19.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/466

af 17. november 2020

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 med henblik på at specificere variablernes antal og titler for området indkomst og levevilkår for så vidt angår sundhed og livskvalitet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at imødekomme de behov, der er konstateret under de relevante detaljerede emner, bør Kommissionen præcisere variablernes antal og titler for datasættet på området levevilkår (EU-SILC).

(2)

Undersøgelsen af EU's statistikker over indkomst og levevilkår ("EU-SILC-undersøgelse") er et vigtigt redskab til indsamling af de oplysninger, der kræves i forbindelse med det europæiske semester og den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig for så vidt angår indkomstfordeling, fattigdom og social udstødelse. Der indsamles også oplysninger om sundhedspleje, sundhedsdeterminanter, sundhedsstatus og handicap fra modulet om sundhed, der gennemføres hvert tredje år, og data om velfærd og deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter fra det modulet om livskvalitet, der gennemføres hvert sjette år.

(3)

Antallet af variabler, der skal indsamles, er højst 5 % over antallet af indsamlede variabler for området levevilkår, da forordning (EU) 2019/1700 trådte i kraft den 3. november 2019 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Variablernes antal og titler for modulet om sundhed, der gennemføres hvert tredje år, og modulet om livskvalitet, der gennemføres hvert sjette år, på området levevilkår er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 261 I af 14.10.2019, s. 1.


BILAG

Variablernes antal og titler for modulet sundhed, der gennemføres hver tredje år, og modulet livskvalitet, der gennemføres hvert sjette år, på området indkomst og levevilkår er fastsat i bilaget.

Modul

Detaljeret emne

Variablens identifikator

Variablens navn

Sundhed

Sundhedspleje

(6 indsamlede variabler)

HS200

Den økonomiske byrde ved lægebehandling (eksklusive lægemidler)

HS210

Den økonomiske byrde ved tandlægebehandling

HS220

Den økonomiske byrde ved lægemidler

PH090

Antal konsultationer hos almenpraktiserende læge eller familielæge i de seneste 12 måneder

PH080

Antal konsultationer hos tandlæge, ortodontist eller anden tandplejespecialist i de seneste 12 måneder

PH100

Antal konsultationer hos medicinsk eller kirurgisk speciallæge (eksklusive tandlæge, ortodontist eller anden tandplejespecialist) i de seneste 12 måneder

Sundhedsdeterminanter

(8 indsamlede variabler)

PH110A

BMI 1 Vægt

PH110B

BMI 2 Højde

PH122

Type fysisk aktivitet i forbindelse med arbejde

PH132

Hvor tit dyrker du fysisk aktivitet (eksklusive i forbindelse med arbejde)?

PH142

Hvor tit spiser du frugt (eksklusive juice)?

PH152

Hvor tit spiser du grøntsager eller salat (eksklusive juice)?

PH171

Hvor tit bruger du tobak (herunder elektroniske cigaretter eller lignende elektroniske produkter)?

PH180

Hvor tit drikker du alkohol?

Nærmere oplysninger om sundhedsstatus og handicap

(6 indsamlede variabler)

PH101

Har svært ved at se, selv ved brug af briller eller kontaktlinser

PH111

Har svært ved at høre, selv ved brug af høreapparat

PH121

Har svært ved at gå eller gå på trapper

PH131

Har svært ved at huske eller koncentrere sig

PH141

Har svært ved (selvpleje såsom) at vaske sig eller tage tøj på

PH151

Har svært ved at kommunikere (brug af almindeligt sprog, f.eks. at forstå eller blive forstået af andre)

Livskvalitet

Velfærd

(7 indsamlede variabler)

PW241

Føler sig holdt uden for

PW030

Tilfredshed med økonomisk situation

PW160

Tilfredshed med personlige relationer

PW120

Tilfredshed med tidsanvendelse (mængde af fritid)

PW230

Føler sig ensom

PW090

Er glad

PW180

Hjælp fra andre

Deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter

(13 indsamlede variabler)

PS010

Antal biografbesøg

PS020

Antal overværelser af liveoptrædener (teater, koncerter, operaer, ballet og dans)

PS030

Antal besøg på kultursteder

PS040

Antal overværelser af livesportsbegivenheder

PS041

Udøvelse af kunstneriske aktiviteter

PS042

Læsning af bøger (herunder e-bøger eller lydbøger, i løbet af året)

PS050

Samvær med familie

PS060

Samvær med venner

PS070

Kontakt med familie

PS080

Kontakt med venner

PS110

Deltagelse i formelle frivillige aktiviteter

PS111

Deltagelse i uformelle frivillige aktiviteter

PS102

Aktivt medborgerskab