1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/97


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2108

af 29. november 2021

om 323. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 23. november 2021 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje et punkt til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres.

(4)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2021.

På Kommissionens vegne

For formanden

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen


(1)   EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 tilføjes følgende punkt under overskriften »Fysiske personer«:

1.

»Emraan Ali (alias af mindre god kvalitet: Abu Jihad TNT). Fødselsdato: a) 4.7.1967. Fødested: a) Rio Claro, Trinidad og Tobago. Nationalitet: a) Trinidad og Tobago; b) USA. Pasnr. a) TB162181 (Trinidad og Tobago-pas udstedt den 27.1.2015 og udløbet den 26.1.2020), b) 420985453 (amerikansk pas udløbet den 6.2.2017). Nationalt identifikationsnr. 19670704052 (Trinidad og Tobagos identifikationsnummer). Adresse: a) USA (tilbageholdt, Federal Detention Center Miami, registernummer: 10423-509); b) #12 Rio Claro Mayaro Road, Rio Claro, Trinidad (tidligere opholdssted 2008-marts 2015); c) #7 Guayaguayare Road, Rio Claro, Trinidad (tidligere opholdssted ca. 2003); d) USA (tidligere opholdssted januar 1991-2008). Andre oplysninger: a) Seniormedlem af Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL), der er opført på listen som Al-Qaida i Irak. Rekrutterede for ISIL og gav individer instrukser via online-video om at udføre terrorhandlinger. b) Fysisk beskrivelse: højde: 176 cm; vægt: 73 kg; kropsbygning: middel; øjenfarve: brun; hårfarve: sort/skaldet; hudfarve: brun; c) taler engelsk. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 23.11.2021.«