|
19.7.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 256/60 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1177
af 16. juli 2021
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 for så vidt angår sletning af propoxycarbazon fra listen over aktivstoffer, der anses for kandidater til substitution
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 78, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 (2) oprettet en liste over aktivstoffer, som opfylder kriterierne i punkt 4 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009, og som anses for kandidater til substitution. Propoxycarbazon blev opført på listen, da det anses for at opfylde to ud af tre af kriterierne for at blive anset for at være et persistent, bioakkumulerende og toksisk (»PBT«) stof, jf. punkt 4, andet led, i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. |
|
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1115 (3) blev godkendelsen af propoxycarbazon som aktivstof fornyet, dog ikke som kandidat til substitution. Den nye vurdering bekræftede ikke stoffets persistens, hvilket førte til, at stoffet ikke længere opfylder to af kriterierne for at blive anset for at være et PBT-stof. Det blev derfor medtaget i del B i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4). |
|
(3) |
Da propoxycarbazon ikke længere kan anses for at være kandidat for substitution, bør det for at undgå forvirring også udgå af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/408, som angiver de aktivstoffer, som kan anses for kandidater til substitution. |
|
(4) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 bør derfor ændres. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution (EUT L 67 af 12.3.2015, s. 18).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1115 af 22. juni 2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet propoxycarbazon, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT L 162 af 23.6.2017, s. 38).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1.)
BILAG
I bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 udgår propoxycarbazon.