(1)

Kommissionen vedtog den 11. december 2019 en meddelelse med titlen »Den europæiske grønne pagt«, der indeholder en køreplan for en ny vækststrategi for Europa og ambitiøse mål for bekæmpelse af klimaforandringer og for miljøbeskyttelse. I overensstemmelse med målet om at nå Unionens klimamål for 2030 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (4) og opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 på en effektiv og socialt retfærdig måde blev der i den europæiske grønne pagt bebudet en mekanisme for retfærdig omstilling, der skal tilvejebringe midler til at konfrontere udfordringen i forbindelse med omstillingsprocessen hen imod Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, uden at nogen lades i stikken. De mest sårbare regioner og mennesker er også dem, der er mest udsat for de skadelige virkninger af klimaforandringer og miljøforringelse. Omstillingen til en klimaneutral økonomi er en kilde til nye økonomiske muligheder med et betydeligt potentiale for jobskabelse, navnlig i områder, der i øjeblikket er afhængige af fossile brændstoffer. Den kan også bidrage til øget energisikkerhed og -modstandsdygtighed. Imidlertid kan omstillingen også udløse kortsigtede sociale og økonomiske omkostninger i områder, der gennemgår en tung dekarboniseringsproces, og som allerede er svækket af covid-19-krisens forstyrrende økonomiske og sociale virkninger.

(2)

Forvaltningen af omstillingen vil kræve betydelige strukturelle ændringer på både nationalt og regionalt plan. Hvis omstillingen skal lykkes, skal den mindske uligheder, skabe en nettobeskæftigelseseffekt med nye job af høj kvalitet og være retfærdig og socialt acceptabel for alle, samtidig med at konkurrenceevnen styrkes. I denne henseende er det afgørende, at de områder, der påvirkes mest negativt af omstillingen, navnlig kulmineregioner, kan støttes med henblik på at diversificere og puste nyt liv i deres lokale økonomier og i skabelse af bæredygtige beskæftigelsesmuligheder for de berørte arbejdstagere.

(3)

Kommissionen vedtog den 14. januar 2020 en meddelelse med titlen »Investeringsplan for et bæredygtigt Europa — en investeringsplan for den europæiske grønne pagt«, hvori den foreslog en mekanisme for retfærdig omstilling, som fokuserer på de regioner og sektorer, der er mest berørt af omstillingen som følge af deres afhængighed af fossile brændstoffer, såsom kul, tørv og olieskifer eller deres afhængighed af drivhusgasintensive industriprocesser, men har mindre kapacitet til at finansiere de fornødne investeringer. Oprettelsen af en mekanisme for retfærdig omstilling er også blevet bekræftet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. juli 2020. Mekanismen for retfærdig omstilling består af tre søjler: en fond for retfærdig omstilling (FRO), der gennemføres under delt forvaltning, en særskilt ordning for retfærdig omstilling under InvestEU og en lånefacilitet for den offentlige sektor for at mobilisere yderligere investeringer til de berørte regioner. Disse tre søjler yder supplerende støtte til disse regioner med henblik på at fremme omstillingen til en klimaneutral økonomi senest i 2050.

(4)

Med henblik på en bedre programmering og gennemførelse af FRO skal der fastlægges territoriale planer for retfærdig omstilling, der skal fastlægge de vigtigste trin og frister i omstillingsprocessen og kortlægge, hvilke områder der påvirkes mest negativt af omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som har mindst kapacitet til at imødegå de udfordringer, som omstillingen vil indebære. De territoriale planer for retfærdig omstilling skal udarbejdes sammen med de relevante lokale og regionale myndigheder med inddragelse af alle relevante partnere i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5). De kan ændres sammen med de tilsvarende programmer, der støttes af FRO, i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 24, så de omfatter nye områder, som vil blive hårdt ramt af klimaomstillingen på en måde, som ikke var forudset på tidspunktet for deres oprindelige vedtagelse.

(5)

Der bør oprettes en lånefacilitet for den offentlige sektor (»faciliteten«). Den udgør tredje søjle i mekanismen for retfærdig omstilling, som sigter mod at støtte offentlige enheders investeringer i betragtning af den offentlige sektors centrale rolle med hensyn til at afhjælpe markedssvigt. Sådanne investeringer bør opfylde de udviklingsbehov, som følger af de omstillingsudfordringer, der er beskrevet i de territoriale planer for retfærdig omstilling, som er blevet godkendt af Kommissionen. De aktiviteter, der påtænkes at yde støtte til under faciliteten, bør være i overensstemmelse med og supplere de aktiviteter, der støttes i henhold til de to andre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling. Faciliteten bør oprettes for en periode på syv år, så dens varighed tilpasses den flerårige finansielle rammes periode fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 (»FFR 2021-2027«) som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (6).

(6)

For at fremme samhørighed og økonomisk diversificering i områder, der påvirkes af omstillingen, bør faciliteten dække en bred vifte af bæredygtige investeringer, forudsat at sådanne investeringer bidrager til opfyldelsen af disse områders udviklingsbehov som følge af omstillingen til Unionens klimamål for 2030 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 og klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, som beskrevet i de territoriale planer for retfærdig omstilling. Med henblik på at forbedre facilitetens effektivitet bør den kunne støtte støtteberettigede projekter, hvis gennemførelsesfase er påbegyndt forud for støttemodtagerenes indgivelse af en ansøgning af under faciliteten. Faciliteten bør ikke støtte investeringer, der omfatter nogen af de aktiviteter, der er udelukket i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (7), men kan støtte investeringer i vedvarende energi og grøn og bæredygtig mobilitet, herunder fremme af grøn brint, effektive fjernvarmenet, offentlig forskning, digitalisering, miljøinfrastruktur til intelligent affaldshåndtering og vandforvaltning, og kan støtte bæredygtig energi, energieffektivitet og integrationsforanstaltninger, herunder renovering og ombygning af bygninger, byfornyelse og -sanering, omstillingen til en cirkulær økonomi, landskabs- og økosystemretablering og dekontaminering af jord og økosystemer under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler, biodiversitet samt opkvalificering, omskoling, erhvervsuddannelse og social infrastruktur, herunder plejefaciliteter og socialt boligbyggeri.

(7)

Infrastrukturudvikling kan også omfatte grænseoverskridende projekter og løsninger, der fører til øget modstandsdygtighed over for økologiske katastrofer, navnlig katastrofer, der forstærkes af klimaændringer. En omfattende investeringstilgang bør især foretrækkes i områder med betydelige omstillingsbehov. Investeringer i andre sektorer kan også støttes, hvis de er i overensstemmelse med de godkendte territoriale planer for retfærdig omstilling. Ved at støtte investeringer, som ikke genererer tilstrækkelige strømme af indtægter til at dække deres investeringsomkostninger, bør faciliteten have til formål at stille yderligere midler til rådighed for offentlige enheder, der er nødvendige for at håndtere de territoriale, sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, der vil følge af tilpasningen til omstillingen. For at medvirke til at identificere investeringer, der er støtteberettigede under faciliteten, og som har en særligt positiv miljøvirkning, herunder i forbindelse med biodiversitet, bør Kommissionen, når den foretager en evaluering af faciliteten, tage hensyn til EU's klassificeringssystem for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Alle finansieringspartnere bør, hvor det er relevant, anvende EU's klassificeringssystem for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, herunder princippet om ikke at gøre væsentlig skade, for at sikre gennemsigtighed i forbindelse med bæredygtige projekter.

(8)

Respekt for grundlæggende rettigheder og overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig ligestilling mellem kønnene, bør, hvor det er relevant, sikres under hele forberedelsen, evalueringen, gennemførelsen og overvågningen af støtteberettigede projekter under faciliteten. Ligeledes bør støttemodtagere og Kommissionen undgå enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under hele gennemførelsen af faciliteten. Facilitetens mål bør forfølges i overensstemmelse med De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, den europæiske søjle for sociale rettigheder, princippet om, at forureneren betaler, Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (8) (»Parisaftalen«), og princippet om ikke at gøre væsentlig skade.

(9)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9) (»finansforordningen«) og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter samt fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(10)

Faciliteten bør yde støtte i form af tilskud fra Unionen kombineret med lån ydet af en finansieringspartner i overensstemmelse med dennes regler, långivningspolitikker og procedurer. Finansieringsrammen for tilskudsdelen, som gennemføres af Kommissionen ved direkte forvaltning, bør have form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 125. Denne finansieringsform bør bidrage til at tilskynde projektpromotorer til at deltage i og bidrage til opfyldelsen af facilitetens mål på en effektiv måde i forhold til lånets størrelse. Lånedelen bør stilles til rådighed af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Faciliteten bør også kunne udvides, for at give andre finansieringspartnere mulighed for at tilvejebringe lånedelen, hvis der bliver yderligere midler til rådighed til tilskudsdelen, eller hvis det er nødvendigt for en korrekt gennemførelse af faciliteten. I så fald bør Kommissionen underrette medlemsstaterne og Europa-Parlamentet om, at den har til hensigt at udvide faciliteten, og udvælge yderligere finansieringspartnere under hensyntagen til deres evne til at opfylde facilitetens mål, bidrage med deres egne midler og sikre en passende geografisk dækning.

(11)

Der bør undertegnes administrative aftaler mellem Kommissionen og finansieringspartnere. Disse aftaler bør indeholde gennemførelsesordninger for evaluering og overvågning af projekter såvel som de respektive rettigheder og forpligtelser for hver part, herunder detaljerede ordninger for revision, rapportering og kommunikation. Kommunikationsordningerne bør navnlig omfatte forpligtelsen til offentliggørelse af oplysninger om hvert projekt eller hver låneordning, der modtager støtte under faciliteten.

(12)

Ved at imødekomme investeringsbehov i de områder, der påvirkes mest negativt af omstillingen til en klimaneutral økonomi, bør faciliteten yde et vigtigt bidrag til integration af klimaindsatsen. Midler fra facilitetens tilskudsdel vil derfor bidrage til opfyldelsen af klimamålene i samme udstrækning som FRO.

(13)

250 000 000 EUR af facilitetens tilskudsdel bør blive finansieret over EU-budgettet i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2020/2093 og bør udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (10), for Europa-Parlamentet og Rådet i den årlige budgetprocedure.

(14)

275 000 000 EUR af facilitetens tilskudsdel bør finansieres ved tilbagebetalinger, der stammer fra de finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til de programmer, som er opført i bilag I til denne forordning. Disse indtægter stammer fra afsluttede programmer, der er uafhængige af faciliteten, og bør betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter uanset finansforordningens artikel 21, stk. 3, litra f), på grundlag af artikel 322, stk. 1, i TEUF.

(15)

1 000 000 000 EUR af facilitetens tilskudsdel bør finansieres ved det forventede overskud af den tilførsel til EU-garanti, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (11). Derfor bør der gøres en undtagelse fra finansforordningens artikel 213, stk. 4, litra a), som foreskriver, at eventuelle overskud af tilførsel til en budgetgaranti skal tilbageføres til budgettet, med henblik på at overføre dette overskud til faciliteten. Disse formålsbestemte indtægter bør betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter uanset finansforordningens artikel 21, stk. 3, litra f), på grundlag af artikel 322, stk. 1, i TEUF.

(16)

I henhold til finansforordningens artikel 12, stk. 4, litra c), kan de bevillinger, der svarer til eksterne formålsbestemte indtægter, automatisk overføres til det eller den efterfølgende program eller foranstaltning. Denne bestemmelse gør det muligt at matche den flerårige plan for formålsbestemte indtægter med gennemførelsen af de projekter, der finansieres af faciliteten.

(17)

Der bør også afsættes midler til rådgivningsstøtte for at fremme forberedelsen, udviklingen og gennemførelsen af støtteberettigede projekter samt tidlig forberedelse af projekter forud for støttemodtagerens indgivelse af ansøgning under faciliteten. En del af disse midler bør afsættes til at støtte støttemodtagernes egen kapacitet til at sikre støtteberettigede projekters bæredygtighed.

(18)

For at sikre, at alle medlemsstater kan drage fordel af tilskudsdelen, bør der oprettes en mekanisme til forhåndstildeling af nationale andele i første fase, jf. bilag I til forordning (EU) 2021/1056. For at forene dette mål med behovet for at optimere de økonomiske virkninger af faciliteten og dens gennemførelse bør sådanne nationale andele dog ikke tildeles på forhånd for perioden efter den 31. december 2025. Derefter bør de resterende midler, der er til rådighed til tilskudsdelen, stilles til rådighed uden nogen på forhånd tildelt national andel og på konkurrencemæssigt grundlag på EU-plan, samtidig med at der sikres forudsigelighed med hensyn til investeringer og følges en tilgang, som er behovsbaseret og tilgodeser regional konvergens.

(19)

Støtteberettigelsesbetingelserne og tildelingskriterierne bør opstilles i arbejdsprogrammerne og indkaldelserne af forslag. I disse støtteberettigelsesbetingelser og tildelingskriterier bør der tages hensyn til projektrelevans set i lyset af de udviklingsbehov, der er beskrevet i de territoriale planer for retfærdig omstilling, det overordnede mål om at fremme regional og territorial konvergens samt tilskudsdelens betydning for projekters levedygtighed. Arbejdsprogrammerne bør også fastsætte tildelingskriterier for de tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkelige midler til at støtte støtteberettigede projekter. Der bør gives prioritet til projekter i mindre udviklede regioner, projekter, der bidrager direkte til opfyldelsen af Unionens klimamål, og projekter, der fremmes af offentlige enheder, som har vedtaget dekarboniseringsplaner efter denne tilhørende rangordning af kriterier, når det er relevant. EU-støtte, der ydes inden for rammerne af faciliteten, bør således kun stilles til rådighed for medlemsstater, der har mindst én godkendt territorial plan for retfærdig omstilling. I arbejdsprogrammerne og indkaldelserne af forslag bør der også blive taget hensyn til de territoriale planer for retfærdig omstilling, som medlemsstaterne forelægger, for at sikre sammenhæng på tværs af mekanismens forskellige søjler. For at optimere virkningen af faciliteten bør individuelle projekter, der støttes under faciliteten, ikke modtage støtte fra andre EU-programmer, bortset fra støtte i forbindelse med forberedelse af projekter. I forbindelse med operationer, der består af identificerbare særskilte projekter, kan disse projekter dog modtage støtte fra forskellige EU-programmer i overensstemmelse med de gældende regler for støtteberettigelse.

(20)

For at optimere EU-bistandens effektivitet og undgå erstatning af potentiel støtte og potentielle investeringer fra alternative midler bør støtte under faciliteten kun ydes til projekter, der ikke genererer tilstrækkelige strømme af indtægter til at dække deres investeringsomkostninger. Disse indtægter bør svare til indtægter, bortset fra budgetoverførsler, der er genereret direkte af de aktiviteter, der udføres af projektet, såsom salg, gebyrer eller vejafgifter, og yderligere besparelser som følge af opgradering af eksisterende aktiver.

(21)

Eftersom tilskudsdelen bør tage hensyn til de forskellige udviklingsbehov i regionerne i de forskellige medlemsstater, bør denne støtte justeres til fordel for mindre udviklede regioner. Set i lyset af at enheder i den offentlige sektor i mindre udviklede regioner generelt har ringere offentlig investeringskapacitet, bør de tilskudssatser, der anvendes på lån til sådanne enheder, være tilsvarende højere.

(22)

For at sikre en effektiv gennemførelse af faciliteten kan det være nødvendigt at yde rådgivningsstøtte til forberedelse, udvikling og gennemførelse af projekter. Denne støtte bør ydes gennem InvestEU-rådgivningsplatformen til støtteberettigede projekter og til forberedelse af projekter forud for indgivelsen af ansøgninger, idet der lægges særlig vægt på støttemodtagere, der har mindre administrativ kapacitet eller er beliggende i mindre udviklede regioner. En sådan støtte bør også kunne ydes i henhold til andre EU-programmer.

(23)

For at måle facilitetens effektivitet og dens evne til at opfylde sine mål og for at støtte forberedelsen af en eventuel forlængelse heraf efter 2027 bør Kommissionen foretage en midtvejsevaluering og en endelig evaluering, herunder, hvis det er relevant, en vurdering af muligheden for at vedtage bestemmelser om en kønsspecifik konsekvensanalyse, og bør aflægge evalueringsrapporterne herom til Europa-Parlamentet og Rådet. I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12) bør faciliteten evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås.

(24)

For at fremskynde gennemførelsen og sikre, at midlerne udnyttes rettidigt, bør denne forordning fastsætte specifikke garantier, der skal indgå i tilskudsaftalerne. I betragtning af dette mål bør Kommissionen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne nedsætte eller afslutte enhver EU-støtte i tilfælde af alvorlig mangel på fremskridt i gennemførelsen af projekter. Finansforordningen finder anvendelse på faciliteten. For at sikre sammenhæng i gennemførelsen af Unionens finansieringsprogrammer bør finansforordningen finde anvendelse på tilskudsdelen og på midler til rådgivningsstøtte, som ydes under faciliteten.

(25)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (14), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) og (EU) 2017/1939 (16) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (17). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(26)

For at ændre visse ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår de centrale resultatindikatorer til overvågning af gennemførelsen af og fremskridtene med faciliteten. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(27)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår arbejdsprogrammer og betingelser og procedurer for udvælgelse af andre finansieringspartnere end EIB. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18).

(28)

Målene for denne forordning, nemlig at gavne de områder, som påvirkes mest negativt af omstillingen til klimaneutralitet, ved at tilgodese de tilsvarende udviklingsbehov gennem mobilisering af offentlige investeringer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene som følge af offentlige enheders vanskeligheder ved at støtte investeringer, som ikke generer tilstrækkelige strømme af indtægter til at dække deres investeringsomkostninger, men kan på grund af behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelse under direkte forvaltning bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —