30.7.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 272/29 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/1245
af 23. juli 2021
om godkendelse af ændringer af produktspecifikationen for en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse (»Coteaux du Pont du Gard« (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 99,
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen har behandlet den ansøgning, der er indgivet af Frankrig efter artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013, om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Coteaux du Pont du Gard«. |
(2) |
Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 offentliggjort ansøgningen om godkendelse af ændringen af varespecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
(3) |
Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013. |
(4) |
Ændringen af varespecifikationen bør derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Coteaux du Pont du Gard« (BGB), godkendes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2021.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen