(1)

Told 2020-programmet, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1294/2013 (3), og de forudgående programmer har ydet et væsentligt bidrag til at fremme og styrke toldsamarbejdet mellem toldmyndighederne samt til at opbygge deres administrative, menneskelige og IT-mæssige kapacitet. Idet mange af toldmyndighedernes aktiviteter er af grænseoverskridende karakter, er det mere effektivt at udvikle et sådant samarbejde ved at give medlemsstaterne en ramme gennem oprettelsen af et toldprogram på EU-plan, som gennemføres af Kommissionen. Endvidere har Told 2020-programmet vist sig at være omkostningseffektivt og har tilført reel værdi til andre toldsamarbejdsrammer, der er oprettet på bilateralt eller multilateralt grundlag. Told 2020-programmet har ydermere bidraget til at sikre Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser ved at støtte effektiv opkrævning af told. Desuden er harmoniserede toldprocedurer vigtige for at opnå tilsvarende resultater inden for forebyggelse af svig og af ulovlige grænseoverskridende strømme af varer. Det er derfor hensigtsmæssigt effektivt og i Unionens interesse fortsat at finansiere aktiviteter inden for toldsamarbejde ved at fastlægge et nyt program, toldprogrammet (»programmet«).

(2)

I 50 år har toldunionen været en af hjørnestenene i Unionen, som er en af verdens største handelsblokke. Toldunionen er et vigtigt eksempel på vellykket integration i Unionen og af afgørende betydning for et velfungerende indre marked til gavn for både erhvervslivet og borgerne. Toldunionen har udviklet sig væsentligt i denne periode, og toldmyndighederne udfører med succes en lang række opgaver ved grænserne. De arbejder i fællesskab for at fremme lovlig og fair handel, mindske bureaukratiet, indsamle indtægter til de nationale budgetter og EU-budgettet og hjælpe til at beskytte borgerne mod terror-, sundheds- og miljøtrusler samt andre trusler. Navnlig med indførelsen af en fælles risikoforvaltningsramme på EU-plan og kontrol af pengestrømme med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme indtager toldmyndighederne en vigtig rolle i kampen mod terrorisme, organiseret kriminalitet og unfair konkurrence. På grundlag af deres omfattende mandat er toldmyndighederne reelt de førende myndigheder med hensyn til kontrol af varer ved Unionens ydre grænser. En stærkere og mere ambitiøs Union kan kun opnås, hvis der er adgang til de nødvendige ressourcer. På denne baggrund bør programmet ikke kun omfatte toldsamarbejde, men bør også støtte til toldmyndighedernes mission i bredere forstand, som fastsat i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (4), nemlig overvågning af Unionens internationale handel og derved bidrage til gennemførelse af de eksterne aspekter af det indre marked, af den fælles handelspolitik og af andre fælles EU-politikker med relevans for handel og til generel sikkerhed i forsyningskæden.

Retsgrundlaget for nærværende forordning bør derfor dække toldsamarbejde, jf. artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), det indre marked, jf. artikel 114 i TEUF, og handelspolitik, jf. artikel 207 i TEUF.

(3)

Programmet bør bistå medlemsstaterne og Kommissionen ved at skabe en ramme for tiltag, der sigter mod at støtte toldunionen og toldmyndighederne, der samarbejder og handler som én samlet enhed, at bidrage til at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, at sørge for sikkerhed for Unionen og dens borgere og derved bidrage til forbrugerbeskyttelse, at beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handelspraksis og samtidig fremme lovlig erhvervsaktivitet samt at fremme lovlig handel, så virksomheder og borgere kan få gavn af det indre markeds og verdenshandelens fulde potentiale.

(4)

Toldområdet er et dynamisk politikområde, der står over for nye udfordringer som globalisering, nye svindel- og smuglingsmønstre og digitalisering. Disse udfordringer øger behovet for støtte til toldmyndighederne og kræver innovative løsninger. De understreger yderligere behovet for at styrke samarbejdet mellem toldmyndighederne.

(5)

Programmet bør med henblik på at sikre omkostningseffektivitet udnytte mulige synergier med andre EU-foranstaltninger på beslægtede områder, såsom Fiscalisprogrammet, der oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet, instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (»forordningen om instrumentet for toldkontroludstyr«), EU-programmet for bekæmpelse af svig, der oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig, instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa, der oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (IGFV), Fonden for Intern Sikkerhed, der oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed, programmet for det indre marked, der oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked),

genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/241 (5) og instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/240 (6).

(6)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer og i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen (7) og til at nå De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget den 25. september 2015, bør tiltag i henhold til denne forordning bidrage til at nå Unionens mål om, at mindst 30 % af det samlede EU-budget bruges på at støtte klimamål og Unionens ambition om, at 7,5 % af det årlige EU-budget bruges på biodiversitet i 2024 og 10 % i både 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene.

(7)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (8). For at kunne modtage finansiering bør eventuelle uforudsete udgifter være direkte relateret til programmets mål. Programmets finansieringsramme bør dække de nødvendige og behørigt begrundede udgifter til forvaltning af programmet og evaluering af dets præstation, forudsat at disse aktiviteter vedrører programmets generelle og specifikke mål.

(8)

Med henblik på at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør programmet, hvis visse betingelser er opfyldt, være åbent for deltagelse af tiltrædelseslande, kandidatlande, potentielle kandidater og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Det vil også kunne være åbent for deltagelse af andre tredjelande i overensstemmelse med betingelserne i de særlige aftaler, der er indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, og som dækker deres deltagelse i Unionens programmer.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9) (»finansforordningen«) finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(10)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(11)

De tiltag, der fandt anvendelse under Told 2020-programmet, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og derved i højere grad opfylde dets mål bør tiltagene kun fastlægges i form af overordnede kategorier med en liste over illustrative eksempler på konkrete aktiviteter. Gennem samarbejde og kapacitetsopbygning bør programmet også fremme og støtte indførelsen og udnyttelsen af innovation for yderligere at forbedre kapaciteten til at skabe resultater inden for de vigtigste prioriteter på toldområdet. Tiltag finansieret gennem dette program bør afsluttes eller tilpasses, så de gøres mere effektive eller relevante, hvis de på noget tidspunkt viser sig at være utilstrækkelige.

(12)

Forordningen om instrumentet for toldkontroludstyr vil snart blive vedtaget. For at bevare sammenhængen og den horisontale samordning af alle samarbejdstiltag vedrørende told og toldkontroludstyr er det hensigtsmæssigt at gennemføre alle sådanne tiltag på grundlag af én enkelt retsakt, nemlig nærværende forordning, der indeholder ét enkelt regelsæt. Instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr bør derfor kun støtte indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede toldkontroludstyr, hvorimod dette program bør støtte alle andre tilknyttede tiltag såsom samarbejdstiltag i forbindelse med vurderingen af behovet for udstyr eller, hvor det er relevant, uddannelse i relation til det indkøbte udstyr.

(13)

Udveksling af oplysninger på toldområdet og andre relaterede oplysninger er afgørende for, at toldområdet kan fungere korrekt, og går langt ud over omfanget af den udveksling, som finder sted inden for rammerne af toldunionen. Tilpasninger eller udvidelser af de europæiske elektroniske systemer, således at der kan samarbejdes med tredjelande, der ikke deltager i programmet, og med internationale organisationer kunne være af interesse for Unionen. Derfor bør de tilsvarende tilpasninger og udvidelser af de europæiske elektroniske systemer kunne modtage finansiering under programmet, når det er behørigt begrundet i en sådan interesse.

(14)

I betragtning af globaliseringens betydning bør programmet fortsat give mulighed for at inddrage eksterne eksperter som omhandlet i finansforordningens artikel 238. Sådanne eksterne eksperter bør hovedsageligt omfatte repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra offentlige myndigheder i tredjelande, der ikke deltager i programmet, samt akademikere og repræsentanter for internationale organisationer, for erhvervsdrivende eller for civilsamfundet. Udvælgelsen af eksterne eksperter til ekspertgrupper bør baseres på Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper og deres funktion. Eksterne eksperter, der deltager i deres personlige egenskab i ad hoc-arrangementer i forbindelse med programmet, f.eks. engangsmøder og -konferencer, bør udvælges af Kommissionen, herunder blandt eksperter foreslået af de deltagende lande. Det er nødvendigt at sørge for, at eksterne eksperter, der udnævnes i deres personlige egenskab og skal handle uafhængigt og i offentlighedens interesse, handler upartisk, og at der ikke er nogen risiko for interessekonflikter i forhold til deres faglige ansvar. Oplysninger om alle eksterne eksperters udvælgelse og deltagelse bør være offentligt tilgængelige. Der bør tages hensyn til målsætningen om at sikre en afbalanceret repræsentation af interessenter og princippet om ligestilling mellem kønnene ved udvælgelse af eksterne eksperter.

(15)

I overensstemmelse med Kommissionens engagement for at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen »Gennemgang af EU's budget«, bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-finansieringsinstrumenter, hvis de planlagte tiltag under programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, forudsat at dette ikke fører til dobbeltfinansiering. Tiltag under programmet bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for toldunionen og toldmyndighederne.

(16)

Tiltag til opbygning af IT-kapacitet forventes at optage størstedelen af programmets budget. Blandt disse tiltag til opbygning af IT-kapacitet bør der gives topprioritet til de tiltag, der vedrører elektroniske systemer, som er nødvendige for gennemførelsen af toldunionen og for toldmyndighedernes gennemførelse af deres mission. De fælles og nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer bør defineres i denne forordning. Der er mulighed for kombinationer af fælles og nationale komponenter. Desuden bør anvendelsesområdet for tiltagene og Kommissionens og medlemsstaternes ansvarsområder tydeligt defineres.

(17)

Denne forordning bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de mål, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, bør det være muligt for arbejdsprogrammerne at dække flere år. En overgang fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer ville mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne. Flerårige arbejdsprogrammer bør begrænses til højst tre år.

(18)

De tiltag, der gennemføres i henhold til programmet, bør tage hensyn til Den Europæiske Revisionsrets resultater og anbefalinger på toldområdet, navnlig særberetning nr. 19/2017 af 5. december 2017 med titlen »Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU's finansielle interesser« og særberetning nr. 26/2018 af 10. oktober 2018 med titlen »En række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: Hvad gik der galt?«.

(19)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(20)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering på en sammenlignelig og fuldstændig måde af programmets virkninger i praksis. De foreløbige og endelige evalueringer, som bør foretages senest fire år efter henholdsvis påbegyndelsen af gennemførelsen og afslutningen af programmet, bør bidrage til en effektiv beslutningsproces vedrørende samarbejde på toldområdet i henhold til de næste flerårige finansielle rammer. Det er derfor yderst vigtigt, at de foreløbige og endelige evalueringer indeholder tilfredsstillende og tilstrækkelige oplysninger, og at disse evalueringer afgives rettidigt. Ud over de foreløbige og endelige evalueringer af programmet bør der som en del af præstationsrapporteringssystemet udsendes årlige statusrapporter for at overvåge programmets gennemførelse. Disse rapporter bør indeholde en sammenfatning af de indhøstede erfaringer og, hvor det er relevant, af de hindringer og mangler, der er opstået i forbindelse med de programaktiviteter, som fandt sted i det pågældende år. Disse årlige statusrapporter bør fremsendes til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(21)

For at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer i de politiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over indikatorer til måling af, hvorvidt programmets specifikke mål er nået, og for så vidt angår supplering af denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(22)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (13), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14) og (EU) 2017/1939 (15) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (16).

I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(23)

Tredjelande kan deltage i programmet på grundlag af en afgørelse, det er vedtaget i henhold til en international aftale, eller på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(24)

De støtteberettigede omkostninger bør fastlægges ud fra arten af de støtteberettigede tiltag og bør blandt andet omfatte rejse- og opholdsomkostninger for deltagere i møder og lignende arrangementer eller omkostninger i forbindelse med tilrettelæggelse af arrangementer. Finansiering under programmet bør være omfattet af principperne i finansforordningen såsom ligebehandling, proportionalitet og gennemsigtighed og bør sikre optimal anvendelse af programmets finansielle ressourcer til at nå målene.

(25)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå tiltagenes specifikke mål og at levere de tilsigtede resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Disse finansieringsformer og gennemførelsesmetoder bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(26)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelsen af et EU-program for samarbejde inden for told, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(28)

Denne forordning erstatter forordning (EU) nr. 1294/2013, som derfor bør ophæves —