12.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 170/149


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/697

af 29. april 2021

om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 4, artikel 183 og artikel 188, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionens geopolitiske kontekst har ændret sig dramatisk i det seneste årti. Situationen i Europas naboregioner er ustabil, og Unionen står over for et komplekst og udfordrende miljø, hvor nye trusler såsom hybride angreb og cyberangreb er opstået, og mere traditionelle udfordringer er vendt tilbage. I lyset af denne situation deler såvel de europæiske borgere som deres politiske ledere det synspunkt, at der kollektivt må gøres mere på forsvarsområdet.

(2)

Forsvarssektoren er kendetegnet ved stigende udgifter til forsvarsmateriel og høje omkostninger på området forskning og udvikling (FoU), hvilket begrænser lanceringen af nye forsvarsprogrammer og har en direkte indvirkning på den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle bases (EDTIB's) konkurrenceevne og innovationskapacitet. I lyset af denne omkostningsoptrapning bør udviklingen af en ny generation af større forsvarssystemer og nye forsvarsteknologier støttes på EU-plan for at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til investeringer i forsvarsmateriel.

(3)

I sin meddelelse af 30. november 2016 med titlen »En europæisk forsvarshandlingsplan« påtog Kommissionen sig at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle teknologiske og industrielle forsvarskapaciteter, der kan imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer, og at fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv europæisk forsvarsindustri i hele Unionen og uden for den. Endvidere forpligtede Kommissionen sig til at støtte oprettelsen af et mere integreret forsvarsmarked i Unionen og fremme anvendelsen af europæiske forsvarsprodukter og -teknologier på det indre marked og dermed øge uafhængigheden af ikke-EU-kilder. Kommissionen foreslog navnlig at oprette en europæisk forsvarsfond for at støtte investeringer i fælles forskning og i den fælles udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier og dermed skabe synergier og omkostningseffektivitet og for at fremme medlemsstaternes fælles indkøb og vedligeholdelse af forsvarsmateriel. Den Europæiske Forsvarsfond bør supplere den nationale finansiering, der allerede anvendes til dette formål, anspore medlemsstaterne til at samarbejde og investere mere i forsvaret og støtte samarbejde gennem hele livscyklussen for forsvarsprodukter og -teknologier.

(4)

Den Europæiske Forsvarsfond bør bidrage til et stærkt, konkurrencedygtigt og innovativt EDTIB og supplere Unionens initiativer i retning af et mere integreret europæisk marked for forsvarsmateriel, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (3) og 2009/81/EF (4) om overførsel og offentlige udbud inden for Unionen i forsvarssektoren, der blev vedtaget i 2009.

(5)

For at bidrage til forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri bør der på grundlag af en integreret tilgang etableres en europæisk forsvarsfond (»fonden«) for en periode på syv år, så dens varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (FFR 2021-2027), som er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (5). Fondens formål er at fremme Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, innovation, effektivitet og teknologiske autonomi og derved bidrage til Unionens strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater samt samarbejdet mellem virksomheder, forskningscentre, nationale myndigheder, internationale organisationer og universiteter i hele Unionen både i forsknings- og i udviklingsfasen af forsvarsprodukter og -teknologier. For at opnå mere innovative løsninger og fremme et åbent indre marked bør fonden støtte og fremme udvidelsen af grænseoverskridende samarbejde for så vidt angår små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber) i forsvarssektoren. I Unionen konstateres mangler i den fælles forsvarskapacitet inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, navnlig gennem kapacitetsudviklingsplanen (CDP), mens den overordnede strategiske forskningsdagsorden (OSRA) også fastsætter fælles mål for forsvarsforskning.

Andre EU-procedurer, såsom den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) har til formål at støtte gennemførelsen af relevante prioriteter ved at identificere og udnytte mulighederne for forbedret samarbejde med henblik på at opfylde Unionens ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet. Hvor det er relevant, kan regionale og internationale prioriteter, herunder inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, også tages i betragtning, hvis de er i overensstemmelse med Unionens prioriteter og ikke hindrer nogen medlemsstat eller noget associeret land i at deltage, samtidig med at det søges at undgå unødvendig overlapning.

(6)

Forskningsfasen i forbindelse med udviklingen af forsvarskapaciteter er afgørende, da den ligger til grund for den europæiske industris kapacitet og autonomi til at udvikle forsvarsprodukter og for medlemsstaternes uafhængighed som slutbrugere af sådanne produkter. Forskningsfasen kan indebære betydelige risici, navnlig med hensyn til den lave grad af modenhed og den disruptive karakter af teknologier. Udviklingsfasen, som sædvanligvis følger efter forskningsfasen, er også forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har en negativ indvirkning på konkurrence- og innovationsevnen i Unionens forsvarsindustri. Fonden bør således fremme forbindelsen mellem forsknings- og udviklingsfaserne.

(7)

Fonden støtter ikke grundforskning, som i stedet bør støttes gennem andre finansieringsprogrammer, men dens støtte kan omfatte forsvarsorienteret grundforskning, der sandsynligvis vil danne grundlag for løsninger på kendte eller forventede problemer eller skabe nye muligheder.

(8)

Fonden kan støtte tiltag i relation til både nye forsvarsprodukter og -teknologier og opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier, herunder interoperabiliteten heraf. Tiltag til opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier bør kun være støtteberettigede, hvor allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at udføre tiltaget, ikke begrænses af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland på en måde, der indskrænker evnen til at udføre tiltaget. Ved ansøgning om EU-finansiering bør retlige enheder være forpligtet til at give de relevante oplysninger med henblik på at fastslå fraværet af restriktioner. I mangel af sådanne oplysninger bør der ikke ydes EU-finansiering.

(9)

Fonden bør yde støtte til tiltag, der kan føre til udvikling af disruptive forsvarsteknologier. Da disruptive teknologier kan være baseret på begreber eller idéer, der hidrører fra ikketraditionelle forsvarsaktører, bør fonden give mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet for så vidt angår høring af interesserede parter og udførelsen af sådanne tiltag.

(10)

For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser respekteres i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør tiltag vedrørende produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til folkeretten, ikke støttes af fonden. I denne forbindelse bør støtteberettigelsen for tiltag i forbindelse med nye forsvarsprodukter eller -teknologier også være underlagt udviklingen i folkeretten. Endvidere bør tiltag til udvikling af dødbringende autonome våben, der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb, når der foretages angreb på mennesker, ikke være berettiget til støtte fra fonden, uden at dette berører muligheden for at finansiere tiltag til udvikling af systemer for tidlig varsling og modforanstaltninger til defensive formål.

(11)

Det forhold, at det er vanskeligt at nå til enighed om harmoniserede forsvarskapacitetskrav og fælles tekniske specifikationer eller standarder, hæmmer det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem retlige enheder hjemmehørende i forskellige medlemsstater. Fraværet af sådanne krav, specifikationer og standarder har medført øget opsplitning af forsvarssektoren, teknisk kompleksitet, forsinkelser, høje omkostninger, unødvendig overlapning og reduceret interoperabilitet. Aftalen om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for tiltag, der indebærer en højere grad af teknologisk beredskab. Aktiviteter, der fører til harmoniserede forsvarskapacitetskrav, såvel som aktiviteter, der sigter mod at støtte oprettelsen af en fælles definition af tekniske specifikationer eller standarder, bør også være berettiget til støtte fra fonden, navnlig hvis de fremmer interoperabilitet.

(12)

Eftersom målet med fonden er at støtte Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, effektivitet og innovation ved at udnytte og supplere samarbejdsbaserede teknologi- og forskningsaktiviteter på forsvarsområdet og fjerne den risiko, der er forbundet med samarbejdsprojekters udviklingsfase, bør tiltagene vedrørende forsknings- og udviklingsfaserne af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi være berettiget til støtte fra fonden.

(13)

Da fondens formål navnlig er at styrke samarbejdet mellem retlige enheder og medlemsstater på tværs af Unionen, bør et tiltag kun være berettiget til finansiering, hvis det skal udføres af retlige enheder, der samarbejder i et konsortium mellem mindst tre støtteberettigede retlige enheder, der er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater eller associerede lande. Mindst tre af disse støtteberettigede retlige enheder, som er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater eller associerede lande, bør under hele perioden, hvor tiltaget udføres, ikke direkte eller indirekte kontrolleres af den samme retlige enhed, og de bør ikke kontrollere hinanden. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som værende muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. Under hensyntagen til de særlige forhold ved disruptive forsvarsteknologier såvel som ved undersøgelser kunne tiltagene udføres af en enkelt retlig enhed. Med henblik på at sætte skub i samarbejdet mellem medlemsstaterne bør det også være muligt for fonden at støtte fælles prækommercielle udbud.

(14)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (6) er enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande eller territorier, berettigede til finansiering under overholdelse af fondens regler og mål og af eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilken det pågældende oversøiske land eller territorium er forbundet.

(15)

Da fonden har til formål at øge Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør kun de retlige enheder, der er hjemmehørende i Unionen eller i associerede lande, og som ikke kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller af enheder i ikkeassocierede tredjelande, i princippet være berettiget til støtte. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som værende muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør den infrastruktur, de faciliteter, de aktiver og de ressourcer, der tilhører modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, der støttes af fonden, endvidere befinde sig på en medlemsstats eller et associeret lands område under hele et tiltags varighed, og de modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, bør have deres ledelsesstrukturer i Unionen eller i et associeret land. En retlig enhed, der er hjemmehørende i et ikkeassocieret tredjeland, eller en retlig enhed, der er hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land, men som har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland, bør derfor ikke være berettiget til at være modtager eller være involveret i et tiltag som underleverandør. For at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør disse kriterier for støtteberettigelse også gælde for finansiering, der ydes gennem udbud, uanset artikel 176 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (7) (»finansforordningen«).

(16)

Under visse omstændigheder bør det være muligt at fravige princippet om, at modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, der støttes af fonden, ikke kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller enheder fra ikkeassocierede tredjelande. I den forbindelse bør retlige enheder, der er hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land, og som er kontrolleret af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, være berettigede til at være modtagere eller underleverandører, der er involveret i et tiltag, forudsat at der er opfyldt strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser. Sådanne retlige enheders deltagelse bør ikke stride mod fondens mål. Ansøgere bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes i tiltaget. Medlemsstaternes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerhed bør også tages i betragtning i denne forbindelse.

(17)

Inden for rammerne af Unionens restriktive foranstaltninger, der vedtages på grundlag af artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 215, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), må ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller til fordel for de udpegede juridiske personer, enheder eller organer. Sådanne udpegede enheder og enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, kan derfor ikke modtage støtte fra fonden.

(18)

EU-finansiering bør tildeles efter konkurrenceprægede indkaldelser af forslag, der udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med finansforordningen. I visse behørigt begrundede og ekstraordinære tilfælde bør det også være muligt at tildele EU-finansiering uden en indkaldelse af forslag i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra e). Da tildelingen af finansiering i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra e), udgør en fravigelse fra den generelle regel om, at finansiering skal tildeles efter konkurrenceprægede indkaldelser af forslag, bør sådanne særlige tilfælde fortolkes strengt. Hvis et tilskud skal kunne tildeles uden en indkaldelse af forslag, bør graden, hvormed det foreslåede tiltag svarer til fondens mål for så vidt angår grænseoverskridende industrielt samarbejde og konkurrence i hele forsyningskæden, i den forbindelse vurderes af Kommissionen med bistand fra et udvalg af medlemsstater (»udvalget«).

(19)

Hvis et konsortium ønsker at deltage i et støtteberettiget tiltag, og Unionens støtte ydes som et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator. Koordinatoren bør være hovedkontaktpunktet med henblik på konsortiets forbindelser med Kommissionen.

(20)

Såfremt et tiltag, som støttes af fonden, forvaltes af en projektleder, der udnævnes af medlemsstater eller associerede lande, bør Kommissionen rådføre sig med projektlederen om fremskridt, der er gjort med tiltaget, før der foretages udbetaling til modtagerne, så projektlederen kan sikre, at tidsfristerne overholdes af modtagerne. Projektlederen bør forelægge Kommissionen bemærkninger om fremskridt, der er gjort med tiltaget, således at Kommissionen kan fastslå, hvorvidt betingelserne for at foretage udbetaling er blevet opfyldt.

(21)

Fonden bør gennemføres under direkte forvaltning for at gøre gennemførelsen så virkningsfuld og effektiv som muligt og sikre fuld overensstemmelse med andre EU-initiativer. Kommissionen bør derfor vedblive med at være ansvarlig for udvælgelses- og tildelingsprocedurerne, herunder med hensyn til etisk gennemgang og vurdering. I begrundede tilfælde bør Kommissionen dog kunne overdrage budgetgennemførelsesopgaver i forbindelse med særlige tiltag, som støttes af fonden, til organer som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), f.eks. når en projektleder er blevet udpeget af medlemsstater, der samfinansierer et tiltag, forudsat at finansforordningens krav er opfyldt. En sådan overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver vil kunne bidrage til at strømline forvaltningen af samfinansierede tiltag og sikre gnidningsløs samordning mellem finansieringsaftalen og den kontrakt, der er undertegnet af konsortiet og projektlederen, der er udpeget af de medlemsstater, der samfinansierer tiltaget.

(22)

For at sikre, at de finansierede udviklingstiltag er finansielt levedygtige, er det nødvendigt, at ansøgerne dokumenterer, at omkostninger ved tiltaget, der ikke dækkes af EU-finansiering, er omfattet af andre former for finansiering.

(23)

Forskellige typer finansielle ordninger bør være til rådighed for medlemsstaternes fælles udvikling og erhvervelse af forsvarskapacitet. Kommissionen kunne sørge for forskellige ordninger, som medlemsstater frivilligt kunne anvende til at tackle udfordringerne i forbindelse med samarbejdsbaseret udvikling og udbud ud fra et finansieringsperspektiv. Anvendelsen af sådanne finansielle ordninger vil yderligere kunne fremme iværksættelsen af samarbejdsbaserede og grænseoverskridende forsvarsprojekter og give en mere effektiv anvendelse af forsvarets midler, herunder projekter, der støttes af fonden.

(24)

De helt særlige forhold, der gør sig gældende inden for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne og associerede lande, der også kontrollerer alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, gør, at forsvarssektoren ikke følger de sædvanlige regler og forretningsmodeller, som gælder for mere traditionelle markeder. Industrien kan derfor ikke foretage væsentlige selvfinansierede forsvarsrelaterede FoU-projekter, og medlemsstaterne og de associerede lande finansierer ofte fuldt ud alle FoU-omkostninger. For at nå fondens mål, navnlig at tilskynde til samarbejde mellem retlige enheder fra forskellige medlemsstater og associerede lande, og under hensyntagen til de særlige forhold i forsvarssektoren, bør et beløb op til de samlede støtteberettigede omkostninger være dækket for tiltag, der finder sted forud for prototypefasen.

(25)

Prototypefasen er en afgørende fase, hvor medlemsstater eller associerede lande normalt beslutter sig for deres konsoliderede investering og indleder processen for erhvervelse af deres fremtidige forsvarsprodukter eller -teknologier. Dette er grunden til, at medlemsstater og associerede lande på dette bestemte tidspunkt indgår aftale om de nødvendige forpligtelser, herunder omkostningsdeling og ejendomsret til projektet. For at give deres forpligtelse troværdighed bør støtte fra fonden i normale tilfælde ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger.

(26)

For tiltag, der rækker ud over prototypefasen, bør der kunne gives finansiering på op til 80 %. Sådanne tiltag, som er tættere på den endelige produkt- og teknologiudformning, kan stadig indebære betydelige omkostninger.

(27)

De interesserede parter i forsvarssektoren står over for særlige indirekte omkostninger, såsom omkostninger i forbindelse med sikkerhed. Desuden arbejder de interesserede parter på et specifikt marked, hvor de — i mangel af efterspørgsel på aftagersiden — ikke kan få dækket deres omkostninger til FoU på samme måde som i den civile sektor. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade en fast takst på 25 % af tiltagets samlede direkte støtteberettigede omkostninger samt muligheden for at opkræve indirekte støtteberettigede omkostninger bestemt i overensstemmelse med modtagernes sædvanlige praksis for omkostningsberegning, hvis denne praksis accepteres af deres nationale myndigheder for sammenlignelige aktiviteter på forsvarsområdet, og hvis de er blevet meddelt Kommissionen af modtageren.

(28)

Tiltag omfattende deltagelse af grænseoverskridende SMV'er og midcapselskaber støtter åbning af forsyningskæder og bidrager til at nå fondens mål. Sådanne tiltag bør derfor være berettiget til en forhøjet finansieringssats, som gavner alle deltagende retlige enheder.

(29)

For at sikre at de finansierede tiltag bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne har til hensigt i fællesskab at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien, navnlig gennem fælles grænseoverskridende udbud, hvor medlemsstaterne i fællesskab tilrettelægger deres udbudsprocedurer, især gennem en indkøbscentral.

(30)

For at sikre at de tiltag, der støttes af fonden, bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør de være markedsorienterede, efterspørgselsstyrede og kommercielt levedygtige på mellemlang til lang sigt. Kriterierne for udviklingstiltags støtteberettigelse bør derfor tage den omstændighed i betragtning, at medlemsstaterne har til hensigt, herunder gennem et aftalememorandum eller en hensigtserklæring, at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien på en koordineret måde. Tildelingskriterierne for udviklingstiltag bør derudover tage i betragtning, at medlemsstaterne har påtaget sig politisk eller retligt i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige produkt eller den endelige forsvarsteknologi på en koordineret måde.

(31)

Fremme af innovation og teknologisk udvikling i Unionens forsvarsindustri bør foregå på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør bidrag fra tiltag til sådanne interesser og til forsvarsmæssige forsknings- og kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne i fællesskab har aftalt, tjene som tildelingskriterium.

(32)

Støtteberettigede tiltag, der er udviklet i forbindelse med PESCO-projekter inden for Unionens institutionelle rammer, bør sikre et styrket samarbejde mellem retlige enheder i de forskellige medlemsstater og bør dermed bidrage direkte til fondens mål. Hvis de udvælges, bør sådanne tiltag derfor være berettigede til en forhøjet finansieringssats.

(33)

Kommissionen vil tage hensyn til andre aktiviteter finansieret under Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (8) — med henblik på at undgå unødvendig overlapning og sikre gensidig inspiration og synergier mellem forskning på civil- og forsvarsområdet.

(34)

Cybersikkerhed og cyberforsvar bliver stadigt mere vigtige udfordringer, og Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik anerkendte behovet for at skabe synergier mellem cyberforsvarstiltag inden for denne forordnings anvendelsesområde og EU-initiativer inden for cybersikkerhed, såsom dem, der er omhandlet i Kommissionens fælles meddelelse af 13. september 2017 med titlen »Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU«. Navnlig bør de interesserede parter søge at opnå synergier mellem cybersikkerhedens civile og forsvarsrelaterede dimensioner med henblik på at øge cyberrobustheden.

(35)

Der bør sikres en integreret tilgang ved at samle de foranstaltninger, der er omfattet af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR), som Kommissionen har iværksat i overensstemmelse med finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra b), og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 (9), samt ved at harmonisere betingelserne for deltagelse. En sådan integreret tilgang bør skabe mere sammenhængende instrumenter og øge fondens innovative, samarbejdsorienterede og økonomiske virkning og samtidig undgå unødvendig overlapning og fragmentering. Den ville også sikre, at fonden bidrager til en bedre udnyttelse af forsvarsforskningsresultaterne og dermed dækker hullet mellem forsknings- og udviklingsfaserne under hensyntagen til de særlige forhold inden for forsvarssektoren og fremmer alle former for innovation, herunder disruptive forsvarsteknologier. Desuden kan der i relevante tilfælde forventes positive afsmittende virkninger på det civile område.

(36)

Hvor det er relevant på baggrund af de særlige forhold ved tiltaget, bør fondens mål også søges gennemført ved brug af finansieringsinstrumenter og budgetgarantier under InvestEU-fonden, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (10).

(37)

Støtte fra fonden bør anvendes til at rette op på markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en proportional måde, og tiltag bør hverken overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Tiltag bør have en tydelig merværdi for Unionen.

(38)

Formerne for EU-finansiering og gennemførelsesmetoderne for fonden vælges ud fra deres evne til nå de specifikke mål med tiltagene og levere resultater, idet der tages hensyn til navnlig kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Ved dette valg bør anvendelsen af faste beløb, finansiering efter fast takst og enhedsomkostninger samt ikkeomkostningsbetinget finansiering som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, overvejes.

(39)

Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med fondens mål og under hensyntagen til de første erfaringer med EDIDP og PADR. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne bistås af udvalget. Kommissionen bør bestræbe sig på at finde de løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget. I den forbindelse bør udvalget kunne mødes i en sammensætning af nationale eksperter på forsvars- og sikkerhedsområdet for at yde specifik bistand til Kommissionen, herunder rådgivning med hensyn til beskyttelsen af klassificerede informationer inden for rammerne af tiltagene. Det er op til medlemsstaterne at udpege deres respektive repræsentanter i nævnte udvalg. Udvalgets medlemmer bør gives tidlig og reel mulighed for at gennemgå udkast til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter.

(40)

Kategorierne fastsat i arbejdsprogrammerne bør, hvor det er relevant, indeholde funktionelle krav med henblik på at præcisere over for industrien, hvilke funktioner og opgaver der skal udføres af de kapaciteter, der skal udvikles. Sådanne krav bør klart angive de forventede resultater, men bør ikke være rettet mod specifikke løsninger eller specifikke retlige enheder og bør ikke forhindre konkurrence med hensyn til indkaldelser af forslag.

(41)

Ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne bør Kommissionen også gennem passende høringer af udvalget sikre, at de foreslåede forskningstiltag eller udviklingstiltag ikke medfører unødvendig overlapning. I denne forbindelse kan Kommissionen foretage en forudgående vurdering af eventuelle tilfælde af overlappende eksisterende kapaciteter eller allerede finansierede forsknings- eller udviklingsprojekter i Unionen.

(42)

Kommissionen bør sikre sammenhængen i arbejdsprogrammerne igennem hele forsvarsprodukternes og -teknologiernes industrielle livscyklus.

(43)

Arbejdsprogrammerne bør også sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser tiltag, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.

(44)

For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise i forsvarssektoren bør det have observatørstatus i udvalget. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende på forsvarsområdet, bør Tjenesten for EU's Optræden Udadtil også bistå udvalget.

(45)

Med henblik på at sikre denne forordnings effektivitet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre bilaget til denne forordning for så vidt angår indikatorerne, hvor dette anses for nødvendigt, samt at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsmekanisme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammer samt tildelingen af finansiering til udvalgte forsknings- og udviklingstiltag. Navnlig i forbindelse med udførelsen af forsknings- og udviklingstiltag bør de særlige forhold i forsvarssektoren, navnlig medlemsstaternes ansvar, associerede landes ansvar, eller begge dele, for planlægnings- og salgsprocessen, tages i betragtning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(47)

Kommissionen bør oprette en liste over uafhængige eksperter. Disse uafhængige eksperters sikkerhedsoplysninger bør godkendes af de relevante medlemsstater. Denne liste bør ikke offentliggøres. De uafhængige eksperter bør udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden under hensyntagen til de opgaver, som de skal tildeles. Kommissionen bør, når den udpeger uafhængige eksperter, så vidt muligt træffe passende foranstaltninger for at forsøge at opnå en afbalanceret sammensætning af de uafhængige ekspertgrupper og evalueringspaneler for så vidt angår forskellige færdigheder, forskellig erfaring og viden, geografisk spredning og kønsdiversitet, idet den tager hensyn til situationen på det pågældende tiltags område. En passende rotation af de uafhængige eksperter og en passende balance mellem den private og den offentlige sektor bør også tilstræbes.

(48)

Uafhængige eksperter bør ikke vurdere, rådgive om eller bistå vedrørende anliggender, i forhold til hvilke de har en interessekonflikt, navnlig hvad angår deres stilling på evalueringstidspunktet. De bør navnlig ikke have en stilling, hvor de kan bruge de modtagne oplysninger til skade for det konsortium, som de evaluerer.

(49)

Efter at have evalueret de modtagne forslag med hjælp fra uafhængige eksperter, bør Kommissionen udvælge de tiltag, der skal modtage finansiel støtte fra fonden. Medlemsstaterne bør underrettes om resultaterne af evalueringen med den prioriterede liste over udvalgte tiltag og om fremskridt med de finansierede tiltag.

(50)

Når ansøgere foreslår nye forsvarsprodukter eller -teknologier eller opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier, bør de forpligte sig til at overholde etiske principper, såsom dem, der vedrører velfærd for mennesker og beskyttelse af det menneskelige genom, som er afspejlet også i den relevante EU-ret, nationale ret og folkeret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og, hvor det er relevant, protokollerne dertil. Kommissionen bør undersøge forslagene systematisk med henblik på at identificere dem, der rejser alvorlige etiske spørgsmål. Hvor det er relevant, bør sådanne forslag gøres til genstand for en etisk vurdering.

(51)

For at støtte et åbent indre marked bør der opfordres til grænseoverskridende deltagelse af SMV'er og midcapselskaber som medlemmer af konsortier, underleverandører eller andre retlige enheder i forsyningskæden.

(52)

Kommissionen bør tilstræbe at opretholde en dialog med medlemsstaterne og industrien for at sikre en vellykket gennemførelse af fonden. Som medlovgiver og en central interesseret part bør Europa-Parlamentet også inddrages i denne henseende.

(53)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for fonden, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (13) (interinstitutionel aftale af 16. december 2020), for Europa-Parlamentet og for Rådet under den årlige budgetprocedure. Kommissionen bør sikre, at administrative procedurer er så enkle som muligt og påfører et minimalt omfang af yderligere udgifter.

(54)

Finansforordningen finder anvendelse på fonden, medmindre andet er angivet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand.

(55)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og af Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(56)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (14) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (15), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (16) og (EU) 2017/1939 (17) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (18). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(57)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (19), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at de pågældende tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(58)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør fonden evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af fondens virkninger i praksis. Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering senest fire år efter begyndelsen af gennemførelsesperioden for fonden, herunder med henblik på at fremsætte forslag til relevante ændringer af denne forordning. Kommissionen bør også foretage en endelig evaluering ved udgangen af gennemførelsesperioden for fonden med det formål at undersøge de finansielle aktiviteter for så vidt angår resultaterne af deres finansielle gennemførelse og, så vidt som det er muligt på dette tidspunkt, resultaterne af gennemførelsen og virkningerne af fonden. I denne forbindelse bør den endelige evaluering også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. Den endelige rapport bør også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers grænseoverskridende deltagelse i projekter, der støttes af fonden, samt SMV'ers og midcapselskabers deltagelse i den globale værdikæde og bidraget fra fonden til at afhjælpe de mangler, der er konstateret i CDP, og bør indeholde oplysninger om modtagernes oprindelseslande, antallet af medlemsstater og associerede lande, der har deltaget i individuelle tiltag, og fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen kan også foreslå ændringer til denne forordning for at reagere på en eventuel udvikling i løbet af fondens gennemførelse.

(59)

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af fonden og bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om de fremskridt, der er gjort, herunder hvordan de identificerede og indhøstede erfaringer fra EDIDP og PADR tages i betragtning i gennemførelsen af fonden. Kommissionen bør til dette formål etablere de nødvendige overvågningsordninger. Rapporten bør ikke indeholde følsomme informationer.

(60)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, som er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (20), og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bidrager fonden til at integrere klimatiltag i EU-politikker og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Relevante tiltag vil blive fastlagt under forberedelsen og gennemførelsen af fonden og revurderes som led i den foreløbige evaluering heraf.

(61)

For at afspejle betydningen af at håndtere det dramatiske tab af biodiversitet bidrager denne forordning til at integrere biodiversitetstiltag i EU-politikker og til at opfylde den overordnede ambition om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % deraf i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020.

(62)

Da fonden kun bør støtte forsknings- og udviklingsfaserne for forsvarsprodukter og -teknologier, bør Unionen i princippet ikke have ejendomsret til eller intellektuelle ejendomsrettigheder over de forsvarsprodukter eller -teknologier, der følger af de støttede tiltag, medmindre EU-støtten ydes gennem offentlige udbud. For forskningstiltag bør interesserede medlemsstater og associerede lande dog kunne anvende resultaterne af de finansierede tiltag med henblik på at kunne deltage i opfølgende udviklingssamarbejde.

(63)

Unionens støtte bør ikke berøre overførslen af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen i overensstemmelse med direktiv 2009/43/EF eller eksporten af produkter, udstyr eller teknologier. Medlemsstaternes eksport af militært udstyr og teknologier reguleres af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (21).

(64)

Anvendelsen af følsomme baggrundsinformationer, herunder data, knowhow eller oplysninger, der er frembragt før eller uden for fondens drift, eller uautoriserede personers adgang til resultater, der frembringes i forbindelse med tiltag, som støttes af fonden, kunne skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af følsomme informationer bør derfor være omfattet af relevant EU-ret og national ret.

(65)

For at sikre sikkerhed af klassificerede informationer på det krævede niveau bør minimumsstandarderne for industrisikkerhed overholdes ved undertegnelse af klassificerede finansieringsaftaler. Kommissionen skal med henblik herpå og i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (22) formidle programsikkerhedsinstruktionerne, herunder vejledningen om sikkerhedsklassificeringer, til de uafhængige eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne.

(66)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(67)

Kommissionen bør forvalte fonden under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, navnlig kravene i forbindelse med følsomme informationer, herunder klassificerede informationer.

(68)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af FFR 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(69)

Forordning (EU) 2018/1092 bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

FÆLLES BESTEMMELSER OM FORSKNING OG UDVIKLING

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Forsvarsfond (»fonden«) som anført i artikel 1, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/695 for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. Fondens varighed er tilpasset varigheden af FFR 2021-2027.

I denne forordning fastsættes fondens mål, dens budget for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027, de forskellige former for EU-finansiering og reglerne for ydelsen af denne finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»retlig enhed«: en efter EU-retten, national ret eller folkeretten oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og evne til at handle i eget navn, udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

2)

»ansøger«: en retlig enhed, der indgiver en ansøgning om støtte fra fonden efter en indkaldelse af forslag eller i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra e)

3)

»modtager«: en retlig enhed, hvormed der er undertegnet en finansieringsaftale, eller hvortil der er givet meddelelse om en afgørelse om finansiering

4)

»konsortium«: en samarbejdende gruppering af ansøgere eller modtagere, der er genstand for en aftale, og som er dannet med henblik på at udføre et tiltag under fonden

5)

»koordinator«: en retlig enhed, der er medlem af et konsortium, og som er udpeget af alle medlemmerne af konsortiet til at være hovedkontaktpunktet med henblik på konsortiets forbindelser med Kommissionen

6)

»kontrol«: mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder

7)

»ledelsesstruktur«: et organ i en retlig enhed, der er udpeget i overensstemmelse med national ret, og i givet fald rapporterer til den administrerende direktør, og som har beføjelse til at fastlægge den retlige enheds strategi, mål og generelle kurs og fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning

8)

»systemprototype«: en model af et produkt eller en teknologi, der kan fungere i et operationelt miljø

9)

»kvalificering«: hele processen med at påvise, at designet af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi opfylder de specificerede krav, og som giver objektiv dokumentation, der påviser, at særlige krav til design er opfyldt

10)

»certificering«: den proces, hvorved en national myndighed attesterer, at et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser

11)

»forskningstiltag«: et tiltag, der hovedsagelig består af forskningsaktiviteter, navnlig anvendt forskning og, hvor det er nødvendigt, grundforskning, med det formål at erhverve ny viden og med fokus udelukkende på forsvarsmæssige anvendelsesformål

12)

»udviklingstiltag«: et tiltag, der består af forsvarsorienterede aktiviteter, hovedsageligt i udviklingsfasen, omfattende nye forsvarsprodukter eller -teknologier eller opgradering af eksisterende forsvarsprodukter eller -teknologier, undtagen produktion eller brug af våben

13)

»disruptiv forsvarsteknologi«: en forbedret eller helt ny teknologi, der forårsager radikale ændringer, herunder et paradigmeskifte i begrebet og gennemførelsen af forsvarsanliggender, såsom ved at erstatte eksisterende forsvarsteknologier eller gøre dem overflødige

14)

»små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (23)

15)

»midcapselskab«: en virksomhed, som ikke er en SMV, og som højest har beskæftiget 3 000 personer, idet antallet af beskæftigede beregnes i overensstemmelse med artikel 3-6 i bilaget til henstilling 2003/361/EF

16)

»blandingsoperation«: et tiltag, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for en blandingsfacilitet eller platform som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte, der ikke skal tilbagebetales, eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet med støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

17)

»prækommercielle udbud«: udbud af forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor der er en klar adskillelse mellem udbudte forsknings- og udviklingstjenester og indførslen af slutprodukter i kommerciel målestok

18)

»projektleder«: en ordregivende myndighed, der er hjemmehørende i en medlemsstat eller et associeret land, der af en medlemsstat eller et associeret land, eller af en gruppe af medlemsstater eller associerede lande er udpeget til løbende eller på ad hoc-basis at forvalte multinationale forsvarsprojekter

19)

»resultater«: enhver materiel eller immateriel virkning af et givent tiltag såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller art, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

20)

»forgrundsviden«: data, knowhow eller oplysninger, der er fremkommet som led i fondens drift, uanset form eller natur

21)

»klassificerede informationer«: informationer eller materiale i en hvilken som helst form, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Unionens eller én eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad, og som er forsynet med en EU-klassifikationsmærkning eller en tilsvarende klassifikationsmærkning, som fastsat i aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (24)

22)

»følsomme informationer«: informationer og data, herunder klassificerede informationer, der skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller videregivelse som følge af forpligtelser, der er fastsat i EU-retten eller national ret, eller for at beskytte en fysisk eller juridisk persons ret til privatlivets fred eller sikkerhed

23)

»særrapport«: et specifikt resultat af et forskningstiltag, der sammenfatter dets resultater, giver omfattende oplysninger om de grundlæggende principper, mål, resultater, grundlæggende egenskaber, udførte test, potentielle fordele, potentielle forsvarsmæssige anvendelsesformål og den forventede udnyttelse af forskningen hen imod udvikling, herunder oplysninger om ejendomsret til intellektuelle ejendomsrettigheder, men som ikke kræver inddragelse af oplysninger om intellektuelle ejendomsrettigheder

24)

»enhed i et ikkeassocieret tredjeland«: en retlig enhed, der er hjemmehørende i et ikkeassocieret tredjeland, eller en retlig enhed hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land, der har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland.

Artikel 3

Mål

1.   Fondens overordnede mål er at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten inden for den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) i hele Unionen, hvilket bidrager til Unionens strategiske autonomi og handlefrihed, ved at støtte samarbejdstiltag og grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder i hele Unionen, navnlig SMV'er og midcapselskaber, samt ved at styrke og forbedre smidigheden i både forsynings- og forsvarsværdikæder på forsvarsområdet, udvide det grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder og fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale forbundet med innovation, forskning og teknologisk udvikling i alle led af den industrielle livscyklus for forsvarsprodukter og -teknologier.

2.   Fonden skal have følgende specifikke mål:

a)

at støtte samarbejdsbaseret forskning, der i væsentlig grad vil kunne fremme opfyldelsen af fremtidige kapaciteter i hele Unionen, og som sigter mod at maksimere innovation og indføre nye produkter og teknologier, herunder disruptive forsvarsteknologier, og sigter mod den mest effektive anvendelse af midler til forsvarsforskning i Unionen

b)

at støtte samarbejdsbaseret udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier og derved bidrage til mere effektiv anvendelse af forsvarets midler i Unionen, opnå større stordriftsfordele, mindske risikoen for unødvendig overlapning og dermed fremme udbredelse på markedet af europæiske forsvarsprodukter og -teknologier og mindske fragmenteringen af forsvarsprodukter og -teknologier i hele Unionen, hvilket i sidste ende vil føre til øget standardisering af forsvarssystemer og en større interoperabilitet mellem medlemsstaternes kapaciteter.

Sådant samarbejde skal ske i overensstemmelse med de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, der i fællesskab aftales af medlemsstaterne inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og navnlig i forbindelse med CDP.

I den forbindelse kan regionale og internationale prioriteter, når de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastlagt i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og under hensyntagen til behovet for at undgå unødvendig overlapning, også tages i betragtning, hvor det er relevant, hvor de ikke udelukker nogen medlemsstats eller noget associeret lands mulighed for deltagelse.

Artikel 4

Budget

1.   I overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2021/695 udgør finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 20277 953 000 000 EUR i løbende priser.

2.   Fordelingen af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

a)

2 651 000 000 EUR til forskningstiltag

b)

5 302 000 000 EUR til udviklingstiltag.

For at reagere på uforudsete situationer eller på nye udviklingstendenser og behov kan Kommissionen maksimalt omfordele 20 % af de beløb, der tildeles forsknings- eller udviklingstiltag.

3.   Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand med henblik på gennemførelse af fonden, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder udformning, oprettelse, drift og vedligeholdelse af IT-virksomhedssystemer.

4.   Mindst 4 % og op til 8 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 1, skal tildeles indkaldelser af forslag eller tildeling af finansiering til støtte af disruptive forsvarsteknologier.

Artikel 5

Associerede lande

Fonden er åben for deltagelse af medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af EØS, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (associerede lande).

Artikel 6

Støtte til disruptive forsvarsteknologier

1.   Kommissionen tildeler ved hjælp af gennemførelsesretsakter finansiering efter åbne og offentlige høringer om disruptive forsvarsteknologier på de interventionsområder, der er fastlagt i arbejdsprogrammerne omhandlet i artikel 24. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

2.   Arbejdsprogrammerne fastsætter de mest passende former for finansiering til disruptive forsvarsteknologier.

Artikel 7

Etik

1.   Tiltag, der udføres under fonden, skal overholde relevant EU-ret, national ret og folkeret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Disse tiltag skal desuden overholde de etiske principper, der også afspejles i relevant EU-ret, national ret og folkeret.

2.   Inden undertegnelsen af en finansieringsaftale gennemgår Kommissionen forslagene på grundlag af en etisk selvevaluering udarbejdet af konsortiet med henblik på at identificere de forslag, som rejser alvorlige etiske spørgsmål, herunder med hensyn til betingelserne under hvilke aktiviteterne skal udføres. Hvor det er relevant, gøres sådanne forslag til genstand for en etisk vurdering.

Etisk gennemgang og vurdering skal foretages af Kommissionen med støtte fra uafhængige eksperter, der udnævnes i overensstemmelse med artikel 26. Disse uafhængige eksperter skal have forskellige baggrunde, navnlig anerkendt erfaring inden for forsvarsetik, og skal være statsborgere fra et så bredt udvalg af medlemsstater som muligt.

Betingelserne under hvilke aktiviteter, der rejser etisk følsomme spørgsmål, skal udføres, specificeres i finansieringsaftalen.

Kommissionen sikrer, at de etiske procedurer er så gennemsigtige som muligt og inkluderer dem i sin foreløbige evalueringsrapport i overensstemmelse med artikel 29.

3.   Retlige enheder, som deltager i tiltaget, indhenter alle relevante godkendelser eller andre dokumenter, der kræves af nationale eller lokale etiske råd og andre organer såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de relevante aktiviteter påbegyndes. Disse godkendelser og andre dokumenter opbevares og fremlægges for Kommissionen efter anmodning.

4.   Forslag, der ikke anses som etisk forsvarlige, afvises.

Artikel 8

EU-finansieringens gennemførelse og former

1.   Fonden gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 kan særlige tiltag i begrundede tilfælde udføres ved indirekte forvaltning af organer som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c). Dette må ikke omfatte udvælgelses- og tildelingsproceduren, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 11.

3.   Fonden kan yde finansiering i overensstemmelse med finansforordningen gennem tilskud, priser og udbud, og hvor det er hensigtsmæssigt i betragtning af tiltagets særlige karakter, finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

4.   Blandingsoperationer udføres i overensstemmelse med finansforordningens afsnit X og forordning (EU) 2021/523.

5.   Finansielle instrumenter rettes nøje og udelukkende mod støttemodtagere.

Artikel 9

Støtteberettigede retlige enheder

1.   Modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, skal være hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land.

2.   Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, der tilhører modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, som anvendes med henblik på et tiltag, der støttes af fonden, skal befinde sig på en medlemsstats eller et associeret lands område under hele et tiltags varighed, og deres ledelsesstrukturer skal være hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land.

3.   Med henblik på et tiltag, der støttes af programmet, må de modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, ikke være underlagt kontrol fra et ikkeassocieret tredjeland eller fra en enhed i et ikkeassocieret tredjeland.

4.   Uanset stk. 3 er en retlig enhed, der er hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller af en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, kun berettiget til at være modtager eller underleverandør, der er involveret i et tiltag, hvis garantier godkendt af den medlemsstat, hvor den pågældende enhed er hjemmehørende, i overensstemmelse med dens nationale procedurer stilles til rådighed for Kommissionen. Disse garantier kan angå det forhold, at den retlige enheds ledelsesstruktur er hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land. Hvis den medlemsstat eller det associerede land, hvor den retlige enhed er hjemmehørende, anser det hensigtsmæssigt, kan disse garantier også angå særlige statslige rettigheder i forbindelse med kontrollen over den retlige enhed.

Garantierne skal give sikkerhed for, at en sådan retlig enheds involvering i et tiltag ikke vil være i strid med Unionens eller dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU eller med målene fastsat i denne forordnings artikel 3. Garantierne skal også overholde denne forordnings artikel 20 og 23. Garantierne skal navnlig dokumentere, at der med henblik på et tiltag er indført foranstaltninger for at sikre,

a)

at kontrol over den retlige enhed ikke udøves på en måde, som begrænser eller indskrænker dens evne til at udføre tiltaget eller levere resultater, som pålægger begrænsninger vedrørende dens infrastruktur, faciliteter, aktiver, ressourcer, intellektuelle ejendomsret eller knowhow, der er nødvendige med henblik på tiltaget, eller som undergraver dens kapaciteter og standarder, der er nødvendige for at udføre tiltaget

b)

at adgang for et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland til følsomme informationer vedrørende tiltaget forhindres, og at de ansatte eller andre personer, der er involveret i tiltaget, har national sikkerhedsgodkendelse, der er udstedt af en medlemsstat eller et associeret land, hvor dette er relevant

c)

at ejerskab af den intellektuelle ejendom, der hidrører fra tiltaget, og resultaterne af tiltaget forbliver hos modtageren under tiltaget og efter dets afslutning, ikke kontrolleres eller begrænses af et ikkeassocieret tredjeland eller af en enhed i et ikkeassocieret tredjeland og hverken eksporteres ud af Unionen eller ud af associerede lande eller er tilgængelige fra uden for Unionen eller uden for associerede lande uden godkendelse fra den medlemsstat eller det associerede land, hvor den retlige enhed er hjemmehørende, og i overensstemmelse med målene fastsat i artikel 3.

Hvis det anses for hensigtsmæssigt af den medlemsstat eller af det associerede land, hvor den retlige enhed er hjemmehørende, kan der gives yderligere garantier.

Kommissionen underretter det i artikel 34 omhandlede udvalg om enhver retlig enhed, der anses for støtteberettiget i henhold til dette stykke.

5.   Hvis der ikke umiddelbart findes konkurrencedygtige alternativer i Unionen eller i et associeret land, kan de modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, anvende deres aktiver, infrastruktur, faciliteter og ressourcer, der befinder sig på eller opbevares uden for medlemsstaternes eller de associerede landes område, forudsat at en sådan anvendelse ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser, er i overensstemmelse med målene fastsat i artikel 3 og overholder artikel 20 og 23.

Omkostninger forbundet med disse aktiviteter er ikke berettigede til støtte fra fonden.

6.   Ved udførelsen af et støtteberettiget tiltag kan modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, også samarbejde med retlige enheder, der er hjemmehørende uden for medlemsstaternes eller associerede landes område eller kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller af en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, herunder ved at anvende sådanne retlige enheders aktiver, infrastruktur, faciliteter og ressourcer, forudsat at dette ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser. Et sådant samarbejde skal være i overensstemmelse med målene fastsat i artikel 3 og overholde artikel 20 og 23.

Et ikkeassocieret tredjeland eller en anden enhed i et ikkeassocieret tredjeland må ikke have uautoriseret adgang til klassificerede informationer vedrørende udførelsen af tiltaget, og potentielle negative indvirkninger for forsyningssikkerheden af input, der har kritisk betydning for tiltaget, skal undgås.

Omkostningerne forbundet med disse aktiviteter er ikke berettigede til støtte fra fonden.

7.   Ansøgere fremlægger alle de relevante oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af kriterierne for støtteberettigelse. I tilfælde af at der under udførelsen af et tiltag sker en ændring, der kunne rejse tvivl om opfyldelsen af kriterierne for støtteberettigelse, underretter den relevante retlige enhed Kommissionen, der vurderer, om disse kriterier for støtteberettigelse fortsat er opfyldt, og håndterer denne ændrings potentielle indvirkning på finansieringen af tiltaget.

8.   Med henblik på denne artikel forstås ved »underleverandører, der er involveret i et tiltag«, underleverandører med et direkte kontraktforhold til en modtager, andre underleverandører, til hvem mindst 10 % af tiltagets samlede støtteberettigede omkostninger er tildelt, samt underleverandører, der kan have brug for adgang til klassificerede informationer for at udføre tiltaget. Underleverandører, der er involveret i et tiltag, er ikke medlemmer af konsortiet.

Artikel 10

Støtteberettigede tiltag

1.   Kun tiltag, der gennemfører de i artikel 3 fastsatte mål, er støtteberettigede.

2.   Fonden yder støtte til tiltag, der dækker nye forsvarsprodukter og -teknologier og opgraderingen af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier, forudsat at anvendelse af allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at udføre opgraderingstiltaget, ikke begrænses af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, hverken direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder, på en sådan måde, at tiltaget ikke kan udføres.

3.   Et støtteberettiget tiltag skal vedrøre én eller flere af følgende aktiviteter:

a)

aktiviteter, der sigter mod at skabe, styrke og forbedre viden, produkter og teknologier, herunder disruptive forsvarsteknologier, som kan tilvejebringe betydelige virkninger på forsvarsområdet

b)

aktiviteter, der har til formål at øge interoperabilitet og modstandsdygtighed, herunder sikker produktion og udveksling af data, at forvalte kritiske forsvarsteknologier, at øge forsyningssikkerheden og at muliggøre effektiv udnyttelse af resultaterne for forsvarsprodukter og -teknologier

c)

undersøgelser såsom gennemførlighedsundersøgelser af nye eller opgraderede produkter, teknologier, processer, tjenesteydelser og løsninger

d)

designet af et forsvarsprodukt eller en materiel eller immateriel forsvarskomponent eller -teknologi samt fastsættelsen af tekniske specifikationer, som et sådant design bygger på, herunder enhver delprøvning med henblik på risikominimering i et industrielt eller repræsentativt miljø

e)

udvikling af en systemprototype af et forsvarsprodukt eller en materiel eller immateriel forsvarskomponent eller -teknologi

f)

prøvning af et forsvarsprodukt eller en materiel eller immateriel forsvarskomponent eller -teknologi

g)

kvalificering af et forsvarsprodukt eller en materiel eller immateriel forsvarskomponent eller -teknologi

h)

certificering af et forsvarsprodukt eller en materiel eller immateriel forsvarskomponent eller -teknologi

i)

udvikling af teknologier eller aktiver, der øger effektiviteten gennem forsvarsprodukternes og -teknologiernes livscyklus

4.   Tiltaget udføres af retlige enheder, der samarbejder inden for et konsortium med mindst tre støtteberettigede retlige enheder, som er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater eller associerede lande. Kontrollen af mindst tre af disse støtteberettigede retlige enheder, som er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte under hele perioden, hvor tiltaget udføres, varetages af den samme retlige enhed, og de må ikke kontrollere hinanden.

5.   Stk. 4 finder ikke anvendelse på tiltag vedrørende disruptive forsvarsteknologier eller på aktiviteter, der er omhandlet i stk. 3, litra c).

6.   Tiltag til udvikling af produkter og teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til gældende folkeret, er ikke berettigede til støtte fra fonden.

Endvidere er tiltag til udvikling af dødbringende autonome våben, der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutninger angående udvælgelse og angreb, når der foretages angreb på mennesker, ikke berettiget til støtte fra fonden, uden at det berører muligheden for at finansiere tiltag til udvikling af systemer for tidlig varsling og modforanstaltninger til defensive formål.

Artikel 11

Udvælgelses- og tildelingsprocedure

1.   EU-finansiering tildeles efter konkurrenceprægede indkaldelser af forslag, der udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med finansforordningen.

I visse behørigt begrundede og særlige tilfælde kan der også tildeles EU-finansiering uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra e).

2.   Kommissionen tildeler finansieringen omhandlet i denne artikels stk. 1 ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

Artikel 12

Tildelingskriterier

Hvert forslag evalueres på grundlag af følgende kriterier:

a)

dets bidrag til topkvalitet eller disruptivt potentiale på forsvarsområdet, navnlig ved at vise, at de forventede resultater af det foreslåede tiltag indebærer væsentlige fordele i forhold til eksisterende forsvarsprodukter eller -teknologier

b)

dets bidrag til innovation og teknologisk udvikling af den europæiske forsvarsindustri, navnlig ved at vise, at det foreslåede tiltag indeholder banebrydende eller nye koncepter og tilgange, nye lovende fremtidige teknologiske forbedringer eller anvendelse af teknologier eller begreber, der ikke tidligere har været anvendt i forsvarssektoren, og samtidig undgå unødvendig overlapning

c)

dets bidrag til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved at vise, at det foreslåede tiltag beviseligt sikrer en positiv balance mellem omkostningseffektivitet og effektivitet og derved skaber nye markedsmuligheder i hele Unionen og udenfor og fremmer virksomheders vækst i hele Unionen

d)

dets bidrag til autonomien af EDTIB, herunder ved at øge uafhængigheden af ikke-EU-kilder og styrke forsyningssikkerheden, og til Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser i overensstemmelse med de prioriteringer, der er omhandlet i artikel 3

e)

dets bidrag til oprettelsen af nyt grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder, der er hjemmehørende i medlemsstater eller associerede lande, navnlig SMV'er og midcapselskaber med en væsentlig deltagelse i tiltaget som modtagere, underleverandører eller som andre retlige enheder i forsyningskæden, og som er hjemmehørende i andre medlemsstater eller associerede lande end dem, hvor de retlige enheder, der samarbejder inden for et konsortium, og som ikke er SMV'er eller midcapselskaber, er hjemmehørende

f)

kvaliteten og effektiviteten ved tiltagets udførelse.

Artikel 13

Samfinansieringssats

1.   Fonden finansierer op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktivitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 10, stk. 3, uden at dette berører finansforordningens artikel 190.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 gælder følgende:

a)

for aktiviteter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, litra e), må støtte fra fonden ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger

b)

for aktiviteter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, litra f), g) og h), må støtte fra fonden ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

3.   For udviklingstiltag forhøjes finansieringssatserne i følgende tilfælde:

a)

et tiltag udviklet inden for rammerne af et PESCO-projekt, som fastsat ved Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 (25), kan nyde godt af en finansieringssats, der er forhøjet med yderligere 10 procentpoint

b)

en aktivitet kan nyde godt af en forhøjet finansieringssats som omhandlet i dette litra, hvis mindst 10 % af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger er tildelt SMV'er hjemmehørende i medlemsstater eller i associerede lande, og disse deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller andre retlige enheder i forsyningskæden.

Finansieringssatsen kan forhøjes med et antal procentpoint svarende til den procentdel af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt SMV'er hjemmehørende i medlemsstater eller i associerede lande, hvor de modtagere, der ikke er SMV'er, er hjemmehørende, og som deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller andre retlige enheder i forsyningskæden, op til yderligere 5 procentpoint.

Finansieringssatsen kan forhøjes med et antal procentpoint svarende til to gange procentdelen af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt SMV'er, der er hjemmehørende i andre medlemsstater eller associerede lande end dem, hvor de modtagere, der ikke er SMV'er, er hjemmehørende, og som deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller andre retlige enheder i forsyningskæden

c)

en aktivitet kan nyde godt af en finansieringssats forhøjet med yderligere 10 procentpoint, hvis mindst 15 % af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger er tildelt midcapselskaber, der er hjemmehørende i medlemsstaterne eller i associerede lande.

Den samlede forhøjelse af finansieringssatsen for en aktivitet efter anvendelsen af litra a), b) og c) må ikke overstige 35 procentpoint.

Støtte fra fonden, herunder forhøjede finansieringssatser, må ikke dække mere end 100 % af tiltagets støtteberettigede omkostninger.

Artikel 14

Finansiel kapacitet

1.   Uanset finansforordningens artikel 198, stk. 5, kontrolleres den finansielle kapacitet kun hos en koordinator og kun, hvor den anmodede EU-finansiering er mindst 500 000 EUR.

Er der imidlertid grund til at tvivle på en af ansøgernes eller koordinatorens finansielle kapacitet, skal Kommissionen også kontrollere samtlige ansøgeres og koordinatorens finansielle kapacitet, hvor den anmodede EU-finansiering er under 500 000 EUR.

2.   Den finansielle kapacitet kontrolleres ikke for retlige enheder, hvis levedygtighed er garanteret af en medlemsstats relevante myndigheder.

3.   Hvis den finansielle kapacitet er strukturelt garanteret af en anden retlig enhed, kontrolleres denne anden retlige enheds finansielle kapacitet.

Artikel 15

Indirekte omkostninger

1.   Uanset finansforordningens artikel 181, stk. 6, fastsættes indirekte støtteberettigede omkostninger ved at anvende en fast takst på 25 % af tiltagets samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive direkte støtteberettigede omkostninger til underleverance og støtte til tredjeparter og enhver enhedsomkostning eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.

2.   Som et alternativ kan indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes i overensstemmelse med modtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning på grundlag af de faktiske indirekte omkostninger, forudsat at denne praksis for omkostningsberegning accepteres af de nationale myndigheder for sammenlignelige aktiviteter på forsvarsområdet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 185, og at den er blevet meddelt Kommissionen af modtageren.

Artikel 16

Anvendelse af bidrag, der ikke er knyttet til omkostninger, eller faste engangsbeløb

Hvor EU-tilskuddet samfinansierer mindre end 50 % af tiltagets samlede omkostninger, kan Kommissionen anvende enten:

a)

et bidrag, der ikke er knyttet til omkostninger, som omhandlet i finansforordningens artikel 180, stk. 3, og baseret på opnåelsen af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte delmål eller ved hjælp af resultatindikatorer eller

b)

et fast engangsbeløb som omhandlet i finansforordningens artikel 182 og baseret på det foreløbige budget for tiltaget, som allerede er blevet godkendt af de samfinansierende medlemsstaters og associerede landes nationale myndigheder.

Indirekte omkostninger inkluderes i det faste beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra b).

Artikel 17

Prækommercielle udbud

1.   Unionen kan støtte prækommercielle udbud ved tildeling af et tilskud til ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (26) og 2014/25/EU (27), som i fællesskab foretager udbud af forsvarsforsknings- og -udviklingstjenester eller koordinerer deres udbudsprocedurer.

2.   Udbudsprocedurerne omhandlet i stk. 1:

a)

skal overholde denne forordning

b)

kan tillade flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere leverandører)

c)

skal give mulighed for kontrakttildeling til de bydende, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.

Artikel 18

Garantifond

Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af beløb, der skyldes af modtagere, og skal anses som værende en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Artikel 37 i forordning (EU) 2021/695 finder anvendelse.

Artikel 19

Støtteberettigelseskriterier ved udbud og priser

1.   Artikel 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse på priser.

2.   Uanset finansforordningens artikel 176 finder nærværende forordnings artikel 9 samt nærværende forordnings artikel 10 tilsvarende anvendelse ved udbud af de i nærværende forordnings artikel 10, stk. 3, litra c), omhandlede undersøgelser.

AFSNIT II

SPECIFIKKE BESTEMMELSER OM FORSKNINGSTILTAG

Artikel 20

Ejendomsret til forskningstiltags resultater

1.   Resultaterne af forskningstiltag, der støttes af fonden, ejes af de modtagere, der har skabt disse. Hvor resultaterne frembringes af flere retlige enheder i fællesskab, og hvor deres respektive bidrag ikke kan fastslås, eller hvor det ikke er muligt at opdele sådanne fælles resultater, har de retlige enheder fælles ejendomsret til resultaterne. Medejere indgår en aftale om fordelingen af deres andele og vilkårene for udøvelsen af deres fælles ejendomsret i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen.

2.   Uanset stk. 1 ejes resultaterne af de forskningstiltag, der støttes af fonden, af Unionen, hvor Unionen yder bistand i form af offentlige udbud. Medlemsstater og associerede lande har efter skriftlig anmodning herom ret til gratis adgang til resultaterne.

3.   Resultaterne af de forskningstiltag, der støttes af fonden, må ikke være underlagt nogen kontrol eller begrænsning af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i form af teknologioverførsel.

4.   Hvad angår resultater frembragt af modtagere gennem forskningstiltag, der støttes af fonden, og uden at dette berører denne artikels stk. 9, underrettes Kommissionen forud for enhver overførsel af ejendomsret eller udstedelse af eksklusiv licens til et ikkeassocieret tredjeland eller til en enhed i et ikkeassocieret tredjeland. Hvor sådanne overførsler af ejendomsret eller udstedelse af eksklusiv licens er i strid med Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene fastsat i artikel 3, tilbagebetales den støtte, som fonden har ydet.

5.   Medlemsstaternes og de associerede landes nationale myndigheder har adgangsret til særrapporterne. En sådan adgangsret gives royaltyfrit og overføres fra Kommissionen til medlemsstaterne og de associerede lande, efter at Kommissionen har sikret, at der forefindes passende tavshedspligt.

6.   Medlemsstaternes og de associerede landes nationale myndigheder må kun anvende særrapporten til formål, der har forbindelse med anvendelse for eller af deres væbnede styrker eller sikkerheds- eller efterretningstjenester, herunder inden for rammerne af deres samarbejdsprogrammer. En sådan anvendelse skal omfatte undersøgelse, evaluering, vurdering, forskning, design, produktgodkendelse og -certificering, drift, uddannelse og bortskaffelse samt vurdering og udarbejdelse af tekniske krav til udbud.

7.   Modtagerne skal give adgangsret til resultaterne af de forskningstiltag, der støttes af fonden, royaltyfrit til EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, med det behørigt begrundede formål at udvikle, gennemføre og overvåge eksisterende EU-politikker eller -programmer på de områder, der ligger inden for Unionens kompetence. En sådan adgangsret begrænses til ikkekommerciel og ikkekonkurrencemæssig anvendelse.

8.   Specifikke bestemmelser vedrørende ejendomsret, adgangsret og licensudstedelse fastsættes i finansieringsaftalerne og kontrakterne vedrørende prækommercielle udbud for at sikre den bedste nyttiggørelse af resultaterne og for at undgå uretmæssige fordele. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri adgangsret til resultaterne til deres eget brug og ret til at udstede — eller til at kræve, at modtagerne udsteder — ikkeeksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne under fair og rimelige vilkår uden ret til at give underlicenser. Alle medlemsstater og associerede lande skal have royaltyfri adgang til særrapporten. Hvor en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter det prækommercielle udbud som fastsat i kontrakten, skal denne kontrahent overdrage enhver ejendomsret til resultaterne til de ordregivende myndigheder.

9.   Denne forordning berører ikke eksporten af produkter, udstyr eller teknologier, som integrerer resultaterne af de forskningstiltag, der støttes af fonden, og berører ikke medlemsstaternes skønsbeføjelser vedrørende deres politik på området for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

10.   Har to eller flere medlemsstater eller associerede lande, multilateralt eller inden for rammerne af Unionen, i fællesskab indgået en eller flere kontrakter med en eller flere modtagere for sammen at videreudvikle resultaterne af forskningstiltag, der støttes af fonden, har de adgangsret til disse resultater, i det omfang de ejes af sådanne modtagere og er nødvendige for kontraktens eller kontrakternes udførelse. En sådan adgangsret gives royaltyfrit og på særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun anvendes til kontraktens eller kontrakternes formål, og at der forefindes passende tavshedspligt.

AFSNIT III

SPECIFIKKE BESTEMMELSER OM UDVIKLINGSTILTAG

Artikel 21

Supplerende kriterier for støtteberettigelse for udviklingstiltag

1.   Konsortiet skal påvise, at omkostningerne ved et tiltag, der ikke er omfattet af EU-støtte, vil blive dækket af andre former for finansiering, såsom af medlemsstaternes eller associerede landes bidrag eller samfinansiering fra retlige enheder.

2.   De i artikel 10, stk. 3, litra d), omhandlede aktiviteter skal være baseret på harmoniserede forsvarskapacitetskrav, der er aftalt i fællesskab af mindst to medlemsstater eller associerede lande.

3.   Med hensyn til de i artikel 10, stk. 3, litra e)-h), omhandlede aktiviteter skal konsortiet ved hjælp af dokumenter, der er udstedt af de nationale myndigheder, påvise:

a)

at mindst to medlemsstater eller associerede lande har til hensigt at indkøbe det endelige produkt eller anvende teknologien på en koordineret måde, herunder gennem fælles udbud, hvor det er relevant

b)

at aktiviteten er baseret på fælles tekniske specifikationer, der er aftalt i fællesskab af de medlemsstater eller associerede lande, der skal samfinansiere tiltaget, eller har til hensigt i fællesskab at indkøbe det endelige produkt eller i fællesskab anvende teknologien.

Artikel 22

Supplerende tildelingskriterier for udviklingstiltag

Ud over de tildelingskriterier, der er omhandlet i artikel 12, tages der i arbejdsprogrammet også hensyn til:

a)

bidraget til at øge effektivitet i løbet af forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus, herunder omkostningseffektivitet og de potentielle synergier i udbuds-, vedligeholdelses- og bortskaffelsesprocesserne

b)

bidraget til den europæiske forsvarsindustris yderligere integration i hele Unionen gennem modtagernes påvisning af, at medlemsstaterne har påtaget sig i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige produkt eller den endelige teknologi på en koordineret måde.

Artikel 23

Ejendomsret til resultater af udviklingstiltag

1.   Unionen ejer ikke de forsvarsprodukter eller -teknologier, der følger af udviklingstiltag, som støttes af fonden, og den har ikke nogen intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med disse tiltag.

2.   Resultaterne af udviklingstiltag, der støttes af fonden, må ikkekontrolleres eller begrænses på nogen måde af ikkeassocierede tredjelande eller enheder i ikkeassocierede tredjelande, enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i form af teknologioverførsel.

3.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes skønsbeføjelser vedrørende deres politik på området for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

4.   For så vidt angår resultaterne opnået af modtagere gennem udviklingstiltag, der er støttet af fonden, og uden at dette berører denne artikels stk. 3, underrettes Kommissionen forud for enhver overførsel af ejerskab til et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland. Hvor en sådan overførsel af ejerskab er i strid med Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene fastsat i artikel 3, tilbagebetales den støtte, som fonden har ydet.

5.   Hvor støtte fra Unionen ydes i form af offentligt udbud af en undersøgelse, har alle medlemsstater eller associerede lande ret til en gratis, ikkeeksklusiv licens til anvendelse af undersøgelsen efter skriftlig anmodning herom.

AFSNIT IV

FORVALTNING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 24

Arbejdsprogrammer

1.   Fonden gennemføres ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110, stk. 2. Arbejdsprogrammerne fastsætter, hvor det er relevant, det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer. Arbejdsprogrammerne fastsætter det samlede budget til SMV'ers grænseoverskridende deltagelse.

2.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34, stk. 2.

3.   Arbejdsprogrammerne indeholder en detaljeret angivelse af forskningsemnerne og de kategorier af tiltag, der støttes af fonden. Disse kategorier skal være i overensstemmelse med de forsvarsprioriteter, der er omhandlet i artikel 3.

Med undtagelse af den del af arbejdsprogrammet, der beskæftiger sig med disruptive forsvarsteknologier, omfatter de forskningsemner og kategorier af tiltag, der er omhandlet i første afsnit, forsvarsprodukter og -teknologier inden for:

a)

forberedelse, beskyttelse, anvendelse og bæredygtighed

b)

informationsstyring og -overlegenhed og kommando, kontrol, kommunikation, computere, efterretning, overvågning og rekognoscering (C4ISR), cyberforsvar og cybersikkerhed, og

c)

indsats og effektorer.

4.   Arbejdsprogrammerne indeholder, hvor det er hensigtsmæssigt, funktionelle krav og præciserer formen af EU-finansiering i henhold til artikel 8, men uden at forhindre konkurrence med hensyn til indkaldelser af forslag.

Overførelsen af resultater af forskningstiltag, der påviser en merværdi, som allerede støttes af fonden, til udviklingsfasen, kan også tages i betragtning i arbejdsprogrammerne.

Artikel 25

Høring af projektlederen

Hvor en projektleder udnævnes, hører Kommissionen projektlederen om de fremskridt, der er gjort med hensyn til tiltaget, inden udbetalingen foretages.

Artikel 26

Uafhængige eksperter

1.   Kommissionen udnævner uafhængige eksperter til at bistå med den etiske gennemgang og vurdering som omhandlet i denne forordnings artikel 7 og med evalueringen af forslag i medfør af finansforordningens artikel 237.

2.   De uafhængige eksperter, der omhandlet i denne artikels stk. 1, skal være statsborgere fra så bred en vifte af medlemsstater som muligt og udvælges på grundlag af indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til forsvarsministerier og underordnede agenturer, andre relevante regeringsorganer, forskningsinstitutioner, universiteter, erhvervsorganisationer eller virksomheder i forsvarssektoren med henblik på at opstille en liste over uafhængige eksperter. Uanset finansforordningens artikel 237 offentliggøres listen over uafhængige eksperter ikke.

3.   De udnævnte uafhængige eksperters sikkerhedsoplysninger skal godkendes af den relevante medlemsstat.

4.   Det i artikel 34 omhandlede udvalg underrettes årligt om listen over uafhængige eksperter for at sikre gennemsigtighed med hensyn til deres sikkerhedsoplysninger. Kommissionen sikrer, at uafhængige eksperter ikke vurderer, rådgiver om eller bistår vedrørende anliggender, i forhold til hvilke de har en interessekonflikt.

5.   De uafhængige eksperter udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for de opgaver, som de skal tildeles.

Artikel 27

Anvendelse af reglerne om klassificerede informationer

1.   Inden for denne forordnings anvendelsesområde:

a)

sikrer hver medlemsstat, at den giver en grad af beskyttelse af EU's klassificerede informationer, der svarer til den, der ydes ved Rådets regler for sikkerhedsbeskyttelse som fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (28)

b)

beskytter Kommissionen klassificerede informationer i overensstemmelse med de sikkerhedsregler, der er fastsat i afgørelse (EU, Euratom) 2015/444

c)

må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er hjemmehørende i et tredjeland, kun behandle EU's klassificerede informationer vedrørende fonden, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der sikres ved Kommissionens og Rådets sikkerhedsregler som fastsat i henholdsvis afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og afgørelse 2013/488/EU

d)

fastlås ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller af en international organisation, i en informationssikkerhedsaftale, omfattende, hvis der er relevant, spørgsmål vedrørende industrisikkerhed, der er indgået eller vil blive indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i TEUF fastsatte procedure og under hensyn til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU, og

e)

uden at foregribe artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som fastsat i afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 kan en fysisk eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation gives adgang til EU's klassificerede informationer, hvor det på enkeltsagsbasis anses for værende nødvendigt afhængigt af sådanne informationers art og indhold, princippet om, at modtageren ikke skal gives flere informationer end højst nødvendigt (need-to-know), og omfanget af Unionens interesse i videregivelsen.

2.   Når tiltag omfatter, kræver eller indeholder klassificerede informationer, skal det relevante finansieringsorgan i dokumenterne vedrørende indkaldelsen af forslag eller udbud specificere de foranstaltninger og krav, der er nødvendige for at sikre sådanne informationers sikkerhed på det krævede niveau.

3.   Kommissionen opretter et sikkert udvekslingssystem for at lette udvekslingen af følsomme informationer, herunder klassificerede informationer, mellem Kommissionen og medlemsstaterne og associerede lande og, hvor det er hensigtsmæssigt, med ansøgerne og modtagerne. Dette system skal tage hensyn til medlemsstaternes nationale sikkerhedsforskrifter.

4.   Den medlemsstat, på hvis område modtagerne er hjemmehørende, træffer beslutning om oprindelsen af klassificeret forgrundsviden, der genereres under udførelsen af et forsknings- eller udviklingstiltag. Med henblik herpå kan disse medlemsstater træffe beslutning om en særlig sikkerhedsramme for beskyttelse og håndtering af klassificerede informationer vedrørende tiltaget, og de underretter Kommissionen herom. En sådan sikkerhedsramme berører ikke Kommissionens mulighed for at få adgang til de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af forsknings- eller udviklingstiltaget.

Hvis disse medlemsstater ikke har oprettet sådanne specifikke sikkerhedsrammer, fastsætter Kommissionen sikkerhedsrammen for tiltaget i overensstemmelse med afgørelse (EU, Euratom) 2015/444.

De gældende sikkerhedsrammer for tiltaget skal under alle omstændigheder være på plads inden underskrivelsen af finansieringsaftalen eller kontrakten.

Artikel 28

Overvågning og rapportering

1.   Indikatorer til rapportering om fondens fremskridt hen imod opfyldelsen af de i artikel 3, stk. 2, fastlagte specifikke mål er fastsat i bilaget.

2.   For at sikre en effektiv vurdering af fondens fremskridt hen imod opnåelsen af dens mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 for om nødvendigt at ændre bilaget for så vidt angår indikatorerne samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.   Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen af fonden og rapporterer årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort, herunder hvordan konstaterede og indhøstede erfaringer med EDIDP og PADR tages i betragtning ved gennemførelsen af fonden. Med henblik herpå etablerer Kommissionen de nødvendige overvågningsordninger.

4.   Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af fondens gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

Til dette formål pålægges modtagere af EU-finansiering og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 29

Evaluering af fonden

1.   Evalueringer af fonden foretages, så de kan indgå i beslutningsprocessen på en rettidig måde.

2.   Den foreløbige evaluering af fonden foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om dens gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af gennemførelsesperioden for fonden.

Den foreløbige evalueringsrapport, der dækker perioden indtil den 31. juli 2024, skal navnlig omfatte:

a)

en vurdering af fondens forvaltning, herunder hvad angår:

i)

bestemmelserne vedrørende uafhængige eksperter

ii)

gennemførelsen af de etiske procedurer, der er fastsat i denne forordnings artikel 7

b)

de indhøstede erfaringer fra EDIDP og PADR

c)

gennemførelsesgraderne

d)

projekttildelingsresultaterne, herunder niveauet af SMV'ers og midcapselskabers inddragelse og graden af deres grænseoverskridende deltagelse

e)

godtgørelsessatserne for indirekte omkostninger som fastsat i denne forordnings artikel 15

f)

de beløb, der er tildelt disruptive forsvarsteknologier i indkaldelser af forslag, og

g)

finansiering tildelt i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195.

Den foreløbige evaluering skal desuden indeholde oplysninger om modtagernes oprindelsesland, antal lande, der deltager i individuelle projekter, og hvor det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen kan forelægge forslag til passende ændringer af denne forordning.

3.   Ved udgangen af gennemførelsesperioden, dog senest den 31. december 2031, skal Kommissionen foretage en endelig evaluering af og udarbejde en rapport om fondens gennemførelse.

Den endelige evalueringsrapport skal:

a)

indeholde resultaterne af gennemførelsen og, så vidt det er muligt, fondens virkninger

b)

på baggrund af relevante høringer af medlemsstater, associerede lande og centrale interesserede parter navnlig vurdere fremskridtene hen imod opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3

c)

bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier

d)

analysere deltagelse på tværs af grænserne, herunder af SMV'er og midcapselskaber, i tiltag, der udføres under fonden, samt SMV'ers og midcapselskabers integration i den globale værdikæde og bidraget fra fonden til at afhjælpe de mangler, der er konstateret i CDP, og

e)

indeholde oplysninger om modtagernes oprindelsesland og, hvor det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder.

4.   Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne af evalueringerne samt sine bemærkninger hertil.

Artikel 30

Revision

Revisioner af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU-institutionerne, -organerne eller kontorerne, danner grundlag for den generelle sikkerhed i henhold til finansforordningens artikel 127. Revisionsretten reviderer regnskaberne for alle Unionens indtægter og udgifter i overensstemmelse med artikel 287 i TEUF.

Artikel 31

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvor et tredjeland deltager i fonden i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte ret til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

Artikel 32

Information, kommunikation og PR-virksomhed

1.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Finansieringsaftalen skal indeholde bestemmelser, der regulerer muligheden for at offentliggøre videnskabelige afhandlinger på grundlag af resultaterne af forskningstiltag.

2.   Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til fonden, og vedrørende de opnåede resultater.

De finansielle midler, der er tildelt fonden, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3.

3.   De finansielle midler, der er tildelt fonden, kan også bidrage til at tilrettelægge formidlingsaktiviteter, matchingarrangementer og oplysningsaktiviteter, navnlig med sigte på at åbne forsyningskæder for at fremme SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne.

AFSNIT V

DELEGEREDE RETSAKTER, GENNEMFØRELSESAKTER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra 12. maj 2021.

3.   Den i artikel 28 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 28 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 34

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Det Europæiske Forsvarsagentur indbydes til at give sine synspunkter og sin ekspertise til udvalget som observatør. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil indbydes også til at bistå udvalget.

Udvalget mødes desuden i særlige sammensætninger, herunder for at drøfte forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende tiltag, der udføres under fonden.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 35

Ophævelse

Forordning (EU) 2018/1092 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 36

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EU) 2018/1092 eller PADR, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes, og på resultaterne heraf.

2.   Fondens finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) 2018/1092 og PADR.

3.   Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over den 31. december 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 4, stk. 4, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest ved afslutningen af denne fonds varighed.

Artikel 37

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2021.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A. P. ZACARIAS

Formand


(1)  EUT C 110 af 22.3.2019, s. 75.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 16.3.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 29.4.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(5)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(6)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (se side 1 i denne EUT).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri (EUT L 200 af 7.8.2018, s. 30).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(11)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(13)  EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(15)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(16)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(17)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(19)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(20)  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(21)  Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).

(22)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(23)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(24)  Aftale mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (EUT C 202 af 8.7.2011, s. 13).

(25)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(28)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).


BILAG

INDIKATORER TIL RAPPORTERING OM FONDENS FREMSKRIDT HEN IMOD OPFYLDELSEN AF DENS SPECIFIKKE MÅL

Specifikke mål som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a):

Indikator 1:

deltagere

Målt ved:

antal involverede retlige enheder (underopdelt efter størrelse, type og det land, hvori enheden er hjemmehørende)

Indikator 2:

forskningssamarbejde

Målt ved:

2.1.

de finansierede projekters antal og værdi

2.2.

grænseoverskridende samarbejde: andelen af kontrakter, der er tildelt SMV'er og midcapselskaber, med værdien af kontrakter vedrørende grænseoverskridende samarbejde

2.3.

andel af modtagere, der ikke udførte forskningsaktiviteter med fokus på forsvarsmæssige anvendelsesformål inden den 12. maj 2021

Indikator 3:

innovationsprodukter

Målt ved:

3.1.

antal nye patenter, som hidrører fra projekter, der støttes af fonden

3.2.

samlet fordeling af patenter blandt SMV'er, midcapselskaber og retlige enheder, der hverken er SMV'er eller midcapselskaber

3.3.

samlet fordeling af patenter pr. medlemsstat

Specifikke mål som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b):

Indikator 4:

samarbejde om kapacitetsudvikling

Målt ved:

antal og værdi af de finansierede tiltag, der afhjælper de kapacitetsmangler, der er konstateret i CDP

Indikator 5:

fortsat støtte gennem hele FoU-cyklussen

Målt ved:

tilstedeværelsen i baggrunden af intellektuelle ejendomsrettigheder eller resultater frembragt i forbindelse med tidligere støttede tiltag

Indikator 6:

jobskabelse/støtte

Målt ved:

antal ansatte pr. medlemsstat i forsvarsrelateret FoU, der finansieres af fonden