(1)

Den Europæiske Union og medlemsstaterne er parter i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«) (3), idet de hver især har deres eget og et fælles ansvar og deres egne og fælles forpligtelser i henhold til denne konvention.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (4) blev vedtaget med henblik på at bidrage til gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til Århuskonventionen, idet den fastsætter regler vedrørende konventionens anvendelse på EU-institutioner og -organer.

(3)

I sin meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt forpligtede Kommissionen sig til at overveje at ændre forordning (EF) nr. 1367/2006 for at forbedre adgangen til administrativ og retslig prøvelse på EU-plan for borgere og ikkestatslige miljøorganisationer, der har konkrete betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt forvaltningsakter, der har indvirkning på miljøet, er forenelige med miljølovgivningen. Kommissionen forpligtede sig ligeledes til at træffe foranstaltninger for at forbedre borgeres og ikkestatslige organisationers adgang til domstolsprøvelse ved de nationale domstole i alle medlemsstaterne. Til det formål udsendte Kommissionen meddelelsen af 14. oktober 2020 om forbedret adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet i EU og medlemsstaterne, hvori den bekræfter, at adgangen til domstolsprøvelse i miljøanliggender — både via Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) og de nationale domstole som Unionens retsinstanser — udgør en vigtig støtteforanstaltning, der skal være med til at gøre omstillingen til den europæiske grønne pagt til virkelighed og styrke den rolle, som civilsamfundet kan spille som vagthund i det demokratiske samfund.

(4)

Uden at det berører EU-Domstolens beføjelse til at fordele omkostningerne, må retssager i henhold til forordning (EF) nr. 1367/2006 ikke være uoverkommeligt dyre, jf. Århuskonventionens artikel 9, stk. 4. Unionens institutioner og organer vil derfor bestræbe sig på kun at pådrage sig og dermed anmode om godtgørelse af rimelige omkostninger i forbindelse med sådanne retssager.

(5)

På grundlag af bestemmelserne i Århuskonventionens artikel 9, stk. 3 og 4, samt konklusionerne og rådgivningen fra komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen i sag ACCC/C/2008/32, bør EU-retten bringes i overensstemmelse med Århuskonventionens bestemmelser vedrørende adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på en måde, der er forenelig med EU-rettens grundlæggende principper og dens system for domstolsprøvelse.

(6)

Der blev ved Rådets afgørelse (EU) 2018/881 (5) anmodet om en undersøgelse af Unionens muligheder for at tage hensyn til konklusionerne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen i sag ACCC/C/2008/32, som, hvis det er relevant, skal følges op af et forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1367/2006. Desuden anmodede Europa-Parlamentet i sine beslutninger af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (6), af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) (7) og af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (8) om en ændring af forordning (EF) nr. 1367/2006.

(7)

Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, fastslår, at hver part inden for rammerne af national ret sikrer, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til administrative eller retslige procedurer med henblik på at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrører miljøet. Den administrative klageprocedure, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1367/2006, er et supplement til Unionens generelle system for domstolsprøvelse, som sætter medlemmer af offentligheden i stand til at lade forvaltningsakter prøve gennem direkte søgsmål på EU-plan, jf. artikel 263, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og, i overensstemmelse med artikel 267 i TEUF, gennem de nationale domstole. De nationale domstoles rettighed og forpligtelse til at anmode EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 i TEUF er væsentlige elementer i dette system. I henhold til artikel 267 i TEUF som fortolket af EU-Domstolen udgør medlemsstaternes domstole en integreret del af Unionens retsbeskyttelsessystem som almindelige EU-retlige domstole (9).

(8)

Den begrænsning af anvendelsesområdet for den interne prøvelse til kun at omfatte forvaltningsakter med individuel virkning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1367/2006, har været den primære årsag til afvisningen af anmodninger fra ikkestatslige miljøorganisationer om intern prøvelse i henhold til nævnte forordnings artikel 10, herunder hvad angår forvaltningsakter med bredere anvendelsesområde. Anvendelsesområdet for den interne prøvelsesprocedure, der er fastlagt i nævnte forordning, bør derfor udvides, således at den også omfatter ikkelovgivningsmæssige retsakter af generel karakter.

(9)

Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1367/2006 er retsakter vedtaget i henhold til miljølovgivningen. Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, dækker derimod anfægtelse af handlinger eller undladelser, der er »i strid med« lovgivning, der vedrører miljøet. Det bør derfor også præciseres, at en intern prøvelse skal tage sigte på at kontrollere, om en forvaltningsakt er i strid med miljølovgivningen.

(10)

Ved vurderingen af, om en forvaltningsakt indeholder bestemmelser, der som følge af deres virkning kan være i strid med miljølovgivningen, er det nødvendigt at fastslå, om sådanne bestemmelser kan have en negativ effekt på indfrielsen af målsætningerne for Unionens politik på miljøområdet som fastsat i artikel 191 i TEUF. Når dette er tilfældet, bør proceduren for intern prøvelse også omfatte retsakter, der er vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af andre politikker end Unionens politik på miljøområdet.

(11)

I henhold til artikel 263 i TEUF som fortolket af EU-Domstolen anses en retsakt for at have ekstern virkning og kan dermed være genstand for en anmodning om prøvelse, hvis den skal have retsvirkninger over for tredjemand. Forberedende retsakter, henstillinger, udtalelser og andre ikkebindende retsakter, der ikke har retsvirkninger over for tredjemand og derfor ikke kan anses for at have ekstern virkning i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, bør derfor ikke anses for at udgøre forvaltningsakter i henhold til forordning (EF) nr. 1367/2006 (10).

(12)

For at sikre retlig konsekvens anses en retsakt for at have retsvirkninger og kan således gøres til genstand for en anmodning om prøvelse i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF som fortolket af EU-Domstolen (11). Såfremt en retsakt anses for at have retsvirkninger, betyder dette, at retsakten kan gøres til genstand for en anmodning om prøvelse, uanset dens form, eftersom dens karakter udledes af dens virkning, formål og indhold (12).

(13)

For at der skal være tilstrækkelig tid til at gennemføre en grundig prøvelsesprocedure, bør de frister, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1367/2006 for anmodning om administrativ prøvelse, og de frister, der gælder for EU-institutioner og -organer ved besvarelsen af sådanne anmodninger, forlænges.

(14)

I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis (13) er ikkestatslige miljøorganisationer eller andre medlemmer af offentligheden, der anmoder om intern prøvelse af en forvaltningsakt, underlagt krav om at angive de væsentlige faktiske omstændigheder eller retlige argumenter, som kan rejse rimelig, dvs. væsentlig, tvivl, når de fremsætter deres begrundelse for en anmodning om prøvelse.

(15)

Anvendelsesområdet for prøvelsesprocedurer i henhold til forordning (EF) nr. 1367/2006 bør dække både den materielle og processuelle lovlighed af den anfægtede retsakt. I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis kan søgsmål i henhold til artikel 263, stk. 4, i TEUF og artikel 12 i forordning (EF) nr. 1367/2006 ikke bygge på nye anbringender eller beviser, der ikke fremgår af anmodningen om intern prøvelse, idet det begrundelseskrav, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1367/2006, ellers ville blive frataget sin effektive virkning, og genstanden for den procedure, der indledes ved denne anmodning, ville blive ændret (14).

(16)

Retsakter, der er vedtaget af medlemsstaternes offentlige myndigheder, herunder nationale gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget på medlemsstatsplan, og som er påkrævede ifølge en ikkelovgivningsmæssig retsakt vedtaget i henhold til EU-retten, falder ikke ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1367/2006 i overensstemmelse med traktaterne og princippet om de nationale domstoles autonomi.

(17)

Ikkestatslige miljøorganisationer og andre medlemmer af offentligheden bør have ret til at anmode om intern prøvelse af Unionens institutioners og organers forvaltningsakter og administrative undladelser i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1367/2006, som ændret ved nærværende forordning.

(18)

Når medlemmer af offentligheden skal påvise en forringelse af deres rettigheder, bør de påvise en krænkelse af deres rettigheder. Dette kan omfatte en ubegrundet begrænsning af eller hindring for udøvelsen af sådanne rettigheder.

(19)

Medlemmerne af offentligheden skal ikke påvise, at de er umiddelbart og individuelt berørt i henhold til artikel 263, stk. 4, i TEUF som fortolket af EU-Domstolen (15). For at undgå, at medlemmer af offentligheden har en ubetinget ret til at anmode om intern prøvelse (»actio popularis«), hvilket ikke kræves i henhold til Århuskonventionen, bør de imidlertid påvise, at de er direkte berørt i forhold til den brede offentlighed, f.eks. i tilfældet af, at der er en overhængende trussel mod deres egen sundhed og sikkerhed, eller hvis en rettighed, som de har i henhold til EU-lovgivningen, bliver indskrænket som følge af den påståede overtrædelse af miljølovgivningen, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis (16).

(20)

Når medlemmer af offentligheden skal påvise en tilstrækkelig offentlig interesse, bør de kollektivt både påvise, at der er en offentlig interesse i at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, at beskytte menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne eller i at bekæmpe klimaforandringer, og at deres anmodning om prøvelse støttes af et tilstrækkeligt antal fysiske eller juridiske personer i hele Unionen, ved at indsamle deres underskrifter enten fysisk eller digitalt.

(21)

For at sikre effektive procedurer for intern prøvelse, og navnlig at anmodningerne om prøvelse, hvor det er relevant, opfylder kriterierne i forordning (EF) nr. 1367/2006 og angiver de væsentlige faktiske omstændigheder eller retlige argumenter, som kan rejse rimelig, dvs. væsentlig, tvivl om EU-institutionens eller -organets vurdering (17), bør medlemmer af offentligheden repræsenteres enten af en ikkestatslig miljøorganisation, der opfylder kriterierne fastsat i forordning (EF) nr. 1367/2006, som ændret ved nærværende forordning, eller af en advokat, der har møderet for en domstol i en medlemsstat.

(22)

Hvis en EU-institution eller et EU-organ modtager flere anmodninger om prøvelse af den samme handling eller undladelse og kombinerer sådanne anmodninger for at vurdere dem i én enkelt procedure, bør EU-institutionen eller -organet behandle hver enkelt anmodning særskilt i sit svar. Hvis en sådan anmodning anses for at måtte afvises af proceduremæssige grunde, eller hvis den forkastes efter en realitetsprøvelse, bør dette navnlig ikke påvirke behandlingen af de øvrige anmodninger om prøvelse, der behandles under den samme procedure.

(23)

For at sikre en effektiv sagsbehandling bør EU-institutionerne og -organerne bestræbe sig på at anvende kriterierne fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1367/2006 på en konsekvent måde.

(24)

EU-institutionerne og -organerne bør af hensyn til gennemsigtigheden og en effektiv sagsbehandling kunne indføre onlinesystemer til modtagelse af anmodninger om intern prøvelse.

(25)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte detaljerede regler vedrørende anvendelsen af Århuskonventionens bestemmelser på EU-institutioner og -organer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger kun nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(26)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), navnlig behovet for at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau i Unionens politikker (artikel 37), retten til god forvaltning (artikel 41) og adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47). Denne forordning bidrager til en effektiv anvendelse af EU-systemet for administrativ prøvelse og domstolsprøvelse, og dermed styrker den anvendelsen af chartrets artikel 37, 41 og 47 og bidrager til at opretholde retsstatsprincippet, der er nedfældet i artikel 2 i TEU.

(27)

Forordning (EF) nr. 1367/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —