|
5.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 77/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/397
af 5. marts 2021
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 1352/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1352/2014 af 18. december 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen (1), særlig artikel 15, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 18. december 2014 forordning (EU) nr. 1352/2014. |
|
(2) |
Den 25. februar 2021 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 2564 (2021), der bl.a. udpeger én fysisk person, som skal være omfattet af restriktive foranstaltninger. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2021.
På Rådets vegne
A.P. ZACARIAS
Formand
BILAG
Følgende punkt tilføjes på listen i bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 (Liste over personer, enheder og organer omhandlet i artikel 2):
|
»6. |
Sultan Saleh Aida Aida Zabin
Andre oplysninger: Direktør for kriminalpolitiet (CID) i Sanaa. Har deltaget i handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Yemen. Dato for FN's opførelse på listen: 25.2.2021. Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen: Sultan Saleh Aida Aida Zabin har deltaget i handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Yemen, herunder krænkelser af gældende humanitær folkeret og menneskerettighedskrænkelser i Yemen. Sultan Saleh Aida Aida Zabin er direktør for kriminalpolitiet (CID) i Sanaa. Han har spillet en fremtrædende rolle i en intimideringspolitik og brugen af systematisk anholdelse, tilbageholdelse, tortur, seksuel vold og voldtægt mod politisk aktive kvinder. Zabin er som direktør for CID direkte ansvarlig for eller i kraft af sin myndighed ansvarlig for og meddelagtig i anvendelsen af en række tilbageholdelsessteder, herunder husarrest, politistationer, officielle fængsler og detentionscentre og hemmelige detentionscentre. Kvinder, herunder mindst én mindreårig, er blevet bortført til disse steder med magt, hvor de gentagne gange er blevet afhørt, voldtaget, tortureret, nægtet rettidig lægebehandling og udsat for tvangsarbejde. Zabin har selv været direkte involveret i torturen i visse tilfælde.« |