(1)

De 2 140 toldsteder, der findes ved Unionens ydre grænser, skal være tilstrækkelig rustet til at sikre effektiv og virkningsfuld drift af toldunionen. Passende toldkontrol med ensartede resultater er vigtigere end nogensinde, ikke blot på grund af toldmyndighedernes traditionelle funktion, der består i opkrævning af indtægter, men også i stigende grad, fordi det af sikkerhedshensyn er nødvendigt at styrke kontrollen væsentligt med de varer, der føres ind i og ud af Unionen via de ydre grænser. Samtidig bør sådan kontrol med varebevægelser på tværs af de ydre grænser dog ikke forringe, men snarere lette den legitime handel med tredjelande.

(2)

Toldunionen er en af hjørnestenene i Unionen, som er en af de største handelsblokke i verden. Eftersom toldunionen er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked, og for at både erhvervslivet og borgerne kan nyde godt heraf, er det nødvendigt med fortsatte skridt til at styrke toldunionen.

(3)

Der er i øjeblikket en ubalance i medlemsstaternes udførelse af toldkontrol. Denne ubalance skyldes forskelle mellem medlemsstaterne, både hvad angår geografiske kendetegn og deres kapaciteter og ressourcer. Medlemsstaternes evne til at reagere på udfordringer, der udspringer af de stadigt skiftende globale forretningsmodeller og forsyningskæder, afhænger ikke blot af det menneskelige aspekt, men også af adgangen til moderne og pålideligt toldkontroludstyr, der fungerer korrekt. Udfordringer såsom den voldsomme stigning i e-handel, digitalisering og behovet for at øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb vil også øge efterspørgslen efter effektiv toldkontrol. Tilvejebringelsen af ensartet toldkontroludstyr er derfor et vigtigt element i afhjælpningen af denne eksisterende ubalance. Dette vil forbedre ensartetheden i udførelsen af toldkontrol i alle medlemsstaterne og dermed bidrage til at forhindre, at varestrømmene omledes mod de svageste punkter i toldkontrolsystemet, ofte benævnt »shoppen rundt mellem importsteder«. Derfor bør varer, der føres ind i Unionens toldområde, undergives risikobaseret kontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3) (»EU-toldkodeksen«).

(4)

Medlemsstaterne har gentagne gange udtrykt behov for finansiel støtte og anmodet om en indgående analyse af det nødvendige udstyr. I sine konklusioner af 23. marts 2017 om finansiering af toldvæsenet opfordrede Rådet Kommissionen til at evaluere muligheden for at finansiere behov for teknisk udstyr gennem fremtidige finansielle programmer fra Kommissionen og at forbedre koordineringen og samarbejdet mellem toldmyndighederne og andre retshåndhævende myndigheder med henblik på finansiering.

(5)

I henhold til EU-toldkodeksen skal toldkontrol forstås som håndhævelse ikke kun af toldlovgivningen, men også af anden lovgivning vedrørende indpassage, udpassage, transit, bevægelser, oplagring og særlige anvendelsesformål for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande eller områder uden for Unionens toldområde, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål. Sådan anden lovgivning tillægger toldmyndighederne beføjelse til at udføre særlige kontrolopgaver og indeholder bestemmelser om beskatning, navnlig med hensyn til punktafgifter og merværdiafgift, om de eksterne aspekter af det indre marked, om den fælles handelspolitik og andre fælles EU-politikker med relevans for handel, for den generelle sikkerhed i forsyningskæden og for beskyttelsen af Unionens og dens medlemsstaters finansielle og økonomiske interesser.

(6)

Ved at støtte opnåelsen af et passende og ensartet resultatniveau i forbindelse med toldkontrol ved Unionens ydre grænser gøres det muligt at maksimere fordelene ved toldunionen og derved yde yderligere støtte til toldmyndighederne, der handler som en samlet enhed for at beskytte Unionens interesser. En særlig EU-fond for toldkontroludstyr, der har til formål at korrigere de nuværende ubalancer, vil bidrage til den overordnede samhørighed mellem medlemsstaterne. En sådan særlig fond vil tage hensyn til de forskellige behov, der opleves ved forskellige typer af grænser, dvs. søgrænser og grænser ved andre vandveje, luft- og landgrænser, herunder jernbane- og vejgrænser, samt grænseovergangssteder for posttrafik. I betragtning af de udfordringer, som verden står over for, navnlig det fortsatte behov for at beskytte Unionens og dens medlemsstaters finansielle og økonomiske interesser og samtidig fremme den legitime samhandel, er adgangen til moderne og pålideligt kontroludstyr ved de ydre grænser en absolut nødvendighed.

(7)

Det er derfor hensigtsmæssigt at oprette et nyt instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der er beregnet til anvendelse ved alle typer grænser. Instrumentet bør støtte toldunionen og toldmyndighedernes arbejde, navnlig hjælpe dem med at beskytte Unionens finansielle og økonomiske interesser, sørge for sikkerhed i Unionen og beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel, såsom forfalskning af varer, samtidig med at det gøres lettere at udøve legitim erhvervsaktivitet. Det bør bidrage til toldkontrol med passende og ensartede resultater. Desuden bør toldkontroludstyr, der finansieres i henhold til dette instrument, støtte gennemførelsen af rammen for toldrisikoforvaltning som omhandlet i EU-toldkodeksen. Dette mål bør nås gennem gennemsigtigt indkøb og gennemsigtig vedligeholdelse og opgradering af relevant, højmoderne og pålideligt toldkontroludstyr under behørig hensyntagen til databeskyttelse, cyberrobusthed og sikkerheds- og miljøhensyn, herunder miljøvenlig bortskaffelse af det udskiftede udstyr.

(8)

Medlemsstaternes toldmyndigheder har påtaget sig et stigende antal ansvarsområder, som udføres ved de ydre grænser og ofte også vedrører sikkerhedsområdet. Det er derfor vigtigt, at der ydes EU-støtte til medlemsstaterne for at sætte dem i stand til at sikre ensartethed i udførelsen af grænsekontrollen og toldkontrollen ved Unionens ydre grænser. Det er lige så vigtigt at fremme et tværfagligt samarbejde ved Unionens grænser, for så vidt angår vare- og personkontrol, blandt de nationale myndigheder i hver medlemsstat, der er ansvarlige for grænsekontrol eller for andre opgaver, som udføres ved grænsen, med henblik på at maksimere Unionens merværdi på området grænseforvaltning og toldkontrol.

(9)

Det er derfor nødvendigt at oprette en fond for integreret grænseforvaltning (»fonden«).

(10)

På grund af de særlige juridiske forhold i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og de forskellige retsgrundlag, der finder anvendelse i forhold til politikkerne vedrørende de ydre grænser og toldkontrol, er det ikke juridisk muligt at oprette fonden som et enkelt instrument.

(11)

Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området grænseforvaltning, der består af instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr (»instrumentet«), som oprettes ved denne forordning, og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, som oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

(12)

Henset til vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer og i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (4) og for at nå De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget den 25. september 2015, bør tiltag i henhold til denne forordning bidrage til at nå Unionens mål om, at mindst 30 % af det samlede EU-budget bruges på at støtte klimamål, og Unionens ambition om, at 7,5 % af det årlige EU-budget bruges på biodiversitet i 2024 og 10 % både i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmål.

(13)

Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for hele instrumentets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (5). Denne finansieringsramme bør kunne dække de nødvendige og behørigt begrundede udgifter til aktiviteter til forvaltning af instrumentet og evaluering af dets præstation, for så vidt som disse aktiviteter vedrører instrumentets generelle og specifikke mål.

(14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6) (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette instrument. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(15)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet. Finansiering i henhold til dette instrument bør være omfattet af principperne i finansforordningen og bør sikre optimal udnyttelse af de finansielle ressourcer med hensyn til at opnå dets mål.

(16)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/444 (7) oprettes toldprogrammet for samarbejde på toldområdet (»toldprogrammet«) med det formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne. For at bevare sammenhængen og den horisontale koordinering af samarbejdstiltag vedrørende told og toldkontroludstyr er det hensigtsmæssigt at gennemføre sådanne tiltag på grundlag af én enkelt retsakt, nemlig toldprogrammet, der indeholder ét enkelt regelsæt. Derfor bør kun indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede toldkontroludstyr støttes under dette instrument, mens alle andre dertil knyttede tiltag, såsom samarbejdstiltag til vurdering af behov eller uddannelse vedrørende det pågældende udstyr, bør støttes af toldprogrammet.

(17)

Desuden bør instrumentet, hvis det er relevant, også støtte indkøb eller opgradering af toldkontroludstyr til afprøvning af nyt udstyr eller nye funktioner til eksisterende udstyr under driftsmæssige betingelser, inden medlemsstaterne begynder at foretage storstilede indkøb af sådant nyt udstyr. Afprøvning under driftsmæssige betingelser bør navnlig følge op på resultaterne af forskning i toldkontroludstyr inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (8). Kommissionen bør tilskynde til fælles udbud og fælles afprøvning af toldkontroludstyr af to eller flere medlemsstater, der anvender samarbejdsværktøjerne i toldprogrammet.

(18)

Det meste toldkontroludstyr kan være lige så vel egnet eller vise sig også at kunne anvendes til kontrol af overholdelsen af anden EU-ret såsom bestemmelser om grænseforvaltning, visa eller politisamarbejde. Fonden er derfor udformet som to indbyrdes komplementære instrumenter for så vidt angår køb af udstyr, hver med særskilte, men komplementære anvendelsesområder. På den ene side vil instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik kun yde finansiel støtte til omkostningerne til udstyr, hvis hovedformål eller virkning er integreret grænseforvaltning, men vil også give mulighed for, at dette udstyr anvendes til andre formål, såsom toldkontrol. På den anden side vil det instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved nærværende forordning, kun yde finansiel støtte til omkostningerne til udstyr, hvis hovedformål eller virkning er toldkontrol, men vil også give mulighed for, at dette udstyr anvendes til andre formål, såsom grænsekontrol og sikkerhed. Denne fordeling af rollerne mellem de to instrumenter vil fremme et tværfagligt samarbejde som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (9) som en del af tilgangen til europæisk integreret grænseforvaltning og dermed gøre det muligt for told- og grænsemyndighederne at arbejde sammen og maksimere virkningerne af EU-budgettet gennem deling af kontroludstyr og dette udstyrs interoperabilitet. Delingen af udstyr mellem toldmyndigheder og andre grænsemyndigheder bør ikke være systematisk.

(19)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Selv om omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelse af ansøgningen om tilskud, i sådanne tilfælde i princippet ikke er støtteberettigede, bør dette være muligt i undtagelsestilfælde i betragtning af nærværende forordnings sene ikrafttræden i forhold til begyndelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. For at muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og for at undgå enhver udsættelse af EU-støtte, som kan være til skade for Unionens interesse i at være tilstrækkelig rustet til at sikre effektiv og virkningsfuld drift af toldunionen, bør det i en begrænset periode ved begyndelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 være muligt at fastsætte i finansieringsafgørelsen, at omkostninger, som er påløbet i forbindelse med tiltag, der støttes i henhold til nærværende forordning, og som allerede er påbegyndt, anses for støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om disse tiltag blev gennemført, og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(20)

Uanset finansforordningen bør et tiltag kunne finansieres ved hjælp af flere EU-programmer eller -instrumenter for, hvis det er relevant, at muliggøre og støtte samarbejde og interoperabilitet på tværs af områder. I overensstemmelse med princippet om forbud mod dobbeltfinansiering, der er fastsat finansforordningen, må bidragene dog i sådanne tilfælde ikke dække de samme omkostninger. Hvis en medlemsstat allerede har fået tildelt eller har modtaget bidrag fra et andet EU-program eller støtte fra en EU-fond med henblik på indkøb af det samme udstyr, bør Kommissionen straks underrettes om dette bidrag eller denne støtte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 191.

(21)

Finansiering ud over loftet for samfinansieringssatsen bør kun tildeles i behørigt begrundede tilfælde, der kan omfatte fælles udbud og fælles afprøvning af toldkontroludstyr af to eller flere medlemsstater.

(22)

I betragtning af den hurtige udvikling af teknologier, trusler og prioriteter på toldområdet bør arbejdsprogrammer ikke strække sig over længere perioder. Samtidig vil årlige arbejdsprogrammer ikke være nødvendigt for gennemførelsen af instrumentet og ville øge den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne. På denne baggrund bør arbejdsprogrammer i princippet dække mere end ét regnskabsår, men ikke mere end tre.

(23)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af arbejdsprogrammerne i henhold til denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(24)

Selv om gennemførelse på centralt plan er afgørende, hvis det specifikke mål om at sikre ensartede resultater af toldkontrol skal nås, er der på grund af den tekniske karakter af dette instrument behov for forberedende arbejde på teknisk plan. Derfor bør gennemførelsen understøttes af behovsvurderinger. Disse behovsvurderinger er afhængige af national ekspertise og nationale erfaringer gennem inddragelse af toldmyndigheder. De bør være baseret på en klar metode, der omfatter et mindste antal skridt til at sikre indsamlingen af de relevante oplysninger. Kommissionen bør anvende disse oplysninger til at fastlægge tildelingen af midler til medlemsstater under hensyntagen til navnlig handelsvolumen, de relevante risici og toldmyndighedernes administrative kapacitet til at anvende og vedligeholde udstyret med henblik på mest effektiv anvendelse af det toldkontroludstyr, der finansieres i henhold til instrumentet. For at bidrage til budgetdisciplin bør betingelserne for prioriteringen af tilskud defineres klart og være baseret på en sådan behovsvurdering.

(25)

For at sikre regelmæssig overvågning og rapportering bør der fastlægges en passende ramme for overvågning af de resultater, der opnås gennem instrumentet og tiltagene under det. Denne overvågning og rapportering bør baseres på kvantitative og kvalitative indikatorer, der måler virkningerne af instrumentets tiltag. Rapporteringskravene bør indeholde et krav om at give Kommissionen oplysninger om toldkontroludstyr, når prisen på et stykke toldkontroludstyr overstiger 10 000 EUR eksklusive skatter og afgifter. Der bør skelnes mellem disse oplysninger og oplysninger, der skal gives til offentligheden og medier med henblik på at promovere instrumentets tiltag og resultater.

(26)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11) bør instrumentet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af instrumentets virkninger i praksis på en sammenlignelig og fuldstændig måde. De foreløbige og endelige evalueringer, som bør foretages senest fire år efter henholdsvis påbegyndelsen af gennemførelsen og afslutningen af instrumentet, bør bidrage til en effektiv beslutningsproces vedrørende den finansielle støtte til toldkontroludstyr i henhold til de næste flerårige finansielle rammer. Det er derfor yderst vigtigt, at de foreløbige og endelige evalueringer omfatter tilfredsstillende og tilstrækkelige oplysninger, og at disse evalueringer gives rettidigt. Kommissionen bør i de foreløbige og endelige evalueringer medtage nærmere oplysninger om delingen mellem toldmyndighederne og andre grænsemyndigheder af udstyr, der finansieres i henhold til instrumentet, i det omfang medlemsstaterne har givet relevante oplysninger. Ud over de foreløbige og endelige evalueringer af instrumentet bør der også udsendes årlige statusrapporter som en del af præstationsrapporteringssystemet for at overvåge instrumentets gennemførelse. Disse rapporter bør indeholde en sammenfatning af de indhøstede erfaringer og, hvor det er relevant, af de hindringer og mangler, der er opstået i forbindelse med de af instrumentets aktiviteter, der fandt sted det pågældende år. Disse årlige statusrapporter bør fremsendes til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(27)

For at kunne reagere hensigtsmæssigt på nye politiske prioriteter, trusler og teknologier bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændring af den vejledende liste over toldkontroludstyr, der kan anvendes til toldkontrolformålene, og listen over indikatorer til måling af, hvorvidt det specifikke mål er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante og fuldstændigt gennemsigtige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(28)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (13), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14) og (EU) 2017/1939 (15) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (16). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(29)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Disse former og metoder bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(30)

Målet for denne forordning, nemlig at oprette et instrument til støtte for toldunionen og toldmyndighederne ved at yde finansiel støtte til køb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene som følge af indbyrdes objektive ubalancer på geografisk plan, men kan på grund af de niveau- og kvalitetsmæssigt ensartede resultater i forbindelse med toldkontrol, som en koordineret tilgang og central finansiering vil bidrage til at sikre, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(31)

Modtagere af EU-finansiering bør anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Sådanne oplysninger bør vise instrumentets merværdi med hensyn til at støtte toldunionen, navnlig hvordan det hjælper toldmyndighederne med at udføre deres opgaver, og Kommissionens indsats for at sikre budgetgennemsigtighed. Kommissionen bør desuden for at sikre gennemsigtighed regelmæssigt oplyse offentligheden om instrumentet, dets tiltag og resultater og bl.a. henvise til de arbejdsprogrammer, der vedtages i henhold til denne forordning.

(32)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at påbegynde gennemførelsen fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —