22.6.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 222/1 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1005
af 21. juni 2021
om ændring af forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EU) 2016/44 (2) giver foranstaltningerne i afgørelse (FUSP) 2015/1333 virkning. |
(2) |
Den 16. april 2021 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 2571 (2021). FN's Sikkerhedsråd mindede om resolution 2174 (2014), hvori det blev besluttet, at foranstaltningerne i resolution 1970 (2011) også finder anvendelse på enkeltpersoner og enheder, der deltager i eller yder støtte til andre handlinger end dem, der er omhandlet i UNSCR 1970 (2011), og som truer freden, stabiliteten eller sikkerheden i Libyen eller hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgang. Det understregede også, at sådanne handlinger kunne bestå i at hindre eller underminere de valg, der er planlagt i køreplanen fra det libyske forum for politisk dialog. |
(3) |
Den 21. juni 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/1014 (3) om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333, hvori det præciseres, at kriterierne for indførelse af restriktive foranstaltninger også omfatter fysiske eller juridiske personer, enheder og organer, der hindrer eller underminerer de valg, der er planlagt i køreplanen fra det libyske forum for politisk dialog. |
(4) |
Nogle af disse foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og derfor er regulering på EU-plan nødvendig, navnlig for at sikre en ensartet anvendelse deraf i alle medlemsstaterne. |
(5) |
Forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 6, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2016/44 affattes således:
»d) |
deltager i eller yder støtte til handlinger, der truer freden, stabiliteten eller sikkerheden i Libyen, eller som hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgang, herunder ved:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2021.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.
(2) Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1014 af 21. juni 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (se side 38 i denne EUT).