(1)

I Kommissionens afgørelse 2011/278/EU (2) blev der fastlagt 54 benchmarks, der tjener som grundlag for gratistildeling (»benchmarks«) og værdier for disse benchmarks for perioden fra 2013 til 2020. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (3) ophævede og erstattede afgørelse 2011/278/EU fra 1. januar 2021 og fastlagde identiske udgangspunkter for fastsættelsen af de årlige reduktionssatser for hver ajourføring af benchmarkværdierne for perioden fra 2021 til 2030.

(2)

De 54 benchmarkværdier i afgørelse 2011/278/EU blev så vidt muligt fastlagt på grundlag af data om de enkelte anlægs drivhusgaseffektivitet, der bliver stillet til rådighed af de respektive sektorsammenslutninger i EU ifølge regler, der er fastlagt af Kommissionen i retningslinjer og såkaldte »regelsæt for sektoren«. Da dataindsamlingen er frivillig, omfattede datasættet ikke alle berørte anlæg. 14 produktbenchmarkværdier blev baseret på data fra anlæg, der kun producerer ét produkt, idet det ikke ansås for muligt inden for en given tidsramme at opdele emissionerne på enkelte produkter for de berørte anlæg, som producerer flere produkter. På grund af manglende data fra de enkelte anlæg blev fem produktbenchmarkværdier samt benchmarkværdierne for varme og brændstof baseret på oplysninger fra referencedokumenterne om bedste tilgængelige teknikker (BREF) eller anden dokumentation. Fire produktbenchmarkværdier blev baseret på andre produktbenchmarkværdier for at sikre lige konkurrencevilkår for producenter af samme eller lignende produkter.

(3)

De reviderede benchmarkværdier skal fastlægges på grundlag af verificerede oplysninger om anlægs drivhusgaseffektivitet, som er rapporteret i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF for årene 2016 og 2017. For hver benchmark beregnes den gennemsnitlige præstation for de 10 % mest effektive anlæg i 2016 og 2017. På grundlag af en sammenligning af disse værdier med de benchmarkværdier, der er fastlagt i afgørelse 2011/278/EU, der blev baseret på præstationsdata for årene 2007 og 2008, skal de årlige reduktionssatser fastsættes for hver benchmark for den 9-årige periode fra 2007/2008 til 2016/2017. Disse årlige reduktionssatser skal så anvendes til ved hjælp af ekstrapolering at beregne de tilsvarende reduktioner af benchmarkværdierne for den 15-årige periode fra 2007/2008 til 2022/2023. I henhold til artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF bør den reduktion, der anvendes i den 15-årige periode, ikke være lavere end 3 % og ikke højere end 24 %. Særlige bestemmelser finder anvendelse for ajourføringen af benchmarkværdierne for aromater, hydrogen, syntesegas og varmt metal.

(4)

Listen over anlæg med oplysninger, der er relevante for gratistildelingen af emissionskvoter, blev indsendt til Kommissionen af medlemsstaterne inden den 30. september 2019 i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. For at sikre, at benchmarkværdierne baseres på korrekte data, foretog Kommissionen grundige fuldstændigheds- og overensstemmelseskontroller af de data, der er relevante for gratistildelingen af emissionskvoter, også ved anvendelse af automatiserede værktøjer. Hvis det var relevant, anmodede Kommissionen de berørte kompetente myndigheder om præciseringer og rettelser. Som et resultat af denne procedure opnåede Kommissionen et nøjagtigt, konsistent og sammenligneligt datasæt for drivhusgaseffektiviteten for alle stationære anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. Dette datasæt af høj kvalitet blev anvendt til at fastlægge de reviderede benchmarkværdier for perioden fra 2021 til 2025 for hver af de 54 benchmarks. Dataene fra alle de delinstallationer, der henhører under definitionen af et specifikt benchmark, jf. bilag I til delegeret forordning (EU) 2019/331, blev anvendt til at fastsætte den gennemsnitlige præstation for de 10 % mest effektive anlæg i år 2016 og 2017, som fastsat i artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF og i betragtning 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 (4).

(5)

I artikel 27 i direktiv 2003/87/EF fastsættes det, at medlemsstaterne på visse betingelser kan udelukke de anlæg fra EU ETS, der har rapporteret emissioner på mindre end 25 000 ton kuldioxidækvivalenter, og såfremt de udfører forbrændingsaktiviteter, har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 35 MW, når bortses fra emissioner fra fyring med biomasse. I artikel 27a i direktiv 2003/87/EF fastsættes det, at medlemsstaterne også kan udelukke anlæg fra EU ETS, der har rapporteret emissioner på mindre end 2 500 ton kuldioxidækvivalenter, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse. Flere medlemsstater har besluttet at udelukke anlæg fra EU ETS for perioden fra 2021 til 2025 på grundlag af disse bestemmelser. Disse anlæg bør ikke tages i betragtning, når de reviderede benchmarkværdier fastlægges.

(6)

Delegeret forordning (EU) 2019/331 omfatter regler for bestemmelse af emissioner på delinstallationsniveau for at sikre konsistent behandling af emissioner forbundet med import, eksport og intern produktion af målelig varme, af kulholdige spildgasser og af overført CO2. I denne forbindelse blev de relevante emissionsfaktorer bestemt ved at anvende benchmarkværdierne for varme og brændstof, hvilke igen var blevet ajourført ved at anvende de fastsatte årlige reduktionssatser. For import af varme med ukendte eller ikke præcist fastsatte emissionsfaktorer og for eksport af varme blev der anvendt en værdi på 53,3 t CO2-ækvivalenter/TJ. Værdien blev opnået ved at anvende en årlig reduktionssats på 1,6 % på benchmarkværdien for varme for den 9-årige periode fra 2007/2008 til 2016/2017. For eksport af spildgas blev der fratrukket en værdi på 37,4 t CO2-ækvivalenter/TJ fra den faktiske emissionsfaktor for spildgas. Denne værdi svarer til emissionsfaktoren for naturgas (56,1 t CO2-ækvivalenter/TJ) ganget med en faktor på 0,667, der tager højde for forskellen i effektiviteten mellem anvendelsen af spildgas og anvendelsen af referencebrændslet naturgas. For importeret spildgas blev der anvendt en værdi på 48,0 t CO2-ækvivalenter/TJ. Denne værdi blev opnået ved at anvende en årlig reduktionssats på 1,6 % på benchmarkværdien for brændstof for en 9-årig periode fra 2007/2008 til 2016/2017.

(7)

I tilfælde af delinstallationer, der importerer mellemprodukter, hvis produktion er omfattet af systemgrænser for det relevante produktbenchmark, og hvor det ikke var muligt at bestemme drivhusgasemissionerne i forbindelse med produktionen af disse mellemprodukter på grundlag af de fremsendte data, bør de berørte delinstallationers drivhusgaseffektivitet ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af de reviderede benchmarkværdier. Dette vedrører ajourføringen af benchmarkværdien for raffinaderiprodukter, varmt metal, sintret calcineret dolomit, ammoniak, brint og soda. I tilfælde af delinstallationer, der eksporterer mellemprodukter, og hvor det ikke var muligt at bestemme drivhusgasemissionerne i forbindelse med de efterfølgende processer på grundlag af de fremsendte data, bør de berørte delinstallationers drivhusgaseffektivitet ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af de reviderede benchmarkværdier. Dette vedrører ajourføringen af benchmarkværdien for raffinaderiprodukter og varmt metal.

(8)

Metoden for fordeling af emissioner på forskellige delinstallationer, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2019/331, kan føre til negativ drivhusgaseffektivitet i tilfælde, hvor varme, der er produceret ved anvendelse af et brændstof med en lav emissionsfaktor, eksporteres til andre delinstallationer eller anlæg. I sådanne tilfælde bør de berørte delinstallationers drivhusgaseffektivitet sættes til nul med henblik på fastsættelsen af de reviderede benchmarkværdier.

(9)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —