|
11.11.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 398/4 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1948
af 10. november 2021
om behandlingen af tilbagebetaling af moms til ikkeafgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift, med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) og om ophævelse af Kommissionens beslutning 1999/622/EF, Euratom og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 116/2005
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 af 19. marts 2019 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser og om ophævelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 (BNI-forordningen) (1) særlig artikel 5, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Behandlingen af tilbagebetaling af moms er et af de forhold, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2147 (2) om listen over forhold, der skal sikre pålideligheden, fuldstændigheden og sammenligneligheden af bruttonationalindkomsten i markedspriser (»BNI«), der skal behandles i hver kontrolcyklus. |
|
(2) |
For at oplysningerne om BNI kan være pålidelige, fuldstændige og sammenlignelige, er det nødvendigt at præcisere definitionen af behandlingen af tilbagebetaling af moms til ikke-afgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift. |
|
(3) |
BNI-aggregater og deres bestanddele bør være sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne og bør være i overensstemmelse med de relevante definitioner og regnskabsregler i det europæiske national- og regionalregnskabssystem 2010 (»ENS 2010«) (3). |
|
(4) |
Kommissionens beslutning 1999/622/EF, Euratom (4) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 116/2005 (5) bør derfor ophæves. |
|
(5) |
Rådets direktiv 2006/112/EF (6) anvender begreberne afgiftspligtig person, ikke-afgiftspligtig person og virksomhed, der er fritaget for afgift, som også bør anvendes i forbindelse med denne retsakt. |
|
(6) |
Behandlingen af tilbagebetaling af moms til ikke-afgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift, er ikke udtrykkeligt angivet i ENS 2010. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2019/516 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Ved opgørelsen af nationalregnskabsaggregater i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) 2019/516 behandles tilbagebetaling af moms på indkøb til ikkeafgiftspligtige personer eller til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift, i ENS 2010 som andre løbende overførsler (D.7) eller kapitaloverførsler (D.9) og ikke som fradragsberettiget moms.
2. Det i stk. 1 anvendte begreb »afgiftspligtige personer« tillægges den betydning, som fremgår af artikel 9-13 i direktiv 2006/112/EF, og ved begrebet »virksomhed, som er fritaget for afgift«, forstås de aktiviteter, der er opført i nævnte direktivs artikel 132-137.
Artikel 2
Beslutning 1999/622/EF, Euratom og forordning (EF, Euratom) nr. 116/2005 ophæves.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 91 af 29.3.2019, s. 19.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2147 af 8. oktober 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 for så vidt angår fastlæggelse af listen over forhold, der skal behandles i hver kontrolcyklus (EUT L 428 af 18.12.2020, s. 9).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
(4) Kommissionens beslutning 1999/622/EF, Euratom af 8. september 1999 om behandlingen af momsrefusioner til ikke-afgiftspligtige enheder og til afgiftspligtige enheder for virksomhed, som er fritaget for afgift, med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (EFT L 245 af 17.9.1999, s. 51).
(5) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 116/2005 af 26. januar 2005 om behandlingen af momsrefusioner til ikke-afgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift, med henblik på gennemførelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (EUT L 24 af 27.1.2005, s. 6).
(6) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).