(1)

Ved forordning (EF) nr. 1256/2008 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina (»Kina«), Rusland, Thailand og Ukraine (»de oprindelige foranstaltninger«). Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 10,1 % og 90,6 %.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/110 (3) genindførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Kina og Rusland og afsluttede proceduren vedrørende importen med oprindelse i Ukraine efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

(3)

Den gældende antidumpingtold er på 10,1 % og 16,8 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Rusland, 20,5 % på alle andre virksomheder i Rusland, 90,6 % på importen fra alle eksporterende producenter i Kina og 38,1 % på importen fra alle eksporterende producenter i Hviderusland.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 25. oktober 2019 af Defence Committee of the Welded Steel Tube Industry of the European Union (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 24. januar 2020 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af visse svejsede rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Kina og Rusland (»de pågældende lande«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2016 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, fagforeninger, de kendte eksporterende producenter i Hviderusland, Kina og Rusland og myndigheder i disse lande, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

Ved indledningen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den ville være nødt til at opnå samarbejde fra mindst én eksporterende producent i et egnet repræsentativt land for Hviderusland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7. Kommissionen underrettede også myndighederne i Mexico, Rusland, Sydafrika, Sydkorea, Thailand, Tyrkiet, Ukraine og USA om indledningen af proceduren og opfordrede deres eksporterende producenter til at deltage. Interesserede parter fik i den forbindelse mulighed for at fremsætte bemærkninger og indgive oplysninger (se afsnit 3.1.2).

(11)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte de hviderussiske myndigheder, at ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse ikke i tilstrækkelig grad godtgjorde sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade.

(12)

Kommissionen fandt, at anmodningen om en fornyet undersøgelse indeholdt tilstrækkelige beviser til at indlede undersøgelsen, jf. betragtning 6. Som forklaret i afsnit 3.1.2 og afsnit 5 fremgik det af undersøgelsen, at der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade for så vidt angår importen fra Hviderusland.

(13)

Påstanden blev derfor afvist.

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(15)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængderne for den undersøgte vare og sikrede en god geografisk fordeling. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 40 % af den anslåede samlede EU-produktion og 38 % af den anslåede samlede EU-salgsmængde af den undersøgte vare.

(16)

Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til stikprøven. Stikprøven blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(18)

Ingen forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger. Det var derfor ikke nødvendigt med stikprøveudtagning.

(19)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Hviderusland, Kina og Rusland om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Desuden anmodede Kommissionen Republikken Hvideruslands repræsentation ved Den Europæiske Union, Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, som kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(20)

Tre eksporterende producenter fra Hviderusland fremsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal producenter, der gav sig til kende, fandt Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. De tre eksporterende producenter blev derfor anmodet om at udfylde spørgeskemaet for eksporterende producenter.

(21)

To eksporterende producenter fra Rusland gav sig til kende og gav udtryk for deres vilje til at deltage i undersøgelsen. I betragtning af det begrænsede antal producenter, der gav sig til kende, fandt Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. De to eksporterende producenter blev anmodet om at udfylde spørgeskemaet for eksporterende producenter.

(22)

Ingen eksporterende producenter fra Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. De kinesiske producenter samarbejdede således ikke, og konklusionerne vedrørende importen fra Kina blev truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(23)

Kopier af spørgeskemaerne blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted, da sagen blev indledt.

(24)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og en distributør i Unionen.

(25)

Der blev også modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre samarbejdsvillige producenter i Hviderusland, mens kun én af de to russiske eksporterende producenter, der gav sig til kende ved indledningen, indsendte en spørgeskemabesvarelse og samarbejdede i forbindelse med proceduren.

(26)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for undersøgelsen.

(27)

Før covid-19-restriktionerne trådte i kraft, aflagde Kommissionen kontrolbesøg hos Arcelor Mittal Tubular Products i Polen. Under dette besøg blev produktionsprocessen, de anvendte råmaterialer og de opnåede biprodukter kontrolleret.

(28)

Med henblik på kontrol af alle andre nødvendige oplysninger og data, blev der i henhold til meddelelsen om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (6) foretaget krydstjek uden kontrolbesøg på stedet pr. videokonference med følgende virksomheder:

(29)

Den 2. februar 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at opretholde den gældende antidumpingtold over for importen fra de pågældende lande. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(30)

De bemærkninger, som de fire interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Der blev ikke modtaget anmodninger om en høring.

(31)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den foregående udløbsundersøgelse, nemlig svejsede rør af jern og ulegeret stål med cirkulært tværsnit og med udvendig diameter af 168,3 mm og derunder, undtagen rør af den art, der anvendes til olie- og gasledninger, af den art der anvendes ved udvinding af olie og gas, præcisionsrør og rør forsynet med fittings til anvendelse til rørledninger til gas og væsker i civile luftfartøjer, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7306 30 41, ex 7306 30 49, ex 7306 30 72 og ex 7306 30 77 (Taric-kode 7306304120, 7306304920, 7306307280 og 7306307780), med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland (»den undersøgte vare« eller »svejsede rør«).

(32)

Svejsede rør anvendes hovedsagelig til transport af gasser og væsker i VVS-anlæg, ventilationssystemer osv.

(33)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(34)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Hviderusland, Kina eller Rusland.

(36)

Som nævnt i betragtning 25 samarbejdede tre producenter i Hviderusland i forbindelse med undersøgelsen og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Imidlertid indberettede ingen af de tre producenter et betydeligt eksportsalg til Unionen. I den nuværende undersøgelsesperiode forsvandt importen af den undersøgte vare fra Hviderusland faktisk stort set i forhold til undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra juli 2006 til juni 2007). Ifølge Comext-statistikkerne (Eurostat) var importen af svejsede rør fra Hviderusland på mindre end 4 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med mere end 29 000 ton i den oprindelige undersøgelse. Der blev konstateret et tilsvarende lavt importniveau i den tidligere udløbsundersøgelse.

(37)

Da der nærmest ikke var nogen import af den undersøgte vare fra Hviderusland kunne der ikke drages konklusioner om fortsat dumping til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen undersøgte derfor også sandsynligheden for fornyet dumping.

(38)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Hviderusland, forholdet mellem priserne i Unionen og Hviderusland, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne i Hviderusland, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(39)

Da Hviderusland ikke er medlem af WTO og er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (7), fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet repræsentativt land.

(40)

Efter indledningen af undersøgelsen søgte Kommissionen at samarbejde med mindst én eksporterende producent i et potentielt repræsentativt land. Med henblik herpå kontaktede Kommissionen myndighederne i otte kendte stålproducerende lande, nemlig Mexico, Rusland, Sydafrika, Sydkorea, Thailand, Tyrkiet, Ukraine og USA.

(41)

Kommissionen indhentede intet samarbejde fra ovennævnte lande, men modtog imidlertid en fuldstændig spørgeskemabesvarelse fra en producent i Rusland, som var genstand for samme undersøgelse. Kommissionen anså derfor i første omgang Rusland for at være et passende valg af repræsentativt land for Hviderusland.

(42)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev alle de kendte berørte producenter og myndighederne i de pågældende lande hørt om valget af et repræsentativt land. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(43)

Efter krydstjek uden kontrolbesøg på stedet blev samarbejdet fra producenten i Rusland imidlertid anset for at være utilstrækkeligt (se afsnit 3.3.1). I grundforordningens artikel 2, stk. 7, andet afsnit, fremgår det, at der ved valg af et egnet repræsentativt land skal tages behørigt hensyn til »alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen og navnlig til samarbejdet med mindst en eksportør og producent i dette land«. Da ingen af de russiske producenter af svejsede rør samarbejdede i tilstrækkeligt omfang eller fremlagde pålidelige oplysninger, besluttede Kommissionen således at se bort fra Rusland som et egnet repræsentativt land.

(44)

Da ingen andre producenter i et potentielt repræsentativt land samarbejdede, blev den normale værdi derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt i Unionen for samme vare, pr. basisvaretype ab fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, første afsnit. Der blev fastsat særskilte normale værdier for sorte og for galvaniserede (8) rør.

(45)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de hviderussiske myndigheder, at Kommissionen ikke havde påvist, at det ikke var muligt at anvende andre priser end de priser, der faktisk blev betalt i Unionen for samme vare, i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi. Efter deres opfattelse søgte Kommissionen ikke aktivt at opnå samarbejde fra myndighederne i potentielle repræsentative lande. Desuden hævdede de hviderussiske myndigheder, at Kommissionen i stedet for EU-priserne burde have anvendt den normale værdi, der var fastsat for Rusland, eller, alternativt, de tilgængelige data fra Thailand, der blev anvendt til at beregne den normale værdi for Kina, jf. betragtning 150.

(46)

Med hensyn til det første punkt bekræfter Kommissionen, at den som forklaret i betragtning 40 og 41 aktivt søgte at opnå samarbejde i otte potentielle repræsentative lande, men uden held. De breve, som Kommissionen sendte i denne forbindelse, findes i det dossier, der er tilgængeligt for interesserede parter.

(47)

Med hensyn til det andet punkt blev Rusland, jf. betragtning 43, foreløbigt valgt som et repræsentativt land for Hviderusland. Da der imidlertid ikke var tilstrækkeligt samarbejde og tilstrækkelige pålidelige oplysninger fra mindst én eksporterende producent, havde Kommissionen ikke andet valg end at se bort fra Rusland som et repræsentativt land. For så vidt angår Thailand skal det bemærkes, at valget af et egnet repræsentativt land for Hviderusland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, kræver samarbejde fra mindst én eksportør og producent i dette land. Det er derimod ikke et krav i forbindelse med beregningen af den normale værdi for Kina i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Thailand var derfor ikke et egnet repræsentativt land for Hviderusland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(48)

Påstanden blev derfor afvist.

(49)

I den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede ingen af de samarbejdsvillige producenter i Hviderusland den undersøgte vare til andre markeder i tredjelande i betydelige mængder.

(50)

Da det imidlertid fremgik af hviderussiske handelsstatistikker over import og eksport, at den undersøgte vare faktisk blev eksporteret fra Hviderusland til andre tredjelande i betydelige mængder i den nuværende undersøgelsesperiode, blev det konkluderet, at ingen af de producenter, der rent faktisk eksporterede den undersøgte vare, gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(51)

Kommissionen underrettede derfor de hviderussiske myndigheder om, at den på grund af udtalt manglende samarbejdsvilje blandt de producenter, der faktisk eksporterede den undersøgte vare, kunne anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Hviderusland.

(52)

I deres bemærkninger til den påtænkte anvendelse af artikel 18 fremførte de hviderussiske myndigheder, at det var mere hensigtsmæssigt at anvende oplysningerne fra de tre samarbejdsvillige producenter frem for import- og eksportstatistikkerne. De hævdede desuden, at de koder i det harmoniserede system (HS), der blev anvendt til at vurdere eksporten af den undersøgte vare, ikke var hensigtsmæssige, og gentog denne påstand efter fremlæggelsen af oplysninger. Endelig fremførte de, at Kommissionen ikke tog hensyn til reeksport, da eksporten af den undersøgte vare til tredjelande (dvs. Rusland) efter deres opfattelse beløb sig til 2 400 ton og omfattede eksporten fra en virksomhed, der køber den undersøgte vare i Rusland, leverer galvaniseringstjenester og reeksporterer den tilbage.

(53)

For så vidt angår den første påstand præciserede Kommissionen, at den hverken anfægtede eller ignorerede oplysningerne fra de tre samarbejdsvillige hviderussiske producenter. De tre virksomheder eksporterede ganske enkelt ikke betydelige mængder af den undersøgte vare, som Kommissionen kunne anvende til at vurdere sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping.

(54)

Med hensyn til den anden påstand bemærkede Kommissionen, at næsten hele den hviderussiske eksport af den undersøgte vare finder sted til Rusland. Kommissionen krydstjekkede statistikkerne over eksporten fra Hviderusland til Rusland (på 8-cifret niveau) med importen til Rusland (på 10-cifret niveau) baseret på statistikker fra Global Trade Atlas (»GTA«) (9). Kommissionen bekræftede, at den undersøgte vare falder ind under beskrivelsen af de 8-cifrede koder, der anvendes for den hviderussiske eksport, og under de 10-cifrede koder, der anvendes for den russiske import. I sidste ende anvendte Kommissionen de russiske importtal på 10-cifret niveau, da de gav mere detaljerede oplysninger om de forskellige typer af svejsede rør.

(55)

Med hensyn til den tredje påstand bemærkede Kommissionen tre punkter: for det første udgjorde eksporten af den undersøgte vare fra Hviderusland til Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode mere end 4 800 ton ud fra de indsamlede oplysninger. For det andet udgjorde eksportmængderne af galvaniserede rør mindre end 1 000 ton ifølge de samme kilder. Det forhold, at den reeksporterende producent, som de hviderussiske myndigheder omtalte, ikke samarbejdede, berettigede sluttelig til Kommissionens vurdering på grundlag af grundforordningens artikel 18 i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra producenter i Hviderusland, som ville eksportere betydelige mængder af den pågældende vare.

(56)

Disse påstande blev derfor afvist.

(57)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev den sandsynlige eksportpris derfor fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Som følge heraf blev salgspriserne til tredjelande fastsat på grundlag af statistikker for import til Rusland i Global Trade Atlas (»GTA«), rapporter fra Verdensbanken (10) og OECD (11).

(58)

Mere specifikt udpegede Kommissionen den største importør af svejsede rør fra Hviderusland i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig Rusland, som absorberer 92 % af den hviderussiske eksport af den undersøgte vare. De mængder, der blev eksporteret til andre tredjelande end Rusland, var ubetydelige og blev derfor ikke anset for at være repræsentative.

(59)

Importværdien i Rusland blev indberettet på cif-niveau. Kommissionen justerede derfor de indberettede priser for at beregne eksportprisen ab fabrik ved at fratrække transportomkostningerne på hjemmemarkedet i Hviderusland (12). Der blev fastsat særskilte sandsynlige eksportpriser for sorte og for galvaniserede varer.

(60)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den sandsynlige eksportpris til Rusland på grundlag af priserne ab fabrik. Da eksporten af galvaniserede varer fandt sted i begrænsede mængder og udviste en usammenhængende prisudvikling, og under hensyntagen til de hviderussiske myndigheders bemærkninger om reeksport (jf. betragtning 52), blev sammenligningen kun foretaget for sorte varer.

(61)

Ovenstående sammenligning viste en sandsynlig landsdækkende dumpingmargen for den hviderussiske eksport til Rusland på 8,0 % udtrykt i procent af cif-værdien.

(62)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte de hviderussiske myndigheder og to producenter fra Hviderusland, at Kommissionen burde ændre foranstaltningernes niveau for Hviderusland, da den dumpingmargen, der blev fastsat i denne procedure, er betydeligt lavere end de dumpingmargener, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse og i den oprindelige undersøgelse.

(63)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, kan foranstaltninger i forbindelse med en udløbsundersøgelse enten ophæves eller opretholdes på det niveau, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Kommissionen er derfor ikke i stand til at revidere toldens størrelse som led i en udløbsundersøgelse.

(64)

Denne påstand blev derfor afvist.

(65)

Desuden anmodede de hviderussiske myndigheder om en fremlæggelse af dumpingberegningen og om yderligere tid til at fremsætte bemærkninger hertil.

(66)

Metoden til beregning af dumping for Hviderusland er beskrevet i betragtning til 39-61. Efter fremlæggelsen af oplysninger tilføjede Kommissionen efter anmodning fra de hviderussiske myndigheder de statistikker vedrørende Rusland, der blev anvendt til at fastsætte den sandsynlige eksportpris fra Hviderusland, til sagsakterne. Interesserede parter fik tre dage til at fremsætte bemærkninger.

(67)

Der blev modtaget bemærkninger fra de hviderussiske myndigheder vedrørende i) oprindelsen af den undersøgte vare i statistikkerne, ii) valutaomregningen og iii) de særlige kendetegn ved statistiske oplysninger mellem Hviderusland og Rusland.

(68)

Med hensyn til det første punkt fremførte de hviderussiske myndigheder, at en af de koder, der blev anvendt til at fastsætte importen fra Hviderusland til Rusland, jf. betragtning 54, omfattede varer med oprindelse ikke blot i Hviderusland, men også i andre lande.

(69)

Kommissionen præciserede, at de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, bekræftede, at de varer, der importeres under denne kode, er opført i statistikkerne som varer med oprindelse i Hviderusland. Desuden blev der ikke fremlagt bevis for, at de varer, der var angivet med oprindelse i Hviderusland, faktisk havde oprindelse i andre lande. Påstanden blev derfor afvist.

(70)

Med hensyn til det andet punkt hævdede de hviderussiske myndigheder, at Kommissionen anvendte Ruslands importstatistikker i euro, hvorimod Ruslands føderale toldmyndigheder leverer statistikker i amerikanske dollar. Efter deres opfattelse burde Kommissionen derfor have anvendt vekselkursen på salgsdagen, som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j).

(71)

For det første finder bestemmelserne i artikel 2, stk. 10, litra j), anvendelse på sammenligningen mellem eksportpriser og den normale værdi i tilfælde af faktiske salgstransaktioner. I det foreliggende tilfælde blev den gennemsnitlige eksportpris, jf. betragtning 57, fastsat på grundlag af importstatistikker fra GTA og ikke på grundlag af faktiske salgstransaktioner. For det andet er den omregningskurs, der anvendes i GTA, det månedlige gennemsnit beregnet ud fra de daglige gennemsnit i måneden. Kommissionen mener derfor, at det dermed var muligt at foretage en nøjagtig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Påstanden blev derfor afvist.

(72)

Med hensyn til det tredje punkt fremførte de hviderussiske myndigheder, at Republikken Hviderusland og Den Russiske Føderation begge er medlemmer af Den Eurasiske Økonomiske Union. De frie varebevægelser mellem medlemmerne af Den Eurasiske Økonomiske Union blev følgelig gennemført uden toldkontrol, og der er efter deres opfattelse derfor ikke er sikret overensstemmelse mellem den angivne toldkode og de faktisk eksporterede varer.

(73)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Den manglende toldkontrol ophæver ikke indberetningskravene for import- og eksporttransaktioner. Beskrivelsen af de anvendte toldkoder er i overensstemmelse med definitionen af den undersøgte vare, og der blev ikke fremlagt bevis for det modsatte. Påstanden blev derfor afvist.

(74)

Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Hviderusland blev fastlagt på grundlag af oplysninger fra ansøgeren og data fra de tre samarbejdsvillige hviderussiske producenter.

(75)

Ifølge oplysningerne i anmodningen er den uudnyttede produktionskapacitet for den undersøgte vare i Hviderusland på ca. 50 000 ton. Undersøgelsen viste, at de tre samarbejdsvillige producenter har en uudnyttet produktionskapacitet for den undersøgte vare på mindst 30 000 ton.

(76)

Som det også blev fastslået i den tidligere udløbsundersøgelse, kan produktionslinjerne til den undersøgte vare desuden anvendes både til produktion af svejsede rør og til produktion af hule profiler (kun et mindre produktionstrin adskiller produktionen af de to varer). Desuden kunne svejsede rør med en diameter på over 168,3 mm (»store rør«), som ikke er omfattet af denne procedure, også fremstilles på de samme produktionslinjer.

(77)

I betragtning af muligheden for at ændre varesammensætningen anslås den uudnyttede kapacitet i Hviderusland derfor til ca. 50 000 ton for de samarbejdsvillige producenter eller mere end 9 % af EU-forbruget. Da de samarbejdsvillige producenter desuden kun tegner sig for 40 % af den samlede produktion i Hviderusland, og hvis man antager den samme andel af den uudnyttede kapacitet for de ikke samarbejdsvillige producenter, kan den uudnyttede kapacitet for hele landet anslås til ca. 125 000 ton.

(78)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de hviderussiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere svejsede rør til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(79)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede en hviderussisk producent og de hviderussiske myndigheder Kommissionens beregning af den uudnyttede kapacitet i Hviderusland, da den efter deres opfattelse er betydeligt overvurderet og ikke tog hensyn til andre varer, der produceres på samme produktionslinje.

(80)

Kommissionen præciserer, at skønnet over den uudnyttede produktionskapacitet var baseret på de faktiske oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de tre samarbejdsvillige producenter. Som forklaret i betragtning 77 tog Kommissionen desuden hensyn til andre varer, der produceres på samme produktionslinje. I betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft blev det desuden konkluderet, at de hviderussiske producenter sandsynligvis vil ændre deres varesortiment og øge deres produktionskapacitet for den undersøgte vare, hvis foranstaltningerne udløber.

(81)

Påstanden blev derfor afvist.

(82)

Ifølge GTA-dataene eksporterede de hviderussiske eksporterende producenter til deres vigtigste tredjelandsmarked, Rusland, til priser, der i gennemsnit var mindst 5 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. I betragtning af dette prisniveau er eksport til Unionen potentielt mere attraktiv for de hviderussiske eksportører end eksport til næsten alle andre lande. Desuden udgjorde eksporten til Rusland i NUP ca. 4 800 ton, mindre end 10 % af den anslåede uudnyttede kapacitet hos de samarbejdsvillige producenter i Hviderusland og mindre end 4 % af den anslåede uudnyttede kapacitet for hele landet.

(83)

EU-markedet er også attraktivt for de hviderussiske producenter i betragtning af dets geografiske nærhed og størrelse med et samlet forbrug på 541 000 ton.

(84)

Kommissionen fastslog, at der fortsat forekom dumping i forbindelse med den hviderussiske eksport til landets vigtigste tredjelandsmarked (Rusland).

(85)

Desuden fandt Kommissionen andre beviser for, at der sandsynligvis igen vil finde dumping sted, hvis foranstaltningerne udløber.

(86)

I betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser og den omfattende uudnyttede kapacitet, der stadig er til rådighed i Hviderusland, er det sandsynligt, at den hviderussiske eksport og den hviderussiske uudnyttede kapacitet vil blive (om)dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(87)

Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget.

(88)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Kina, dog i meget mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra juli 2006 til juni 2007). Ifølge Comext-statistikkerne (Eurostat) tegnede importen af svejsede rør fra Kina sig for mindre end 0,1 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 13,8 % i den oprindelige undersøgelse. Der blev konstateret en tilsvarende lav markedsandel (0,03 %) i den tidligere udløbsundersøgelse. I absolutte tal faldt importen fra Kina drastisk fra næsten 184 887 ton i den oprindelige undersøgelse til 118 ton i den tidligere udløbsundersøgelse og 559 ton i den nuværende udløbsundersøgelse.

(89)

Som nævnt i betragtning 22, samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne i Kina i forbindelse med undersøgelsen. De eksporterende producenter indgav således ikke spørgeskemabesvarelser, herunder oplysninger om eksportpriser og -omkostninger, hjemmemarkedspriser og -omkostninger, forbrug af input i produktionsprocessen, indirekte produktionsomkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv. På samme måde undlod GOC og de eksporterende producenter at forholde sig til dokumentationen i sagsakterne, herunder »arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations«« (13) (»rapporten«).

(90)

Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(91)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne on sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping for så vidt angår Kina baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse og i indlæggene fra de interesserede parter kombineret med andre kilder til information som f.eks. handelsstatistikker om import og eksport (Eurostat og GTA), statistiske data fra de kinesiske told- og skattemyndigheders websteder (14), rapporter fra Verdensbanken og OECD samt uafhængige formidlere af oplysninger om prisfastsættelse, nyheder, data, analyser og konferencer i jern- og stålindustrien såsom Deloitte (15), Transcustoms (16), Global Trade Alert (17) og Huajing Industry Research Institute (18).

(92)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som viste, at der for så vidt angår Kina forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen med hensyn til dette land på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(93)

Kommissionen sendte et spørgeskema til den kinesiske regering (»GOC«) for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.

(94)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Mexico som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(95)

Den 11. maj 2020 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der kan anvendes i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande (nemlig Brasilien, Malaysia, Mexico, Thailand og Tyrkiet). Kommissionen modtog ingen bemærkninger til det første notat.

(96)

Den 4. juni 2020 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Thailand som det repræsentative land (19). Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste på grundlag af de tilgængelige oplysninger fra producenter i det repræsentative land — Pacific Pipe Co., Ltd. og Asia Metal Co., Ltd. Der blev ikke modtaget bemærkninger til det andet notat.

(97)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet« , jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(98)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« , og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G«).

(99)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(100)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(101)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikkeudtømmende liste over elementer i foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til den potentielle indvirkning af et eller flere af disse elementer på priserne og omkostningerne i eksportlandet for den undersøgte vare. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(102)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(103)

I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen udsendt en landerapport (20) om Kina, der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne i den indledende fase. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase.

(104)

Anmodningen indeholder også supplerende beviser for væsentlige fordrejninger som nævnt i artikel 2, stk. 6a, litra b), der supplerede rapporten.

(105)

Ansøgeren henviste navnlig til praksis, der påvirkede omkostninger og priser i sektoren for svejsede rør og i stålsektoren (varmvalsede ruller af stål er det vigtigste input i produktionen af svejsede rør):

(106)

Som anført i betragtning 93 besvarede GOC ikke det spørgeskema, den havde modtaget. Som anført i betragtning 22 og 89 var der intet samarbejde fra de eksporterende producenter, og de eksporterende producenter fremlagde heller ikke dokumentation, der enten støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, og den yderligere dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(107)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare.

(108)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den førende kraft inden for den nationale økonomi«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (22). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (23).

(109)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er, at det ledes af det kinesiske kommunistparti« (24). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system. Denne ledelse og kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver generel makroøkonomisk kontrol, men markedskræfterne dog har frit spil inden for visse grænser.

(110)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (25). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt de reguleringsmæssige rammer.

(111)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.2.2, litra a), nr. 5) (26).

(112)

For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitikmål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.2.2, litra a), nr. 8 (27). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (28).

(113)

For det tredje er der gennem de lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (29). På investeringsområdet har GOC ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på, hvor og i hvilket omfang, der skal foretages både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (30).

(114)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange forskellige statslige indgreb. En sådan betydelig statslig indgriben er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (31).

(115)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(116)

GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også CCP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også afsnit 3.2.2.2, litra a), nr. 4) samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (32). Til gengæld har statsejede virksomheder en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (33). De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i sektoren for svejsede rør, uddybes i afsnit 3.2.2.2, litra a), nr. 4.

(117)

Navnlig i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af svejsede rør, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de 10 største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder (34). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af jern- og stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (35). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (36). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (37).

(118)

Som forklaret ovenfor er der en stor andel af statsejede virksomheder i stålsektoren, som er den største leverandør af råmaterialer til fremstilling af svejsede rør. Da der ikke var noget samarbejde fra de kinesiske eksportører af svejsede rør, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter af svejsede rør ikke fastslås. Undersøgelsen har dog vist, at både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren for svejsede rør faktisk er underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning som beskrevet i afsnit 3.2.2.2, litra a), nr. 5.

(119)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder (38), er CCP-celler i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (39)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav med hensyn til at kontrollere forretningsmæssige beslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen (40). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (41). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af svejsede rør og leverandørerne af input hertil.

(120)

Mange producenter af svejsede rør lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Undersøgelsen afslørede partibygningsaktiviteter hos en række producenter af svejsede rør, herunder Jinghua Steel Pipe Group, Kingland Group og Jiangsu Guoqiang Zinc-plating Industrial Co. Ltd. Oplysningerne vedrørende en producent af den undersøgte vare viste, at disse aktiviteter bl.a. omfattede CCP-medlemmers deltagelse i drøftelser om en virksomheds situation, forretningsmodel og udviklingsstrategi, fremme af ansættelse af partimedlemmer, forelæsninger, symposier og andre uddannelsesaktiviteter om CCP, kommunistisk filosofi osv. og formelle begivenheder i forbindelse med CCP's aktiviteter osv. Endvidere fastslog Kommissionen under undersøgelsen, at der var personlige forbindelser mellem producenter af svejsede rør og CCP, f.eks. CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmerne i en række virksomheder, der fremstiller svejsede rør, herunder Jinghua Steel Pipe Group, Kingland Group, Fubo Group, Weifang East Steel Pipe Co. Ltd og Huludao City Steel Pipe Industrial Co. Ltd.

(121)

I stålsektoren, som leverer det vigtigste råmateriale til fremstilling af svejsede rør, ejes mange af de største producenter af staten. Nogle af dem nævnes specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020« (42). F.eks. nævner den kinesiske statsejede virksomhed Shanxi Taiyuan Iron & Steel Co. Ltd. (»TISCO«) på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er integreret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel« (43). Baosteel er en anden stor kinesisk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, og som indgår i den nyligt konsoliderede kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd. (tidligere Baosteel Group and Wuhan Iron & Steel) (44).

(122)

Statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne (jf. også afsnit 3.2.2,2, litra a), nr. 7) og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet (45). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i stålsektoren og i andre sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for den kinesiske regering at påvirke priser og omkostninger.

(123)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne allokeres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (46).

(124)

Selv om svejsede rør er en specialiseret industri, og der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet bestemte politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af industrien for svejsede rør, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben i det vigtigste råmateriale til fremstilling af svejsede rør, nemlig stål. De fordrejende virkninger af den statslige indgriben i sektoren for svejsede rør illustreres af problemet med den store overkapacitet. I rapporten om situationen i sektoren for svejsede rør af stål for 2018 bekræftes det, at der er tale om en markant overkapacitet (se hele citatet i betragtning 209) (47).

(125)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (48). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (49). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (50).

(126)

I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (51) planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (52). Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (53).

(127)

I fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (54) (»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri.

(128)

GOC styrer yderligere udviklingen af sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter bl.a. vedrørende: markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, investeringer, kapacitetseliminering, vareudvalg, flytning, opgradering osv. Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC praktisk talt alle aspekter i udviklingen og driften af sektoren (55). Det nuværende problem med overkapacitet er vel nok det tydeligste eksempel på følgerne af GOC's politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(129)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål som det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(130)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (56).

(131)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (57). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (58). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jord (59).

(132)

Producenter af svejsede rør er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner. Kommissionen konkluderede således foreløbig, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, hvilket skaber fordrejninger, når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger at gælde fuldt ud også i sektoren for svejsede rør.

(133)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og ejendomslove inden for sektoren for svejsede rør, herunder med hensyn til den undersøgte vare.

(134)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (60). I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (61). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdninger, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (62). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(135)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for svejsede rør ikke er omfattet af det ovenfor beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren for svejsede rør påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller det vigtigste råmateriale til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(136)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(137)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (63), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (64), og i lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker (65).

(138)

Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(139)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte forvredet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (66).

(140)

Disse aspekter forværres af yderligere regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (67). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(141)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(142)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under benchmark udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(143)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer er derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(144)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund fortsat påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(145)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for svejsede rør er undtaget for statslig indgriben i ovenfor beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(146)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.2.2, litra a), nr. 1-3.2.2.2, litra a), nr. 5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.2.2, litra a), nr. 6-3.2.2.2, litra a), nr. 8 samt i del B i rapporten.

(147)

Kommissionen minder om, at der til produktionen af svejsede rør er behov for en bred vifte af input. Når producenter af svejsede rør køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokeringen. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og -sektorer.

(148)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for svejsede rør, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmateriale osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(149)

Analysen i afsnit 3.2.2.2, litra a), nr. 2-3.2.2.2, litra a), nr. 9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for svejsede rør (herunder den undersøgte vare), viste, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC og de kinesiske producenter konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(150)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som omhandlet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at der ikke blev fremført nogen påstande om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

(151)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(152)

Som forklaret i betragtning 95 og 96 udsendte Kommissionen den 11. maj og den 4. juni 2020 to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi og om produktionsfaktorerne (»første notat« og »andet notat«). I det andet notat meddelte Kommissionen de interesserede parter sin konklusion om, at Thailand var et egnet repræsentativt land i den foreliggende sag.

(153)

I det første notat identificerede Kommissionen Brasilien, Malaysia, Mexico, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten.

(154)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende det økonomiske udviklingsniveau efter dette notat.

(155)

I det første notat anførte Kommissionen, at den undersøgte vare blev produceret i Brasilien, Malaysia, Mexico, Thailand og Tyrkiet. Malaysia blev imidlertid udelukket som et potentielt repræsentativt land, da der kun blev identificeret én producent af den undersøgte vare uden offentligt tilgængelige regnskaber for NUP.

(156)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende produktionen af den undersøgte vare i mulige repræsentative lande efter det første notat.

(157)

For de ovennævnte betragtede lande efterprøvede Kommissionen yderligere tilgængeligheden af de offentlige data og navnlig offentlige finansielle data fra producenterne af den undersøgte vare.

(158)

Kommissionen søgte efter producenter af svejsede rør med offentligt tilgængelige finansielle data, der kunne anvendes til at fastsætte ikke-fordrejede og rimelige beløb for SA&G og fortjeneste. Kommissionen begrænsede søgningen til virksomheder med offentligt tilgængelige resultatopgørelser for NUP, som var rentable i denne periode. Desuden blev der foretrukket producenter af svejsede rør, hvis regnskaber var offentligt tilgængelige på virksomhedsniveau, frem for på konsolideret niveau for den pågældende koncern. Det anden notat omfattede derfor kun to virksomheder i Thailand og en i Tyrkiet.

(159)

På grundlag af kvaliteten af og oplysningerne i de offentligt tilgængelige finansielle data i Thailand og Tyrkiet og i betragtning af tilgængeligheden og repræsentativiteten af referenceværdier for produktionsfaktorer (70) fandt Kommissionen, at Thailand var et egnet repræsentativt land.

(160)

Kommissionen analyserede nøje alle relevante oplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne, vedrørende produktionsfaktorer i Thailand og bemærkede følgende:

(161)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G samt fortjeneste. Som anført i betragtning 96 fandt Kommissionen, at de thailandske producenter Pacific Pipe Co., Ltd. og Asia Metal Co., Ltd. havde offentligt tilgængelige årsregnskaber, der kunne anvendes som reference til at fastsætte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb for SA&G samt fortjeneste.

(162)

Da det blev fastslået, at Thailand var et egnet repræsentativt land på grundlag af disse elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(163)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Thailand alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Thailand har navnlig en væsentlig produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, SA&G og fortjeneste.

(164)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer i det repræsentative land.

(165)

Kommissionen anførte endvidere, at den ville anvende ILO's statistikker og de nationale statistikker til at fastsætte de ikke-fordrejede arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land, mens nationale statistikker, jf. betragtning 160, vil blive anvendt til at fastsætte ikke-fordrejede energiomkostninger.

(166)

Desuden inkluderede Kommissionen i beregningen et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb gjorde den brug af de finansielle oplysninger fra en af de EU-producenter, der samarbejdede i forbindelse med dumpingundersøgelsen, og som fremlagde specifikke oplysninger med henblik herpå (71), nemlig Arcelor Mittal Tubular Products, Polen (»AMTP«). Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.2.2.2, litra e).

(167)

Endelig anvendte Kommissionen, som anført i det andet notat, de finansielle oplysninger fra de udvalgte thailandske virksomheder, der er anført i betragtning 161, til at fastsætte SA&G samt fortjeneste.

(168)

Ved hjælp af de to notater om produktionsfaktorer forsøgte Kommissionen at opstille en liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes til alle de produktionsfaktorer, som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som producenterne i Kina anvendte ved fremstillingen af den undersøgte vare. Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende listen over produktionsfaktorer, som med notaterne blev stillet til rådighed for interesserede parter.

(169)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede i forbindelse med den fornyede undersøgelse, måtte Kommissionen basere sig på den europæiske producent AMTP med henblik på at fastlægge de produktionsfaktorer, der blev anvendt i produktionen af svejsede rør. På grundlag af data indhentet fra de kinesiske virksomheder i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og oplysninger, der er tilgængelige på webstederne for de kinesiske producenter af svejsede rør, svarer deres produktionsproces og de anvendte materialer tilsyneladende til AMTP's.

(170)

I mangel af samarbejde havde Kommissionen ikke mere detaljerede toldkoder for hver produktionsfaktor end de 6-cifrede HS-koder. De anvendte HS-koder stemte fuldt overens med de thailandske toldkoder.

(171)

I betragtning af alle de oplysninger, der er fremlagt af AMTP, og da der ikke er fremsat nogen bemærkninger til de to notater om kilderne til fastsættelse af den normale værdi for produktionsfaktorerne, er følgende produktionsfaktorer og toldkoder, hvor det er relevant, blevet identificeret:

Tabel 1

Produktionsfaktorer for svejsede rør

(172)

For at fastsætte ikke-fordrejede priser på materialer leveret til producentens fabrik, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, og i betragtning af, at der ikke var nogen samarbejdsvillige producenter i Kina, anvendte Kommissionen importpriserne til det repræsentative land for hvert materiale, der blev anvendt i AMTP's produktion af svejsede rør. Kommissionen efterprøvede de indberettede anvendte råmaterialer, de genererede biprodukter og de relevante forbrugskvoter i fremstillingen af den undersøgte vare.

(173)

For alle råmaterialer og biprodukter benyttede Kommissionen sig af importpriserne i det repræsentative land. Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 149 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Kun for så vidt angår svovlsyre var de udelukkede importmængder fra Kina betydelige og tegnede sig for 4,7 % af det repræsentative lands samlede import. For alle andre råmaterialer og biprodukter varierede de relevante importandele fra 0 til 0,3 %.

(174)

Normalt ville data om importen i det repræsentative land fra ikke-WTO-medlemmer, der er anført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755, også blive udelukket. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi. I dette tilfælde blev der imidlertid ikke registreret nogen import af råmaterialer og biprodukter fra disse lande til Thailand i NUP.

(175)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på råmaterialer leveret til den eksporterende producents fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands importtold på de respektive niveauer, afhængigt af oprindelseslandet for de importerede mængder. Desuden tilføjede Kommissionen indenlandske transportomkostninger beregnet pr. kg på grundlag af prisen for levering fra Laem Chabang-havn — Bangkok, som angivet i Verdensbankens rapport (72).

(176)

For at fastsætte benchmarket for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen ILO's statistikker sammen med offentligt tilgængelige thailandske nationale statistikker og KPMG's oplysninger om skatter og afgifter i Thailand (73).

(177)

ILO's statistikker indeholdt oplysninger om det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer pr. ansat i fremstillingssektoren i Thailand i NUP (74).

(178)

Selv om data vedrørende månedslønninger for ansatte i fremstillingssektoren også indgik i ILO's statistikker, besluttede Kommissionen at henvise til statistikker fra Thailands nationale statistiske kontor, som indeholdt mere detaljerede oplysninger om lønninger og ikke-lønmæssige personalegoder i forskellige økonomiske sektorer pr. kvartal (75).

(179)

Endelig anvendte Kommissionen oplysninger fra KPMG til at fastsætte de socialsikringsbidrag, som arbejdsgiveren betalte.

(180)

På grundlag af disse oplysninger beregnede Kommissionen en timeløn i fremstillingssektoren, hvortil der blev lagt yderligere arbejdskraftrelaterede omkostninger afholdt af arbejdsgiveren.

(181)

Med henblik på at fastsætte referenceprisen for elektricitet anvendte Kommissionen referencen for elprisen for erhvervskunder, industrielle og statslige virksomheder, som findes på Metropolitan Electricity Authority's websted (76).

(182)

Under hensyntagen til den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side blev alle de resterende parametre, der var nødvendige for at beregne den gennemsnitlige referencepris for elektricitet, såsom spændingsinterval, perioder med og uden spidsbelastning samt efterspørgsel i spidsbelastningsperioder baseret på data fra AMTP.

(183)

For at fastsætte referenceprisen for naturgas anvendte Kommissionen den statistiske rapport fra Kontoret for Energipolitik og -planlægning (energiministeriet) (77). Denne rapport dækkede hele NUP, men den indeholdt imidlertid samlede tal for forbruget og værdien af naturgas uanset typen af brugere (husholdninger, industri, transport) og i alle former. Kommissionen var imidlertid ikke i stand til at identificere nogen kilde, der ville gøre det muligt at indsnævre disse tal til kun at omfatte fremstillingssektoren. I en mere detaljeret årsrapport fra styrelsen for udvikling af alternativ energi og energieffektivitet (energiministeriet) (78) gives der kun data om forbruget målt i mængder, og det er derfor ikke muligt at beregne naturgasprisen på dette grundlag. På grundlag af sidstnævnte rapport tegnede fremstillingssektoren sig for 44 % af det samlede forbrug af naturgas i Thailand i NUP.

(184)

Ud over de produktionsfaktorer, der er opsummeret under betragtning 171, blev de indirekte produktionsomkostninger beregnet. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side blev beregningen af disse indirekte produktionsomkostninger baseret på andelen af indirekte produktionsomkostninger divideret med de produktionsomkostninger, som AMTP havde oplyst. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(185)

For SA&G og fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle data fra de thailandske producenter Pacific Pipe Co., Ltd. (79) og Asia Metal Co., Ltd (80). Kommissionen beregnede først for hver af de to virksomheder deres respektive andele af SA&G og fortjeneste i forhold til omkostningerne ved solgte varer. Derefter blev der fastsat en gennemsnitlig SA&G og fortjeneste i det repræsentative land (vægtet med virksomhedernes omsætning). Interesserede parter fik adgang til disse virksomheders offentligt tilgængelige reviderede regnskaber i et bilag til det andet notat.

(186)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. basisvaretype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(187)

Først fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på AMTP's oplysninger om forbruget af hver produktionsfaktor (råmaterialer, arbejdskraft og energi) til produktionen af den undersøgte vare. Disse forbrugsmængder blev multipliceret med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed i Thailand som beskrevet i afsnit d) ovenfor.

(188)

Beregningen blev foretaget separat for to grundlæggende typer af svejsede rør, nemlig for sorte rør og galvaniserede rør. Galvaniserede rør er sorte rør, som efterfølgende har undergået en galvaniseringsproces, hvor røret er belagt med et zinklag. Derfor forudsætter fremstillingen af galvaniserede rør yderligere forbrug af energi og arbejdskraft samt yderligere anvendelse af zink og svovlsyre, som slet ikke forbruges i fremstillingen af sorte rør.

(189)

Dernæst tilføjede Kommissionen de i betragtning 184 beskrevne andele af indirekte produktionsomkostninger til de ikkefordrejede indirekte fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(190)

Endelig anvendte Kommissionen i tillæg til de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i betragtning 189, SA&G og fortjenesten i det repræsentative land, jf. betragtning 185. SA&G og fortjeneste udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger beløb sig til hhv. 4,3 % 3,0 %.

(191)

De normale værdier for de to varetyper, beregnet som beskrevet i betragtning 187-190, blev reduceret med de ikkefordrejede værdier af biprodukterne på grundlag af AMTP's liste over biprodukter. De ikke-fordrejede værdier af biprodukterne blev fastsat ved at multiplicere de solgte mængder i NUP som indberettet af AMTP, med deres ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed i Thailand, jf. afsnit d) ovenfor. Justeringen for visse biprodukter (zinkaske, hårdzink) blev kun foretaget med hensyn til den normale værdi, der blev fastsat for galvaniserede varer, da disse biprodukter stammer fra galvaniseringsprocessen.

(192)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen af de kinesiske producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan.

(193)

På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats cif-priser justeret til ab fabrik-niveau. Cif-eksportprisen blev således reduceret som følge af omkostningerne ved søfragt- og forsikringer (81) og indenlandske transportomkostninger i Kina (82). Der blev fastsat en særskilt eksportpris for sorte og for galvaniserede varer.

(194)

Kommissionen sammenlignede for hver varetype den beregnede normale værdi, der blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a), litra a), med eksportprisen som fastsat ovenfor.

(195)

For visse varer anvender Kina en politik med kun delvis tilbagebetaling af moms ved eksport. For at sikre, at den normale værdi udtrykkes på det samme afgiftsniveau som eksportprisen, opjusteres den normale værdi sædvanligvis med den del af momsen, der blev opkrævet på eksport af den undersøgte vare, og som ikke blev tilbagebetalt til de kinesiske eksporterende producenter. Statistiske data fra den kinesiske told- og skatteforvaltnings websted og data fra Transcustoms (83) viste imidlertid, at momsen på eksport af svejsede rør blev refunderet fuldt ud i NUP. Der blev derfor ikke foretaget nogen justering for moms.

(196)

På dette grundlag blev det konstateret, at den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, var negativ.

(197)

Kommissionen konkluderede, at eksporten af den undersøgte vare fra Kina ikke fandt sted til dumpingpriser i NUP. Den pågældende importmængde var imidlertid meget begrænset og tegnede sig for 0,2 % af Unionens samlede import og 0,1 % af andelen på EU-markedet, og priserne blev derfor anset for ikke at være repræsentative. Kommissionen undersøgte derfor også sandsynligheden for fornyet dumping.

(198)

Ud over konstateringen af, at der ikke fandt dumping sted i NUP, undersøgte Kommissionen sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: forekomsten af dumpingeksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, tilgængeligheden af andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(199)

På grundlag af GTA-importstatistikker identificerede Kommissionen de fem største importører af svejsede rør fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode: Filippinerne, Hongkong, Peru, Indonesien og Singapore (84). Kommissionen besluttede at udelukke Hongkong fra sin analyse, da der blev konstateret store uoverensstemmelser i de indberettede handelsmængder mellem Kina og Hongkong ved sammenligningen af de respektive import- og eksportrapporter fra GTA, og fordi Hongkong ikke synes at være det endelige bestemmelsessted for den kinesiske eksport af den undersøgte vare. Hvad angår den kinesiske eksport af svejsede rør til de resterende fire hovedmarkeder, blev der foretaget dumpingberegninger efter den metode, der er beskrevet nedenfor.

(200)

Med henblik på at vurdere dumping fra Kina til tredjelande anvendte Kommissionen den samme normale værdi som ved dumpingberegningen vedrørende EU-markedet, beregnet som beskrevet i betragtning 168-192.

(201)

Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, blev den sandsynlige eksportpris til Unionen anslået ved at analysere de nuværende kinesiske eksportpriser til tredjelande på grundlag af de relevante landespecifikke importstatistikker fra GTA.

(202)

Alle de fire pågældende lande indberettede deres importværdi på cif-niveau. Kommissionen justerede derfor de indberettede priser med henblik på at beregne eksportprisen ab fabrik ved at fratrække omkostninger ved søfragt og forsikringer (85) samt de indenlandske transportomkostninger i Kina (86).

(203)

For Perus vedkommende fremgik omkostningerne ved søfragt og forsikringer for leverancer fra Kina ikke af ovennævnte kilde. Kommissionen besluttede derfor at anvende priser for leverancer mellem Kina og Chile, der var tilgængelige fra samme kilde.

(204)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi og eksportpriserne til tredjelande på grundlag af priserne ab fabrik. Sammenligningen blev, hvor det var muligt (87), foretaget for hver varetype (sort/galvaniseret), og der blev fastsat en vejet gennemsnitlig dumpingmængde.

(205)

Ovenstående sammenligning viste en landsdækkende dumpingmargen for den kinesiske eksport til de fire lande udtrykt i procent af cif-værdien, som anført i det følgende:

(206)

I betragtning af GOC's og de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger og særlig oplysningerne fra ansøgeren og Huajing Industry Research Institute (88) (»HIRI«), jf. grundforordningens artikel 18.

(207)

Ifølge begge kilder overstiger produktionskapaciteten i Kina betydeligt de nuværende produktionsmængder og den interne efterspørgsel på det kinesiske marked. Tallene i betragtning 208 og 209 vedrører den samlede produktion af svejsede rør af jern og stål. Ansøgeren anslog, at ca. 80 % af denne produktion er »små rør« med en ydre diameter på 406,4 mm eller derunder, hvilket svarer til den undersøgte vare. Dette skøn bekræftes af rapporten fra HIRI. Selv om der ikke er fremlagt nøjagtige tal, anføres det i rapporten, at »de fleste svejsede rør fremstillet af industrien for svejsede rør i Kina er varer med lille diameter og tykvæggede varer«. Kommissionen fandt derfor, at uoverensstemmelsen mellem produktionskapaciteten og den faktiske produktion og efterspørgsel på det kinesiske marked, jf. nedenfor, var repræsentativ for den undersøgte vare.

(208)

Ifølge oplysningerne i anmodningen, som efterfølgende blev ajourført i løbet af undersøgelsen, udgjorde produktionen af svejsede rør i Kina 60 mio. ton i NUP. Et lidt lavere tal på 56 mio. ton fremgår af rapporten fra HIRI. Det fremgår desuden af sidstnævnte rapport, at denne produktionsmængde, selv uden hensyntagen til den uudnyttede kapacitet, allerede overstiger den interne efterspørgsel i Kina, som anslås til 52,4 mio. ton.

(209)

Ifølge ansøgeren er den uudnyttede produktionskapacitet for den undersøgte vare i Kina på ca. 10 mio. ton. Rapporten fra HIRI indeholder ingen egentlige kapacitetsdata. Den understreger imidlertid klart, at der er tale om overproduktion af svejsede rør i Kina, og at der er tale om en markant overkapacitet. Det hedder bl.a. i rapporten, at »... med den hurtige udvikling i Kinas industri er væksten i efterspørgslen er stadig forholdsvis lav og er lavere end produktionsraten for svejsede rør, selv om efterspørgslen i Kina efter svejsede rør steget betydeligt. Dette har affødt den nuværende situation med en overkapacitet af svejsede rør. Det er ikke befordrende for udviklingen i industrien for svejsede rør. Desuden er en af årsagerne til overkapaciteten, at visse indenlandske industrier har højere krav til svejsede rør, herunder kvalitetskrav, krav til diametermål og til rørvægge. Svejsede rør fra Kina kan ikke opfylde disse industriers behov og skal købes fra udlandet. Dette resulterer i den nuværende situation med reduceret efterspørgsel, hvilket har forværret den indenlandske overkapacitet« (89).

(210)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere svejsede rør til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(211)

Der findes en lang række handelsbeskyttelsesforanstaltninger og andre importrestriktioner over for eksporten af svejsede rør med oprindelse i Kina. Ifølge Global Trade Alert (90) anvendes sådanne foranstaltninger i Australien (antidumping- og udligningstold), Canada (antidumping- og udligningstold), Colombia (antidumpingforanstaltninger), Mexico (antidumpingforanstaltninger), Pakistan (importforbud), Thailand (antidumpingforanstaltninger), Tyrkiet (beskyttelsesforanstaltninger) og USA (antidumpingforanstaltninger og section 232-foranstaltninger). Disse foranstaltninger begrænser ikke blot kinesiske producenters adgang til ovennævnte markeder, men bekræfter også de kinesiske producenters fortsatte urimelige handelspraksis.

(212)

Kommissionen konkluderede derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet, var det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville omdirigere deres eksport til Unionen til dumpingpriser.

(213)

Ifølge GTA-dataene eksporterede de kinesiske eksporterende producenter til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til priser, der i gennemsnit var mellem 8 % og 21 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. I betragtning af dette prisniveau er det potentielt langt mere attraktivt at eksportere til Unionen for de kinesiske eksportører end at eksportere til næsten alle andre lande.

(214)

EU-markedet er også attraktivt for de kinesiske producenter i betragtning af dets størrelse med et samlet forbrug på 540 000 ton.

(215)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at uanset om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, er det sandsynligt, at der vil forekomme fornyet dumping fra Kina til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(216)

Selv om undersøgelsen ikke viste, at importen fra Kina fortsatte med at komme ind på EU-markedet til dumpingpriser i NUP, fører dette ikke til en konklusion om, at den urimelige prispraksis fra de kinesiske producenter af svejsede rør ikke ville gentage sig, hvis foranstaltningerne udløber.

(217)

Den kinesiske eksport til de vigtigste tredjelande, som de kinesiske producenter af svejsede rør er rettet mod, var fortsat berørt af dumpingpraksis. I betragtning af betydelige eksportmængder til disse lande (fra 20 000 ton til 93 000 ton sammenlignet med blot 559 ton eksporteret til Unionen) anses priserne på denne eksport for at være mere repræsentative med henblik på at fastslå en potentiel dumpingpraksis. Fortsat urimelig priskonkurrence bekræftes også af en række gældende handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for den kinesiske eksport af svejsede rør i andre lande.

(218)

Desuden fandt Kommissionen andre indicier for, at der sandsynligvis igen vil finde dumping sted, hvis foranstaltningerne udløber.

(219)

Den uudnyttede kapacitet i Kina er meget betydelig og er mere end ti gange så høj som det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Endvidere fremgik det af rapporten fra HIRI, at den kinesiske kapacitet til fremstilling af svejsede rør steg med 10 mio. ton alene i perioden 2018-2019, og at der kan forventes en yderligere stigning.

(220)

Endelig kan man på grund af EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser og den omstændighed, at andre markeder stadig er lukkede som følge af beskyttelsesforanstaltninger, antage, at den kinesiske eksport og uudnyttede kapacitet sandsynligvis vil blive (om)dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(221)

Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget.

(222)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Rusland, dog i betydeligt mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra juli 2006 til juni 2007). Ifølge Comext (Eurostat) var importen af svejsede rør fra Rusland på mindre end 2 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med mere end 36 000 ton i den oprindelige undersøgelsesperiode (juli 2006 til juni 2007). Der blev konstateret et tilsvarende lavt importniveau i den tidligere udløbsundersøgelse. Importen af svejsede rør fra Rusland tegnede sig for ca. 0,4 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 2,7 % i den oprindelige undersøgelsesperiode og 0,7 % i undersøgelsesperioden for den tidligere udløbsundersøgelse.

(223)

To russiske eksporterende producenter, PAO Severstal og TMK, gav sig til kende ved indledningen af undersøgelsen og gav udtryk for deres samarbejdsvilje. TMK Group meddelte imidlertid senere Kommissionen, at den ikke havde til hensigt at besvare spørgeskemaet for eksporterende producenter.

(224)

Da oplysningerne fra PAO Severstal blev kontrolleret under et krydstjek uden kontrolbesøg fra den 11. til den 13. november 2020, konstaterede Kommissionen desuden væsentlige og alvorlige mangler i rapporteringen af hjemmemarkedssalget af den undersøgte vare. Disse mangler lagde i høj grad hindringer i vejen for den normale procedure i forbindelse med undersøgelsen af denne del af spørgeskemabesvarelsen. Navnlig havde PAO Severstal afgivet ukorrekte oplysninger om antallet af indberettede transaktioner, den samlede salgsmængde, den samlede salgsværdi og de justeringer, der blev indberettet for hjemmemarkedssalget af den undersøgte vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(225)

Sidst på eftermiddagen den 13. november fremlagde virksomheden en ajourført udgave af hjemmemarkedssalget. På grund af utilstrækkelig tid var det imidlertid ikke muligt for Kommissionen at krydstjekke denne reviderede udgave og afstemme den med de øvrige fremlagte oplysninger.

(226)

Desuden blev den indberettede fortjeneste forholdsmæssigt fordelt på den undersøgte vare og på de forskellige salgsstrømme af den undersøgte vare på grundlag af omsætningen. Dette kunne ikke accepteres, da fortjenesten er direkte påvirket af produktionsomkostningerne, som varierer afhængigt af varer og varetyper. Da de fejl, der er nævnt i betragtning 224, også påvirkede den indberettede omsætning af den undersøgte vare, burde tallene for fortjenesten desuden også have været revideret på grundlag af resultatet af analysen af hjemmemarkedssalget.

(227)

Kommissionen fandt, at disse væsentlige og alvorlige mangler i betydelig grad hindrede den normale procedure i forbindelse med undersøgelsen af denne del af spørgeskemaet. Kommissionen meddelte derfor PAO Severstal, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1, for så vidt angår hjemmemarkedssalget og beregningen af den normale værdi.

(228)

Da ingen andre producenter af den undersøgte vare i Rusland samarbejdede og besvarede spørgeskemaet, underrettede Kommissionen myndighederne i Den Russiske Føderation om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 for så vidt angår beregningen af den normale værdi og at basere sine konklusioner om dumping og sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet dumping for alle eksporterende producenter i Rusland på de foreliggende faktiske oplysninger.

(229)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse.

(230)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig blev den normale værdi beregnet på grundlag af oplysninger fra PAO Severstal, som blev krydstjekket og fundet korrekt indberettet.

(231)

Som nævnt i betragtning 230 blev Kommissionen på grund af det manglende samarbejde fra de russiske eksporterende producenters side nødt til at fastsætte den normale værdi på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen anvendte i den forbindelse de oplysninger, der var blevet indgivet af den delvist samarbejdsvillige russiske producent.

(232)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet ved at lægge følgende til den delvist samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. varekontrolnummer for samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode:

(233)

Da der ikke forelå nogen anden pålidelig og verificeret fortjeneste, anvendte Kommissionen den fortjeneste, som virksomheden havde indberettet, selv om det blev konstateret, at den var blevet tildelt forkert, jf. betragtning 226. Den anvendte fortjenstmargen svarer til virksomhedens samlede fortjeneste (for alle varer) som anført i de reviderede regnskaber, og den blev derfor betragtet som det mest pålidelige benchmark. Desuden ville den korrekte fortjeneste nødvendigvis have været højere end den fortjeneste, som virksomheden havde angivet. Da dumpingmargenen i denne sag, jf. betragtning 238, allerede var så høj, at det kunne bekræftes, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, er en forhøjelse af dumpingmargenen som følge af denne justering imidlertid ikke relevant for udfaldet af denne fornyede undersøgelse.

(234)

Produktionsomkostningerne blev justeret, hvor det var nødvendigt.

(235)

Kommissionen blev på grund af det manglende samarbejde fra de russiske eksporterende producenters side nødt til at fastsætte eksportprisen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Oplysninger fra den eneste delvist samarbejdsvillige russiske producent kunne ikke anvendes, da denne producent ikke eksporterede den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(236)

Eksportprisen blev fastsat på grundlag af Eurostats cif-priser justeret til ab fabrik-niveau. Cif-eksportprisen blev således reduceret som følge af fragt- og forsikringsomkostninger (91) og indenlandske transportomkostninger i Rusland (92).

(237)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den undersøgte vare på grundlag af priserne ab fabrik.

(238)

Ovenstående sammenligning viste en landsdækkende dumpingmargen for den russiske eksport til Unionen på 12,4 % udtrykt i procent af cif-værdien. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(239)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den pågældende importmængde imidlertid var meget begrænset og tegnede sig for 0,7 % af Unionens samlede import og 0,4 % af andelen på EU-markedet, undersøgte Kommissionen også sandsynligheden for fornyet dumping.

(240)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede myndighederne i Den Russiske Føderation, at sandsynligheden for fortsat dumping for så vidt angår russiske eksportører ikke kan fastslås med sikkerhed, da fastsættelsen af dumping i den tidligere udløbsundersøgelse og i den oprindelige undersøgelse begge var i strid med WTO-reglerne.

(241)

I deres bemærkninger hævdede de russiske myndigheder, at den justering af omkostningerne ved naturgas, som Kommissionen havde foretaget i den tidligere udløbsundersøgelse og i den oprindelige undersøgelse, er uforenelig med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1, 2.2.1 og 2.2 og med konklusionerne i følgende WTO-sager: EU — Biodiesel (Argentina), Ukraine — Ammonium Nitrate og EU — Cost Adjustment Methodologies. De russiske myndigheder henviser specifikt til konklusionerne i sidstnævnte rapport, som blev offentliggjort den 24. juli 2020 (93) (»rapporten om DS494«), nemlig det forhold at den russiske regerings påståede indgriben/markedsfordrejning ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at de eksporterende producenters optegnelser ikke i tilstrækkelig grad afspejlede de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af den pågældende vare.

(242)

Denne bemærkning måtte afvises af følgende grunde. For det første er konklusionerne i rapporten om DS494 genstand for en appelprocedure, og panelets konklusioner er derfor endnu ikke endelige. For det andet fastsatte Kommissionen i den nuværende undersøgelse, jf. betragtning 232, den normale værdi ved hjælp af produktionsomkostningerne for samme vare som oplyst af den delvist samarbejdsvillige russiske eksporterende producent i den nuværende undersøgelsesperiode uden at foretage nogen justering af omkostningerne.

(243)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: forekomsten af dumpingeksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland og EU-markedets tiltrækningskraft.

(244)

Den normale værdi blev beregnet efter metoden i betragtning 232.

(245)

Eksportprisen blev fastsat på grundlag af den delvist samarbejdsvillige russiske producents salgspriser til andre tredjelande.

(246)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi og de gennemsnitlige eksportpriser til tredjelande på grundlag af priserne ab fabrik. Sammenligningen blev foretaget for hver varetype, og der blev fastsat en vejet gennemsnitlig dumpingmængde.

(247)

Ovenstående sammenligning viste en landsdækkende dumpingmargen for den russiske eksport til tredjelande på 4,3 % udtrykt i procent af cif-værdien.

(248)

I betragtning af de russiske eksporterende producenters begrænsede samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig oplysningerne fra ansøgeren og fra den eneste delvist samarbejdsvillige russiske producent.

(249)

Ifølge oplysningerne fra Metal Expert, som ansøgeren havde fremlagt, er den samlede produktionskapacitet for den undersøgte vare i Rusland på over 8 mio. ton. Ansøgeren anslog, at de russiske producenter har en uudnyttet kapacitet på ca. 1 mio. ton, som ikke kan absorberes på hjemmemarkedet. Desuden er der mindst 11 producenter af den undersøgte vare i Rusland, og den eneste samarbejdsvillige producent har alene en nominel produktionskapacitet, der overstiger det samlede EU-forbrug.

(250)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de russiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere svejsede rør til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(251)

Undersøgelsen viste, at de russiske eksporterende producenter eksporterede til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til priser, der var ca. 29 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. I betragtning af dette prisniveau er det potentielt langt mere attraktivt at eksportere til Unionen for de russiske eksportører end at eksportere til alle andre lande.

(252)

EU-markedet er også attraktivt i betragtning af dets geografiske nærhed og størrelse med et samlet forbrug på 541 000 ton.

(253)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede de russiske myndigheder Kommissionens synspunkt med hensyn til EU-markedets tiltrækningskraft for de russiske eksportører. Efter deres opfattelse fokuserer de russiske producenter mere på det voksende hjemmemarked og på deres vigtigste eksportmarkeder, SNG-landene (94), som er attraktive på grund af fraværet af importafgifter.

(254)

Kommissionen var ikke enig i dette synspunkt. For det første er salgspriserne på EU-markedet, jf. betragtning 238 og 251, langt mere attraktive for de russiske producenter end hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne til andre tredjelande. For det andet øger fraværet af told et eksportmarkeds tiltrækningskraft, hvilket de russiske myndigheder selv indrømmede, og de russiske producenter vil derfor have et stærkt incitament til at omdirigere deres eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningen blev ophævet.

(255)

Undersøgelsen viste, at importen fra Rusland fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(256)

Undersøgelsen viste desuden, at der fortsat forekom dumping i forbindelse med den russiske eksport til landets vigtigste tredjelandsmarkeder.

(257)

Derudover fandt Kommissionen andre beviser for, at der sandsynligvis igen vil finde dumping sted, hvis foranstaltningerne udløber.

(258)

Den uudnyttede kapacitet i Rusland er meget betydelig og er højere end det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge oplysningerne fra ansøgeren steg den russiske kapacitet til produktion af svejsede rør med næsten 1 mio. ton mellem 2018 og 2019.

(259)

De russiske myndigheder anfægtede det skøn over den uudnyttede kapacitet i Rusland, som ansøgeren havde fremlagt, da det efter deres opfattelse ikke tog hensyn til, at visse anlæg er i stand til og anvendes til at fremstille andre varer end den pågældende vare, hvilket i betydelig grad reducerer den uudnyttede kapacitet.

(260)

I denne forbindelse tog Kommissionen hensyn til de andre varer, der kan fremstilles på samme produktionslinje. Det bekræftes imidlertid, at den samlede nominelle kapacitet for den pågældende vare i Rusland ligger på det niveau, der er anslået i betragtning 258. Kommissionen konkluderede derfor, at det i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft er sandsynligt, at de russiske producenter vil ændre deres varesortiment og øge produktionskapaciteten for den undersøgte vare, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(261)

Endelig antyder EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser, jf. ovenfor, at den russiske eksport og uudnyttede kapacitet sandsynligvis vil blive (om)dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(262)

Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget.

(263)

Samme vare blev fremstillet af 12 producenter i Unionen i den betragtede periode og 11 EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(264)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 291 704 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. data fra ansøgeren (95). Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 40 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 15.

(265)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af salgsmængden af EU-erhvervsgrenens egenproduktion beregnet til EU-markedet og oplysninger om importmængden til EU-markedet indhentet fra Eurostat-statistikkerne.

(266)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug (i ton)  (96)

(267)

EU-forbruget steg i hele den betragtede periode. Det steg med 15 procentpoint i 2018, før det faldt med 7 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2018. EU-forbruget steg i alt med 8 % mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(268)

Kommissionen beregnede importmængden fra de pågældende lande på grundlag af data fra Eurostat's statistikker. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 266.

(269)

Importen fra de pågældende lande og deres markedsandel udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (i ton) og markedsandel  (97)

(270)

Importen af den undersøgte vare fra de pågældende lande forblev lav i den betragtede periode og i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om importen fra Rusland og Kina steg mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode, forblev disse to landes markedsandel meget lav (under 1 %), mens markedsandelen for importen fra Hviderusland var under 0,0033 % i den betragtede periode.

(271)

Kommissionen fastsatte de gennemsnitlige importpriser på grundlag af data fra Eurostats statistikker.

(272)

De vejede gennemsnitspriser på importen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)  (98)

(273)

Hvad angår importen fra Rusland, blev der konstateret en stigning i den gennemsnitlige enhedspris mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode. Denne prisudvikling er i tråd med den overordnede prisudvikling for den undersøgte vare (se også tabel 5 og 9).

(274)

I betragtning af de meget lave importmængder fra Kina og Hviderusland kunne priserne på denne import ikke analyseres på en fornuftig måde.

(275)

Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, og i betragtning af de meget lave mængder, der blev importeret til Unionen fra Kina, kunne der ikke fastsættes pålidelige importpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Under disse omstændigheder fastsatte Kommissionen prisunderbuddet for importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(276)

Hvad angår importen fra Rusland, blev importmængden i den nuværende undersøgelsesperiode anset for tilstrækkelig til at give et rimeligt fingerpeg om den fremtidige prisadfærd, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra eksporterende producenter i Rusland, jf. betragtning 235, anvendte Kommissionen cif-data fra Eurostat til at fastsætte importprisen. Den delvist samarbejdsvillige eksporterende producent i Rusland producerede kun sorte svejsede rør, og i Eurostats data består eksporten til Unionen næsten udelukkende af sorte svejsede rør. Sammenligningen blev derfor kun foretaget for sorte svejsede rør. Kommissionen fastsatte prisunderbuddet for importen fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(277)

For så vidt angår importen fra Hviderusland kunne der i betragtning af de meget lave importmængder til Unionen ikke fastsættes pålidelige importpriser til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen anvendte derfor priserne på de undersøgte varer, som blev produceret i Hviderusland og solgt til tredjelandsmarkeder, navnlig til Rusland, som er det vigtigste eksportmarked. Som forklaret i betragtning 60 var eksportmængden af galvaniserede svejsede rør begrænset og udviste en usammenhængende prisudvikling. Sammenligningen blev derfor kun foretaget for ikke-galvaniserede svejsede rør, som omfatter sorte svejsede rør og andre svejsede rør. Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(278)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen hos de stikprøveudtagne EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen for de pågældende lande på mellem 6,2 % og 23,5 %.

(279)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande end Rusland, Hviderusland og Kina kom hovedsagelig fra Tyrkiet, Indien og Republikken Nordmakedonien.

(280)

Den (aggregerede) importmængde samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Import fra tredjelande  (100)

(281)

Importen af den undersøgte vare fra Tyrkiet steg betydeligt i den betragtede periode. Markedsandelen for denne import steg med 13 procentpoint eller ca. 100 % mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra Indien faldt i den betragtede periode; den tilsvarende markedsandel forblev imidlertid betydelig, nemlig 9 %, i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra Republikken Nordmakedonien forblev konstant og tegnede sig for en markedsandel på 4 %. Den samlede import fra tredjelande undtagen de pågældende lande steg med 30 % mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode og nåede op på en markedsandel på 50 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 42 % i 2016.

(282)

De gennemsnitlige salgspriser på importen fra andre tredjelande end de pågældende lande steg i den betragtede periode. Denne tendens er i tråd med den tendens, der er observeret for importen fra de pågældende lande i tabel 4, og den pristendens, der er observeret for EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet i tabel 9.

(283)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(284)

Som nævnt i betragtning 15 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(285)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data vedrørende alle EU-producenter, som blev fremlagt af ansøgeren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenter, som fremgik af deres spørgeskemabesvarelser. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(286)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(287)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(288)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(289)

Selv om EU-forbruget steg med 8 procentpoint i den betragtede periode, jf. betragtning 267, faldt produktionsmængden af samme vare i samme periode fra 319 525 ton i 2016 til 291 704 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til et fald på 9 procentpoint. Stigningen i EU-forbruget har derfor ikke gavnet EU-erhvervsgrenen.

(290)

Faldet i produktionsmængden skyldes hovedsagelig, at EU-erhvervsgrenen udsættes for stigende konkurrence fra importen af den undersøgte vare med oprindelse i andre tredjelande end de pågældende lande. Som forklaret i betragtning 281 og 282 er importmængderne fra tredjelande, navnlig fra Tyrkiet, steget markant i den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra andre tredjelande end de pågældende lande steg med 8 procentpoint mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode. Den samlede importmængde fra disse lande i den nuværende undersøgelsesperiode var på 273 088 ton, hvilket svarer til en markedsandel på 50 %, mens den samlede importmængde fra de pågældende lande i samme periode kun var på 2 475 ton, hvilket svarer til en markedsandel på under 0,5 %.

(291)

Selv om produktionskapaciteten forblev stabil i den betragtede periode, faldt kapacitetsudnyttelsen fra 40 % til 37 % og fulgte samme tendens som produktionsmængden.

(292)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(293)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde af egenproduktionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen fulgte samme tendens som produktionsmængden og faldt tilsvarende med 8 procentpoint mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt også fra 58 % i 2016 til 49 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til stigningen i markedsandelen for importen fra andre tredjelande end de pågældende lande, som var på 8 procentpoint.

(294)

Faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel skyldtes derfor stigningen i importen fra andre tredjelande end de pågældende lande.

(295)

Selv om EU-forbruget steg med 8 % mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode, faldt salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen også med 8 %, hvilket resulterede i et tab af markedsandele på 9 procentpoint for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen oplevede således ingen vækst i den betragtede periode.

(296)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(297)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, faldt med 3 % mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode. Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat, fulgte samme tendens med et fald på 6 % i den betragtede periode.

(298)

Faldet i antallet af ansatte skyldes faldet i produktionsmængden, som også er forbundet med faldet i salget af og efterspørgslen efter EU-erhvervsgrenens varer. Faldet i produktiviteten skyldes det større fald i produktionsmængden sammenlignet med faldet i antallet af ansatte.

(299)

Kommissionen konkluderede i betragtning 239, at der fortsat fandt dumping sted fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede også, at der var sandsynlighed for fornyet dumping fra Hviderusland og Kina, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget.

(300)

Samtidig var importen fra de pågældende lande i den nuværende undersøgelsesperiode meget begrænset og tegnede sig kun for 0,45 % af EU-forbruget. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var derfor ret begrænset.

(301)

De ovenfor undersøgte makroøkonomiske indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation grundlæggende fortsat er skrøbelig og skadevoldende, uanset at antidumpingforanstaltningerne har været gældende siden 2008. Der kunne således ikke konstateres nogen form for genrejsning efter tidligere dumping, og EU-erhvervsgrenen er fortsat særdeles sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(302)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

(303)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser steg i løbet af den betragtede periode. Mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode steg priserne med 18 %. Den undersøgte vare er en råvare, og salgsprisen påvirkes af prisen på det vigtigste råmateriale — varmvalsede bredbånd — som udgør mere end 50 % af produktionsomkostningerne. Stigningen i salgspriserne fulgte til en vis grad udviklingen i produktionsomkostningerne, som steg med 25 % mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode. Den gennemsnitlige salgspris steg imidlertid ikke i samme takt som produktionsomkostningerne pr. enhed, som desuden konstant lå over den gennemsnitlige salgspris i den betragtede periode. Denne tendens skyldes stigningen i råmaterialepriserne og den øgede konkurrence fra importen, som lagde pres på EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(304)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(305)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt først fra 2016 til 2017, før de gradvist steg i 2018 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 8 %.

(306)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(307)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger faldt mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode. Indledningsvis faldt de med 40 % fra 2016 til 2017, inden de gradvist steg i 2018 og i den nuværende undersøgelsesperiode, men stadig var på et lavere niveau end i 2016. Lagerbeholdningerne steg i alt med 15 % mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(308)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(309)

Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(310)

I 2016 havde EU-erhvervsgrenen en negativ fortjenstmargen på – 6 %, som faldt yderligere til – 11 % i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens negative fortjenstmargen i hele den betragtede periode skyldes, at produktionsomkostningerne pr. enhed altid var højere end den gennemsnitlige salgspris for den undersøgte vare. Som det fremgår af tabel 9, øgedes forskellen mellem produktionsomkostningerne pr. enhed og den gennemsnitlige salgspris yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode. Eftersom den undersøgte vare er en råvare, forklares denne situation ved, at salgsprisen afhænger af prisen på det vigtigste råmateriale (varmvalsede bredbånd) og konkurrencen på markedet. Det bemærkes, at EU-erhvervsgrenen på grund af øget konkurrence fra importen fra tredjelande i form af mængder og lave priser ikke kunne fastsætte salgspriserne på et niveau, der ville gøre det muligt for den i det mindste at dække produktionsomkostningerne.

(311)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten forbedredes indledningsvis i 2017, inden den igen faldt i 2018 og i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor den var på -8 mio. EUR. Dette fald kan hovedsagelig forklares ved faldet i rentabiliteten, jf. betragtning 310.

(312)

Investeringerne faldt med 15 % mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket yderligere viser EU-erhvervsgrenens vanskelige finansielle situation. Investeringsafkastet, der udtrykkes som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, faldt fra – 18 % til – 41 % i den betragtede periode og fulgte derfor samme tendens som rentabiliteten.

(313)

Udviklingen i de mikro- og makroøkonomiske indikatorer i den betragtede periode viste, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes. Generelt set forværredes tendenserne for alle økonomiske indikatorer i den betragtede periode.

(314)

Produktionen og salgsmængderne faldt, hvilket havde en negativ indvirkning på beskæftigelsen og produktiviteten samt på rentabiliteten. Den øgede konkurrence og pristrykket fra importen fra tredjelande medførte en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitetssituation. Dette førte til en negativ fortjenstmargen på – 11 % for EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode. Likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet forværredes også, hvilket gjorde det vanskeligt for EU-erhvervsgrenen at rejse kapital og investere.

(315)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(316)

Kommissionen vurderede, om der er en årsagssammenhæng mellem importen fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(317)

Importmængden fra de pågældende lande var meget lav i den betragtede periode, og den samlede markedsandel for importen fra disse lande var kun på 0,43 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(318)

Samtidig lagde en kraftig stigning i lavprisimporten fra andre tredjelande end de pågældende lande, såsom Tyrkiet, Indien og Republikken Nordmakedonien, et kraftigt pris- og mængdetryk på EU-erhvervsgrenens salg. Det ses bl.a. ved, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i den nuværende undersøgelsesperiode var på 778 EUR/ton, mens den gennemsnitlige salgspris for varer importeret fra Tyrkiet var på 626 EUR/ton og på 574 EUR/ton for varer importeret fra Republikken Nordmakedonien. Desuden steg markedsandelen for importen fra andre lande end de pågældende lande fra 42 % til 50 % mellem 2016 og 2019.

(319)

I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke kunne være forårsaget af importen fra de pågældende lande på grund af dens meget begrænsede mængde.

(320)

Kommissionen undersøgte derfor yderligere sandsynligheden for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(321)

Kommissionen konkluderede i betragtning 315, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning 319 konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke kunne være forårsaget af importen fra de pågældende lande. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(322)

For at fastslå, om der er sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, tog Kommissionen følgende forhold i betragtning: 1) uudnyttet kapacitet i de pågældende lande og EU-markedets tiltrækningskraft og 2) indvirkningen af potentiel import og prisniveauer på denne import fra disse lande på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(323)

Som allerede beskrevet i betragtning 78, 210 og 250 har de eksporterende producenter i Hviderusland, Kina og Rusland en betydelig uudnyttet kapacitet, som tilsammen langt overstiger de nuværende produktionsmængder og den interne efterspørgsel i disse lande (103), og denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til produktion af den undersøgte vare med henblik på eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(324)

Som beskrevet i betragtning 205 og 213 eksporterede de kinesiske eksporterende producenter til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til dumpingpriser, der i gennemsnit var mellem 8 % og 21 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. Som konkluderet i betragtning 251 blev det konstateret, at de russiske eksportpriser til tredjelande var ca. 29 % lavere end EU-producenternes priser på EU-markedet. Endelig blev det i betragtning 82 konkluderet, at de hviderussiske eksporterende producenter eksporterede til deres vigtigste tredjelandsmarked, Rusland, til priser, der var ca. 5 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. I betragtning af prisniveauet for eksporten fra Hviderusland, Kina og Rusland til andre tredjelandsmarkeder er det derfor potentielt langt mere attraktivt for de hviderussiske, kinesiske og russiske eksportører at eksportere til Unionen. Det kan derfor med rimelighed forventes, at hviderussiske, kinesiske og russiske eksporterende producenter igen vil begynde at eksportere store mængder af den undersøgte vare til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne forventning forstærkes yderligere af den betydelige uudnyttede kapacitet i disse lande.

(325)

Som forklaret i afsnit 4.3.2.2 gennemførte Kommissionen en underbudsanalyse uden antidumpingforanstaltninger for at fastslå, hvordan importen fra de pågældende lande ville påvirke EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(326)

Kommissionen bemærkede i betragtning 278, at underbudsberegningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen for de pågældende lande på mellem 6,2 % og 23,5 %.

(327)

Desuden gennemførte Kommissionen en simulering for bedre at vurdere den sandsynlige indvirkning af importen fra de pågældende lande på EU-erhvervsgrenens finansielle situation. I den forbindelse antog Kommissionen, at eksporterende producenter fra de pågældende lande ville eksportere de samme mængder til Unionen som før indførelsen af foranstaltningerne (dvs. i alt 250 559 ton), og at EU-forbruget ville forblive det samme som i den nuværende undersøgelsesperiode (dvs. 541 409 ton). Kommissionen antog også, at 50 % af den samlede import fra disse lande ville påvirke EU-erhvervsgrenen, og de resterende 50 % ville påvirke importen fra andre tredjelande, da markedsandelene er af sammenlignelig størrelse. Endelig antog Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ville fastholde de samme salgspriser som i den nuværende undersøgelsesperiode, da den allerede lider tab.

(328)

Resultatet af denne simulering viser, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil miste salgsmængde og markedsandel på EU-markedet. Dette ville have en indvirkning på erhvervsgrenens samlede rentabilitet, som ville falde fra – 11 % til – 25 %.

(329)

Dette er en konservativ analyse, hvor der tages hensyn til, at de gennemsnitlige salgspriser på importen fra andre tredjelande ligger under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris. Det betyder, at dumpingimporten af den undersøgte vare fra de pågældende lande sandsynligvis først vil vinde markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen, inden den overtager markedsandelen for eksporten fra andre tredjelande til Unionen. Det ville føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(330)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte den hviderussiske regering, at i betragtning af grundforordningens artikel 3, stk. 4, hvori det hedder: »Er indførslen af en vare fra mere end ét land samtidig omfattet af antidumpingundersøgelser, kan følgevirkningerne af en sådan indførsel kun vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at(…) den indførte mængde fra hvert land ikke er ubetydelig«, og da importen fra Hviderusland, Kina og Rusland var ubetydelig i 2019, bør konklusionerne i simuleringsøvelsen udgå af denne forordning.

(331)

Kommissionen bemærkede, at grundforordningens artikel 3, stk. 4, vedrører vurderingen af virkningerne af den faktiske import for EU-erhvervsgrenen med henblik på at fastsætte skaden som led i en antidumpingundersøgelse, mens den simulering, som Kommissionen har foretaget i betragtning 327-329, vedrører konstateringen af sandsynligheden for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af importen fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. For at vurdere de potentielle virkninger af en sådan import for EU-erhvervsgrenen består simuleringen af en hypotetisk situation, hvor det antages, at de pågældende lande ville eksportere de samme mængder som før indførelsen af foranstaltningerne. Disse mængder var ikke ubetydelige (104). Da grundforordningens artikel 3, stk. 4, ikke finder anvendelse på den gennemførte simulering, og da de potentielle importmængder fra hvert land, der indgår i simuleringen, ikke er ubetydelige, blev påstanden afvist.

(332)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser, og dermed yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.

(333)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den russiske regering, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem importen fra Rusland og EU-erhvervsgrenens situation. I den forbindelse påpegede Kommissionen, at grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke kræver, at Kommissionen i udløbsundersøgelser foretager en analyse af årsagssammenhængen mellem importen fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Konklusionerne om, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat eller fornyet skade, er tilstrækkelige til at berettige til en videreførelse af foranstaltningerne. Kommissionen konkluderede i betragtning 332, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser, og derfor yderligere vil forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og påviste dermed sandsynligheden for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, herunder Rusland, hvis foranstaltningerne ophæves. Påstanden blev derfor afvist.

(334)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(335)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(336)

Selv om de gældende antidumpingforanstaltninger i vid udstrækning forhindrede dumpingimport fra de pågældende lande i at komme ind på EU-markedet, led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, og dens situation er sårbar, hvilket bekræftes af de negative tendenser i skadesindikatorerne.

(337)

På trods af den meget lave importmængde af den undersøgte vare fra de pågældende lande fastslog Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af importen fra disse lande, hvis foranstaltningerne udløber. Tilstrømningen af betydelige mængder dumpingimport fra de pågældende lande ville forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade. Dette ville forværre EU-erhvervsgrenens allerede meget sårbare økonomiske situation og true dens levedygtighed.

(338)

Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne over for de pågældende lande er i EU-erhvervsgrenens interesse.

(339)

Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. En enkelt distributør indsendte kun udfyldte tabeller uden at besvare den beskrivende del af spørgeskemaet.

(340)

I den tidligere udløbsundersøgelse og i den oprindelige undersøgelse viste analysen af Unionens interesser heller ikke nogen negative virkninger af foranstaltningerne for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere.

(341)

På denne baggrund var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en væsentlig negativ indvirkning på ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugerne, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(342)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den russiske regering, at en videreførelse af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på aftagerindustrierne i Unionen. I den forbindelse påpegede Kommissionen, at aftagerindustrierne i Unionen havde mulighed for at deltage i undersøgelsen og fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Påstanden blev derfor afvist.

(343)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande.

(344)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping fra Rusland, fornyet dumping fra Hviderusland og Kina, fornyelse af den skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande, og Unionens interesser finder Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål fra Hviderusland, Kina og Rusland bør opretholdes.

(345)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Rusland, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(346)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (105). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(347)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale, at de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare fra Hviderusland, Kina og Rusland opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Alle modtagne bemærkninger er blevet taget i betragtning af Kommissionen.

(348)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (106) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(349)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —