10.11.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 396/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1932
af 9. november 2021
om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (1), særlig artikel 21, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 18. januar 2016 forordning (EU) 2016/44. |
(2) |
På grundlag af en gennemgang foretaget af Rådet bør oplysningerne om én person på listen udgå. |
(3) |
Bilag III til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III til forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2021.
På Rådets vegne
A. ŠIRCELJ
Formand
BILAG
I forordning (EU) 2016/44, bilag III (Liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, jf. artikel 6, stk. 2), del A (Personer), udgår punkt 6 (vedrørende AL-MAHMOUDI, Baghdadi).