Internationale Vinorganisations (OIV) resolutioner, OIV-ECO 432-2012 Beverage Obtained By Dealcoholisation of Wine, OIV-ECO 433-2012 Beverage Obtained By Partial Dealcoholisation of Wine, OIV-ECO 523-2016 Wine With An Alcohol Content Modified by Dealcoholisation og OIV-OENO 394A-2012 Dealcoholisation Of Wines.

(41)

Disse innovative vinavlsprodukter er aldrig blevet markedsført i Unionen som vin. Yderligere forskning og forsøg ville derfor være nødvendig for at forbedre kvaliteten af disse produkter og navnlig sikre, at en samlet fjernelse af alkoholindholdet gør det muligt at bevare de særlige egenskaber ved kvalitetsvine, der er beskyttet af en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse. Selvom der bør gives tilladelse til både en delvis og fuldstændig dealkoholisering af vine uden en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse, bør der kun gives tilladelse til en delvis dealkoholisering af vine med en beskyttet geografisk betegnelse eller beskyttet oprindelsesbetegnelse. For at sikre klarhed og gennemsigtighed for både producenter og forbrugere af vine for så vidt angår en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse er det desuden hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om, at såfremt vine med en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse kan være delvis dealkoholiserede, bør deres produktspecifikation indeholde en beskrivelse af den delvis dealkoholiserede vin og, hvis det er relevant, de specifikke ønologiske fremgangsmåder, der skal anvendes til fremstilling af den eller de delvis dealkoholiserede vine, samt de relevante restriktioner for deres fremstilling.

(42)

For at sikre et højere informationsniveau for forbrugerne bør de obligatoriske angivelser i henhold til artikel 119 i forordning (EU) nr. 1308/2013 omfatte en næringsdeklaration og en ingrediensliste. Producenterne bør imidlertid have mulighed for at begrænse indholdet af næringsdeklarationen på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket til kun energiværdien og gøre en fuldstændig næringsdeklaration og en ingrediensliste elektronisk tilgængelig, forudsat at de undgår enhver indsamling eller sporing af brugerdata og ikke giver oplysninger bestemt til markedsføringsformål. Muligheden for ikke at angive en fuldstændig næringsdeklaration på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket bør imidlertid ikke påvirke det gældende krav om at angive stoffer, der forårsager allergier eller intolerans, på etiketten. I artikel 122 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår supplering af forordning (EU) nr. 1308/2013 ved fastsættelse af regler for angivelse og betegnelse af ingredienser. Markedsføring af bestående vinlagre bør kunne fortsætte efter datoerne for anvendelse af de nye mærkningskrav, indtil disse lagre er opbrugt. Aktørerne bør gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye mærkningskrav, inden de finder anvendelse.

(43)

For at sikre, at forbrugerne oplyses om dealkoholiserede vinprodukters karakteristika, og at reglerne for mærkning og præsentation af produkter i vinsektoren også finder anvendelse på dealkoholiserede eller delvis dealkoholiserede vinavlsprodukter, bør artikel 119 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ændres. For at fastholde det nuværende informationsniveau vedrørende den påkrævede mindste holdbarhed for drikkevarer med et alkoholindhold på 10 volumenprocent eller derunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (17) er det hensigtsmæssigt at kræve, at produkter, der har undergået en behandling til dealkoholisering, med et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindre end 10 % som obligatoriske angivelser skal indeholde en angivelse om mindste holdbarhedsdato.

(44)

Del XII i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, som oplister de produkter, der er omfattet af vinsektoren, dækker i øjeblikket desuden delvis dealkoholiserede vine med et alkoholindhold udtrykt i volumen på over 0,5 %. For at sikre, at alle dealkoholiserede vine, herunder dem med et alkoholindhold udtrykt i volumen på op til 0,5 %, er omfattet af vinsektoren, er det hensigtsmæssigt at ændre del XII i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at tilføje en ny anførelse.

(45)

For så vidt angår reglerne vedrørende betingelserne for anvendelse af lukkeanordninger i vinsektoren med henblik på at sikre, at forbrugerne er beskyttet mod vildledende anvendelse af visse lukkeanordninger, der er forbundet med visse drikkevarer, og mod farlige materialer til lukkeanordninger, der kan kontaminere drikkevarerne, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)

Reglerne og kravene i forbindelse med ordningen med sukkerkvoter udløb ved udgangen af produktionsåret 2016/2017. Artikel 124 og artikel 127-144 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er nu forældede og bør udgå.

(47)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 (18) fastsætter en undtagelse fra den seneste betalingsfrist for salg af druer og druemost i vinsektoren. For at bidrage til stabiliteten i vinforsyningskæden og give landbrugsproducenter en sikkerhed for langvarige salgsforbindelser bør salget af bulkvin behandles på samme måde. Uanset de gældende seneste betalingsfrister i direktiv (EU) 2019/633 bør der derfor fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne på anmodning af en brancheorganisation kan træffe afgørelse om, at de gældende seneste betalingsfrister ikke gælder for salget af bulkvin, forudsat at de særlige vilkår for betalingsfrister medtages i standardkontrakter, som er blevet udvidet af medlemsstaterne inden den 31. oktober 2021 i henhold til artikel 164 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og at leveringsaftalerne mellem leverandører af bulkvin og deres direkte købere er eller bliver flerårige.

(48)

Såfremt leverancen af landbrugsprodukter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed eller en distributør er omfattet af en skriftlig kontrakt eller et tilbud i henhold til artikel 148 og 168 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og den pris, der skal betales for leveringen, beregnes ud fra forskellige faktorer i kontrakten, bør disse faktorer, som kan omfatte objektive indikatorer, indekser og beregningsmetoder, være letforståelige for parterne. Medlemsstaterne bør desuden kunne specificere valgfrie indikatorer, som kan anvendes af kontraktparterne, på grundlag af tilgængelige objektive markedsoplysninger og -undersøgelser.

(49)

Efter Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen er den samlede produktion af rå mælk i Unionen faldet. For ikke at underminere de beføjelser til at føre kontraktlige forhandlinger, som tillægges producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, bør det gældende kvantitative loft for den mængde rå mælk, der er omfattet af sådanne forhandlinger, udtrykt som en procentdel af den samlede produktion i Unionen, forhøjes. Af hensyn til retssikkerheden bør der fastsættes bestemmelser om anvendelse af det forhøjede kvantitative loft med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(50)

For at bidrage til at nå Unionens miljømål bør medlemsstaterne være i stand til at anerkende producentorganisationer, der forfølger specifikke mål vedrørende forvaltning og udnyttelse af biprodukter, reststrømme og affald, navnlig med henblik på at beskytte miljøet og fremme cirkulariteten, samt producentorganisationer, der forfølger mål vedrørende forvaltning af gensidige fonde i alle sektorer. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide den eksisterende liste over producentorganisationers mål i artikel 152 i forordning (EU) nr. 1308/2013. For at øge gennemsigtigheden for producentorganisationerne bør producentorganisationernes vedtægter også gøre det muligt for de tilsluttede producenter at føre demokratisk kontrol med organisationens regnskaber og budgetter. Med henblik på at lette producentorganisationernes handelstransaktioner bør det desuden fastsættes, at en producentorganisations vedtægter kan give tilsluttede producenter mulighed for at være i direkte kontakt med opkøbere, forudsat at denne direkte kontakt ikke bringer producentorganisationernes funktion i forbindelse med koncentrationen af udbud og markedsføring af produkter i fare, og at producentorganisationerne fortsat har enekompetence med hensyn til de væsentlige elementer i salg, der gennemføres af producentorganisationen.

(51)

I lyset af den høstede erfaring og udviklingen i mælke- og mejerisektoren siden kvoteordningens ophør er det ikke længere hensigtsmæssigt at opretholde specifikke regler vedrørende målene og de anerkendelsesordninger, der gælder for så vidt angår brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren.

(52)

Erfaringerne fra forskellige sektorer viser, at medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer på forskellige geografiske niveauer uden at underminere disse organisationers rolle og mål. Derfor er det relevant at præcisere, at medlemsstaterne kan vælge at anerkende disse brancheorganisationer på et eller flere geografiske niveauer. Brancheorganisationer skal forfølge et specifikt mål under hensyntagen til deres medlemmers og forbrugernes interesser. I lyset af Unionens miljømål er det hensigtsmæssigt at udvide listen over mål i artikel 157 i forordning (EU) nr. 1308/2013, så den omfatter tilvejebringelse af de informationer og gennemførelse af den forskning, der er nødvendige til at udvikle produkter, der er mere velegnede til klimaindsatsen og beskyttelsen af dyresundhed og dyrevelfærd, bidrag til udnyttelse af biprodukter og mindskelsen og forvaltningen af affald samt fremme og gennemførelse af foranstaltninger til at forebygge, kontrollere og styre risici vedrørende dyresundhed og plantebeskyttelse samt miljømæssige risici, herunder gennem oprettelse og forvaltning af fonde eller ved at bidrage til sådanne fonde med henblik på at betale økonomisk godtgørelse til landbrugere for omkostninger og økonomiske tab som følge af fremme og gennemførelse af sådanne foranstaltninger. For at undgå risikoen for, at flere beføjelser koncentreres i organisationer i et bestemt led i fødevareforsyningskæden, bør medlemsstaterne kun anerkende de brancheorganisationer, der tilstræber en afbalanceret repræsentation af organisationerne i forskellige led i forsyningskæden, som udgør brancheorganisationen.

(53)

Definitionen af »økonomisk område« som fastsat i artikel 164 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør med henblik på en udvidelse af reglerne og obligatoriske bidrag suppleres, så nævnte forordning tilpasses de særlige produktionsforhold, der gælder for produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse som anerkendt i henhold til EU-retten. For at fremme en bæredygtig praksis bør brancheorganisationens aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis vedrørende plantesundhed, dyresundhed, fødevaresikkerhed og miljømæssige risici kunne gøres bindende for producenter, der ikke er medlemmer. Som følge af vigtigheden af biologisk mangfoldighed i de frø, der anvendes inden for økologisk landbrug, bør reglerne for anvendelse af certificerede frø imidlertid ikke ved en udvidelse gøres bindende for producenter, der ikke er medlemmer, og som dyrker økologisk landbrug.

(54)

I betragtning af betydningen af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for landbrugsproduktion i Unionen og i betragtning af den vellykkede indførelse af regler for udbudsregulering af ost og tørsaltet skinke under geografiske betegnelser med henblik på at sikre disse produkters merværdi og bevare deres omdømme samt stabilisere deres priser bør muligheden for at anvende regler for udbudsregulering udvides til også at omfatte landbrugsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 eller forordning (EU) nr. 1151/2012. Af hensyn til klarhed og konsistens er det hensigtsmæssigt at indarbejde de eksisterende regler om udbudsregulering i en enkelt bestemmelse, som omfatter alle landbrugsprodukter. Medlemsstaterne bør derfor på anmodning af en brancheorganisation, en producentorganisation eller en sammenslutning af producenter eller aktører have tilladelse til at anvende disse regler til at regulere udbuddet af landbrugsprodukter under geografiske betegnelser, forudsat at mindst to tredjedele af producenterne af det pågældende produkt, eller deres repræsentanter, godkender det, og, hvis det er relevant, landbrugsproducenterne af den pågældende råvare er blevet hørt og, for så vidt angår ost, af hensyn til kontinuiteten har givet deres godkendelse. Disse regler bør være underlagt strenge betingelser, navnlig for at undgå, at de er til skade for handelen med produkter på andre markeder, og for at beskytte mindretalsrettigheder. Medlemsstaterne bør straks offentliggøre de vedtagne regler og underrette Kommissionen herom, sørge for regelmæssige tilsyn og ophæve reglerne i tilfælde af manglende overholdelse. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der kræver, at en medlemsstat ophæver sådanne regler, hvis Kommissionen finder, at reglerne ikke opfylder visse betingelser, hindrer eller forvrider konkurrencen på en væsentlig del af det indre marked eller bringer den frie samhandel eller opfyldelsen af formålet i artikel 39 i TEUF i fare. I lyset af Kommissionens beføjelser på området for Unionens konkurrencepolitik og i betragtning af disse retsakters særlige karakter bør Kommissionen vedtage sådanne gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(55)

Klausuler om værdideling i fødevareforsyningskæden er ikke kun af interesse i aftaler mellem producenter og de første købere, men også hvor de kan give landbrugerne mulighed for at medvirke til prisudviklingen i kædens efterfølgende led. Landbrugere og deres sammenslutninger bør derfor have mulighed for at aftale sådanne klausuler med aktører efter leddet med de første købere.

(56)

Den særlige handelsværdi for vine, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller beskyttet geografisk betegnelse (BGB), skyldes, at de tilhører et eksklusivt markedssegment takket være deres kvalitetsomdømme, der bygger på deres produktspecifikationer. Sådanne vine sælges typisk til højere markedspriser, eftersom forbrugerne værdsætter de egenskaber, som oprindelsesbetegnelsen og den geografiske betegnelse vidner om. For at forhindre, at disse kvalitetskendetegn undergraves af skadelige pristiltag, bør brancheorganisationer, der repræsenterer de aktører, der nyder godt af disse kvalitetskendetegn, kunne give prisvejledning vedrørende salget af de relevante druer uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF. Sådan vejledning bør imidlertid være frivillig for at undgå, at priskonkurrencen mellem beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser forsvinder fuldstændigt.

(57)

Artikel 5 i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug (»WTO-aftalen om landbrug«) indeholder beregningsmetoder, som kan anvendes til at fastsætte udløsningsmængden for den særlige beskyttelsesklausul i de relevante sektorer. For at tage hensyn til alle mulige beregningsmetoder til fastsættelse af udløsningsmængden med henblik på at anvende tillægsimporttold, herunder hvis det indenlandske forbrug ikke tages i betragtning, bør artikel 182, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ændres for at afspejle den beregningsmetode, der er fastsat i artikel 5, stk. 4, i WTO-aftalen om landbrug.

(58)

Artikel 192 og 193 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør udgå, da sådanne foranstaltninger ikke længere er nødvendige i lyset af udløbet af reguleringen af produktion i sukkersektoren. For at sikre, at EU-markedet forsynes tilstrækkeligt ved import fra tredjelande, bør Kommissionen tillægges delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser til at suspendere importtolden for sukkerrørs- og sukkerroemelasse.

(59)

Ministerafgørelsen af 19. december 2015 om eksportkonkurrence på WTO's 10. ministerkonference i Nairobi fastsætter bestemmelser om eksportkonkurrenceforanstaltninger. For så vidt angår eksportsubsidier forpligtes WTO-medlemmerne til at afskaffe deres ret til eksportsubsidier fra datoen for nævnte afgørelse. De EU-bestemmelser om eksportrestitutioner, der er fastsat i artikel 196-204 i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør derfor udgå. Hvad angår eksportkreditter, eksportkreditgarantier og forsikringsprogrammer, landbrugsprodukteksporterende statsforetagender og international fødevarehjælp, kan medlemsstaterne vedtage nationale foranstaltninger, der overholder EU-retten. Da Unionen og dens medlemsstater er medlemmer af WTO, bør sådanne nationale foranstaltninger også overholde de regler, der er fastsat i den pågældende WTO-ministerafgørelse af 19. december 2015, da det er et spørgsmål om EU-ret og international ret.

(60)

Det indre marked bygger på en ensartet anvendelse af konkurrencereglerne i alle medlemsstaterne. Dette kræver et løbende tæt samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen i det europæiske netværk af konkurrencemyndigheder, hvor spørgsmål om fortolkning og anvendelse af konkurrencereglerne kan drøftes og foranstaltninger til anvendelse af konkurrencereglerne kan koordineres, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (19).

(61)

For at sikre, at brancheorganisationer anvender artikel 210 i forordning (EU) nr. 1308/2013 effektivt, samt af forenklingshensyn og for at mindske de administrative byrder, bør brancheorganisationers aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis ikke kræve en forudgående afgørelse fra Kommissionen for ikke at være omfattet af artikel 101, stk. 1, i TEUF, forudsat at disse aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis opfylder kravene i artikel 210 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Kommissionen bør dog efter anmodning fra ansøgeren afgive udtalelse om, hvorvidt sådanne aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis er forenelige med artikel 210 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Uanset en udtalelse fra Kommissionen om, at sådanne aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis er i overensstemmelse med nævnte artikel, bør Kommissionen fortsat have mulighed for til enhver tid efter en sådan udtalelse at erklære, at artikel 101, stk. 1, i TEUF i fremtiden finder anvendelse på de pågældende aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, hvis den finder, at de relevante betingelser for anvendelsen af artikel 210 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke længere er opfyldt.

(62)

Visse vertikale og horisontale initiativer vedrørende landbrugsprodukter og fødevarer, som har til formål at anvende strengere krav end de obligatoriske krav, kan have positive virkninger på bæredygtighedsmål. Indgåelse af sådanne aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis mellem producenter og aktører på forskellige produktions-, forarbejdnings- og handelsniveauer kan også styrke producenternes stilling i forsyningskæden og øge deres forhandlingsstyrke. Sådanne initiativer bør derfor under særlige omstændigheder ikke være omfattet af anvendelsen af artikel 101, stk. 1, i TEUF. For at sikre en effektiv anvendelse af denne nye undtagelse og for at mindske de administrative byrder bør sådanne initiativer ikke kræve en forudgående afgørelse fra Kommissionen for ikke at være omfattet af anvendelsen af artikel 101, stk. 1, i TEUF. Da dette er en ny undtagelse, er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at Kommissionen inden for to år fra denne forordnings ikrafttræden bør udarbejde retningslinjer for aktører om betingelserne for anvendelse af undtagelsen. Efter denne dato bør producenter også kunne anmode Kommissionen om en udtalelse om anvendelsen af undtagelsen på deres aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis. I berettigede tilfælde bør Kommissionen efterfølgende kunne revidere indholdet af sin udtalelse. De nationale konkurrencemyndigheder bør kunne træffe afgørelse om, at en aftale, vedtagelse eller form for samordnet praksis skal ændres, ophøre eller slet ikke finde sted, hvis de finder det nødvendigt for at beskytte konkurrencen, og de bør i så fald underrette Kommissionen om deres foranstaltninger.

(63)

I henhold til artikel 214a i forordning (EU) nr. 1308/2013 har Finland med forbehold af Kommissionens tilladelse ret til på visse betingelser at yde national støtte i det sydlige Finland indtil 2022. Ydelsen af denne nationale støtte bør fortsat være tilladt i perioden 2023-2027. For at sikre, at denne støtte fortsat kan ydes i overgangsperioden 2021-2022, bør de nye ordninger i forbindelse hermed alene finde anvendelse fra den 1. januar 2023.

(64)

Restriktioner for fri omsætning af produkter i frugt- og grøntsagssektoren som følge af anvendelse af foranstaltninger til bekæmpelse af spredning af planteskadegørere kan skabe vanskeligheder på markedet i en eller flere medlemsstater. Navnlig i lyset af den øgede forekomst af planteskadegørere er det derfor hensigtsmæssigt at tillade ekstraordinære støtteforanstaltninger for at tage hensyn til handelsrestriktioner som følge af planteskadegørere og at forlænge listen over produkter, for hvilke der kan vedtages ekstraordinære støtteforanstaltninger i frugt- og grøntsagssektoren.

(65)

De nuværende EU-markedsobservatorier og -arbejdsgrupper for landbrugsmarkeder har vist sig at spille en gavnlig rolle med hensyn til at give økonomiske aktører og offentlige myndigheder mulighed for at træffe kvalificerede valg og lette overvågningen af markedsudviklingen. Med henblik herpå og for at øge gennemsigtigheden på landbrugs- og fødevaremarkederne på EU-plan og bidrage til landbrugsmarkedernes stabilitet bør disse instrumenter styrkes. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge en enkelt formel retlig ramme for oprettelse og drift af EU-markedsobservatorier i alle landbrugssektorer og at fastsætte relevante meddelelses- og indberetningsforpligtelser for disse observatorier.

(66)

På grundlag af de statistiske data og oplysninger, der indsamles til overvågning af landbrugsmarkederne, bør EU-markedsobservatorierne i deres beretninger identificere trusler om markedsforstyrrelser. Kommissionen bør regelmæssigt over for Europa-Parlamentet og Rådet fremlægge oplysninger om markedssituationen for landbrugsprodukter, farerne for markedsforstyrrelser og eventuelle foranstaltninger, der skal træffes, ved regelmæssigt at deltage i møder i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt Specialkomitéen for Landbrug.

(67)

Af klarhedshensyn bør Kommissionens rolle med hensyn til dens nuværende forpligtelser til samarbejde og udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (20) , og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udtrykkeligt fastsættes i artikel 223 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(68)

Kommissionens forældede indberetningspligt vedrørende markedet for mælk og mejeriprodukter og udvidelsen af anvendelsesområdet for skoleordningen bør udgå. Indberetningspligten vedrørende biavlssektoren bør integreres i forordning (EU) 2021/2115. Der bør fastsættes nye indberetningsforpligtelser og -frister vedrørende konkurrencereglernes anvendelse på landbrugssektoren, vedrørende oprettelsen af EU-markedsobservatorier og vedrørende anvendelsen af ekstraordinære foranstaltninger. Kommissionen bør også indberette om situationen vedrørende salgsbetegnelser og klassificering af slagtekroppe i fåre- og gedekødssektoren.

(69)

De bestemmelser vedrørende reserven til kriser i landbrugssektoren, der er fastsat i del V, kapitel III, i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør udgå, da ajourførte bestemmelser vedrørende landbrugsreserven er fastsat i forordning (EU) 2021/2116.

(70)

I lyset af den nuværende undtagelse fra de varebetegnelser, som skal anvendes for kalvekød med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, der er registreret før den 29. juni 2007, af konsekvenshensyn og for at sikre utvetydige oplysninger til forbrugerne bør medlemsstaterne have mulighed for at tillade sammenslutninger med ansvar for beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, der er registreret inden samme dato, at undtage fra obligatorisk klassificering af slagtekroppe for kalvekød.

(71)

Der bør fastsættes regler for vurdering af tilfælde, hvor et navn, der er ansøgt om med henblik på registrering som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, kolliderer med navnet på en plantesort eller dyrerace, der er produceret i Unionen, for at opnå en mere rimelig balance mellem de berørte interesser.

(72)

For at øge forbrugernes bevidsthed om beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 bør den obligatoriske anvendelse af de relaterede EU-symboler udvides til også at omfatte reklamemateriale.

(73)

Der bør fastsættes specifikke undtagelsesbestemmelser, som gør det muligt at anvende andre betegnelser sideløbende med den registrerede betegnelse for en garanteret traditionel specialitet. Kommissionen bør fastsætte overgangsperioder for anvendelsen af betegnelser, der indeholder betegnelser for garanterede traditionelle specialiteter, i overensstemmelse med de betingelser for sådanne overgangsperioder, der allerede findes for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(74)

De procedurer i forbindelse med registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør strømlines og forenkles for at sikre, at nye betegnelser kan registreres inden for kortere tidsperioder. Indsigelsesproceduren bør forenkles. Den begrundede indsigelse bør angive alle indsigelsesgrunde og nærmere oplysninger om disse grunde. Dette bør ikke hindre den myndighed eller person der gør indsigelse i at tilføje og uddybe yderligere oplysninger i forbindelse med de konsultationer, der er omhandlet i artikel 51, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(75)

Den procedure for godkendelse af ændringer af varespecifikationerne, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør forenkles ved at indføre en sondring mellem EU-ændringer og standardændringer. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med nærhedsprincippet være ansvarlige for godkendelse af standardændringer, og Kommissionen bør fortsat være ansvarlig for godkendelse af EU-ændringer af varespecifikationerne. Der bør fastsættes bestemmelser, der sikrer, at der er tilstrækkeligt tid til at fremme en gnidningsløs overgang fra reglerne i forordning (EU) nr. 1151/2012 vedrørende ændringer af varespecifikationer til de nye regler, der er fastsat i nærværende forordning.

(76)

I lyset af den stigende efterspørgsel fra Unionens forbrugere efter bivoks og dens stigende anvendelse i fødevaresektoren og tætte forbindelse til landbrugsprodukter og økonomien i landdistrikterne bør listen over landbrugsprodukter og fødevarer i bilag I til forordning (EU) nr. 1151/2012 forlænges, så den også omfatter dette produkt.

(77)

Med henblik på det begrænsede antal registreringer af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 (21) bør den retlige ramme for beskyttelse af geografiske betegnelser for de pågældende produkter forenkles. Aromatiserede vinprodukter og andre alkoholholdige drikkevarer med undtagelse af spiritus og de vinavlsprodukter, der er opført i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, bør have samme retsregler og procedurer som andre landbrugsprodukter og fødevarer. Anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1151/2012 bør udvides til at omfatte de pågældende produkter. Forordning (EU) nr. 251/2014 bør ændres for at tage hensyn til denne ændring for så vidt angår dens titel, anvendelsesområde og definitioner og for så vidt angår bestemmelserne vedrørende mærkning af aromatiserede vinprodukter. Der bør sikres en gnidningsløs overgang for betegnelser, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 251/2014.

(78)

For at lette samhandelen med tredjelande bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan tillade, at der på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket for aromatiserede vinprodukter, der fremstilles til eksport, anføres de varebetegnelser, som tredjelande kræver, herunder på andre sprog end Unionens officielle sprog, forudsat at de relevante varebetegnelser i bilag II også er anført på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket.

(79)

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår supplering af varebetegnelserne for og beskrivelserne af aromatiserede vinprodukter i bilag II til forordning (EU) nr. 251/2014 med henblik på at tilpasse dem for at tage hensyn til tekniske fremskridt, videnskabelig udvikling og markedsudvikling, forbrugersundhed eller forbrugernes behov for oplysninger.

(80)

For at sikre et højere informationsniveau for forbrugerne bør obligatorisk mærkning af aromatiserede vinprodukter med en næringsdeklaration og en ingrediensliste tilføjes i forordning (EU) nr. 251/2014. Producenter bør imidlertid have mulighed for at begrænse indholdet af næringsdeklarationen på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket til kun energiværdien og gøre en fuldstændig næringsdeklaration og en ingrediensliste elektronisk tilgængelig, forudsat at de undgår enhver indsamling eller sporing af brugerdata og ikke giver oplysninger bestemt til markedsføringsformål. Muligheden for ikke at angive en fuldstændig næringsdeklaration på emballagen eller på en på emballagen fæstnet etiket bør imidlertid ikke påvirke det gældende krav om at angive stoffer, der forårsager allergi eller intolerans, på etiketten. Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår supplering af forordning (EU) nr. 251/2014 ved fastsættelse af nærmere regler om anførelse og betegnelse af ingredienser for aromatiserede vinprodukter. Markedsføring af bestående lagre af aromatiserede vinprodukter bør kunne fortsætte efter datoerne for anvendelse af de nye mærkningskrav, indtil disse lagre er opbrugt. Aktørerne bør gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye mærkningskrav, inden de finder anvendelse.

(81)

Det er hensigtsmæssigt at tillade tilsætning af en begrænset mængde spiritus for at give smag til aromatiserede vine i en af de kategorier, der er fastlagt i bilag II, punkt A, til forordning (EU) nr. 251/2014. Da den tekniske udvikling i dag gør det muligt at fremstille vermouth uden tilsætning af alkohol, bør det ikke længere være et krav, at vermouth tilsættes alkohol. I betragtning af forbrugernes efterspørgsel er det hensigtsmæssigt at tillade en kombination af rødvin og hvidvin til at fremstille glühwein. For at tage hensyn til en aromatiseret vinbaseret drikkevare, der findes på det polske marked, er det hensigtsmæssigt at oprette den nye kategori »wino ziołowe« og i EU-retten fastsætte de traditionelle krav til fremstilling heraf.

(82)

De lokale markeder på Réunion er på grund af øens ringe størrelse, afsides beliggenhed og særlige situation med hensyn til fødevaresikkerhed særligt sårbare over for prisudsving. Brancheorganisationer samler producenter og andre aktører fra forskellige led i fødevareforsyningskæden og kan spille en rolle med hensyn til at støtte opretholdelse og diversificering af lokal produktion. I den specifikke fødevaresikkerhedskontekst på Réunion er det som en undtagelse fra artikel 165 i forordning (EU) nr. 1308/2013 hensigtsmæssigt at fastsætte, at hvis en anerkendt brancheorganisations regler udvides til aktører, der ikke er medlemmer af brancheorganisationen, kan Frankrig efter høring af de relevante interessenter beslutte, at aktører, som ikke er medlemmer af brancheorganisationen, skal betale finansielle bidrag til de aktiviteter, der er omfattet af udvidede regler, og som er af generel økonomisk interesse for økonomiske aktører, hvis aktiviteter udelukkende udføres på Réunion vedrørende produkter, der er bestemt til det lokale marked.

(83)

Forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 251/2014 og (EU) nr. 228/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(84)

Der bør indføres overgangsordninger for ansøgninger om beskyttelse og for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, som er indgivet inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, for afholdte udgifter inden den 1. januar 2023 under de støtteordninger for olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, vin, biavl og humle, for driftsprogrammer af anerkendte producentorganisationer eller sammenslutninger heraf i frugt- og grøntsagssektoren og for støtteprogrammer i vinsektoren fastsat i artikel 29-60 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(85)

For at sikre en gnidningsløs overgang til den nye retlige ramme, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2115, bør de ændringer af forordning (EU) nr. 1308/2013, der er knyttet til denne nye retlige ramme, finde anvendelse fra den 1. januar 2023.

(86)

For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af de påtænkte foranstaltninger og i betragtning af situationens hastende karakter bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

1)

Artikel 2 affattes således:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187).« "

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 5 affattes således:

4)

Artikel 6 affattes således:

5)

Artikel 12 affattes således:

6)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 17, stk. 1, litra b), affattes således:

8)

I del II, afsnit I, kapitel II, foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 61 affattes således:

10)

I artikel 62 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 63 foretages følgende ændringer:

12)

I artikel 64 foretages følgende ændringer:

13)

Artikel 65, stk. 1, affattes således:

»Ved anvendelsen af artikel 63, stk. 2, tager en medlemsstat hensyn til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver deres virksomhed i vinsektoren, jf. artikel 152, 156 og 157, fra interesserede producentorganisationer, jf. artikel 95, eller fra andre typer af faglige organisationer, som anerkendes i henhold til medlemsstatens lovgivning, under forudsætning af at der forud for henstillingerne er opnået enighed mellem de relevante repræsentative parter i det geografiske referenceområde.«

14)

I artikel 68 foretages følgende ændringer:

15)

I artikel 81 tilføjes følgende stykke:

16)

Artikel 86 affattes således:

17)

I artikel 90 foretages følgende ændringer:

18)

I del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 1, indsættes følgende underafdeling:

»Underafdeling 4a

Kontrol og sanktioner

19)

I artikel 92, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Bestemmelserne i denne afdeling finder dog ikke anvendelse på de produkter, der er omhandlet i bilag VII, del II, punkt 1, 4, 5, 6, 8 og 9, når disse produkter har undergået en behandling til fuldstændig dealkoholisering i overensstemmelse med bilag VIII, del I, afsnit E.«

20)

I artikel 93 foretages følgende ændringer:

21)

I artikel 94 foretages følgende ændringer:

22)

I artikel 96 foretages følgende ændringer:

23)

Artikel 97, stk. 2, 3 og 4, affattes således:

24)

Artikel 98 og 99 affattes således:

25)

Artikel 102 affattes således:

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).« "

26)

I artikel 103 foretages følgende ændringer:

27)

Artikel 105 affattes således:

28)

Artikel 106 affattes således:

29)

Følgende artikel indsættes:

30)

Artikel 111 udgår.

31)

I del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, tilføjes følgende underafdeling:

»Underafdeling 4

Kontrol vedrørende oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).« "

32)

I artikel 119 foretages følgende ændringer:

33)

I artikel 122, stk. 1, foretages følgende ændringer:

34)

I del II, afsnit II, kapitel II, afdeling 1, foretages følgende ændringer:

35)

Artikel 145, stk. 3, første punktum, affattes således:

»Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater, hvor omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer indgår i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i henhold til artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2115, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer.«

36)

Følgende artikel indsættes:

37)

Artikel 148, stk. 2, litra c), nr. i), affattes således:

38)

Artikel 149, stk. 2, litra c), nr. i), affattes således:

39)

Artikel 150 udgår.

40)

I artikel 151 foretages følgende ændringer:

41)

I artikel 152, stk. 1, litra c), foretages følgende ændringer:

42)

I artikel 153 foretages følgende ændringer:

43)

Artikel 154, stk. 1, litra b), affattes således:

44)

I artikel 157 foretages følgende ændringer:

45)

I artikel 158 foretages følgende ændringer:

46)

I artikel 163 foretages følgende ændringer:

47)

I artikel 164 foretages følgende ændringer:

48)

Artikel 165 affattes således:

49)

Følgende artikel indsættes:

50)

Artikel 168, stk. 4, litra c), nr. i), affattes således:

51)

Artikel 172 udgår.

52)

Artikel 172a erstattes af følgende:

53)

Artikel 182, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Udløsningsmængden er enten 125 %, 110 % eller 105 %, afhængigt af om afsætningsmulighederne, der defineres som importen udtrykt som en procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre foregående år, er henholdsvis mindre end eller lig med 10 %, større end 10 % men mindre end eller lig med 30 % eller større end 30 %.

Hvis det indenlandske forbrug ikke tages i betragtning, er udløsningsmængden 125 %.«

54)

Artikel 192 og 193 udgår.

55)

I kapitel IV tilføjes følgende artikel:

56)

I del III udgår kapitel VI, der indeholder artikel 196-204.

57)

Artikel 206, stk. 1, affattes således:

»Medmindre andet er bestemt i denne forordning og i henhold til artikel 42 i TEUF, finder artikel 101-106 i TEUF og gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendelse på alle aftaler, afgørelser og former for praksis, der er omhandlet i artikel 101, stk. 1, og artikel 102 i TEUF, og som vedrører produktionen af eller handelen med landbrugsprodukter, jf. dog nærværende forordnings artikel 207-210a.«

58)

Artikel 208 affattes således:

59)

I artikel 210 foretages følgende ændringer:

60)

Følgende artikel indsættes:

61)

Artikel 212 udgår.

62)

Artikel 214a affattes således:

63)

I artikel 218, stk. 2, udgår rækken om Det Forenede Kongerige.

64)

I artikel 219, stk. 1, foretages følgende ændringer:

65)

I del V, kapitel I, afdeling 2, foretages følgende ændringer:

66)

I del V indsættes følgende kapitel og artikler:

»Kapitel Ia

Gennemsigtighed på markedet

67)

Artikel 223, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»De indhentede oplysninger kan sendes til eller stilles til rådighed for internationale organisationer, Unionens og nationale finansielle markedsmyndigheder og tredjelandes kompetente myndigheder og kan offentliggøres under hensyn til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder, herunder priser.

Kommissionen samarbejder og udveksler oplysninger med de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 596/2014, og med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) for at hjælpe dem med at udføre deres opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014.«

68)

I artikel 225 foretages følgende ændringer:

69)

I del V udgår kapitel III, der omfatter artikel 226.

70)

Bilag I ændres således:

71)

I bilag II, del II, foretages følgende ændringer:

72)

I bilag III foretages følgende ændringer:

73)

Bilag VI udgår.

74)

I bilag VII foretages følgende ændringer:

75)

I bilag VIII foretages følgende ændringer:

76)

Bilag X, punkt II, nr. 2, affattes således:

77)

Bilag X, punkt XI, nr. 1, affattes således:

78)

Bilag XI, XII og XIII udgår.

1)

Artikel 1, stk. 2, litra b), affattes således:

2)

Artikel 2, stk. 2 og 3, affattes således:

3)

I artikel 5 affattes stk. 1 og 2 således:

4)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

5)

I artikel 7, stk. 1, foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 10, stk. 1, affattes indledningen således:

»Rejses der begrundet indsigelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1, tages denne kun i betragtning, hvis Kommissionen modtager den inden for fristen angivet i nævnte stykke, og hvis den:«.

7)

Artikel 12, stk. 3, affattes således:

8)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

10)

Følgende artikel indsættes:

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).« "

11)

I artikel 21, stk. 1, affattes indledningen således:

12)

Artikel 23, stk. 3, affattes således:

13)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

14)

Følgende artikel indsættes:

15)

I artikel 49 tilføjes følgende stykke:

16)

Artikel 50 affattes således:

17)

I artikel 51 foretages følgende ændringer:

18)

I artikel 52 affattes stk. 1 og 2 således:

19)

I artikel 53 foretages følgende ændringer:

20)

I bilag I, punkt I, tilføjes følgende led:

1.

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91«.

2.

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

3.

I artikel 2 udgår nr. 3).

4.

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

5.

Følgende artikel indsættes:

6.

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

7.

Artikel 9 udgår.

8.

Kapitel III, der indeholder artikel 10-30, udgår.

9.

I artikel 33 foretages følgende ændringer:

10)

I bilag I punkt 1), litra a), tilføjes følgende nr.:

11)

Bilag II ændres således: