(1)

De lovgivningsmæssige rammer for Unionens samhørighedspolitik for perioden 2021-2027 i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme bidrager til opfyldelsen af Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (5) (»Parisaftalen«), fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling ved at koncentrere Unionens finansiering om grønne målsætninger. Denne forordning bør gennemføre en af de prioriteter, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt«, og er en del af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, der i forbindelse med samhørighedspolitikken yder målrettet finansiering under mekanismen for retfærdig omstilling til at tackle de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi, hvor de resterende drivhusgasemissioner opvejes af tilsvarende absorptioner.

(2)

Omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi er en af Unionens vigtigste politiske målsætning. Den 12. december 2019 godkendte Det Europæiske Råd målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Om end bekæmpelse af klimaændringer og miljøforringelse vil være til gavn for alle på lang sigt og skaber muligheder og udfordringer for alle på mellemlang sigt, vil ikke alle regioner og medlemsstater starte deres omstilling fra samme udgangspunkt eller have samme kapacitet til at reagere. Nogle er længere fremme end andre, og omstillingen medfører større sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger for de regioner, der er stærkt afhængige af fossilt brændsel til energiforbrug — navnlig kul, brunkul, tørv og olieskifer — eller drivhusgasintensive industrier. En sådan situation skaber ikke blot en risiko for en omstilling i flere hastigheder i Unionen for så vidt angår klimaindsatsen, men også for voksende forskelle mellem regionerne, hvilket er til skade for målsætningerne om social, økonomisk og territorial samhørighed.

(3)

For at blive en succes og socialt acceptabel for alle skal omstillingen være retfærdig og inklusiv. Derfor skal Unionen, medlemsstaterne og deres regioner tage hensyn til dens sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser fra starten og anvende alle mulige instrumenter til at afbøde de negative konsekvenser. EU-budgettet spiller i den forbindelse en vigtig rolle.

(4)

Som fastsat i den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør de øvrige tiltag under den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 suppleres af en mekanisme for retfærdig omstilling. Den bør bidrage til at håndtere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, navnlig for arbejdstagere, som påvirkes i processen med omstillingen til en klimaneutral Union senest i 2050, ved at samle EU-budgettets udgifter til klimarelaterede og sociale målsætninger på regionalt plan og ved at sigte mod høje sociale og miljømæssige standarder.

(5)

Ved denne forordning bør oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), som er en af søjlerne i mekanismen for retfærdig omstilling, der gennemføres under samhørighedspolitikken. Formålet med FRO er at afbøde de negative virkninger af klimaomstillingen ved at støtte de mest berørte områder og de berørte arbejdstagere og fremme en afbalanceret socioøkonomisk omstilling. I overensstemmelse med FRO's specifikke målsætning bør de tiltag, der støttes af FRO, bidrage direkte til at afbøde virkningerne af omstillingen ved at finansiere diversificering og modernisering af den lokale økonomi og ved at afbøde de negative konsekvenser for beskæftigelsen. FRO's specifikke målsætning er fastsat på samme niveau og er anført sammen med de politiske målsætninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (6).

(6)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør tiltagene i henhold til denne forordning bidrage til at nå et mål om, at 30 % af udgifterne under Unionens budget anvendes til at integrere klimamål, og bør bidrage til ambitionen om at 7,5 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme afsættes til biodiversitetsmål i 2024, og 10 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene. Midlerne fra FRO's egen finansieringsramme supplerer de investeringer, der er nødvendige for at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til klimamålene. Disse midler bør bidrage fuldt ud til opfyldelsen af dette mål sammen med de midler, der overføres på frivilligt grundlag fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (7), og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (8). I denne forbindelse bør FRO støtte aktiviteter, som overholder Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og ikke væsentligt skader miljømålene som defineret i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (9), og som sikrer omstillingen til en lavemissionsøkonomi på vejen mod at opnå en klimaneutral Union senest i 2050.

(7)

Midlerne fra FRO bør supplere de midler, der er til rådighed under samhørighedspolitikken.

(8)

Omstillingen til en klimaneutral økonomi er en udfordring for alle medlemsstater. Den vil være særlig krævende for de medlemsstater, der er eller indtil for nylig har været stærkt afhængige af fossilt brændsel eller drivhusgasintensive industrielle aktiviteter, som skal udfases, eller medlemsstater, som er nødt til at tilpasse sig som følge af omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som mangler de finansielle midler til at gøre dette. FRO bør derfor dække alle medlemsstater, men fordelingen af dens finansielle midler bør fokusere på de områder, som er mest berørt af klimaomstillingsprocessen, og denne fordeling bør afspejle medlemsstaternes evne til at finansiere de nødvendige investeringer for at klare omstillingen til en klimaneutral økonomi.

(9)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«) og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget i medfør af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(10)

For at sikre en effektiv anvendelse af FRO-midlerne bør adgangen til FRO være begrænset til 50 % af den nationale tildeling til de medlemsstater, der endnu ikke har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen, i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen om en klimaneutral Union senest i 2050, idet de øvrige 50 % stilles til rådighed for programmering efter accept af en sådan forpligtelse. Såfremt en medlemsstat ikke senest den 31. december i et hvilket som helst år fra 2022 har forpligtet sig til at gennemføre målsætningen om en klimaneutral Union senest i 2050, bør budgetforpligtelsen for det foregående år frigøres i sin helhed det følgende år for at sikre retfærdighed og ligebehandling af medlemsstaterne.

(11)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/2094 (11) og inden for rammerne af de midler, der er tildelt heri, bør foranstaltninger til genopretning og resiliens i henhold til FRO gennemføres således, at de imødegår virkningerne af covid-19-krisen, der er uden fortilfælde. Disse supplerende midler bør anvendes på en sådan måde, at fristerne i nævnte forordning overholdes.

(12)

Denne forordning bør fastlægge investeringstyper, for hvilke udgiftsstøtte fra FRO vil være tilladt. Alle støttede aktiviteter bør forfølges under fuld overholdelse af Unionens klimamæssige, miljømæssige og sociale forpligtelser og prioriteter. Listen over investeringer bør omfatte investeringer, der støtter de lokale økonomier ved at stimulere deres eget vækstpotentiale i overensstemmelse med de respektive strategier for intelligent specialisering, herunder bæredygtig turisme, hvor det er relevant. Investeringerne skal være bæredygtige på lang sigt, idet der tages hensyn til samtlige målsætninger i den europæiske grønne pagt. De finansierede projekter bør bidrage til omstilling til en bæredygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi, herunder foranstaltninger, der har til formål at øge ressourceeffektiviteten. Affaldsforbrænding bør ikke modtage støtte, da denne aktivitet tilhører den nedre del af hierarkiet i den cirkulære affaldsøkonomi. Konsulenttjenester, der bidrager til gennemførelsen af foranstaltninger, som støttes af FRO, bør være støtteberettigede. Renaturering af områder, udvikling af grøn infrastruktur og vandforvaltning bør kunne støttes som del af et projekt om landskabsretablering. Når der ydes støtte til energieffektivitetsforanstaltninger fra FRO, bør fonden kunne støtte investeringer, som bidrager til at mindske energifattigdom, primært gennem energieffektivitetsforbedringer af boligmassen. FRO bør også kunne støtte udviklingen af innovative lagringsteknologier.

(13)

For at beskytte de borgere, der er mest sårbare over for klimaomstillingen, bør FRO også omfatte opkvalificering og omskoling, herunder uddannelse, af de berørte arbejdstagere, uanset om de stadig er i beskæftigelse eller har mistet deres arbejde på grund af omstillingen. FRO bør sigte mod at hjælpe dem med at tilpasse sig nye beskæftigelsesmuligheder. FRO bør også yde passende former for støtte til jobsøgende, herunder hjælp til jobsøgning og aktiv inklusion af dem på arbejdsmarkedet. Alle jobsøgende, der har mistet deres arbejde i sektorer, som er berørt af omstillingen i en region, der er omfattet af den territoriale plan for retfærdig omstilling, bør kunne modtage støtte fra FRO, også selv om de afskedigede arbejdstagere ikke har bopæl i den pågældende region. Der bør tages behørigt hensyn til borgere, der risikerer at blive ramt af energifattigdom, navnlig i forbindelse med gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger med henblik på forbedrede vilkår i socialt boligbyggeri.

(14)

Støtte til aktiviteter inden for uddannelse og social inklusion bør tillades, ligesom støtte til social infrastruktur med henblik på børnepasnings- og ældreplejefaciliteter og i uddannelsescentre, forudsat at disse aktiviteter er behørigt begrundet i de territoriale planer for retfærdig omstilling. For så vidt angår ældrepleje bør princippet om at fremme pleje i nærmiljøet fastholdes. Sociale og offentlige tjenester inden for disse områder vil kunne komplettere investeringssammensætningen. Al støtte inden for disse områder bør kræve en passende begrundelse i de territoriale planer for retfærdig omstilling og bør følge målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(15)

Ligestilling mellem kønnene bør fremmes for at tage hånd om kvinders specifikke situation og rolle i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og iværksætteri samt ligeløn spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre lige muligheder. FRO bør også være særlig opmærksom på sårbare grupper, der rammes uforholdsmæssigt hårdt af de negative virkninger af omstillingen såsom arbejdstagere med handicap. Minesamfundenes identitet skal bevares, og der skal værnes om kontinuiteten i tidligere og fremtidige samfund. Dette indebærer særlig opmærksomhed på deres materielle og immaterielle arv inden for minedrift, herunder kulturen.

(16)

For at fremme den økonomiske diversificering af områder, der påvirkes af omstillingen, bør FRO yde støtte til virksomheder og økonomiske interessenter, herunder gennem støtte til produktive investeringer i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (12) (SMV'er). Produktive investeringer bør forstås som faste investeringer eller investeringer i virksomheders immaterielle aktiver med henblik på produktion af varer og tjenesteydelser, hvorved der bidrages til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. For andre virksomheder end SMV'er bør der kun ydes støtte til produktive investeringer, hvis de er nødvendige for at afbøde tab af arbejdspladser som følge af omstillingen ved at skabe eller beskytte et betydeligt antal job, og hvis de ikke fører til eller er et resultat af flytning. Investeringer i eksisterende industrianlæg, herunder anlæg, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, bør tillades, hvis de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi i Unionen inden 2050 og ligger væsentligt under de relevante benchmarks, der er oprettet til gratistildeling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (13), og hvis de resulterer i beskyttelse af et betydeligt antal job. Enhver sådan investering bør begrundes i overensstemmelse hermed i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling. For at beskytte integriteten af det indre marked og samhørighedspolitikken bør støtte til virksomheder være forenelige med Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF, og navnlig bør støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er begrænses til virksomheder i områder, der er udpeget som støttede områder med henblik på artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF.

(17)

For at sikre fleksibilitet i programmeringen af FRO-midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør det være muligt at udarbejde et selvstændigt FRO-program eller at programmere FRO-midler i én eller flere særlige prioriteter inden for programmer, der støttes af EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden. I henhold til forordning (EU) 2021/1060 kan FRO-midler på frivilligt grundlag styrkes med supplerende finansiering fra EFRU og ESF+. I så fald bør de respektive beløb, der overføres fra EFRU og ESF+, være i overensstemmelse med den type operationer, der er fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling.

(18)

FRO-støtten bør være betinget af en effektiv gennemførelse af en omstillingsproces i et specifikt område med henblik på at opnå en klimaneutral økonomi. I den forbindelse bør medlemsstaterne i social dialog og i samarbejde med de relevante interessenter i overensstemmelse med relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060 om partnerskab og med støtte fra Kommissionen udarbejde territoriale planer for retfærdig omstilling, der fastsætter omstillingsprocessen i overensstemmelse med deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Med henblik herpå bør Kommissionen etablere en platform for retfærdig omstilling, som bygger videre på den eksisterende platform for kulregioner under omstilling for at muliggøre bilateral og multilateral udveksling af erfaringer og bedste praksis på tværs af alle berørte sektorer. Medlemsstaterne bør sikre, at kommuner og byer inddrages i gennemførelsen af FRO-midlerne, og at der tages hensyn til deres behov i forbindelse hermed.

(19)

De territoriale planer for retfærdig omstilling bør identificere de mest negativt påvirkede området, hvor FRO-støtten bør koncentreres, og beskrive de specifikke tiltag, der skal træffes for at nå Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen senest i 2050, navnlig med hensyn til omlægning eller lukning af anlæg, der omfatter produktion af fossilt brændsel eller andre drivhusgasintensive aktiviteter. Disse områder bør defineres præcist og svare til niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (»NUTS 3-regioner«), som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (14) eller bør være dele deraf. Planerne bør indeholde en detaljeret beskrivelse af disse områders udfordringer og behov, idet der tages hensyn til affolkningsrisici, og identificere den type operationer, der er nødvendige for at bidrage til jobskabelse på niveau med støttemodtagerne af planen, og på en måde, der sikrer en sammenhængende udvikling af klimaresistente økonomiske aktiviteter, der også er i overensstemmelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi og målsætningerne i den europæiske grønne pagt. Når sådanne områder identificeres, bør der lægges yderligere vægt på de særlige kendetegn for øer, øområder og regioner i den yderste periferi, hvor de geografiske og socioøkonomiske karakteristika kan nødvendiggøre en anden tilgang for at støtte omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral økonomi. Kun investeringer i overensstemmelse med de territoriale planer for retfærdig omstilling bør modtage finansiel støtte fra FRO. De territoriale planer for retfærdig omstilling bør være en del af de programmer (støttet, alt efter omstændighederne, af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden eller FRO), der godkendes af Kommissionen.

(20)

For at øge resultatorienteringen i brugen af FRO-midler bør Kommissionen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne anvende finansielle korrektioner i tilfældet af alvorlig underopfyldelse af de mål, der er fastsat i FRO's specifikke målsætning.

(21)

For at fastlægge en passende finansiel ramme for FRO bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte den årlige fordeling af midler til rådighed pr. medlemsstat.

(22)

Målet for denne forordning, nemlig at støtte mennesker, økonomi og miljø i områder, der står over for økonomisk og social forandring i deres omstilling til en klimaneutral økonomi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og de mindst begunstigede områders tilbageståenhed samt grænserne for medlemsstaternes og områdernes økonomiske ressourcer, men på grund af behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelse, der omfatter flere EU-fonde under delt forvaltning, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)

I betragtning af at denne forordning vedtages efter programmeringsperiodens begyndelse, og under hensyntagen til behovet for at gennemføre de EU-fonde, der er omfattet af denne forordning, på en koordineret og harmoniseret måde, og for at forordningen kan gennemføres hurtigt, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —