(1)

Ved forordning (EF) nr. 599/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på mellem 0 EUR og 198 EUR pr. ton på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, på daværende tidspunkt henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209820), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009120), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009920), ex 2710 19 41 (Taric-kode 2710194120), 3824 90 91 og ex 3824 90 97 (Taric-kode 3824 90 97 87) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA« eller »det pågældende land«). Den antidumpingtold, der indførtes ved nævnte forordning, benævnes herefter »de oprindelige foranstaltninger«. Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011 (3) udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen var angivet med oprindelse i Canada, med undtagelse af importen fra virksomhederne BIOX Corporation, Oakville og Rothsay Biodiesel samt Guelph, som begge er hjemmehørende i Ontario, Canada. Ved samme forordning udvidede Rådet også den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 599/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(3)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1518 (4) genindførte Europa-Kommissionen de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

(4)

Desuden udvidede forordning (EU) 2015/1518, som ændret ved forordning (EU) 2016/676 (5), også den endelige antidumpingtold til at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada, med undtagelse af biodiesel fremstillet af virksomhederne BIOX Corporation, Oakville og Rothsay Biodiesel, Guelph, begge beliggende i Ontario, Canada, samt af DSM Nutritional Products Canada Inc., Dartmouth, Nova Scotia, Canada. Ved samme forordning udvidede Europa-Kommissionen også den endelige antidumpingtold til at omfatte importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(5)

Den gældende antidumpingtold er faste beløb på mellem 0 EUR pr. ton og 198 EUR pr. ton på importen fra de eksporterende producenter i stikprøven, 115,6 EUR pr. ton på importen fra de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og et fast beløb på 172,2 EUR pr. ton på importen fra alle andre virksomheder.

(6)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1598 (6) blev forordning (EU) 2015/1518 desuden ændret ved at give virksomheder, der ikke eksporterede biodiesel i den oprindelige undersøgelsesperiode, mulighed for at anmode om en fornyet undersøgelse af, om de kan gøres til genstand for den toldsats, der er pålagt de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(7)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1121 (7) blev forordning (EU) 2015/1518 som følge af en anmodning om behandling som ny eksporterende producent ændret ved at tilføje den amerikanske virksomhed Organic Technologies, Coshocton (Ohio) til bilag I, således at den blev omfattet af den vejede gennemsnitlige told på 115,6 EUR pr. ton for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(8)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (8) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(9)

Anmodningen om en undersøgelse blev indgivet den 11. juni 2020 af European Biodiesel Board (»EBB« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 25 % af Unionens samlede produktion af biodiesel. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(10)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 14. september 2020 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i USA på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (9) (»indledningsmeddelelsen«).

(11)

Samme dato indledte Kommissionen en separat udløbsundersøgelse af de gældende antisubsidieforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA (10).

(12)

Canadas regering fremsatte bemærkninger til denne indledning og bemærkede, at hvis foranstaltningerne opretholdes, bør den fritagelse, der indrømmes tre canadiske biodieselproducenter, bibeholdes. Kommissionen opretholdt fritagelsen i artikel 2 i denne forordning.

(13)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfatter perioden fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfatter perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(14)

Denne sag blev indledt den 14. september 2020, dvs. i den overgangsperiode, der blev aftalt mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, hvor Det Forenede Kongerige forblev underlagt EU-retten. Denne periode udløb den 31. december 2020. Derfor blev virksomheder og sammenslutninger fra Det Forenede Kongerige pr. 1. januar 2021 ikke længere kvalificeret som interesserede parter i denne procedure.

(15)

Ved et notat til sagsakterne (11) af 15. januar 2021 opfordrede Kommissionen operatører fra Det Forenede Kongerige, som mente, at de ikke desto mindre stadig kunne betegnes som interesserede parter, til at kontakte den. BP OIL International Limited og Argent Energy anmodede om fortsat at blive betragtet som interesserede parter og fik denne ret på grundlag af den fremlagte dokumentation. Begge virksomheder fremlagde navnlig bevis for eksistensen af forretningsmæssigt forbundne enheder inden for den pågældende koncern, der er aktive på EU-markedet. På den anden side blev det britiske moderselskab Valero Energy Limited erstattet af sit irske datterselskab Valero Energy Limited Ireland, da sidstnævnte er aktivt på EU-markedet.

(16)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, kendte producenter i USA og de amerikanske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(17)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev ikke modtaget anmodninger om en høring.

(18)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville anvende en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17.

(19)

Den 14. september 2020 underrettede Kommissionen de interesserede parter om den foreløbige stikprøve af EU-producenter i henhold til afsnit 5.4 i indledningsmeddelelsen. Den udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i 2019 samt den geografiske placering af producenterne af samme vare. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 17,5 % af de anslåede samlede produktionsmængder af samme vare i Unionen, og den sikrede også en god geografisk spredning. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger inden for fristen på 7 dage efter meddelelsen om den foreløbige stikprøve af EU-producenter.

(20)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(21)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, Shell Trading Rotterdam BV, fremlagde de ønskede oplysninger, og Kommissionen besluttede derfor, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(22)

For at afgøre, om det var nødvendigt at tage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i USA om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere det pågældende lands myndigheder om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(23)

Ved indledningen af undersøgelsen blev der stillet en kopi af spørgeskemaerne til rådighed i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted.

(24)

Tre eksporterende producenter i USA gav sig til kende og gav udtryk for, at de var villige til at samarbejde med Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen. I betragtning af det lave antal svar besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Alle tre virksomheder, der gav sig til kende, blev derfor anmodet om at udfylde et spørgeskema og indsende det til Kommissionen inden for den fastsatte frist.

(25)

Den 15. oktober 2020 meddelte en af disse tre virksomheder ved e-mail Kommissionen, at den ikke ville samarbejde yderligere. Desuden fremlagde ingen af de to andre virksomheder de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist ved at udfylde og returnere spørgeskemabesvarelserne.

(26)

Den 10. november 2020 sendte Kommissionen et brev til alle tre virksomheder og orienterede dem om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende faktiske oplysninger. De amerikanske myndigheder blev også orienteret herom. Fristen for at fremsætte bemærkninger til brevet var den 17. november 2020. Der indkom ingen bemærkninger.

(27)

Da ingen af de tre eksporterende producenter i USA samarbejdede i forbindelse med udløbsundersøgelsen, blev det besluttet at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 og at basere konklusionerne på de foreliggende faktiske oplysninger.

(28)

Ved indledningen af undersøgelsen blev der stillet en kopi af spørgeskemaerne til rådighed i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted.

(29)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven og fra en ikke forretningsmæssigt forbundet EU-importør.

(30)

På grund af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen krydstjekkede i stedet uden kontrolbesøg alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (12). Kommissionen foretog krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg af følgende virksomheder/parter:

(31)

Den 21. maj 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(32)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(33)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, dvs. fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, med oprindelse i USA, på nuværende tidspunkt henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209829), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009129), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009929), ex 2710 19 43 (Taric-kode 2710194329), ex 2710 19 46 (Taric-kode 2710194629), ex 2710 19 47 (Taric-kode 2710194729), ex 2710 20 11 (Taric-kode 2710201129), ex 2710 20 16 (Taric-kode 2710201629), ex 3824 99 92 (Taric-kode 3824999212), ex 3826 00 10 (Taric-kode 3826001029, 3826001059 og 3826001099) og ex 3826 00 90 (Taric-kode 3826009019) (»den pågældende vare«).

(34)

Biodiesel er et fornyeligt brændstof, der fremstilles af en lang række råmaterialer, dvs. vegetabilske olier såsom rapsolie, sojabønneolie, palmeolie, brugte stegeolier, animalske fedtstoffer eller biomasse.

(35)

Biodiesel anvendes i transportsektoren, hovedsagelig blandet med mineralsk diesel (dvs. olie/konventionel diesel) og meget marginalt i ren form (B100).

(36)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og [tekniske] egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(37)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(38)

Den svenske virksomhed Preem AB og Valero Energy Ltd Ireland, brændstofproducenter og -leverandører og som sådan brugere af den pågældende vare, hævdede, at biodiesel udvundet af Fatty Acid Methyl Ester (FAME) og biodiesel fra hydrogenbehandlet vegetabilsk olie (HVO) er to forskellige typer biodiesel, og at HVO bør udelukkes fra den nuværende varedækning. I forordningen fra 2009 om indførelse af midlertidige foranstaltninger (13) blev alle typer biodiesel og biodieselblandinger anset for at være biodieselbrændstoffer. FAME og HVO kan begge blandes med diesel, og på trods af visse forskelle i fysiske egenskaber er varens endelige anvendelsesformål den samme, og begge varer fremstilles af EU-erhvervsgrenen. Desuden definerede klagen i den oprindelige undersøgelse udtrykkeligt dieselolie fremstillet af HVO'er som en del af den pågældende vare, og ingen af parterne anfægtede denne påstand på det pågældende tidspunkt. Påstanden blev derfor afvist.

(39)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(40)

På grund af den manglende samarbejdsvilje, jf. betragtning 25-27, var det ikke muligt at gennemføre en analyse baseret på verificerede data fra de amerikanske producenter.

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen gjorde derfor brug af følgende informationskilder: anmodningen om en udløbsundersøgelse og efterfølgende oplysninger indsendt af ansøgeren, Eurostat, Global Trade Atlas (»GTA«) og webstederne for US Energy Information Administration (»EIA«) og det amerikanske landbrugsministerium (»USDA«).

(42)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2009 faldt importen af biodiesel fra USA til Unionen til næsten nul fra 2013 og fremefter. F.eks. blev der importeret ca. 156 ton fra USA i NUP (fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020). Disse mængder tegner sig kun for 0,04 % af den samlede amerikanske eksport og en endnu mindre del af EU-forbruget. Kommissionen konkluderede derfor, at disse lave mængder ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en fortsættelse af en dumpinganalyse. Kommissionen koncentrerede derfor sin undersøgelse om sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(43)

Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at der igen ville finde dumping sted, hvis foranstaltningen udløb. Følgende elementer blev navnlig analyseret: forholdet mellem priserne på den vare, der produceres og sælges i Unionen og USA, forholdet mellem eksportprisen ved salg til tredjelande og priserne i USA, forholdet mellem eksportprisen ved salg til tredjelande og prisniveauet i Unionen, den uudnyttede kapacitet i USA og omgåelses- og absorberingspraksis.

(44)

Kommissionens tjenestegrene gjorde brug af to informationskilder til at fastsætte salgsprisen på biodiesel på hjemmemarkedet i USA i NUP: i) oplysninger fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA) og ii) oplysninger i anmodningen om udløbsundersøgelsen.

(45)

For NUP viste oplysningerne fra USDA en salgspris ab fabrik på hjemmemarkedet på 909,05 USD pr. ton. Med den gennemsnitlige euro/dollar-vekselkurs i NUP (1 EUR = 1,105 USD) svarer dette beløb til en salgspris på hjemmemarkedet i USA på 822,31 EUR pr. ton. Dette er tæt på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, som nævnte en salgspris på hjemmemarkedet på 918,06 USD (820 EUR) pr. ton. Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at betragte prisen på hjemmemarkedet i USA som fastsat (822,31 EUR) i forbindelse med sin analyse af fornyet forekomst.

(46)

Den gennemsnitlige pris ab fabrik på biodiesel, der blev solgt i Unionen af EU-producenterne i NUP, var 771 EUR pr. ton, jf. tabel 1 nedenfor.

(47)

For at komme tilbage på EU-markedet bliver de amerikanske producenter nødt til at sælge til en pris, der ligger tæt på eller under 771 EUR pr. ton. Deres endelige pris skal desuden omfatte søtransport- og forsikringsomkostninger og den gældende told (6,5 %) på biodiesel. Ifølge de data, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, udgør dette beløb ca. 92 EUR pr. ton. Kommissionen baserede dette beløb på a) transport- og fragtomkostningerne som beregnet af ansøgeren og b) told (6,5 %) på importprisen på biodiesel fra USA som beregnet af Kommissionen efter at have konsulteret offentligt tilgængelige oplysninger såsom Global Trade Atlas (»GTA«) og rundede det op til 106 EUR for også at dække visse yderligere omkostninger efter importen.

(48)

Hvis de amerikanske producenter genoptager eksporten til Unionen til konkurrencedygtige priser, vil de derfor sandsynligvis skulle gøre det til en pris ab fabrik på under 665 EUR pr. ton, hvilket ville være lavere end deres hjemmemarkedssalgspris i USA og dermed være dumpingpriser.

(49)

Kommissionen analyserede yderligere prismønstret for den amerikanske eksport af biodiesel til tredjelande i NUP.

(50)

Den konsulterede offentligt tilgængelige oplysninger såsom Global Trade Atlas (»GTA«) og uddrog mængderne og værdierne af eksporten af biodiesel under HS-kode 3826 00 for NUP. Eksportmængderne (i ton) til alle lande (inklusive Unionen) beløber sig til 389 075 ton, hvoraf 14 ton blev eksporteret til Unionen.

(51)

I nedenstående tabel sammenlignes den gennemsnitlige salgspris i USD pr. ton behørigt justeret til ab fabrik (ved at fratrække 82,52 USD pr. ton for indlandstransport som angivet i anmodningen om udløbsundersøgelsen) med den gennemsnitlige hjemmemarkedspris i USA for de seks lande (uden for Unionen), hvortil USA eksporterede mere end 0,1 % af landets samlede eksport i NUP.

Tabel 1

Amerikanske eksportmængder og priser i NUP

(52)

Tabellen viser, at for alle seks eksportlandes vedkommende sælger de amerikanske producenter til priser, der ligger 5-65 % under deres salgspriser på hjemmemarkedet. Der er desuden en stor variation i eksportpriserne mellem de forskellige lande, som USA eksporterede mest til i NUP.

(53)

Endelig viser tabellen også, at de højeste gennemsnitlige eksportpriser er priserne ved eksport til lande som Canada og Norge, hvortil 92 % af USA's samlede eksport går. I anmodningen fastsættes det i denne forbindelse, at »den biodiesel, der eksporteres til Canada, skal fremstilles af specifikke typer råmaterialer, der er mere modstandsdygtige over for kolde temperaturer, såsom canola, eller også kan være HVO, som har fremragende kuldeegenskaber ...«. Som følge heraf kan de dyrere gennemsnitlige eksportpriser til de to lande forklares ved den højere kostpris for råvaren (f.eks. for canola).

(54)

EU-markedet er et attraktivt marked for den amerikanske eksport af biodiesel. På grundlag af GTA's database, jf. betragtning 49, blev der efterfølgende i NUP beregnet en enkel gennemsnitlig eksportpris ved salg til alle bestemmelsessteder (jf. betragtning 55) under hensyntagen til følgende elementer:

(55)

Under hensyntagen til alle ovenstående elementer beregnede Kommissionen en gennemsnitlig eksportpris på 682 USD pr. ton (617 EUR). Denne gennemsnitlige eksportpris på 617 EUR er en fob-pris, hvortil omkostningerne til søtransport og forsikring skal lægges for at opnå cif-prisen. Disse omkostninger blev anslået til ca. 52 USD pr. ton (47 EUR) i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(56)

Kommissionen finder, at de 47 EUR pr. ton er en rimelig indikation af de yderligere omkostninger til søtransport og forsikring ved salg til andre destinationer. Den gennemsnitlige amerikanske eksportpris ved salg til tredjelande blev således fastsat til 617 EUR (fob), hvilket, selv hvis omkostninger til søtransport og forsikring og den eksisterende told (6,5 %) (i alt rundet op til 104 EUR pr. ton for også at dække visse yderligere omkostninger efter importen) ved salg fra USA til Unionen (i alt ca. 721 EUR pr. ton) lægges til, ville være langt under EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik på 771 EUR pr. ton.

(57)

Dette viser, at de eksporterende producenter fra USA ville være i stand til at sælge til en pris på under 771 EUR pr. ton for at trænge ind på EU-markedet, og at dette ville være et incitament for dem til at omdirigere en del af den nuværende eksport til tredjelande til EU-markedet, da prisen er mere attraktiv end visse andre tredjelandes markeder.

(58)

På grund af de amerikanske producenters manglende samarbejdsvilje fastslog Kommissionen den amerikanske produktionskapacitet på grundlag af de tilgængelige oplysninger på webstedet for US Energy Information Administration (EIA).

(59)

De amerikanske biodieselproducenter skal rapportere til denne myndighed (hhv. på årsbasis og på månedsbasis) om deres eksisterende og planlagte produktionskapacitet samt om produktion, input, lagerbeholdninger og salg af biodiesel.

På grundlag af data indhentet fra EIA var de amerikanske biodieselproducenters produktionskapacitet på 8 412 000 ton i NUP.

(60)

Den faktiske produktion af biodiesel i USA i NUP var på 5 718 000 ton (EIA's data), hvilket svarer til en kapacitetsudnyttelse på 68 % og en uudnyttet kapacitet på 32 %, eller ca. 2 694 000 ton. Denne betydelige uudnyttede kapacitet hos de amerikanske producenter udgør et incitament til at øge produktionen og sælge biodiesel til dumpingpriser til EU-markedet og vil derfor sandsynligvis blive anvendt til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. De amerikanske producenter kan nemlig nemt øge deres produktion og eksportere den til Unionen og opnå en økonomisk fordel ved at øge kapacitetsudnyttelsesgraden og reducere enhedsproduktionsomkostningerne. Salget af den amerikanske uudnyttede kapacitet på EU-markedet vil få en væsentlig indvirkning, da det svarer til næsten 18 % af EU-forbruget i NUP.

(61)

I NUP var den amerikanske produktion af biodiesel (5 718 000 ton) desuden lavere end forbruget (5 934 000 ton). USA importerede som følge heraf mere biodiesel, end der blev eksporteret. I NUP beløb den samlede import sig til 629 000 ton, og den samlede eksport til 428 000 ton. Hvis den disponible produktionskapacitet ikke blev brugt til at efterkomme efterspørgslen på hjemmemarkedet i den betragtede periode, er det imidlertid usandsynligt, at den disponible produktionskapacitet i fremtiden vil blive brugt til dette formål. Den amerikanske produktionskapacitet, der blev indberettet i NUP (8 412 000 ton, jf. foregående betragtning), var betydeligt højere end forbruget på hjemmemarkedet. Det betyder, at hvis eksportmarkedsmulighederne åbnes, vil de amerikanske producenter sandsynligvis anvende deres uudnyttede kapacitet til eksportsalg frem for forbrug på hjemmemarkedet.

(62)

Det er usandsynligt, at den uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til at øge eksporten til andre tredjelandsmarkeder end Unionen. De store markeder i tredjelande (Brasilien, Indonesien, Argentina, Kina og Thailand) er selvforsynende med hensyn til den indenlandske biodieselproduktion, og USA har hidtil ikke eksporteret meget til disse lande på trods af den uudnyttede kapacitet. Der er ingen grund til at tro, at dette vil ændre sig i fremtiden.

(63)

Det er derfor sandsynligt, at amerikanske producenter vil anvende en betydelig del af den uudnyttede kapacitet til yderligere salg til Unionen, som er et meget attraktivt marked, da det er det største i verden med mange incitamenter til biodieselforbrug.

(64)

Som det fremgår af betragtning 1, konkluderedes det, at de antidumpingforanstaltninger, der indførtes i 2009, blev omgået ved omladning i Canada og ved en ændring i sammensætningen af blandingen. Anvendelsen af sådan praksis viser at visse amerikanske producenter har interesse i at komme ind på EU-markedet selv efter indførelsen af foranstaltningerne og betragtes derfor som en indikation af EU-markedets tiltrækningskraft for amerikanske biodieselproducenter.

(65)

EU-markedet er meget attraktivt, da det er det største marked i verden, og da der anvendes betydelige incitamenter på EU-plan og nationalt plan for at fremme forbruget af biodiesel. Det vil derfor være belejligt for de amerikanske producenter at anvende deres uudnyttede kapacitet til fulde og omdirigere en del af deres eksportsalg til EU-markedet fra andre mindre gunstige tredjelandsmarkeder.

(66)

På grundlag af tabellen i betragtning 51 konkluderede Kommissionen, at de amerikanske producenter generelt sælger til tredjelande til priser, der ligger under deres hjemmemarkedspriser.

(67)

I lyset af den amerikanske industris betydelige uudnyttede kapacitet kombineret med EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og salgspriser, navnlig hvad angår prisniveauet for den amerikanske eksport til tredjelande, og tidligere omgåelsespraksis, konkluderede Kommissionen i den forbindelse, at der er sandsynlighed for fornyet dumpingimport fra USA, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(68)

Ifølge oplysningerne fra ansøgeren blev samme vare fremstillet af 49 producenter i Unionen i den betragtede periode. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(69)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 14 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af oplysninger fra EU-erhvervsgrenen. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 17,5 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 19.

(70)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af oplysninger fra erhvervsgrenen og Comext for importdata.

(71)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (ton)  (14)

(72)

I den nuværende undersøgelsesperiode steg forbruget af biodiesel i Unionen, beregnet som summen af importen af biodiesel og EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, med 22 %, dvs. fra 13,8 mio. ton i 2017 til 16,9 mio. ton.

(73)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af oplysninger fra Eurostat (Comext database). Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af data fra ansøgeren om EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg og Comext for handelsoplysninger.

(74)

Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton), markedsandel og priser  (15)

(75)

Siden indførelsen af foranstaltninger i 2009 er importen fra USA næsten ophørt og udgjorde kun 156 ton i NUP (sammenlignet med mere end 1 137 000 ton i den oprindelige undersøgelsesperiode).

(76)

Der var praktisk talt ingen import af biodiesel fra USA til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som kunne anvendes som et pålideligt grundlag for beregningen af underbud.

(77)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(78)

Resultatet af sammenligningen var et prisunderbud på 6,4 %.

(79)

I NUP udgjorde importen fra tredjelande 3 750 000 ton eller ca. 22 % af det samlede EU-forbrug. De vigtigste kilder til import af biodiesel ud over USA var Argentina (24 % af EU's import), Malaysia (18 %), Singapore (13 %) og Indonesien (5 %).

(80)

Den (aggregerede) importmængde samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af biodiesel fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande  (16)

(81)

Antidumpingtolden på importen fra Argentina og Indonesien — to store biodieseleksporterende lande — blev fjernet i 2018. Følgelig steg importen fra tredjelande i 2018 og forblev på omkring 3,8 mio. ton i 2019 og i NUP. Samlet set steg importen fra tredjelande undtagen USA med 145 % i den betragtede periode. Desuden steg markedsandelen fra 11 % til 22 % i den betragtede periode.

(82)

Hvad angår priserne, er situationen forskellig fra land til land.

(83)

For så vidt angår Argentina, der er den vigtigste importkilde, indførte Kommissionen i februar 2019 endelige antisubsidieforanstaltninger over for importen af biodiesel fra dette land og vedtog samtidig en afgørelse om godtagelse af tilsagn om minimumspriser fra otte argentinske producenter og det argentinske kammer for biobrændstoffer (CARBIO). Dette førte til en betydelig stigning i priserne for 2019 (med 14 % i forhold til 2018) og NUP (med 17 % i forhold til 2018).

(84)

For så vidt angår Indonesien, indførte Europa-Kommissionen i 2019 udligningstold på importen af subsidieret biodiesel fra Indonesien. Dette førte til et betydeligt fald i importen med oprindelse i Indonesien i 2020.

(85)

For Indonesien og Malaysia var priserne faldende. Samtidig steg de betydeligt for de øvrige tredjelande. Samlet set steg de gennemsnitlige salgspriser på importen fra andre tredjelande end USA i den betragtede periode med 11 %. Denne tendens er i overensstemmelse med den tendens, der er konstateret for importen fra de pågældende lande i tabel 3 ovenfor. Prisudviklingen er imidlertid forskellig i forhold til EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet, jf. tabel 8 nedenfor. Priserne hos EU-producenterne i stikprøven var faldende i overensstemmelse med faldet i produktionsomkostningerne. Konsekvensen er, at prisforskellen mellem eksportører fra tredjelande og EU-producenterne i stikprøven blev reduceret, hvilket øgede EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne.

(86)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(87)

Som nævnt i betragtning 18 og 19 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(88)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Den evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra EU-erhvervsgrenen og andre sektorspecifikke makroøkonomiske data såsom FAO-OECD. Den evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(89)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(90)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(91)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(92)

EU-produktionen steg fra 12,6 mio. ton i 2017 til 14,0 mio. ton i NUP, dvs. en stigning på 11 % i den betragtede periode. I en situation med en stigning i forbruget på 22 % i den betragtede periode reagerede EU-erhvervsgrenen positivt ved at øge sin produktion.

(93)

Samtidig steg produktionskapaciteten med 9 % i den betragtede periode og nåede op på 17,5 mio. ton i NUP. EU-erhvervsgrenen er ved at udvikle sin kapacitet som reaktion på en stigende efterspørgsel. Ifølge en rapport (18) vedrører denne kapacitetsudvidelse hovedsagelig produktionen af hydrogeneret vegetabilsk olie (HVO).

(94)

Som følge af den samtidige stigning i produktionen og produktionskapaciteten var kapacitetsudnyttelsen stabil i den betragtede periode, nemlig ca. 80 %.

(95)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(96)

EU-erhvervsgrenen øgede sit salg på EU-markedet fra 12,3 mio. ton i 2017 til 13,2 mio. ton i NUP (+ 7 %).

(97)

Da forbruget i Unionen steg med 22 % på grund af den lavere stigning i den faktiske salgsmængde, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra ca. 89 % i 2017 til 78 % i NUP. Dette fald i markedsandelen hænger sammen med stigningen i importen fra tredjelande, navnlig fra 2018 og fremefter (betragtning 80).

(98)

En række indikatorer (produktion, produktionskapacitet, salg og beskæftigelse) viser en positiv vækst for EU-erhvervsgrenen i perioden. Denne vækst er dog moderat i forhold til udviklingen i forbruget af biodiesel i samme periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt faktisk i referenceperioden.

(99)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(100)

I den betragtede periode steg beskæftigelsen fra 2 643 til 3 909, hvilket er en stigning på 48 %.

(101)

Da produktionen voksede i mindre omfang (+ 11 %), skete der et fald i produktiviteten (- 25 %).

(102)

Som forklaret i betragtning 42 var det ikke muligt at fastslå, om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(103)

I den tidligere udløbsundersøgelse viste EU-erhvervsgrenen tegn på genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping. I den betragtede periode for den nuværende udløbsundersøgelse fortsatte den økonomiske genrejsning, hvilket fremgår af den positive tendens for EU-erhvervsgrenen inden for de vigtigste skadesindikatorer.

(104)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(105)

I den betragtede periode faldt produktionsomkostningerne med 9 % (fra 828 EUR pr. ton til 755 EUR pr. ton). Dette skyldes til dels faldet i prisen på vegetabilske olier, som var faldende i løbet af perioden. Selv om ikke alle biobrændstoffer fremstilles af vegetabilske olier, er prisen på vegetabilske olier et godt udtryk for prisen på det vigtigste input til produktion af biodiesel.

(106)

Den gennemsnitlige salgspris faldt med 8 % fra 834 EUR pr. ton i 2017 til 771 EUR pr. ton i NUP. Dette kan hænge sammen med det konstaterede fald i produktionsomkostningerne.

(107)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(108)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger i virksomhederne i stikprøven steg med 14 % i løbet af NUP. Virkningen af denne variation er forholdsvis lille, da arbejdskraftomkostningerne kun udgør ca. 3 % af de samlede fremstillingsomkostninger.

(109)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(110)

Lagerbeholdningerne lå stabilt på omkring 1 % af produktionen. Dette er et meget lavt niveau, der tyder på, at industrien er i stand til at arbejde efter behov og begrænse lagerbeholdningerne. Dette er også nødvendigt for at undgå nedbrydning af biodiesel.

(111)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(112)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten forblev lav. Den viser dog en let positiv tendens i den betragtede periode, idet den steg fra 1 % til 3 %. Dette var forbundet med de faldende produktionsomkostninger for virksomhederne i stikprøven (- 9 %). Bag dette gennemsnit er der imidlertid store forskelle mellem de stikprøveudtagne EU-producenter, idet nogle virksomheder slet ikke opnår fortjeneste.

(113)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig positivt mod slutningen af den betragtede periode (i 2019 og første halvdel af 2020), men i 2018 skete der et kraftigt fald i likviditeten. Faldet i 2018 skyldes hovedsageligt den specifikke situation for kun en af virksomhederne i stikprøven, som har en særlig forretningsmodel. For de to andre virksomheder i stikprøven var tendensen forholdsvis stabil.

(114)

Investeringerne i virksomhederne i stikprøven viser ikke en klar tendens i den betragtede periode. Investeringer fra den ene eller den anden virksomhed i stikprøven eller fraværet heraf kan bringe investeringsniveauet op og ned fra det ene år til det næste. Investeringerne udgjorde ca. 1-2 % af omsætningen i den betragtede periode, hvilket er begrænset.

(115)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Den udviklede sig positivt i den betragtede periode og forblev høj i NUP. Dette høje investeringsafkast hænger imidlertid hovedsageligt sammen med investeringernes lave bogførte nettoværdi snarere end med et højt overskud.

(116)

I den betragtede periode steg importmængderne fra tredjelande i forbindelse med næsten ikkeeksisterende import fra USA betydeligt (med 145 %), men deres prisniveau steg også (med 11 %). Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens priser (med 8 %) i overensstemmelse med et fald i produktionsomkostningerne (med 9 %). Konsekvensen er, at prisforskellen mellem eksportører fra tredjelande og EU-producenterne i stikprøven blev reduceret, hvilket øgede EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne.

(117)

Samlet set viser skadesindikatorerne en positiv tendens i den betragtede periode, navnlig med hensyn til produktion (+ 11 %), produktionskapacitet (+ 9 %) og salg (+ 7 %) og viser, at Unionens biodieselindustri langsomt er ved at genrejse sig efter tidligere skade. Analysen af skadesindikatorerne viser, at EU-erhvervsgrenen i øjeblikket ikke lider væsentlig skade. Nogle indikatorer, navnlig en lav rentabilitet (≤ 3 %), tyder dog på, at den stadig befinder sig i en sårbar økonomisk situation.

(118)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(119)

Kommissionen vurderede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som var forårsaget af dumpingimporten fra USA, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(120)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i USA, de sandsynlige prisniveauer for importen fra USA uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen, herunder underbud, uden antidumpingforanstaltninger.

(121)

Som beskrevet i afsnit 3.3.4 ovenfor er de mængder, der kunne eksporteres af amerikanske biodieselproducenter, betydelige i forhold til EU-markedets størrelse. Den uudnyttede kapacitet udgør 18 % af EU-forbruget i NUP. Kommissionen konkluderede derfor, at den uudnyttede kapacitet er betydelig.

(122)

Som beskrevet i afsnit 3.3.2 ovenfor eksporterede de amerikanske producenter på grundlag af den nuværende prispolitik på tredjelandes eksportmarkeder til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til priser, der var lavere end hjemmemarkedspriserne i USA. Som anført i betragtning 77-78 underbyder disse priser desuden i gennemsnit EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet med 6,4 %. I betragtning af prisniveauet for eksporten fra USA til andre tredjelandsmarkeder er eksport til Unionen derfor potentielt meget mere attraktiv for amerikanske eksportører. Derudover er EU-markedet som anført i afsnit 3.3.6 meget attraktivt, da det er det største marked i verden, og da der anvendes betydelige incitamenter på EU-plan og nationalt plan for at fremme forbruget af biodiesel.

(123)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil betydelige mængder biodiesel til dumpingpriser fra USA derfor udøve et meget kraftigt nedadrettet pres på EU-priserne og have en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Som følge heraf er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængder vil falde, og at den lille fortjeneste, som erhvervsgrenen i øjeblikket opnår, vil blive vendt til tab.

(124)

Kommissionen vurderede endvidere de mulige virkninger af importen ved at opstille to mulige scenarier, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, nemlig 1) en stigning i importen fra USA og 2) et prisfald i Unionen som følge af øget konkurrence, alt andet lige.

(125)

I det første scenarie modellerede Kommissionen to mulige niveauer for importen fra USA. Den første mulighed betød, at importen fra USA ville nå op på de tidligere mængder (i den oprindelige undersøgelsesperiode (20)), dvs. 1,1 mio. ton. Som følge af stigningen i importen fra USA og det deraf følgende fald i EU-erhvervsgrenens salg vil EU-erhvervsgrenens rentabilitet falde med 0,14 procentpoint, dvs. fra + 2,84 % til + 2,70 %. Den anden mulighed tog hensyn til den meget betydelige stigning i EU-markedets størrelse fra 6,6 mio. ton i den oprindelige undersøgelsesperiode til 17 mio. ton i NUP (+ 158 %). I den forbindelse modellerede Kommissionen en kraftig stigning i importen svarende til den samme markedsandel for USA på 17,2 % som i den oprindelige undersøgelsesperiode. Resultatet var, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet ville falde med 0,41 procentpoint, dvs. fra + 2,84 % til + 2,43 %. I begge tilfælde kan virkningen af en kraftig stigning i importen fra USA i faste priser beskrives som ret moderat. Dette hænger sammen med den store andel af de variable omkostninger i biodieselindustrien.

(126)

I det andet scenarie blev virkningen af et prisfald anset for at være potentielt meget skadelig. I tilfælde af et fald i EU-priserne til niveauet for de amerikanske eksportpriser til tredjelande (721 EUR pr. ton) ville fortjenesten falde fra + 2,84 % til - 3,88 %. I tilfælde af et fald i EU-priserne med 10 %, dvs. fra 771 EUR pr. ton til 694 EUR pr. ton, ville fortjenesten blive reduceret fra + 2,84 % til - 7,94 %. Et prisfald på over - 2,9 % ville under alle omstændigheder medføre, at EU-erhvervsgrenens ingen fortjeneste opnår.

(127)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er det i realiteten meget sandsynligt, at der vil forekomme en kombination af de to ovennævnte scenarier på markedet. Navnlig kan det forventes, at betydelige mængder biodiesel med oprindelse i USA kommer ind på EU-markedet og til lavere priser end EU-erhvervsgrenens priser. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens markedsandel falde såvel som dens priser. Dette ville medføre betydelige tab for EU-erhvervsgrenen.

(128)

På dette grundlag og under henvisning til EU-erhvervsgrenens nuværende skrøbelige situation konkluderede Kommissionen, at en manglende indførelse af foranstaltninger efter al sandsynlighed ville føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra USA til skadevoldende priser, og at der sandsynligvis igen ville blive forvoldt væsentlig skade.

(129)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 1, tredje punktum, blev der taget særligt hensyn til behovet for at beskytte erhvervsgrenen mod de negative virkninger af skadevoldende dumping.

(130)

Hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen helt sikkert blive konfronteret med øget illoyal konkurrence fra de amerikanske biodieselproducenter, hvilket sandsynligvis vil sætte en brat stopper for den igangværende genrejsning af EU-erhvervsgrenen.

(131)

Kommissionen konkluderede, at videreførelsen af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(132)

Ingen importør modsatte sig forlængelsen af foranstaltningerne.

(133)

Shell Trading Rotterdam hævdede, at foranstaltningerne ved at begrænse udbuddet på EU-markedet vil føre til højere priser. Virksomheden bemærkede også tilgængeligheden af biodiesel fra andre markeder.

(134)

Foranstaltningerne synes ikke at påvirke importørerne væsentligt, da der findes alternative forsyningskilder. Dette fremgår af den betydelige markedsandel for importen fra tredjelande.

(135)

Kommissionen konkluderede derfor, at videreførelsen af foranstaltningerne ikke ville være til væsentlig skade for EU-erhvervsgrenens interesse.

(136)

Brugernes deltagelse i undersøgelsen var begrænset.

(137)

To brugere, Preem, den største brændstofvirksomhed i Sverige, og Valero Energy Ltd Ireland hævdede, at forlængelsen af foranstaltningerne vil være en direkte hindring for den grønne udvikling af transportsektoren i Europa. Preem og Valero Energy Ltd Ireland anmodede specifikt om, at HVO udelukkes fra den nuværende varedækning, da de forventer en mangel på HVO i de kommende år. Valero Energy Ltd. Irland henviste specifikt til EU's mål for vedvarende energi til transport for 2030 og hævdede, at disse mål ikke ville blive nået i betragtning af den nuværende EU-produktion.

(138)

Kommissionen bemærkede, at EU-producenterne har tilstrækkelig kapacitet til at dække den nuværende efterspørgsel og endda uudnyttet kapacitet til at dække den fremtidige stigning og eksporten, hvis det er nødvendigt. Desuden var det for tidligt at vurdere med sikkerhed, om der sandsynligvis vil opstå mangel i 2030, navnlig i lyset af de seneste udvidelser af EU's kapacitet. Når dette er sagt, vil Kommissionen muligvis være bedre i stand til at vurdere situationen, hvis den anmodes om at foretage en udløbsundersøgelse om fem år. Denne påstand blev derfor afvist.

(139)

Intet tyder på, at de gældende foranstaltninger har påvirket EU-brugerne af biodiesel negativt, og der er i særdeleshed ingen beviser for, at de gældende foranstaltninger har haft en negativ påvirkning af deres rentabilitet.

(140)

Kommissionen konkluderede derfor, at videreførelsen af foranstaltningerne ikke ville være i modstrid med brugernes interesse.

(141)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA.

(142)

I betragtning af Kommissionens konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade følger det, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne over for importen af biodiesel med oprindelse i USA, som blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1518, som ændret ved forordning (EU) 2016/676, opretholdes.

(143)

Som det fremgår af betragtning 1, blev den gældende antidumpingtold på importen af biodiesel fra USA udvidet til også at omfatte importen af samme vare afsendt fra Canada, uanset om den er angivet med oprindelse i Canada, og importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(144)

Den antidumpingtold, der skal opretholdes, skal fortsat udvides til importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada, og importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikkefossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(145)

De eksporterende producenter fra Canada, der blev fritaget for foranstaltningerne ifølge gennemførelsesforordning (EU) 2015/1518, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning.

(146)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1.

(147)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (21) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.