|
12.11.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 400/14 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1961
af 5. august 2021
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 for at tage højde for udviklingen i massen af nye personbiler, der blev registreret i 2017, 2018 og 2019
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (1), særlig artikel 14, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Værdien M0 for årene 2022, 2023 og 2024, jf. artikel 14, stk. 1, litra a), bør fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige masse i køreklar stand for alle nye personbiler, der blev registreret i Unionen i 2017, 2018 og 2019. |
|
(2) |
På grundlag af de værdier, der er angivet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/582 (2), (EU) 2020/1035 (3) og (EU) 2021/973 (4), som vægtes efter antallet af nye registreringer i hvert af disse år, var den gennemsnitlige masse i køreklar stand for nye personbiler, der blev registreret i kalenderårene 2017, 2018 og 2019, 1 398,50 kg. |
|
(3) |
De specifikke emissionsmål for fabrikanter af nye personbiler bør derfor for kalenderårene 2022, 2023 og 2024 beregnes i overensstemmelse med formlen i del A, punkt 4, i bilag I til forordning (EU) 2019/631, idet værdien 1 398,50 anvendes som M0. |
|
(4) |
Forordning (EU) 2019/631 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I del A, punkt 4, i bilag I til forordning (EU) 2019/631 affattes oplysningerne om M0 således:
»M0 er 1 379,88 i 2021 og 1 398,50 i 2022, 2023 og 2024«.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/582 af 3. april 2019 om bekræftelse eller ændring af den foreløbige beregning af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og specifikke emissionsmål for fabrikanter af lette erhvervskøretøjer for kalenderåret 2017 og for Volkswagen-poolen og dens medlemmer for kalenderårene 2014, 2015 og 2016 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 (EUT L 100 af 11.4.2019, s. 47).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1035 af 3. juni 2020 om bekræftelse eller ændring af den foreløbige beregning af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler og lette erhvervskøretøjer for kalenderåret 2018 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (EUT L 227 af 16.7.2020, s. 37).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/973 af 1. juni 2021 om bekræftelse eller ændring af den foreløbige beregning af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler og lette erhvervskøretøjer for kalenderåret 2019 og for fabrikant af personbiler Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG og Volkswagen-poolen for kalenderårene 2014 til 2018 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (EUT L 215 af 17.6.2021, s. 1).