|
22.6.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 222/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1016
af 21. juni 2021
om 321. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer. |
|
(2) |
Den 17. juni 2021 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje et punkt til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres. |
|
(4) |
For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2021.
På Kommissionens vegne
For formanden
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 tilføjes følgende punkt under overskriften »Fysiske personer«:
»Mohammad Ali Al Habbo (oprindelig skrivemåde: محمد علي الحبو) (alias af god kvalitet: a) Mohamad Abdulkarim, b) Muhammad Abd-al-Karim, alias af mindre god kvalitet: a) Al-Hebo, b) Al-Habu, c) Alhobo, d) Habo, e) Hebbo, f) Habu). Fødselsdato: a) 1.10.1983, b) 15.3.1983, c) 1.1.1980. Fødested: Raqqa, Den Syriske Arabiske Republik. Nationalitet: syrisk. Pasnummer 00814L001424 (syrisk pas). Nationalt identifikationsnr. a) 10716775 (syrisk nationalt identitetskort), b) 2020316097 (syrisk nationalt identitetskort), c) 2020409266 (syrisk nationalt identitetskort). Adresse: a) Gaziantep, Tyrkiet (siden 2016), b) Raqqa, Den Syriske Arabiske Republik. Andre oplysninger: Facilitator med base i Tyrkiet, der leverer finansielle tjenesteydelser til eller til støtte for Islamisk Stat i Irak og Levanten, opført som Al-Qaida i Irak. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 17.6.2021.«