18.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 57/17


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/241

af 12. februar 2021

om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Medlemsstaterne er i overensstemmelse med artikel 120 og 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) forpligtet til at føre deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål, og i forbindelse med de overordnede retningslinjer, som Rådet udarbejder. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 148 i TEUF gennemføre beskæftigelsespolitikker, der tager hensyn til retningslinjerne for beskæftigelse. Samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker er derfor et spørgsmål af fælles interesse.

(2)

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 175 i TEUF bl.a. samordne deres økonomiske politikker med henblik på at nå de mål vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed, der er fastlagt i artikel 174 i TEUF.

(3)

I henhold til artikel 174 i TEUF skal Unionen for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikle og fortsætte sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. I henhold hertil skal Unionen endvidere navnlig stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. Bestræbelser på at formindske forskellene bør navnlig være til fordel for øområder og regioner i den yderste periferi. Der bør tages hensyn til regionernes forskellige udgangspositioner og særlige forhold ved gennemførelsen af Unionens politikker.

(4)

På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker ("det europæiske semester"), herunder principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Ud over foranstaltninger der styrker konkurrenceevnen, vækstpotentialet og bæredygtige offentlige finanser, bør der også introduceres reformer baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstand med henblik på at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og bæredygtig vækst, sikre lige muligheder og lighed vedrørende social beskyttelse samt adgang til muligheder og social beskyttelse, beskytte sårbare grupper og forbedre levestandarden for alle unionsborgere. Medlemsstaterne skal udvikle deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformer under hensyntagen til Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (4) ("Parisaftalen"), de nationale energi- og klimaplaner, der er vedtaget inden for rammerne af forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (5), planerne for retfærdig omstilling og gennemførelsesplanerne for ungdomsgarantien samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Disse strategier bør, hvor det er relevant, fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer som en måde at skitsere og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som skal støttes med national finansiering og/eller EU-finansiering.

(5)

Kommissionen skitserede i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 og i forårs- og sommerpakken under det europæiske semester 2020, at det europæiske semester bør bidrage til at sikre gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

(6)

Covid-19-udbruddet først i 2020 ændrede de økonomiske, sociale og budgetmæssige udsigter i Unionen og i verden, hvilket kræver en hurtig og koordineret indsats på såvel EU-plan som på nationalt plan for at håndtere de enorme økonomiske og sociale konsekvenser samt de asymmetriske virkninger for medlemsstaterne. Covid-19-krisen såvel som den forrige økonomiske og finansielle krise har vist, at udviklingen af sunde, bæredygtige og resiliente økonomier samt finansielle systemer og velfærdssystemer, der bygger på stærke økonomiske og sociale strukturer, hjælper medlemsstaterne til at reagere mere effektivt og på en fair og inkluderende måde på chok og til hurtigere at komme på fode igen. Manglende resiliens kan også føre til negative afsmittende virkninger af chok mellem medlemsstaterne eller i Unionen som helhed og således udgøre en udfordring for konvergens og samhørighed i Unionen. Nedskæringer i sektorer såsom uddannelsessektoren, kultursektoren og den kreative sektor samt indenfor sundhed kan vise sig at virke mod hensigten om at opnå en hurtig genopretning. De mellem- og langsigtede sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen vil i høj grad afhænge af, hvor hurtigt medlemsstaternes økonomier og samfund kommer sig over krisen, hvilket igen afhænger af medlemsstaternes finanspolitiske råderum til at træffe foranstaltninger til at afbøde krisens økonomiske og sociale indvirkning, og af deres økonomiers og samfundsstrukturers resiliens. Bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, der afhjælper strukturelle svagheder i medlemsstaternes økonomier, og som styrker resiliensen, øger produktiviteten og fører til større konkurrenceevne i medlemsstaterne, vil derfor være af afgørende betydning for at få disse økonomier tilbage på sporet og mindske uligheder og forskelle i Unionen.

(7)

Tidligere erfaringer har vist, at investeringer ofte falder markant i krisetider. Det er imidlertid af afgørende betydning at støtte investeringer i den aktuelle situation for at sætte fart i genopretningen og styrke vækstpotentialet på lang sigt. Et velfungerende indre marked og investeringer i grønne og digitale teknologier, i innovation og forskning, herunder i en videnbaseret økonomi, i omstillingen til ren energi og i fremme af energieffektivitet i boligsektoren og andre nøglesektorer i økonomien er vigtige for at opnå fair, inklusiv og bæredygtig vækst, bidrage til at skabe arbejdspladser og opnå EU-klimaneutralitet senest i 2050.

(8)

I forbindelse med covid-19-krisen er det nødvendigt at styrke den nuværende ramme for ydelse af støtte til medlemsstaterne og yde direkte finansiel støtte til medlemsstaterne gennem et innovativt redskab. I dette øjemed bør der oprettes en genopretnings- og resiliensfacilitet ("faciliteten") til at yde effektiv og væsentlig finansiel støtte til at intensivere gennemførelsen af bæredygtige reformer og tilknyttede offentlige investeringer i medlemsstaterne. Faciliteten bør være et særligt instrument, der er udformet til at tackle de negative virkninger og konsekvenser af covid-19-krisen i Unionen. Den bør være omfattende og nyde godt af de erfaringer, som Kommissionen og medlemsstaterne har gjort i forbindelse med anvendelsen af de øvrige instrumenter og programmer. Der kan også tilskyndes til private investeringer gennem offentlige investeringsordninger, herunder finansielle instrumenter, subsidier og andre instrumenter, forudsat at statsstøttereglerne overholdes.

(9)

Reformer og investeringer gennem faciliteten bør medvirke til at gøre Unionen mere resilient og mindre afhængig ved at diversificere de vigtigste forsyningskæder og derved styrke Unionens strategiske autonomi sammen med en åben økonomi. Reformer og investeringer gennem faciliteten bør også skabe europæisk merværdi.

(10)

Genopretningen bør nås, og Unionens og dens medlemsstaters resiliens styrkes gennem støtte til foranstaltninger, der vedrører politikområder af europæisk relevans, der er struktureret i seks søjler (de "seks søjler"), nemlig: grøn omstilling; digital omstilling; intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, og et velfungerende indre marked med stærke små og mellemstore virksomheder (SMV'er); social og territorial samhørighed; sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens med henblik på bl.a. at øge kriseberedskab og krisehåndteringskapacitet; og politikker for den kommende generation, børn og unge, såsom uddannelse og færdigheder.

(11)

Den grønne omstilling bør støttes af reformer og investeringer i grønne teknologier og kapaciteter, herunder i biodiversitet, energieffektivitet, bygningsrenovering og den cirkulære økonomi, samtidig med at den bidrager til Unionens klimamål, fremmer bæredygtig vækst, skaber arbejdspladser og bevarer energisikkerheden.

(12)

Reformer og investeringer i digitale teknologier, digital infrastruktur og digitale processer vil øge Unionens konkurrenceevne på globalt plan og vil også medvirke til at gøre Unionen mere resilient, mere innovativ og mindre afhængig ved at diversificere de vigtigste forsyningskæder. Reformer og investeringer bør navnlig fremme digitaliseringen af tjenesteydelser, udviklingen af digital infrastruktur og datainfrastruktur, klynger og digitale innovationsknudepunkter samt åbne digitale løsninger. Den digitale omstilling bør også tilskynde til digitalisering af SMV'er. Investeringer i digitale teknologier bør overholde principperne om interoperabilitet, energieffektivitet og persondatabeskyttelse, muliggøre deltagelse af SMV'er og nystartede virksomheder, og fremme anvendelsen af open source-løsninger.

(13)

Reformer og investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er, bør sigte mod at øge vækstpotentialet og muliggøre en bæredygtig genopretning af Unionens økonomi. Disse reformer og investeringer bør ligeledes fremme iværksætterkultur, den sociale økonomi, udviklingen af bæredygtig infrastruktur og transport, og industrialisering og genindustrialisering samt afbøde virkningen af covid-19-krisen på økonomien.

(14)

Reformer og investeringer i social og territorial samhørighed bør også bidrage til at bekæmpe fattigdom og gøre noget ved arbejdsløsheden, med henblik på at medlemsstaternes økonomier kan komme på fode igen, samtidig med at ingen lades i stikken. Disse reformer og investeringer bør føre til oprettelse af stabile arbejdspladser af høj kvalitet, inklusion og integration af ugunstigt stillede grupper og gøre det muligt at styrke dialogen med arbejdsmarkedets parter, den sociale infrastruktur, de sociale tjenesteydelser og social beskyttelse og velfærdssystemer.

(15)

Covid-19-krisen har også fremhævet vigtigheden af reformer og investeringer i sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens, der bl.a. sigter på at øge kriseberedskab og krisehåndteringskapacitet, navnlig ved at forbedre virksomheders og offentlige tjenesteydelser kontinuitet, sundheds- og plejesystemers tilgængelighed og kapacitet, den offentlige forvaltnings og de nationale systemers effektivitet, herunder ved at minimere den administrative byrde, og retssystemers effektivitet samt tilsyn med bekæmpelsen af svig og hvidvask af penge.

(16)

Reformer og investeringer i den kommende generation, børn og unge, er afgørende for at fremme uddannelse og færdigheder, herunder digitale færdigheder, opkvalificering, omskoling og rekvalificering af den aktive arbejdsstyrke, integrationsprogrammer for arbejdsløse, politikker for investering i adgang og muligheder for børn og unge for så vidt angår uddannelse, sundhed, ernæring, beskæftigelse og boligforhold, og politikker, der skaber bro over generationskløften i overensstemmelse med ungdomsgarantiens og børnegarantiens mål. Disse tiltag bør sikre, at den kommende generation af europæere ikke påvirkes permanent af covid-19-krisens indvirkning, og at generationskløften ikke øges yderligere.

(17)

På nuværende tidspunkt findes der ikke et instrument, der har som formål at yde direkte finansiel støtte knyttet til opnåelsen af resultater og til gennemførelsen af medlemsstaternes reformer og offentlige investeringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, og med henblik på at opnå varige indvirkning for produktiviteten og medlemsstaternes økonomiske, sociale og institutionelle resiliens.

(18)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra, i hvilken udstrækning de gør det muligt at nå tiltagenes specifikke mål og levere resultater, under hensyntagen til bl.a. kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende efterlevelse. Ikketilbagebetalingspligtig støtte gennem faciliteten bør tage form af et sui generis-bidrag fra Unionen, der fastsættes på grundlag af et maksimalt finansielt bidrag beregnet for hver medlemsstat og under hensyntagen til de anslåede samlede omkostninger ved genopretnings- og resiliensplanen, som bør udbetales på grundlag af opnåelse af resultater i forhold til genopretnings- og resiliensplanens milepæle og mål. Sådanne bidrag bør derfor fastsættes i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler i denne forordning og i henhold til reglerne om forenkling vedrørende finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, i artikel 125, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6) ("finansforordningen"). Der bør derfor fastsættes særlige regler og en særlig procedure i nærværende forordning for tildeling, gennemførelse og kontrol af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte i henhold til nærværende forordning med forbehold af de almindelige principper for budgetforvaltning i henhold til finansforordningen. Betalinger fra Kommissionen til medlemsstaterne som modtagere bør håndteres som finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, uanset hvilken som helst form for refusion der måtte foretages af finansielle bidrag fra medlemsstaterne til slutmodtagere. Medlemsstaterne bør kunne anvende alle former for finansielle bidrag, herunder forenklede omkostningsmuligheder. Uden at det berører Kommissionens ret til at handle i tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter eller dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer, bør betalinger ikke være underlagt kontrol af de omkostninger, som faktisk afholdes af modtageren.

(19)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/2094 (7) og inden for rammerne af de deri tildelte ressourcer bør der gennemføres genopretnings- og resiliensforanstaltninger under faciliteten for at afhjælpe covid-19-krisens hidtil usete indvirkning. Disse yderligere ressourcer bør anvendes således, at der sikres overholdelse af fristerne i forordning (EU) 2020/2094.

(20)

Faciliteten bør støtte projekter, der overholder princippet om additionalitet for EU-midler. Faciliteten bør ikke, med undtagelse af i behørigt begrundede tilfælde, træde i stedet for tilbagevendende nationale udgifter.

(21)

Sikring af et højt niveau af cybersikkerhed og tillid til teknologier er en forudsætning for en vellykket digital omstilling i Unionen. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 1. og 2. oktober 2020 Unionen og dens medlemsstater til at gøre fuld brug af værktøjskassen til 5G-cybersikkerhed, der blev vedtaget den 29. januar 2020, og navnlig til at anvende de relevante begrænsninger over for højrisikoleverandører med hensyn til vigtige aktiver, der er udpeget som kritiske og følsomme i Unionens koordinerede risikovurderinger. Det Europæiske Råd understregede, at potentielle 5G-leverandører skal vurderes på grundlag af fælles, objektive kriterier.

(22)

For at fremme synergier mellem faciliteten, InvestEU-programmet, der er oprettet ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 ("InvestEU-forordningen"), og instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (8), kan genopretnings- og resiliensplanerne inden for et vist loft omfatte bidrag til medlemsstatssegmenterne under InvestEU-programmet og til instrumentet for teknisk støtte under overholdelse af denne forordning.

(23)

For at afspejle den europæiske grønne pagt som Europas strategi for bæredygtig vækst og vigtigheden af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling skal faciliteten bidrage til at integrere klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed og til at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne under Unionens budget skal understøtte klimamål. Med dette for øje bør de foranstaltninger, der støttes af faciliteten og indgår i de enkelte medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner, bidrage til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndteringen af de dermed forbundne udfordringer, og de bør omfatte et beløb, der svarer til mindst 37 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling på grundlag af den metode for overvågning af klimarelaterede udgifter, som er fastsat i et bilag til denne forordning. Denne metode bør anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilaget til denne forordning. Hvis den pågældende medlemsstat og Kommissionen er enige, bør koefficienterne for støtte til klimamål kunne forhøjes til 40 eller 100 % for individuelle investeringer som forklaret i genopretnings- og resiliensplanen for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på klimamålene på troværdig vis. Med dette for øje kan koefficienterne for støtte til klimamålene forhøjes op til et samlet beløb på 3 % af genopretnings- og resiliensplanens tildeling for individuelle investeringer. Faciliteten bør støtte aktiviteter, der fuldt ud overholder Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (9) (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade").

(24)

For at afspejle betydningen af at tackle det dramatiske tab af biodiversitet bør denne forordning bidrage til at integrere biodiversitetstiltag i Unionens politikker.

(25)

Medlemsstaterne bør sikre, at de foranstaltninger, der indgår i deres genopretnings- og resiliensplaner, overholder princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852. Kommissionen bør bistå med teknisk vejledning med dette formål. Ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, litra d), i forordning (EU) 2020/852, bør ikke berøre nævnte vejledning.

(26)

De foranstaltninger, der støttes af faciliteten og indgår i de enkelte medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner, bør også omfatte et beløb, der udgør mindst 20 % af genopretnings- og resiliensplanens tildeling til digitale udgifter. Med dette for øje bør medlemsstaterne beregne koefficienten for støtte til de digitale mål på grundlag af en metode, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte gennem faciliteten bidrager til digitale mål. Koefficienterne for individuelle foranstaltninger bør fastlægges på grundlag af interventionsområderne, der er fastsat i et bilag til denne forordning. Metoden bør anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde. Hvis den pågældende medlemsstat og Kommissionen er enige, bør disse koefficienter kunne forhøjes til 40 eller 100 % for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformer, der øger indvirkningen af foranstaltningerne på digitale mål.

(27)

Med henblik på fastlæggelse af bidraget fra de relevante foranstaltninger under genopretnings- og resiliensplanerne til at nå de klimamæssige og digitale mål bør sådanne foranstaltninger kunne indgå under begge mål i overensstemmelse med deres respektive metodologier.

(28)

Kvinder har været særligt berørt af covid-19-krisen, idet de udgør størstedelen af sundhedspersonalet i hele Unionen og har skullet balancere ulønnet omsorgsarbejde med deres arbejdsmæssige forpligtelser. Situationen er særlig vanskelig for enlige forældre, hvoraf 85 % er kvinder. Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle samt integration af disse mål bør tages i betragtning og fremmes under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der indgives i henhold til denne forordning. Investeringer i robust plejeinfrastruktur er også afgørende for at sikre ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders økonomiske status, opbygge resiliente samfund, bekæmpe usikre ansættelsesforhold i en kvindedomineret sektor, sætte skub i jobskabelsen samt forebygge fattigdom og social udstødelse og have en positiv indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP), da de giver flere kvinder mulighed for at udføre lønnet arbejde.

(29)

Der bør etableres en mekanisme til at sikre forbindelsen mellem faciliteten og forsvarlig økonomisk styring, som gør det muligt for Kommissionen at fremsætte et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne gennem faciliteten. Kommissionens forpligtelse til at foreslå en suspension bør suspenderes, når og så længe den såkaldte "generelle undtagelsesklausul" i stabilitets- og vækstpagten er aktiveret. For at sikre en ensartet gennemførelse og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de trufne foranstaltninger, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser og handle efter et forslag fremsat af Kommissionen. For at lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at sikre effektive tiltag som led i den økonomiske styringsramme, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertal for at suspendere forpligtelser. Europa-Parlamentets kompetente udvalg bør kunne opfordre Kommissionen til en drøftelse af anvendelsen af denne mekanisme inden for rammerne af en struktureret dialog med henblik på at give udtryk for sine synspunkter. For at Kommissionen kan tage behørigt hensyn til de synspunkter, Europa-Parlamentet giver udtryk for, bør denne strukturerede dialog finde sted senest fire uger efter, at Kommissionen underretter Europa-Parlamentet om anvendelsen af denne mekanisme.

(30)

Facilitetens specifikke mål bør være at yde finansiel støtte med henblik på at nå de milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i genopretnings- og resiliensplanerne. Dette mål bør forfølges i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater.

(31)

Kommissionen bør senest den 31. juli 2022 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelsen af faciliteten. Med henblik herpå bør Kommissionen tage hensyn til de fælles indikatorer og resultattavlen for genopretning og resiliens, der er fastsat i denne forordning, samt andre tilgængelige relevante oplysninger. Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen til at fremlægge de vigtigste resultater af evalueringsrapporten i forbindelse med den dialog om genopretning og resiliens, der fastsættes i henhold til denne forordning.

(32)

For at sikre, at genopretnings- og resiliensplaner bidrager til facilitetens mål, bør de omfatte foranstaltninger til gennemførelse af reformer og offentlige investeringsprojekter gennem en sammenhængende pakke. Foranstaltninger, der iværksættes fra den 1. februar 2020 og fremefter, bør være støtteberettigede. Genopretnings- og resiliensplaner bør stemme overens med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, samt de udfordringer og prioriteter, der er identificeret i Rådets seneste henstilling om den økonomiske politik i euroområdet for medlemsstater, som har euroen som valuta. Genopretnings- og resiliensplaner bør også stemme overens med nationale reformprogrammer, nationale energi- og klimaplaner, planer for retfærdig omstilling, gennemførelsesplanen for ungdomsgarantien og de partnerskabsaftaler og operationelle programmer, der er vedtaget i henhold til EU-fondene. For at fremme tiltag, der falder ind under prioriteterne for den europæiske grønne pagt og den digitale dagsorden, bør genopretnings- og resiliensplaner også omfatte foranstaltninger, som er relevante for den grønne og den digitale omstilling. Sådanne foranstaltninger bør gøre det muligt hurtigt at nå og levere de mål og bidrag, der er fastsat i de nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf. Alle støttede aktiviteter bør forfølges under fuld overholdelse af Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter. Genopretnings- og resiliensplaner bør også overholde de horisontale principper for faciliteten.

(33)

Genopretnings- og resiliensplaner bør ikke berøre retten til at indgå eller håndhæve kollektive aftaler eller til at træffe kollektive tiltag i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU-ret og -praksis og national ret og praksis.

(34)

Regionale og lokale myndigheder kan være vigtige partnere i gennemførelsen af reformer og investeringer. I den forbindelse bør de høres og inddrages på passende vis i overensstemmelse med de nationale retlige rammer.

(35)

Hvor en medlemsstat er fritaget fra overvågningen og vurderingen inden for rammerne af det europæiske semester i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (10) eller er underlagt tilsyn i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (11), bør det være muligt at anvende nærværende forordning på den pågældende medlemsstat vedrørende de udfordringer og prioriteter, der er identificeret ved de foranstaltninger, som er fastsat i henhold til de nævnte forordninger.

(36)

For at skabe et oplyst grundlag for udarbejdelsen og gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner bør Rådet inden for rammerne af det europæiske semester kunne drøfte, hvordan det står til med genopretningen, resiliensen og tilpasningsevnen i Unionen. Disse drøftelser bør ske på grundlag af de strategiske og analytiske oplysninger, som er tilgængelige for Kommissionen inden for rammerne af det europæiske semester, og, hvis de foreligger, på grundlag af oplysningerne om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne i de foregående år.

(37)

For at sikre et meningsfuldt finansielt bidrag, som står mål med medlemsstaternes faktiske behov for at iværksætte og gennemføre reformerne og investeringerne i genopretnings- og resiliensplanen, bør der fastsættes et maksimalt finansielt bidrag, der står til rådighed for dem gennem faciliteten som ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte. 70 % af dette maksimale finansielle bidrag bør beregnes på grundlag af befolkningen, reciprokværdien af BNP pr. indbygger og den relative arbejdsløshedsprocent i hver medlemsstat. 30 % af dette maksimale finansielle bidrag bør beregnes på grundlag af befolkningen, reciprokværdien af BNP pr. indbygger og, i lige forhold, ændringen i realt BNP i 2020 og den aggregerede ændring i realt BNP i perioden 2020-2021 baseret på Kommissionens prognose fra efteråret 2020 for data, der ikke foreligger på beregningstidspunktet, og som skal ajourføres senest den 30. juni 2022 med de faktiske resultater.

(38)

Det er nødvendigt at indføre en procedure for medlemsstaternes indgivelse af genopretnings- og resiliensplaner og indholdet i dem. Medlemsstaterne bør officielt indgive deres genopretnings- og resiliensplaner, som hovedregel den 30. april, og kunne gøre dette i et enkelt integreret dokument sammen med deres nationale reformprogram. For at sikre en hurtig gennemførelse af faciliteten bør medlemsstaterne kunne indgive et udkast til en genopretnings- og resiliensplan fra den 15. oktober i det foregående år.

(39)

For at sikre nationalt ejerskab til og fokus på de relevante reformer og investeringer bør medlemsstater, der ønsker at modtage støtte, indgive en behørigt begrundet og underbygget genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen. Denne plan bør specificere, hvordan den under hensyntagen til de deri indeholdte foranstaltninger udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation i den pågældende medlemsstat og derved bidrager på passende vis til de seks søjler, idet der tages hensyn til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer. Genopretnings- og resiliensplanen bør indeholde et detaljeret sæt foranstaltninger til dens overvågning og gennemførelse, herunder mål og milepæle og anslåede omkostninger, samt genopretnings- og resiliensplanens forventede indvirkning på vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og på afbødning af covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvilket bidrager til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og dermed styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen. Den bør også indeholde foranstaltninger, som er relevante for den grønne omstilling, herunder biodiversitet, og den digitale omstilling. Den bør tillige omfatte en redegørelse for, hvordan den bidrager til effektivt at håndtere de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, herunder de finanspolitiske aspekter og de anbefalinger, der er givet i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (12). Den bør også omfatte en redegørelse for, hvordan genopretnings- og resiliensplanen sikrer, at ingen foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringer i planen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade"). Genopretnings- og resiliensplanen bør fastsætte det forventede bidrag til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle samt en sammenfatning af den gennemførte høringsproces med relevante nationale interessenter.

Genopretnings- og resiliensplanen bør indeholde en redegørelse for medlemsstaternes planer, systemer og konkrete foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere interessekonflikter, korruption og svig og undgå dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer. Genopretnings- og resiliensplanen kunne også omfatte grænseoverskridende projekter eller projekter med flere lande. Der bør tilstræbes og opnås et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne gennem hele processen.

(40)

Gennemførelsen af faciliteten bør ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder effektiv forebyggelse og retsforfølgning af svig, herunder skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter.

(41)

Kommissionen bør vurdere den genopretnings- og resiliensplan, som hver medlemsstat har foreslået, og bør handle i tæt samarbejde med den pågældende medlemsstat. Kommissionen bør fuldt ud respektere det nationale ejerskab til planen og bør derfor tage hensyn til de begrundelser og elementer, som den pågældende medlemsstat forelægger. Kommissionen bør vurdere relevansen, effektiviteten, virkningsfuldheden og sammenhængen af den genopretnings- og resiliensplan, som medlemsstaten foreslår, på grundlag af listen over kriterier fastlagt i denne forordning. Kommissionen bør vurdere de foreslåede genopretnings- og resiliensplaner og, hvor det er relevant, ajourføringerne heraf inden for to måneder efter den officielle indgivelse af genopretnings- og resiliensplanerne. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen bør om nødvendigt kunne aftale at forlænge denne frist med et rimeligt tidsrum.

(42)

Der bør i et bilag til denne forordning fastlægges passende retningslinjer, som kan danne grundlag for en gennemsigtig og rimelig vurdering fra Kommissionens side af genopretnings- og resiliensplanerne og for fastsættelse af det finansielle bidrag i overensstemmelse med målene og eventuelle andre relevante krav fastsat i forordningen. Af hensyn til gennemsigtighed og effektivitet bør der indføres et ratingsystem til vurdering af forslagene til genopretnings- og resiliensplaner. Det bør være et krav, at kriterierne vedrørende de landespecifikke henstillinger, vedrørende styrkelsen af vækstpotentialet, jobskabelsen og den økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, og vedrørende bidraget til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder har den højeste score i vurderingen. Et effektivt bidrag til den grønne og den digitale omstilling bør også være en forudsætning for en positiv vurdering.

(43)

For at bidrage til udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplaner af høj kvalitet og bistå Kommissionen ved vurderingen af de genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne indgiver, og ved vurderingen af, i hvor høj grad de opfylder deres mål, bør der gives mulighed for anvendelse af ekspertrådgivning og, efter anmodning fra medlemsstaterne, peerrådgivning og teknisk bistand. Medlemsstaterne bør også kunne anmode om støtte i henhold til instrumentet for teknisk støtte. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at fremme synergier med andre medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner.

(44)

Af forenklingshensyn bør fastsættelsen af det finansielle bidrag foregå ud fra simple kriterier. Det finansielle bidrag bør fastsættes på grundlag af de anslåede samlede omkostninger til den genopretnings- og resiliensplan, som den pågældende medlemsstat har foreslået.

(45)

Rådet bør godkende vurderingen af genopretnings- og resiliensplanerne ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse, der er baseret på et forslag fra Kommissionen, og som det bør bestræbe sig på at vedtage inden for fire uger efter dette forslags vedtagelse. Forudsat at genopretnings- og resiliensplanen opfylder vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis, bør den pågældende medlemsstat tildeles det maksimale finansielle bidrag, hvor de anslåede samlede omkostninger til reformerne og investeringerne i genopretnings- og resiliensplanen er lig med eller højere end det, det maksimale finansielle bidrag i sig selv beløber sig til. Den pågældende medlemsstat bør i stedet tildeles et beløb, der er lig med genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger, hvor disse anslåede samlede omkostninger er lavere end det maksimale finansielle bidrag i sig selv. Medlemsstaten bør ikke tildeles noget finansielt bidrag, hvis genopretnings- og resiliensplanen ikke opfylder vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis. Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres på forslag af Kommissionen for at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag beregnet på grundlag af faktiske resultater i juni 2022. Rådet bør vedtage den relevante ændringsafgørelse uden unødigt ophold.

(46)

For at sikre, at den finansielle støtte frontloades i de første år efter covid-19-krisen, og for at sikre forenelighed med den tilgængelige finansiering for faciliteten bør midlerne være tilgængelig indtil den 31. december 2023. I dette øjemed bør det være muligt at indgå retlige forpligtelser for 70 % af den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte senest den 31. december 2022 og for 30 % mellem den 1. januar og den 31. december 2023. Senest den 31. december 2021 kan der efter en medlemsstats anmodning, der skal indgives sammen med genopretnings- og resiliensplanen, betales et beløb på op til 13 % af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, på op til 13 % af lånet til den pågældende medlemsstat i form af forfinansiering, i det omfang det er muligt inden for to måneder efter Kommissionens vedtagelse af de retlige forpligtelser.

(47)

Der bør kunne ydes finansiel støtte til en medlemsstats genopretnings- og resiliensplan i form af et lån, forudsat at der indgås en låneaftale med Kommissionen på grundlag af en behørigt underbygget anmodning fra den pågældende medlemsstat. Lån, der støtter gennemførelsen af nationale genopretnings- og resiliensplaner, bør ydes indtil den 31. december 2023 og bør ydes med løbetider, der afspejler sådanne udgifters mere langsigtede karakter. I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (13) bør tilbagebetalinger tilrettelægges efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning på en måde, der sikrer regelmæssig og forudsigelig nedbringelse af forpligtelserne. Disse løbetider kunne afvige fra løbetiderne for de midler, Unionen låner for at finansiere lånene på kapitalmarkederne. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for at fravige princippet i finansforordningens artikel 220, stk. 2, i henhold til hvilket løbetiderne for finansiel bistand i form af lån ikke bør ændres.

(48)

En anmodning om lånestøtte bør begrundes i større finansielle behov knyttet til yderligere reformer og investeringer i en genopretnings- og resiliensplan, navnlig sådanne, som er af relevans for den grønne og den digitale omstilling, og af højere omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen end det maksimale finansielle bidrag, der tildeles i form af et ikketilbagebetalingspligtigt bidrag. Det bør være muligt at indgive anmodningen om lånestøtte sammen med indgivelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Anmodes der om lånestøtte på et andet tidspunkt, bør anmodningen ledsages af en revideret genopretnings- og resiliensplan med yderligere milepæle og mål. For at sikre at ressourcer frontloades, bør medlemsstaterne anmode om lånestøtte senest den 31. august 2023. Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning bør der være et loft over det samlede beløb for al lånestøtte, der ydes i henhold til denne forordning. Endvidere bør maksimumslånebeløbet for den enkelte medlemsstat ikke overstige 6,8 % af dens bruttonationalindkomst (BNI) i 2019 ifølge data fra Eurostat med skæringsdato maj 2020. Under ekstraordinære omstændigheder bør det være muligt at hæve loftet, forudsat der er ressourcer til rådighed. Af samme hensyn bør det være muligt at udbetale lånet i trancher på betingelse af opnåelse af resultater. Kommissionen bør vurdere en anmodning om lånestøtte inden for to måneder. Rådet bør på forslag af Kommissionen kunne godkende denne vurdering med kvalificeret flertal ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse, som Rådet bør bestræbe sig på at vedtage inden for fire uger efter vedtagelsen af det nævnte forslag fra Kommissionen.

(49)

Det bør være muligt for en medlemsstat at fremsætte en begrundet anmodning om at ændre genopretnings- og resiliensplanen under gennemførelsesperioden, hvor objektive omstændigheder berettiger et sådant skridt. Hvor Kommissionen vurderer, at den pågældende medlemsstats begrundelse retfærdiggør et sådant ændringsforslag, bør den vurdere den nye genopretnings- og resiliensplan inden for to måneder. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen bør kunne aftale at forlænge denne frist med et rimeligt tidsrum, hvis dette er nødvendigt. Rådet bør godkende vurderingen af den nye genopretnings- og resiliensplan ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse, der er baseret på et forslag fra Kommissionen, og som det bør bestræbe sig på at vedtage inden for fire uger efter vedtagelsen af forslaget.

(50)

EU-institutionerne bør gøre deres yderste for at reducere behandlingstiden for at sikre en gnidningsløs og hurtig gennemførelse af faciliteten.

(51)

Af hensyn til effektivitet og forenkling i den finansielle forvaltning af faciliteten bør Unionens finansielle støtte til genopretnings- og resiliensplaner have form af finansiering, der er baseret på opnåelsen af resultater målt i forhold til milepæle og mål angivet i de godkendte genopretnings- og resiliensplaner. I dette øjemed bør supplerende lånestøtte være knyttet til yderligere milepæle og mål ud over dem, der er relevante for den finansielle støtte (dvs. den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte).

(52)

Frigivelsen af midler gennem faciliteten er betinget af medlemsstaternes tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, der er angivet i genopretnings- og resiliensplanerne, idet vurderingen af sådanne planer er blevet godkendt af Rådet. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse, der tillader udbetaling af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet, bør den anmode Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om på grundlag af Kommissionens foreløbige vurdering at afgive udtalelse om, hvorvidt medlemsstaterne på tilfredsstillende vis har nået de relevante milepæle og mål. For at Kommissionen kan tage hensyn til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse med henblik på sin vurdering, bør den afgives inden for fire uger efter modtagelsen af Kommissionens foreløbige vurdering. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg skal i sine forhandlinger bestræbe sig på at opnå konsensus. Hvis en eller flere medlemsstater undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det næste møde i Det Europæiske Råd. De respektive medlemsstater bør også underrette Rådet uden unødigt ophold, og Rådet bør straks underrette Europa-Parlamentet. Under sådanne ekstraordinære omstændigheder bør der ikke blive truffet afgørelse, der tillader udbetalingen af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet, før Det Europæiske Råd på sit næste møde har drøftet sagen udtømmende. Denne proces bør som hovedregel ikke vare længere end tre måneder, efter at Kommissionen har anmodet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om at afgive udtalelse.

(53)

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning og samtidig med, at der tages hensyn til facilitetens resultatbaserede karakter, bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, betalinger, suspension og tilbagesøgning af midler samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte. For at sikre forudsigelighed bør medlemsstaterne kunne indgive anmodninger om betalinger to gange om året. Betalinger bør foretages i trancher og bør bygge på Kommissionens positive vurdering af den pågældende medlemsstats gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, der støttes af faciliteten, overholder gældende EU-ret og national ret. De bør navnlig sikre, at svig, korruption og interessekonflikter forebygges, opdages og korrigeres, og at der undgås dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer. Suspension og opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte samt nedsættelse og tilbagesøgning af det finansielle bidrag bør være mulig, når den pågældende medlemsstat ikke har gennemført genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis, eller i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af faciliteten, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse i henhold til aftalerne vedrørende finansiel støtte. Tilbagesøgning bør, hvor det er muligt sikres ved modregning af udestående betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Der bør fastsættes passende kontradiktoriske procedurer for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension og tilbagesøgning af udbetalte beløb samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte respekterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger. Alle betalinger af finansielle bidrag til medlemsstaterne bør foretages senest den 31. december 2026, med undtagelse af foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU) 2020/2094, og tilfælde, hvor det, selv om en retlig forpligtelse er indgået, eller en afgørelse er vedtaget i overensstemmelse med de frister, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, er nødvendigt, for at Unionen kan opfylde sine forpligtelser over for medlemsstaterne, herunder som følge af en endelig dom mod Unionen.

(54)

Kommissionen bør sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt. Selv om det primært er medlemsstaternes ansvar at sikre, at faciliteten gennemføres i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret, bør Kommissionen kunne modtage tilstrækkelig forsikring fra medlemsstaternes side i denne henseende. I dette øjemed bør medlemsstaterne ved gennemførelsen af faciliteten sikre driften af et effektivt system til intern kontrol og de bør tilbagesøge beløb, der er udbetalt eller anvendt uretmæssigt. I denne forbindelse bør medlemsstaterne kunne basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer. Medlemsstaterne bør indsamle standardiserede kategorier af data og oplysninger, som gør det muligt at forebygge, opdage og korrigere alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption og interessekonflikter, i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af faciliteten. Kommissionen bør stille et informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj for tilgang til og analyse af disse data og oplysninger med henblik på en generel anvendelse fra medlemsstaternes side.

(55)

Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Revisionsretten og, hvor det er relevant, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) bør kunne anvende informations- og overvågningssystemet inden for rammerne af deres beføjelser og rettigheder.

(56)

For at lette gennemførelsen af medlemsstaternes ordninger, der sigter mod at undgå dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer, bør Kommissionen stille oplysninger til rådighed om modtagere af midler, der finansieres over Unionens budget i overensstemmelse med finansforordningens artikel 38, stk. 1.

(57)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør kun kunne behandle personoplysninger, hvor det er nødvendigt for at sikre decharge, revision og kontrol af anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i henhold til genopretnings- og resiliensplanerne. Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) eller (EU) 2018/1725 (15), alt efter hvilken af de to nævnte forordninger der finder anvendelse.

(58)

Med henblik på effektiv overvågning af gennemførelsen bør medlemsstaterne indenfor rammerne af det europæiske semester to gange om året aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med opfyldelse af genopretnings- og resiliensplanerne. Sådanne rapporter, der udarbejdes af de berørte medlemsstater, bør afspejles på passende vis i de nationale reformprogrammer, der bør anvendes som et redskab til rapportering om de fremskridt, der gøres henimod fuldstændig opfyldelse af genopretnings- og resiliensplanerne.

(59)

Medlemsstaterne bør tilskyndes til at indhente en udtalelse fra deres nationale produktivitetsråd og uafhængige finanspolitiske institutioner om deres genopretnings- og resiliensplaner, herunder eventuel validering af elementer i deres genopretnings- og resiliensplan.

(60)

For at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed ved gennemførelsen af faciliteten bør Kommissionen, med forbehold af godkendelse af følsomme eller fortrolige oplysninger eller om nødvendigt af passende fortrolighedsaftaler, fremsende relevante dokumenter og oplysninger samtidigt og på lige fod til Europa-Parlamentet og Rådet, såsom genopretnings- og resiliensplaner eller ændringer heraf, som indgivet af medlemsstaterne, og forslagene til Rådets gennemførelsesafgørelser som offentliggjort af Kommissionen.

(61)

Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan hver anden måned opfordre Kommissionen til i en dialog om genopretning og resiliens at drøfte spørgsmål, der vedrører gennemførelsen af faciliteten, såsom medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner, Kommissionens vurdering, evalueringsrapportens vigtigste resultater, status på opnåelsen af milepæle og mål, procedurer i forbindelse med betaling og suspension, og alle andre relevante oplysninger og dokumenter, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentets kompetente udvalg vedrørende gennemførelsen af faciliteten. Kommissionen bør tage hensyn til elementer, der opstår som følge af de synspunkter, der kommer til udtryk gennem dialogen om genopretning og resiliens, herunder Europa-Parlamentets beslutninger, hvis sådanne fremlægges.

(62)

For at sikre en effektiv og sammenhængende tildeling af midler og for at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør tiltag under denne forordning stemme overens med og supplere igangværende EU-programmer, samtidig med at der undgås dobbeltfinansiering af de samme udgifter fra faciliteten og andre EU-programmer. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne pålægges at forelægge de relevante oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, når de indgiver deres genopretnings- og resiliensplaner til Kommissionen. Finansiel støtte gennem faciliteten bør være et supplement til støtte fra andre EU-programmer og -instrumenter, herunder InvestEU-programmet. Reformer og investeringsprojekter, der finansieres gennem faciliteten, bør kunne modtage finansiering fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at sådan støtte ikke dækker de samme omkostninger.

(63)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af faciliteten og måle opfyldelsen af målene i henhold til denne forordning på en målrettet og forholdsmæssig måde. Når Kommissionen overvåger gennemførelsen af faciliteten, bør den sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af aktiviteter og resultater indsamles virkningsfuldt, effektivt og rettidigt. Med dette for øje bør modtagere af EU-midler pålægges forholdsmæssige rapporteringskrav. Kommissionen bør ved hjælp af delegerede retsakter fastsætte fælles indikatorer, der skal anvendes til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af faciliteten, og fastlægge en metode til indberetning af sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge, gennem faciliteten.

(64)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (16) bør denne facilitet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af facilitetens virkninger i praksis.

(65)

Der bør oprettes en særlig resultattavle ved hjælp af en delegeret retsakt for at vise fremskridtene med gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner inden for hver af de seks søjler og de fremskridt, der er gjort for så vidt angår gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne med hensyn til facilitetens fælles indikatorer. Resultattavlen bør være operationel senest i december 2021 og ajourføres to gange om året af Kommissionen;

(66)

For at sikre tilstrækkelig performancerapportering og overvågning af gennemførelsen af faciliteten, herunder vedrørende sociale udgifter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår den særlige resultattavle, der viser fremskridtene med gennemførelsen og de fælles indikatorer, der skal anvendes, samt metoden til indberetning af sociale udgifter, herunder til børn og unge. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(67)

Kommissionen bør forelægge en årsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af faciliteten. Denne rapport bør indeholde oplysninger om de fremskridt, medlemsstaterne gør for så vidt angår de godkendte genopretnings- og resiliensplaner. Den bør også indeholde oplysninger om gennemførelsen af milepælene og målene, betalinger og suspensioner samt om facilitetens bidrag til klimamålene og de digitale mål, fælles indikatorer og udgifter, der finansieres under de seks søjler.

(68)

Der bør foretages en uafhængig evaluering af opfyldelsen af målene for faciliteten, af effektiviteten af anvendelsen af dens ressourcer og af dens merværdi. Hvor det er relevant, bør evalueringen ledsages af forslag til ændring af denne forordning. Der bør endvidere foretages en uafhængig efterfølgende evaluering af facilitetens langsigtede indvirkning.

(69)

Vurderingen af de genopretnings- og resiliensplaner, der skal gennemføres af medlemsstaterne, og den tilsvarende finansielle støtte bør vedtages af Rådet ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse på forslag af Kommissionen. I dette øjemed og for at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser vedrørende betaling af finansiel støtte ved opnåelse af de relevante milepæle og mål bør tillægges og udøves af Kommissionen i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17). Under hensyntagen til det mulige behov for hurtig betaling af finansiel støtte gennem faciliteten i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 182/2011 bør formanden for udvalget som omhandlet i nævnte forordning overveje muligheden for i forbindelse med ethvert udkast til gennemførelsesretsakt at afkorte fristen for indkaldelse af udvalget og fristen for udvalgets afgivelse af udtalelse.

(70)

Efter vedtagelse af en gennemførelsesafgørelse bør den berørte medlemsstat og Kommissionen kunne aftale visse operationelle ordninger af teknisk karakter, der mere detaljeret fastsætter aspekter af gennemførelsen med hensyn til tidsplaner, indikatorer for milepælene og målene samt adgang til underliggende data. For at sikre den fortsatte relevans af de operationelle ordninger i forhold til de foreliggende omstændigheder under gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen bør det være muligt at ændre elementer af sådanne operationelle ordninger ved fælles overenskomst.

(71)

Horisontale finansielle regler vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 322 i TEUF finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler vedtaget i henhold til artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(72)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (18) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (19), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (20) og (EU) 2017/1939 (21)skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af svig, korruption og interessekonflikter og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption, interessekonflikter eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. EPPO er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge svig, korruption, interessekonflikter og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (22). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(73)

Det bør være muligt for Kommissionen at foretage kommunikationsaktiviteter for at sikre synligheden af EU-finansiering og, alt efter hvad der er relevant, at sikre, at støtte gennem faciliteten kommunikeres og anerkendes gennem en finansieringserklæring.

(74)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(75)

For at muliggøre øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser og finansiering

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes genopretnings- og resiliensfaciliteten ("faciliteten").

Denne forordning fastsætter bestemmelser om facilitetens mål, dens finansiering, formerne for EU-finansiering gennem faciliteten og reglerne for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

"EU-fonde": fonde, der er omfattet af en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-,Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa ("forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027")

2)

"finansielt bidrag": ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte gennem faciliteten, der kan tildeles eller allerede er tildelt en medlemsstat

3)

"det europæiske semester": den proces, der er fastlagt i artikel 2-a i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (23).

4)

"milepæle og mål": målene for fremskridt hen imod gennemførelsen af en reform eller en investering, hvor milepæle er kvalitative resultater og mål er kvantitative resultater

5)

"resiliens": evnen til at modstå økonomiske, sociale og miljømæssige chok eller vedvarende strukturelle forandringer på en fair, bæredygtig og inklusiv måde, og

6)

"ikke at gøre væsentlig skade": ikke at støtte eller gennemføre økonomiske aktiviteter, der i væsentlig grad skader miljømål, hvor dette er relevant, som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852.

Artikel 3

Anvendelsesområde

Facilitetens anvendelsesområde omfatter politikområder af europæisk relevans struktureret i seks søjler:

a)

grøn omstilling

b)

digital omstilling

c)

intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er

d)

social og territorial samhørighed

e)

sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens, med henblik på bl.a. at øge kriseberedskab og krisehåndteringskapacitet, og

f)

politikker for den kommende generation, børn og unge, såsom uddannelse og færdigheder.

Artikel 4

Overordnet mål og specifikke mål

1.   På linje med de seks søjler, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, de sammenhænge og synergier, de skaber, og i forbindelse med covid-19-krisen er facilitetens overordnede mål at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at forbedre medlemsstaternes resiliens, kriseberedskab, tilpasningsevne og vækstpotentiale, ved at afbøde denne krises sociale og økonomiske indvirkning, navnlig på kvinder, ved at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, ved at støtte den grønne omstilling, ved at bidrage til opnåelsen af Unionens 2030-klimamål fastsat i artikel 2, nr. 11), i forordning (EU) 2018/1999 og ved at opfylde målet om EU-klimaneutralitet senest i 2050 og om den digitale omstilling, og på den måde medvirke til øget økonomisk og social konvergens, genoprettelse og fremme af bæredygtig vækst og integration af Unionens økonomier, fremme jobskabelse af høj kvalitet og bidrage til Unionens strategiske autonomi sammen med en åben økonomi og skabe europæisk merværdi.

2.   Med henblik på opfyldelse af det overordnede mål er facilitetens specifikke mål at yde finansiel støtte til medlemsstaterne med henblik på at nå de milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres genopretnings- og resiliensplaner. Dette specifikke mål forfølges i tæt og gennemsigtigt samarbejde med de berørte medlemsstater.

Artikel 5

Horisontale principper

1.   Støtte fra faciliteten må med undtagelse af i behørigt begrundede tilfælde ikke træde i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter og skal overholde princippet om EU-finansierings additionalitet som omhandlet i artikel 9.

2.   Faciliteten må kun støtte foranstaltninger, der respekterer princippet om "ikke at gøre væsentlig skade".

Artikel 6

Midler fra EU-genopretningsinstrumentet

1.   De i artikel 1 i forordning (EU) 2020/2094 omhandlede foranstaltninger gennemføres gennem faciliteten:

a)

med et beløb på op til 312 500 000 000 EUR som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EU) 2020/2094 i 2018-priser, til rådighed som ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, jf. dog artikel 3, stk. 4 og 7, i forordning (EU) 2020/2094.

Som fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094 udgør disse beløb eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på finansforordningens artikel 21, stk. 5.

b)

med et beløb på op til 360 000 000 000 EUR som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2020/2094 i 2018-priser, til rådighed som lånestøtte til medlemsstaterne i henhold til nærværende forordnings artikel 14 og 15, jf. dog artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) 2020/2094.

2.   De i stk. 1, litra a), omhandlede beløb kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter samt til tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af faciliteten og for at nå dens mål, herunder navnlig undersøgelser, ekspertmøder, høring af interessenter, informations- og kommunikationstiltag, herunder inkluderende oplysningsaktiviteter, og kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt de angår denne forordnings mål, udgifter i forbindelse med IT-netværk, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, institutionelle IT-værktøjer samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ støtte, som Kommissionen afholder til forvaltning af faciliteten. Udgifterne kan også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af projekter i marken og omkostninger til peerrådgivning og eksperter til vurdering og gennemførelse af reformer og investeringer.

Artikel 7

Midler fra programmer under delt forvaltning og brug af midler

1.   Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på deres anmodning overføres til faciliteten på de betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a). De omhandlede midler må kun anvendes til fordel for den berørte medlemsstat.

2.   Medlemsstaterne kan foreslå, at betalingerne for yderligere teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2021/240 og det kontante bidrag til medlemsstatssegmentet i henhold til de relevante bestemmelser i InvestEU-forordningen medtages i deres genopretnings- og resiliensplan som anslåede omkostninger. Disse omkostninger må ikke overstige 4 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede finansielle tildeling, og de relevante foranstaltninger som fastsat i genopretnings- og resiliensplanen skal overholde kravene i nærværende forordning.

Artikel 8

Gennemførelse

Faciliteten gennemføres af Kommissionen ved direkte forvaltning i overensstemmelse med de relevante regler, der er vedtaget i henhold til artikel 322 i TEUF, navnlig finansforordningen og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (24).

Artikel 9

Additionalitet og supplerende finansiering

Støtte under faciliteten supplerer støtte, der ydes under andre EU-programmer og -instrumenter. Reformer og investeringsprojekter kan modtage støtte fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at denne støtte ikke dækker de samme omkostninger.

Artikel 10

Foranstaltninger, der kæder faciliteten sammen med forsvarlig økonomisk styring

1.   Kommissionen fremsætter et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne, hvis Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8 eller 11, i TEUF fastslår, at en medlemsstat ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud, medmindre det har fastslået, at der foreligger et alvorligt økonomisk tilbageslag for Unionen som helhed som omhandlet i artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (25).

2.   Kommissionen kan fremsætte et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne i hvert af følgende tilfælde:

a)

Rådet vedtager to på hinanden følgende henstillinger inden for samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1176/2011 med den begrundelse, at medlemsstaten har forelagt en utilstrækkelig korrigerende handlingsplan

b)

Rådet vedtager to på hinanden følgende afgørelser inden for samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1176/2011 om en medlemsstats manglende efterlevelse af bestemmelserne med den begrundelse, at den ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger

c)

Kommissionen konkluderer, at en medlemsstat ikke har truffet foranstaltninger som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002, og som konsekvens heraf beslutter ikke at tillade udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat

d)

Rådet beslutter, at en medlemsstat ikke overholder det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 472/2013, eller de foranstaltninger, som Rådet har krævet ved en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1, i TEUF.

Der gives prioritet til suspension af forpligtelser; betalinger suspenderes kun, når der kræves øjeblikkelig handling og i tilfælde af væsentlig manglende efterlevelse.

Afgørelsen om suspension af betalinger finder anvendelse på betalingsanmodninger, der er indgivet efter datoen for afgørelsen om suspension.

3.   Et forslag fra Kommissionen om en afgørelse om suspension af forpligtelser anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre Rådet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt vedtager at forkaste Kommissionens forslag med kvalificeret flertal senest en måned efter dets forelæggelse.

Suspensionen af forpligtelser finder anvendelse på forpligtelserne fra den 1. januar i året efter vedtagelsen af afgørelsen om suspension.

Rådet vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om et forslag fra Kommissionen, der er omhandlet i stk. 1 og 2, vedrørende suspension af betalinger.

4.   Omfanget og niveauet af suspensionen af forpligtelser eller betalinger skal være forholdsmæssigt, overholde princippet om ligebehandling af medlemsstaterne og tage hensyn til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold, herunder navnlig niveauet af ledighed, fattigdom eller social udstødelse i den pågældende medlemsstat sammenlignet med EU-gennemsnittet og suspensionens indvirkning på den pågældende medlemsstats økonomi.

5.   Suspensionen af forpligtelser er begrænset til højst 25 % af forpligtelserne eller 0,25 % af det nominelle BNP, alt efter hvad der er lavest, i hvert af følgende tilfælde:

a)

ved første tilfælde af manglende efterlevelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud som omhandlet i stk. 1

b)

ved første tilfælde af manglende efterlevelse i forbindelse med en korrigerende handlingsplan under en procedure vedrørende en uforholdsmæssigt stor ubalance som omhandlet i stk. 2, litra a)

c)

i tilfælde af manglende efterlevelse i forbindelse med de anbefalede korrigerende foranstaltninger under en procedure vedrørende en uforholdsmæssigt stor ubalance som omhandlet i stk. 2, litra b),

d)

ved første tilfælde af manglende efterlevelse som omhandlet i. stk. 2, litra c) og d).

I tilfælde af vedvarende manglende efterlevelse kan suspensionen af forpligtelser overstige de maksimale procentsatser, der er fastsat i første afsnit.

6.   Rådet ophæver suspensionen af forpligtelser på forslag af Kommissionen efter proceduren i denne artikels stk. 3, første afsnit, i følgende tilfælde:

a)

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er suspenderet i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1467/97, eller Rådet i henhold til artikel 126, stk. 12, TEUF har besluttet at ophæve afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud

b)

Rådet har i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1176/2011 godkendt den korrigerende handlingsplan, som den pågældende medlemsstat har forelagt, eller proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er stillet i bero i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning, eller Rådet har afsluttet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 11 i nævnte forordning

c)

Kommissionen har konkluderet, at en medlemsstat har truffet passende foranstaltninger som omhandlet i forordning (EF) nr. 332/2002

d)

Kommissionen har konkluderet, at den pågældende medlemsstat har truffet passende foranstaltninger til at gennemføre det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 472/2013, eller foranstaltningerne krævet ved en rådsafgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1, i TEUF.

Efter at Rådet har ophævet suspensionen af forpligtelser, kan Kommissionen på ny indgå forpligtelser, der tidligere var suspenderet, jf. dog artikel 3, stk. 4, 7 og 9, i forordning (EU) 2020/2094.

Rådet træffer på forslag af Kommissionen afgørelse om ophævelse af suspensionen af betalinger efter proceduren i stk. 3, tredje afsnit, hvor de relevante betingelser i nærværende stykkes første afsnit er opfyldt.

7.   Kommissionen holder Europa-Parlamentet informeret om gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen skal navnlig, når den fremsætter forslag i henhold til stk. 1 eller 2, øjeblikkeligt underrette Europa-Parlamentet og tilvejebringe oplysninger om forpligtelser og betalinger, som kunne blive omfattet af en suspension.

Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen til at drøfte anvendelsen af denne artikel inden for rammerne af en struktureret dialog for at give Europa-Parlamentet mulighed for at give udtryk for sine synspunkter. Kommissionen tager behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter.

Kommissionen fremsender forslaget om suspension af en forpligtelse eller forslaget om ophævelse af en sådan suspension til Europa-Parlamentet og Rådet straks efter dets vedtagelse. Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at forklare grundene til sit forslag.

8.   Kommissionen foretager senest den 31. december 2024 en gennemgang af anvendelsen af denne artikel. Den udarbejder til dette formål en rapport, som den fremsender til Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

9.   Såfremt der sker store ændringer i den sociale og økonomiske situation i Unionen, kan Kommissionen fremlægge et forslag om at genoverveje anvendelsen af denne artikel, eller Europa-Parlamentet eller Rådet kan i overensstemmelse med henholdsvis artikel 225 eller 241 i TEUF anmode Kommissionen om at fremlægge et sådant forslag.

KAPITEL II

FINANSIELT BIDRAG, TILDELINGSPROCES, LÅN OG GENNEMGANG

Artikel 11

Maksimalt finansielt bidrag

1.   Det maksimale finansielle bidrag til hver medlemsstat beregnes som følger:

a)

for 70 % af det i artikel 6, stk. 1, litra a), omhandlede beløb omregnet til løbende priser på grundlag af befolkningen, reciprokværdien af BNP pr. indbygger og den relative arbejdsløshedsprocent i hver medlemsstat som fastsat efter metoden i bilag II.

b)

for 30 % af det i artikel 6, stk. 1, litra a), omhandlede beløb omregnet til løbende priser på grundlag af befolkningen, reciprokværdien af BNP pr. indbygger og, i lige forhold, ændringen i realt BNP i 2020 og den aggregerede ændring i realt BNP i perioden 2020-2021 som fastsat efter metoden i bilag III. Ændringen i realt BNP for 2020 og den aggregerede ændring i realt BNP for perioden 2020-2021 baseres på Kommissionens prognose fra efteråret 2020.

2.   Beregningen af det maksimale finansielle bidrag i henhold til stk. 1, litra b), ajourføres senest den 30. juni 2022 for hver medlemsstat, idet dataene fra Kommissionens prognose fra efteråret 2020 erstattes med de faktiske resultater i forhold til ændringen i realt BNP 2020 og den aggregerede ændring i realt BNP for perioden 2020-2021.

Artikel 12

Tildeling af finansielle bidrag

1.   Hver medlemsstat kan indgive en anmodning på op til sit maksimale finansielle bidrag, omhandlet i artikel 11, til gennemførelse af dets genopretnings- og resiliensplan.

2.   Indtil den 31. december 2022 stiller Kommissionen 70 % af det i artikel 6, stk. 1, litra a), omhandlede beløb omregnet til løbende priser til rådighed til tildeling.

3.   Fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 stiller Kommissionen 30 % af det i artikel 6, stk. 1, litra a), omhandlede beløb omregnet til løbende priser til rådighed til tildeling.

4.   Tildelingerne i henhold til stk. 2 og 3 er med forbehold af artikel 6, stk. 2.

Artikel 13

Forfinansiering

1.   Med forbehold af Rådets vedtagelse senest den 31. december 2021 af den i artikel 20, stk. 1, omhandlede gennemførelsesafgørelse og efter anmodning fra en medlemsstat sammen med indgivelsen af dens genopretnings- og resiliensplan foretager Kommissionen en forfinansieringsbetaling af et beløb på op til 13 % af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, på op til 13 % af lånet som fastsat i artikel 20, stk. 2 og 3. Uanset finansforordningens artikel 116, stk. 1, foretager Kommissionen så vidt muligt den hertil svarende betaling inden for to måneder efter sin vedtagelse af den i artikel 23 omhandlede retlige forpligtelse.

2.   I tilfælde af forfinansiering i henhold til denne artikels stk. 1 justeres de finansielle bidrag og, hvor det er relevant, det lån, der skal betales som omhandlet i henholdsvis artikel 20, stk. 5, litra a) eller h), forholdsmæssigt.

3.   Hvis det finansielle bidrags forfinansieringsbeløb i henhold til denne artikels stk. 1 overstiger 13 % af det maksimale finansielle bidrag beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, senest den 30. juni 2022, nedsættes den næste betaling tilladt i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, og om nødvendigt de følgende betalinger, indtil det overskydende beløb er udlignet. Hvis de resterende betalinger er utilstrækkelige, tilbagebetales det overskydende beløb.

Artikel 14

Lån

1.   Indtil den 31. december 2023 kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat yde den pågældende medlemsstat et lån til gennemførelsen af dens genopretnings- og resiliensplaner.

2.   En medlemsstat kan anmode om lånestøtte samtidig med indgivelsen af en genopretnings- og resiliensplan omhandlet i artikel 18, eller på et andet tidspunkt indtil den 31. august 2023. I sidstnævnte tilfælde skal anmodningen ledsages af en revideret genopretnings- og resiliensplan med yderligere milepæle og mål.

3.   En medlemsstats anmodning om lånestøtte skal angive:

a)

begrundelsen for lånestøtteanmodningen, retfærdiggjort af større finansielle behov knyttet til yderligere reformer og investeringer

b)

de yderligere reformer og investeringer i overensstemmelse med artikel 18

c)

den berørte genopretnings- og resiliensplans højere omkostninger sammenlignet med beløbet for de finansielle bidrag, som er tildelt genopretnings- og resiliensplanen i henhold til artikel 20, stk. 4, litra a) eller b).

4.   Lånestøtten til den pågældende medlemsstats genopretnings- og resiliensplan må ikke være større end forskellen mellem de samlede omkostninger til genopretnings- og resiliensplanen, som revideret, hvor det er relevant, og det maksimale finansielle bidrag omhandlet i artikel 11.

5.   Maksimumslånestøttebeløbet for hver medlemsstat må ikke overstige 6,8 % af dens BNI i 2019 i løbende priser.

6.   Uanset stk. 5 kan lånestøttebeløbet under ekstraordinære omstændigheder øges, hvis der er midler til rådighed.

7.   Lånet betales i trancher, og under forudsætning af opnåelse af milepælene og målene i overensstemmelse med artikel 20, stk. 5, litra h).

8.   Kommissionen vurderer anmodningen om lånestøtte i overensstemmelse med artikel 19. Rådet vedtager en gennemførelsesafgørelse på forslag af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1. Genopretnings- og resiliensplanen ændres, i det omfang det er hensigtsmæssigt.

Artikel 15

Låneaftale

1.   Før Kommissionen indgår en låneaftale med den berørte medlemsstat, vurderer den:

a)

om begrundelsen for lånestøtteanmodningen og -beløbet anses for at være rimelig og plausibel i relation til de yderligere reformer og investeringer, og

b)

om de yderligere reformer og investeringer opfylder kriterierne i artikel 19, stk. 3.

2.   Hvor Kommissionen vurderer, at anmodningen om lånestøtte opfylder kriterierne i stk. 1, og når den i artikel 20, stk. 1, omhandlede gennemførelsesafgørelse er vedtaget af Rådet, indgår Kommissionen en låneaftale med den berørte medlemsstat. Ud over elementerne i finansforordningens artikel 220, stk. 5, skal låneaftalen indeholde følgende elementer:

a)

lånebeløbet i euro, herunder, hvor det er relevant, det forfinansierede lånebeløb i overensstemmelse med artikel 13

b)

den gennemsnitlige løbetid; finansforordningens artikel 220, stk. 2, finder ikke anvendelse for så vidt angår denne løbetid

c)

lånets prisformel og rådighedsperiode

d)

det maksimale antal trancher og tilbagebetalingsplanen

e)

de øvrige elementer, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af lånet i relation til de pågældende reformer og investeringsprojekter i overensstemmelse med den i artikel 20, stk. 3, omhandlede afgørelse.

3.   I overensstemmelse med finansforordningens artikel 220, stk. 5, litra e), afholdes omkostninger i relation til lån af midler til de i nærværende artikel omhandlede lån af de støttemodtagende medlemsstater.

4.   Kommissionen etablerer de ordninger, som er nødvendige for at administrere udlånstransaktionerne vedrørende lån, der ydes i overensstemmelse med denne artikel.

5.   En medlemsstat, som modtager et lån i overensstemmelse med denne artikel, skal åbne en særlig konto til forvaltning af det modtagne lån. Den skal desuden overføre hovedstolen og skyldige renter for relaterede lån til en konto, som Kommissionen anviser, i overensstemmelse med de ordninger, der etableres i overensstemmelse med stk. 4, tyve arbejdsdage før den tilsvarende forfaldsdato.

Artikel 16

Evalueringsrapport

1.   Senest den 31. juli 2022 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelsen af faciliteten.

2.   Evalueringsrapporten skal indeholde følgende elementer:

a)

en vurdering af, i hvilket omfang gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne er på linje med anvendelsesområdet og bidrager til denne forordnings overordnede mål i overensstemmelse med de seks søjler, der er omhandlet i artikel 3, herunder hvordan genopretnings- og resiliensplanerne tackler ulighederne mellem kvinder og mænd

b)

en kvantitativ vurdering af genopretnings- og resiliensplanernes bidrag til:

i)

klimamålet på mindst 37 %

ii)

det digitale mål på mindst 20 %

iii)

hver af de seks søjler, der er omhandlet i artikel 3

c)

status for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne og bemærkningerne og vejledningen til medlemsstaterne inden den i artikel 18, stk. 2, omhandlede ajourføring af deres genopretnings- og resiliensplaner.

3.   Med henblik på den i denne artikels stk. 1 omhandlede evalueringsrapport tager Kommissionen hensyn til den resultattavle, der er omhandlet i artikel 30, medlemsstaternes rapporter, der er omhandlet i artikel 27, og alle andre relevante oplysninger om opnåelsen af milepælene og målene i genopretnings- og resiliensplanerne hidrørende fra de i artikel 24 omhandlede betalings-, suspensions- og opsigelsesprocedurer.

4.   Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen til at fremlægge de vigtigste resultater af evalueringsrapporten i forbindelse med den i artikel 26 omhandlede dialog om genopretning og resiliens.

KAPITEL III

Genopretnings- og resiliensplaner

Artikel 17

Støtteberettigelse

1.   Inden for anvendelsesområdet fastlagt i artikel 3 og med henblik på forfølgelse af målene i artikel 4 udarbejder medlemsstaterne genopretnings- og resiliensplaner. Disse planer skal redegøre for den pågældende medlemsstats reform- og investeringsdagsorden. Genopretnings- og resiliensplaner, der er berettiget til finansiering under faciliteten, skal indeholde foranstaltninger til gennemførelse af reformer og offentlige investeringer gennem en omfattende og samlet pakke, som også kan omfatte offentlige ordninger, der har til formål at tilskynde til private investeringer.

2.   Foranstaltninger, der iværksættes fra den 1. februar 2020 og fremefter, er støtteberettigede, forudsat at de opfylder kravene i denne forordning.

3.   Genopretnings- og resiliensplanerne skal stemme overens med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, samt de udfordringer og prioriteter, der er identificeret i Rådets seneste henstilling om den økonomiske politik i euroområdet for medlemsstater, som har euroen som valuta. Genopretnings- og resiliensplanerne skal også stemme overens med oplysningerne fra medlemsstaterne i de nationale reformprogrammer i henhold til det europæiske semester, i deres nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf i henhold til forordning (EU) 2018/1999, i de territoriale planer for retfærdig omstilling i henhold til en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling ("forordningen om Fonden for Retfærdig Omstilling"), i planerne til gennemførelse af ungdomsgarantien og i partnerskabsaftaler og operationelle programmer under EU-fondene.

4.   Genopretnings- og resiliensplanerne skal overholde de horisontale principper, der er fastlagt i artikel 5.

5.   Hvor en medlemsstat er fritaget fra overvågning og vurdering inden for rammerne af det europæiske semester på grundlag af artikel 12 i forordning (EU) nr. 472/2013 eller er underlagt tilsyn i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 332/2002, finder bestemmelserne i nærværende forordning anvendelse på den pågældende medlemsstat i forbindelse med de udfordringer og prioriteter, der er identificeret ved de foranstaltninger, der er fastsat i de nævnte forordninger.

Artikel 18

Genopretnings- og resiliensplan

1.   En medlemsstat, der ønsker at modtage et finansielt bidrag i overensstemmelse med artikel 12, indgiver en genopretnings- og resiliensplan som fastlagt i artikel 17, stk. 1, til Kommissionen.

2.   Efter at Kommissionen har stillet det i artikel 12, stk. 3, omhandlede beløb til rådighed til tildeling, kan en medlemsstat ajourføre og indgive den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen for at tage hensyn til det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2.

3.   Den af den berørte medlemsstat forelagte genopretnings- og resiliensplan kan indgives sammen med det nationale reformprogram i ét samlet dokument og skal som hovedregel indgives officielt senest den 30. april. Medlemsstaterne kan indgive et udkast til genopretnings- og resiliensplan fra den 15. oktober det foregående år.

4.   Genopretnings- og resiliensplanen skal være behørigt begrundet og underbygget. Den skal navnlig indeholde følgende elementer:

a)

en redegørelse for, hvordan genopretnings- og resiliensplanen, under hensyntagen til de deri indeholdte foranstaltninger, udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation i medlemsstaten og derved bidrager hensigtsmæssigt til alle søjler omhandlet i artikel 3, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer

b)

en redegørelse for, hvordan genopretnings- og resiliensplanen bidrager til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder i relevant omfang finanspolitiske aspekter deraf og henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011, som er rettet til den pågældende medlemsstat, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester

c)

en detaljeret redegørelse for, hvordan genopretnings- og resiliensplanen styrker den pågældende medlemsstats vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøder covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, bidrager til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og derved styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen

d)

en redegørelse for, hvordan genopretnings- og resiliensplanen sikrer, at ingen foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringer indeholdt i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade")

e)

en kvalitativ redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer, og om de omfatter et beløb, der svarer til mindst 37% af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, på grundlag af den metode for overvågning af klimarelaterede udgifter, som er fastsat i bilag VI; denne metode anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilag VI; koefficienterne for støtte til klimamålene kan forhøjes op til et samlet beløb på 3 % af genopretnings- og resiliensplanens tildeling for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på klimamålene på troværdig vis som redegjort for i genopretnings- og resiliensplanen

f)

en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer, og om de omfatter et beløb, der svarer til mindst 20 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, på grundlag af metoden for digital tagging, som er fastsat i bilag VII; denne metode anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilag VII; koefficienterne for støtte til de digitale mål kan forhøjes for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på de digitale mål

g)

hvor det er relevant, for så vidt angår investeringer i digital kapacitet og konnektivitet, en selvevaluering af sikkerheden baseret på fælles objektive kriterier, der identificerer eventuelle sikkerhedsspørgsmål, og en detaljeret beskrivelse af, hvordan disse spørgsmål vil blive håndteret med henblik på at overholde relevant EU-ret og nationale ret

h)

angivelse af, om foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen omfatter grænseoverskridende projekter eller flerlandeprojekter

i)

påtænkte milepæle og mål og en vejledende tidsplan for gennemførelse af reformerne og investeringerne, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026

j)

de planlagte investeringsprojekter og den dertil knyttede investeringsperiode

k)

de anslåede samlede omkostninger ved de reformer og investeringsprojekter, der er omfattet af den indgivne genopretnings- og resiliensplan (også benævnt "genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger"), med en behørig begrundelse og med forklaringer på, hvordan de er i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning

l)

hvor det er relevant, oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering

m)

de ledsageforanstaltninger, der eventuelt er behov for

n)

en begrundelse for genopretnings- og resiliensplanens sammenhæng og en redegørelse for dens overensstemmelse med principperne, planerne og programmerne, der er omhandlet i artikel 17

o)

en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle og integration af disse mål i overensstemmelse med princip 2 og 3 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 5 og, hvor det er relevant, den nationale ligestillingsstrategi

p)

den pågældende medlemsstats ordninger for effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de foreslåede milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer

q)

med henblik på udarbejdelse og, hvor den er tilgængelig, gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, en sammenfatning af høringsprocessen, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter, og hvordan interessenternes input afspejles i genopretnings- og resiliensplanen

r)

en redegørelse for medlemsstatens system til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet gennem faciliteten, og de ordninger, der har til formål at undgå dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer

s)

hvor det er relevant, anmodningen om lånestøtte og de yderligere milepæle som omhandlet i artikel 14, stk. 2 og 3, og elementerne deri, og

t)

alle andre relevante oplysninger.

5.   Ved udarbejdelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om at organisere en udveksling af god praksis, således at den anmodende medlemsstat kan drage fordel af andre medlemsstaters erfaringer. Medlemsstaterne kan også anmode om teknisk støtte under instrumentet for teknisk støtte. Medlemsstaterne tilskyndes til at fremme synergier med andre medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner.

Artikel 19

Kommissionens vurdering

1.   Kommissionen vurderer genopretnings- og resiliensplanen eller, hvor det er relevant, ajourføringen af denne plan indgivet af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 eller 2, inden for to måneder efter den officielle indgivelse og fremsætter forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1. Ved foretagelsen af denne vurdering samarbejder Kommissionen tæt med den pågældende medlemsstat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger eller anmode om supplerende oplysninger. Den pågældende medlemsstat giver de supplerende oplysninger, der anmodes om, og kan om nødvendigt revidere genopretnings- og resiliensplanen, herunder efter den officielle indgivelse af genopretnings- og resiliensplanen. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen kan aftale at forlænge fristen for vurdering med en rimelig periode, hvis det er nødvendigt.

2.   Ved vurdering af genopretnings- og resiliensplanen og fastsættelsen af det beløb, der skal tildeles den pågældende medlemsstat, tager Kommissionen hensyn til de analytiske oplysninger om den pågældende medlemsstat, som er tilgængelige inden for rammerne af det europæiske semester, såvel som den begrundelse og de elementer, den pågældende medlemsstat har fremlagt som omhandlet i artikel 18, stk. 4, samt alle andre relevante oplysninger, såsom navnlig de oplysninger, der er indeholdt i denne medlemsstats nationale reformprogram og nationale energi- og klimaplan, og i de territoriale planer for retfærdig omstilling under forordningen om Fonden for Retfærdig Omstilling, i planerne for gennemførelse af ungdomsgarantien og, hvis det er relevant, oplysninger om teknisk støtte modtaget via instrumentet for teknisk støtte.

3.   Kommissionen vurderer genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng og tager med henblik herpå hensyn til følgende kriterier, som den anvender i overensstemmelse med bilag V:

Relevans:

a)

om genopretnings- og resiliensplanen udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og derved bidrager hensigtsmæssigt til alle seks søjler omhandlet i artikel 3 under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling

b)

om genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder i relevant omfang finanspolitiske aspekter deraf og henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011, som er rettet til den pågældende medlemsstat, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt indenfor rammerne af det europæiske semester

c)

om genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage effektivt til at styrke medlemsstatens vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes

d)

om genopretnings- og resiliensplanen forventes at sikre, at ingen foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter indeholdt i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade"); Kommissionen stiller teknisk vejledning til rådighed for medlemsstaterne med henblik herpå

e)

om genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der effektivt bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer, og om de omfatter et beløb, der svarer til mindst 37 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, på grundlag af den metode til overvågning af klimarelaterede udgifter, som er fastsat i bilag VI; denne metode anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilag VI; koefficienterne for støtte til klimamålene kan forhøjes op til et samlet beløb på 3 % af genopretnings- og resiliensplanens tildeling for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på klimamålene på troværdig vis, forudsat Kommissionen giver samtykke

f)

om genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der effektivt bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer, og om de omfatter et beløb, der svarer til mindst 20 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, på grundlag af den metode for digital tagging, som er fastsat i bilag VII; denne metode anvendes i overensstemmelse hermed i på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilag VII; koefficienterne for støtte til de digitale mål kan forhøjes for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på de digitale mål.

Effektivitet:

g)

om genopretnings- og resiliensplanen forventes at få varig indvirkning på den pågældende medlemsstat

h)

om de ordninger, som de pågældende medlemsstater har foreslået, forventes at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

Virkningsfuldhed:

i)

om den begrundelse, der er forelagt af medlemsstaten for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger, er rimelig og plausibel, er i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning

j)

om de ordninger, som den pågældende medlemsstat har foreslået, forventes at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet gennem faciliteten, herunder ordninger, der har til formål at forhindre dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer.

Sammenhæng:

k)

om genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag.

4.   Hvor den berørte medlemsstat har anmodet om et låne som omhandlet i artikel 14, vurderer Kommissionen, om anmodningen om et lån opfylder kriterierne fastsat i artikel 15, stk. 1, og navnlig om de yderligere reformer og investeringer, som denne anmodning vedrører, opfylder vurderingskriterierne i nærværende artikels stk. 3.

5.   Hvor Kommissionen giver en negativ vurdering af en genopretnings- og resiliensplan, meddeler den en behørigt begrundet vurdering inden for den i stk. 1 fastsatte frist.

6.   Med henblik på vurderingen af de genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne har indgivet, kan Kommissionen bistås af eksperter.

Artikel 20

Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse

1.   På forslag af Kommissionen godkender Rådet ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse vurderingen af den genopretnings- og resiliensplan, som medlemsstaten har indgivet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, eller, hvor det er relevant, af ajourføringen heraf indgivet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2.

2.   Giver Kommissionen en positiv vurdering af en genopretnings- og resiliensplan, fastsættes det i Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse, hvilke reformer og investeringsprojekter medlemsstaten skal gennemføre, herunder milepæle og mål, og de finansielle bidrag beregnet i henhold til artikel 11.

3.   Hvor den pågældende medlemsstat anmoder om lånestøtte, fastsætter Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse også lånestøttebeløbet som omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 6, samt de yderligere reformer og investeringsprojekter, som medlemsstaten skal gennemføre ved hjælp af lånet, herunder de yderligere milepæle og mål.

4.   Det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes på grundlag af de anslåede samlede omkostninger ved den genopretnings- og resiliensplan, som den pågældende medlemsstat har foreslået, som vurderet efter de kriterier, der er fastsat i artikel 19, stk. 3. Det finansielle bidrag fastsættes således:

a)

Hvor genopretnings- og resiliensplanen opfylder kriterierne fastsat i artikel 19, stk. 3, på tilfredsstillende vis, og genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger beløber sig til det samme som eller mere end det maksimale finansielle bidrag, der er beregnet for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11, er det finansielle bidrag, der tildeles medlemsstaten, lig med hele det maksimale finansielle bidrag, der er beregnet for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11.

b)

Hvor genopretnings- og resiliensplanen opfylder kriterierne fastsat i artikel 19, stk. 3, på tilfredsstillende vis, og genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger beløber sig til mindre end det maksimale finansielle bidrag, der er beregnet for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11, er det finansielle bidrag, der tildeles medlemsstaten, lig med beløbet for de anslåede samlede omkostninger ved genopretnings- og resiliensplanen.

c)

Hvor genopretnings- og resiliensplanen ikke opfylder kriterierne fastsat i artikel 19, stk. 3, på tilfredsstillende vis, tildeles den pågældende medlemsstat ikke noget finansielt bidrag.

5.   Kommissionens forslag, der er omhandlet i stk. 2, fastsætter også:

a)

det finansielle bidrag, der skal udbetales i trancher, når medlemsstaten på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen

b)

det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, det lånestøttebeløb, der skal betales i form af forfinansiering i overensstemmelse med artikel 13 efter godkendelse af genopretnings- og resiliensplanen

c)

beskrivelsen af reformerne og af investeringsprojekterne og beløbet for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

d)

den frist, der ikke bør være senere end den 31. august 2026, inden for hvilken de endelige milepæle og mål for både investeringsprojekter og reformer skal være gennemført

e)

ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder, hvor det er relevant, foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde artikel 22

f)

relevante indikatorer for opnåelse af de påtænkte milepæle og mål

g)

ordningerne for, hvordan Kommissionen får fuld adgang til de underliggende relevante data, og

h)

hvor det er relevant, det lånebeløb, der skal betales i trancher, og de yderligere milepæle og mål vedrørende betalingen af lånet.

6.   Ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse som omhandlet i stk. 5, litra e), de relevante indikatorer vedrørende opnåelsen af de planlagte milepæle og mål omhandlet i stk. 5, litra f), ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data omhandlet i stk. 5, litra g), og, hvor det er relevant, de yderligere milepæle og mål vedrørende betalingen af lånet omhandlet i stk. 5, litra h), specificeres yderligere i operationelle ordninger, der aftales af den pågældende medlemsstat og Kommissionen efter vedtagelsen af afgørelsen omhandlet i stk. 1.

7.   Rådet vedtager som hovedregel de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesafgørelser inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag.

8.   Rådet ændrer på forslag af Kommissionen uden unødigt ophold sin gennemførelsesafgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, med henblik på at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2.

Artikel 21

Ændring af en medlemsstats genopretnings- og resiliensplan

1.   Hvor den pågældende medlemsstat på grund af objektive omstændigheder ikke længere, helt eller delvist, kan opfylde sin genopretnings- og resiliensplan, herunder relevante milepæle og mål, kan den pågældende medlemsstat rette en begrundet anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag om at ændre eller erstatte de gennemførelsesafgørelser fra Rådet, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 3. Med henblik herpå kan medlemsstaten foreslå en ændret eller ny genopretnings- og resiliensplan. Medlemsstaterne kan anmode om teknisk støtte til forberedelsen af et sådant forslag under instrumentet for teknisk støtte.

2.   Hvor Kommissionen finder, at den begrundelse, som den pågældende medlemsstat gør gældende, berettiger en ændring af den relevante genopretnings- og resiliensplan, vurderer Kommissionen den ændrede eller nye genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med artikel 19 og fremsætter et forslag om en ny gennemførelsesafgørelse fra Rådet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, inden for to måneder efter den officielle indgivelse af anmodningen. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen kan om nødvendigt aftale at forlænge denne frist med et rimeligt tidsrum. Rådet vedtager som hovedregel den nye gennemførelsesafgørelse inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag.

3.   Hvor Kommissionen finder, at den begrundelse, som den pågældende medlemsstat har fremsat, ikke berettiger en ændring af den relevante genopretnings- og resiliensplan, afviser den anmodningen inden for den periode, som er omhandlet i stk. 2, efter at have givet den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en måned efter meddelelsen af Kommissionens konklusioner.

KAPITEL IV

Finansielle bestemmelser

Artikel 22

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   I forbindelse med gennemførelsen af faciliteten træffer medlemsstaterne som modtagere eller låntagere af midler fra faciliteten alle passende foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser og for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, som støttes af faciliteten, overholder gældende EU-ret og national ret, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter. Med henblik herpå sørger medlemsstaterne for et effektivt og virkningsfuldt system til intern kontrol og tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt. Medlemsstaterne kan basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer.

2.   I de i artikel 15, stk. 2, og artikel 23, stk. 1, omhandlede aftaler fastlægges medlemsstaternes forpligtelser til

a)

regelmæssigt at kontrollere, at den ydede finansiering er blevet anvendt korrekt i overensstemmelse med alle gældende regler, og at enhver foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i henhold til genopretnings- og resiliensplanen er blevet korrekt gennemført i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter

b)

at træffe passende foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter som defineret i finansforordningens artikel 61, stk. 2 og 3, der skader Unionens finansielle interesser, og tage retlige skridt til at tilbagesøge misbrugte midler, herunder i forbindelse med enhver foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter under genopretnings- og resiliensplanen

c)

sammen med en betalingsanmodning at forelægge:

i)

en forvaltningserklæring om, at midlerne er anvendt til det tilsigtede formål, at de oplysninger, der er indgivet sammen med betalingsanmodningen, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at de indførte kontrolsystemer giver den nødvendige sikkerhed for, at midlerne er forvaltet i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig regler om undgåelse af interessekonflikter, forebyggelse af svig, korruption og dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning og

ii)

en sammenfatning af udførte revisioner, herunder konstaterede svagheder og eventuelle korrigerende handlinger, der er udført

d)

med henblik på revision og kontrol og for at give sammenlignelige oplysninger om anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter under genopretnings- og resiliensplanen at indsamle og sikre adgang til følgende standardiserede kategorier af data:

i)

navnet på den endelige modtager af midlerne

ii)

navn på kontrahenten og underleverandøren, når den endelige modtager af midler er en ordregivende myndighed i overensstemmelse med EU-retten eller national ret om offentlige udbud

iii)

fornavn(e), efternavn(e) på og fødselsdato for den reelle ejer/de reelle ejere af modtageren af midler eller kontrahenten som defineret i artikel 3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (26)

iv)

en liste over eventuelle foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i henhold til genopretnings- og resiliensplanen med det samlede beløb for offentlig finansiering af disse foranstaltninger og angivelse af det beløb, der er betalt fra faciliteten og andre EU-fonde

e)

udtrykkeligt at bemyndige Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvor det er relevant, EPPO til at udøve deres rettigheder som fastsat i finansforordningens artikel 129, stk. 1, og til at pålægge alle slutmodtagere af midler, der er betalt med henblik på foranstaltningerne til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen, eller alle andre personer eller enheder, der er involveret i gennemførelsen heraf, en forpligtelse til udtrykkeligt at bemyndige Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvor det er relevant, EPPO til at udøve deres rettigheder som fastsat i finansforordningens artikel 129, stk. 1, og til at pålægge alle slutmodtagere af betalte midler lignende forpligtelser

f)

at opbevare akter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 132.

3.   Personoplysninger omhandlet i denne artikels stk. 2, litra d), må kun behandles af medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på decharge, revision og kontrol af anvendelsen af midler vedrørende gennemførelsen af de aftaler, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, og artikel 23, stk. 1, og kun så længe dette foregår. Inden for rammerne af proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF, er faciliteten underlagt rapportering i henhold til den integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, der er omhandlet i finansforordningens artikel 247, og navnlig særskilt i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

4.   Kommissionen stiller et integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem til rådighed for medlemsstaterne, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj for tilgang til og analyse af de relevante data med henblik på medlemsstaternes generelle anvendelse af dette system, herunder med støtte fra det tekniske støtteinstrument.

5.   De aftaler, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, og artikel 23, stk. 1, skal også give Kommissionen ret til at nedsætte støtte gennem faciliteten forholdsmæssigt og tilbagesøge ethvert skyldigt beløb til Unionens budget eller til at kræve førtidig tilbagebetaling af et lån i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader Unionens finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har afhjulpet, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af sådanne aftaler.

Når Kommissionen træffer afgørelse om tilbagesøgnings- og nedsættelsesbeløbet eller det beløb, der skal tilbagebetales før tid, overholder den proportionalitetsprincippet og tager hensyn til alvoren af den svig, korruption og interessekonflikter, der skader Unionens finansielle interesser, eller af en misligholdelse af en forpligtelse. Medlemsstaten skal have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger, før nedsættelsen gennemføres, eller før der anmodes om førtidig tilbagebetaling.

Artikel 23

Forpligtelse af det finansielle bidrag

1.   Når Rådet har vedtaget en gennemførelsesafgørelse som omhandlet i artikel 20, stk. 1, indgår Kommissionen en aftale med den berørte medlemsstat, der udgør en specifik retlig forpligtelse som omhandlet i finansforordningen. For hver medlemsstat må den retlige forpligtelse ikke overstige det finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), for 2021 og 2022, og det ajourførte finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, for 2023.

2.   Budgetforpligtelser kan bygge på samlede forpligtelser og kan, i det omfang det er hensigtsmæssigt, opdeles i årlige trancher fordelt over adskillige år.

Artikel 24

Regler for betalinger, suspension og opsigelse af aftaler om finansielle bidrag og lånestøtte

1.   Betalinger af finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet til den berørte medlemsstat i henhold til denne artikel foretages senest den 31. december 2026 og i overensstemmelse med budgetbevillingerne og forudsat at der er midler til rådighed.

2.   Efter at den berørte medlemsstat har opfyldt de relevante aftalte milepæle og mål, der er angivet i den genopretnings- og resiliensplan, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 20, forelægger den Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet. Medlemsstaten kan indgive sådanne betalingsanmodninger til Kommissionen to gange om året.

3.   Kommissionen vurderer uden unødigt ophold og senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen foreløbigt, om de relevante milepæle og mål angivet i den gennemførelsesafgørelse fra Rådet, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, er opfyldt på tilfredsstillende vis. Tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål forudsætter, at foranstaltninger knyttet til milepæle og mål, der tidligere er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis, ikke er blevet omgjort af den pågældende medlemsstat. Med henblik på vurderingen tages der også hensyn til den i artikel 20, stk. 6, omhandlede operationelle ordning. Kommissionen kan bistås af eksperter.

4.   Hvor Kommissionens foreløbige vurdering af, om de relevante milepæle og mål er opnået på tilfredsstillende vis, er positiv, forelægger den sine resultater for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og anmoder om en udtalelse om, hvorvidt de relevante milepæle og mål er tilfredsstillende opnået. Kommissionen tager i sin vurdering hensyn til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse.

5.   Hvor Kommissionens vurdering er positiv, vedtager den uden unødigt ophold en afgørelse, der tillader udbetaling af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet i overensstemmelse med finansforordningen. En sådan afgørelse vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 35, stk. 2.

6.   Hvor Kommissionen som følge af den vurdering, der er omhandlet i stk. 5, konstaterer, at milepælene og målene angivet i den gennemførelsesafgørelse fra Rådet, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, ikke er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis, suspenderes betalingen af hele eller dele af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet. Den berørte medlemsstat kan fremsætte sine bemærkninger senest en måned efter meddelelsen af Kommissionens vurdering.

Suspensionen ophæves kun, hvor den pågældende medlemsstat har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af de milepæle og mål, der er fastsat i den gennemførelsesafgørelse fra Rådet, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1.

7.   Uanset finansforordningens artikel 116, stk. 2, løber betalingsfristen fra datoen for meddelelse af afgørelsen, der tillader udbetaling til den berørte medlemsstat i henhold til nærværende artikels stk. 5, eller fra datoen for meddelelse af ophævelse af suspensionen i henhold til nærværende artikels stk. 6, andet afsnit.

8.   Hvor den berørte medlemsstat ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger inden for seks måneder efter suspensionen, nedsætter Kommissionen beløbet for det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, for lånet forholdsmæssigt efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for to måneder fra meddelelsen af Kommissionens konklusioner.

9.   Hvor den berørte medlemsstat ikke inden for 18 måneder efter datoen for vedtagelse af den i artikel 20, stk. 1, omhandlede gennemførelsesafgørelse fra Rådet har gjort konkrete fremskridt med opfyldelsen af nogen relevante milepæle og mål, opsiger Kommissionen de aftaler, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, og artikel 23, stk. 1, og frigør beløbet for det finansielle bidrag, jf. dog finansforordningens artikel 14, stk. 3. En eventuel forfinansiering i overensstemmelse med artikel 13 skal tilbagesøges fuldt ud. Kommissionen træffer afgørelse om opsigelse af aftaler omhandlet i artikel 15, stk. 2, og artikel 23, stk. 1, og, hvor det er relevant, af tilbagesøgning af forfinansieringen efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens vurdering af, at der ikke er gjort konkrete fremskridt.

10.   Hvis særlige omstændigheder opstår, kan vedtagelsen af afgørelsen, der tillader udbetaling af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet i overensstemmelse med stk. 5 udsættes i op til tre måneder.

KAPITEL V

Institutionelle bestemmelser

Artikel 25

Gennemsigtighed

1.   Kommissionen fremsender de genopretnings- og resiliensplaner, der er officielt indgivet af medlemsstaterne, og forslagene til gennemførelsesafgørelser fra Rådet, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, som de er blevet offentliggjort af Kommissionen, til Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt og på lige fod og uden unødigt ophold.

2.   Oplysninger, som Kommissionen fremsender til Rådet eller dets forberedende organer i forbindelse med denne forordning eller gennemførelsen heraf, stilles til rådighed for Europa-Parlamentet samtidigt, om nødvendigt underlagt aftaler om fortrolighed. Relevante resultater af drøftelser i Rådets forberedende organer deles med Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

3.   Den berørte medlemsstat kan anmode Kommissionen om at redigere følsomme eller fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse ville skade medlemsstatens samfundsinteresser. I sådanne tilfælde samarbejder Kommissionen med Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan de redigerede oplysninger kan gøres tilgængelige for dem på en fortrolig måde i overensstemmelse med de gældende regler.

4.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentets kompetente udvalg en oversigt over sine foreløbige resultater vedrørende tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål indeholdt i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner.

5.   Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen til at give oplysninger om status for vurderingen af genopretnings- og resiliensplanerne i forbindelse med den i artikel 26 omhandlede dialog om genopretning og resiliens.

Artikel 26

Dialog om genopretning og resiliens

1.   For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg hver anden måned indbyde Kommissionen til at drøfte følgende spørgsmål:

a)

situationen med hensyn til genopretning, resiliens og tilpasningsevne i Unionen samt de foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning

b)

medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner

c)

vurderingen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner

d)

de vigtigste resultater af den i artikel 16, stk. 2, omhandlede evalueringsrapport

e)

status for opnåelsen af milepælene og målene i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner

f)

betalings-, suspensions- og opsigelsesprocedurer, herunder fremsatte bemærkninger og afhjælpende foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre en tilfredsstillende opnåelse af milepælene og målene

g)

alle andre relevante oplysninger og dokumenter, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentets kompetente udvalg i forbindelse med gennemførelsen af faciliteten.

2.   Europa-Parlamentet kan give udtryk for sine synspunkter i beslutninger vedrørende de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Kommissionen tager hensyn til alle elementer, der opstår som følge af de synspunkter, der kommer til udtryk gennem dialogen om genopretning og resiliens, herunder Europa-Parlamentets beslutninger, hvis sådanne fremlægges.

4.   Den i artikel 30 omhandlede resultattavle for genopretning og resiliens danner grundlag for dialogen om genopretning og resiliens.

KAPITEL VI

Rapportering

Artikel 27

Medlemsstatens rapportering inden for rammerne af det europæiske semester

Den berørte medlemsstat aflægger indenfor rammerne af det europæiske semester to gange om året rapport om de fremskridt, der gøres med opfyldelse af dens genopretnings- og resiliensplan, herunder den i artikel 20, stk. 6, omhandlede operationelle ordning, og om de fælles indikatorer, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4. Med henblik herpå skal medlemsstaternes rapporter afspejles på passende vis i de nationale reformprogrammer, der skal anvendes som et redskab til rapportering om de fremskridt, der gøres henimod fuldstændig opfyldelse af genopretnings- og resiliensplanerne.

KAPITEL VII

Komplementaritet, overvågning og evaluering

Artikel 28

Samordning og komplementaritet

Kommissionen og de berørte medlemsstater skal på en måde, der modsvarer deres respektive ansvarsområder, fremme synergier og sikre effektiv koordinering mellem faciliteten og andre EU-programmer og -instrumenter, herunder instrumentet for teknisk støtte, og navnlig de foranstaltninger, der finansieres af EU-fondene. De skal med henblik herpå:

a)

sikre komplementaritet, synergi, sammenhæng og konsistens mellem de forskellige instrumenter på EU-plan og nationalt plan og, hvor det er relevant, på regionalt plan, navnlig for så vidt angår foranstaltninger, der finansieres af EU-fonde, i både planlægnings- og gennemførelsesfasen

b)

optimere koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og

c)

sikre tæt samarbejde mellem dem, der er ansvarlige for gennemførelse og kontrol på EU-plan, nationalt plan og, hvor det er relevant, regionalt plan for at nå facilitetens mål.

Artikel 29

Overvågning af gennemførelsen

1.   Kommissionen overvåger gennemførelsen af faciliteten og måler opfyldelsen af målene, der er fastlagt i artikel 4. Overvågningen af gennemførelsen skal være målrettet og stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres under faciliteten.

2.   Kommissionens performancerapporteringssystem skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af aktiviteter og resultater indsamles virkningsfuldt, effektivt og rettidigt. I dette øjemed pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

3.   Kommissionen aflægger efterfølgende rapport om de udgifter, der finansieres af faciliteten under hver af de søjler, der er omhandlet i artikel 3. En sådan rapportering baseres på fordelingen af de anslåede udgifter i de godkendte genopretnings- og resiliensplaner.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til inden udgangen af december 2021 at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 for at supplere denne forordning med henblik på at:

a)

fastsætte fælles indikatorer, som skal bruges til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af faciliteten hen imod opfyldelsen af det overordnede mål og de specifikke mål, og

b)

fastlægge en metode til indberetning af sociale udgifter under faciliteten, herunder vedrørende børn og unge.

5.   Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om de fælles indikatorer.

Artikel 30

Resultattavle for genopretning og resiliens

1.   Kommissionen opretter en resultattavle for genopretning og resiliens ("resultattavlen"), som viser fremskridtene med gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner inden for hver af de seks søjler, der er omhandlet i artikel 3. Resultattavlen udgør facilitetens performancerapporteringssystem.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 33 for at supplere denne forordning ved at fastlægge resultattavlens detaljerede elementer med henblik på at vise fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne som omhandlet i stk. 1.

3.   Resultattavlen skal også vise de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, med hensyn til de fælles indikatorer, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4.

4.   Resultattavlen skal være operationel senest i december 2021 og ajourføres af Kommissionen to gange om året. Resultattavlen gøres offentligt tilgængelig på et websted eller en internetportal.

Artikel 31

Årsrapport

1.   En gang om året forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om gennemførelsen af faciliteten.

2.   Årsrapporten skal indeholde oplysninger om fremskridtene vedrørende de berørte medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner under faciliteten, herunder oplysninger om status over gennemførelsen af milepælene og målene samt status for betalinger og suspensioner heraf.

3.   Årsrapporten skal desuden indeholde følgende oplysninger om:

a)

facilitetens bidrag til klimamålene og de digitale mål

b)

facilitetens resultater baseret på de fælles indikatorer, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4

c)

de udgifter, der finansieres af faciliteten under de seks søjler omhandlet i artikel 3, medtagende sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge, som omhandlet i artikel 29, stk. 4.

4.   Med henblik på den rapportering om aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2 og 3, kan Kommissionen eventuelt anvende indholdet af de relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt som led i det europæiske semester, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 32

Evaluering og efterfølgende evaluering af faciliteten

1.   Senest den 20 februar 2024 [tre år efter denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en uafhængig evalueringsrapport om gennemførelsen af faciliteten samt senest den 31. december 2028 en uafhængig efterfølgende evalueringsrapport.

2.   Evalueringsrapporten skal navnlig indeholde en vurdering af, i hvor stort omfang målene er nået, samt af effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi. Der skal i rapporten tillige tages stilling til, i hvilken udstrækning alle mål og tiltag fortsat er relevante.

3.   Hvor det er relevant, ledsages evalueringen af et forslag til ændring af denne forordning.

4.   Den efterfølgende evalueringsrapport skal bestå af en samlet vurdering af faciliteten og indeholde oplysninger om dens indvirkning på lang sigt.

Artikel 33

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 19 februar 2021 [datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning].

3.   Den i artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på én måned fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med én måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL VIII

Meddelelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 34

Oplysninger, kommunikation og offentliggørelse

1.   Kommissionen kan deltage i kommunikationsaktiviteter for at sikre synligheden af EU-finansieringen til den finansielle støtte, der påtænkes i den relevante genopretnings- og resiliensplan, herunder gennem fælles kommunikationsaktiviteter med de berørte nationale myndigheder. Kommissionen kan, alt efter hvad der er relevant, sikre, at støtte gennem faciliteten kommunikeres og anerkendes gennem en finansieringserklæring.

2.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, herunder, hvor det er relevant, ved at vise Unionens logo og en passende finansieringserklæring med følgende ordlyd: "finansieret af Den Europæiske Union – NextGenerationEU", navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

3.   Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende faciliteten, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til faciliteten, og vedrørende de opnåede resultater. Kommissionen underretter, hvor det er relevant, Europa-Parlamentets repræsentationskontorer om sine tiltag og inddrager dem i disse tiltag. De finansielle midler, der er tildelt faciliteten, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 4.

Artikel 35

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 36

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12 februar 2021.

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

D. M. SASSOLI

På Rådets vegne

Formand

A. COSTA


(1)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 132.

(2)  EUT C 440 af 18.12.2020, s. 160.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 10.2.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.2.2021.

(4)  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(7)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10 februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte ( Se side 1 i denne EUT. ).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(13)  Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(16)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(19)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(20)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(21)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1).

(25)  Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).


BILAG I

Metode til beregning af det maksimale finansielle bidrag pr. medlemsstat under faciliteten

I dette bilag angives metoden til beregning af det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11. Metoden tager i forbindelse med hver medlemsstat hensyn til:

befolkningstallet

reciprokværdien af BNP pr. indbygger

den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i de seneste fem år sammenlignet med EU-gennemsnittet (2015-2019)

faldet i realt BNP i 2020 og faldet i realt BNP i 2020 og 2021 sammenlagt.

For at undgå overdreven koncentration af midler:

begrænses reciprokværdien af BNP pr. indbygger til maksimalt 150 % af EU-gennemsnittet

begrænses afvigelsen af en enkelt medlemsstats arbejdsløshedsprocent fra EU-gennemsnittet til maksimalt 150 % af EU-gennemsnittet

begrænses mere velstående medlemsstaters (medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger ligger over EU-gennemsnittet) afvigelse fra EU-gennemsnittet til maksimalt 75 %, for at tage hensyn til, at disse medlemsstater generelt set har mere stabile arbejdsmarkeder.

Det maksimale finansielle bidrag til en medlemsstat gennem faciliteten (MFCi) fastsættes som følger:

MFCi = ν i × (FS)

hvor:

FS (finansiel støtte) er den finansiering, der er til rådighed inden for facilitetens rammer, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), og

νi er fordelingsnøglen for medlemsstat i, fastsat som:

νi = 0,7 κi + 0,3 αi

hvor:

κier den fordelingsnøgle, som anvendes på 70 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), og som er fastsat i bilag II, og

αi er den fordelingsnøgle, som anvendes på 30 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), og som er fastsat i bilag III.


BILAG II

Den fordelingsnøgle, som anvendes på 70 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), κi fastsættes som følger:

Image 1,

hvor Image 2 ogImage 3,

med Image 4,

υi ≤ 0,75 for medlemsstater med Image 5 og

υi ≤ 1,5 for medlemsstater med Image 6.

Definitioner (1):

Image 7 er det nominelle BNP i 2019 pr. indbygger i medlemsstat i

Image 8 er det vægtede gennemsnitlige BNP i 2019 pr. indbygger i EU-27-medlemsstaterne

popi,2019 er den samlede befolkning i 2019 i medlemsstat i

popEU,2019 er den samlede befolkning i 2019 i EU-27-medlemsstaterne

Ui,2015-2019 er den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i perioden 2015-2019 i medlemsstat i

UEU,2015-2019 er den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i perioden 2015-2019 i EU-27 (det vægtede gennemsnit for hvert år i EU-27-medlemsstaterne)

Image 9 er BNI i 2019 pr. indbygger i medlemsstat i

Image 10 er den vægtede gennemsnitlige BNI i 2019 pr. indbygger i EU-27-medlemsstaterne.


(1)  Alle data i forordningen er fra Eurostat; skæringsdato er maj 2020 for historiske data.


BILAG III

Den fordelingsnøgle, som anvendes på 30 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), αifastsættes som følger:

Image 11

hvor

Image 12og Image 13

hvor

Image 14 ,Image 15 og Image 16

med Image 17

Definitioner:

GDPi,t er det reale BNP i medlemsstat i på tidspunktet t = 2019, 2020, 2021;

Image 18 er BNP i 2019 pr. indbygger i medlemsstat i

Image 19 er det vægtede gennemsnitlige BNP i 2019 pr. indbygger i EU-27-medlemsstaterne

popi,2019 er den samlede befolkning i 2019 i medlemsstat i

popEU,2019 er den samlede befolkning i 2019 i EU-27-medlemsstaterne.

Faldet i det reale BNP for 2020 (δGDPi,2020–2019) og det samlede fald i det reale BNP for perioden 2020-2021 (δGDPi,2020–2019) baseres på Kommissionens prognose fra efteråret 2020 og ajourføres senest den 30. juni 2022 for hver medlemsstat, idet dataene fra Kommissionens prognose fra efteråret 2020 erstattes med de faktiske resultater, som fremgår af den seneste tilgængelige ajourføring af Eurostats kode serie "tec00115 (Real GDP growth rate – volume)".


BILAG IV

Anvendelsen af metoderne i bilag I, II og III på det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), omregnet til løbende priser vil give følgende andel og beløb for det maksimale finansielle bidrag pr. medlemsstat, uden at dette berører den ajourførte beregning senest den 30. juni 2022:

Maksimalt finansielt bidrag pr. EU-medlemsstat

 

for 70 % af det disponible beløb

for 30 % af det disponible beløb (vejledende beløb baseret på Kommissionens prognose fra efteråret 2020)

 

 

Andel i % af det samlede bidrag

Beløb (i 1 000 EUR, løbende priser)

Andel i % af det samlede bidrag

Beløb (i 1 000 EUR, løbende priser)

I alt

BE

1,56 %

3 646 437

2,20 %

2 278 834

5 925 271

BG

1,98 %

4 637 074

1,58 %

1 631 632

6 268 706

CZ

1,51 %

3 538 166

3,41 %

3 533 509

7 071 676

DK

0,56 %

1 303 142

0,24 %

248 604

1 551 746

DE

6,95 %

16 294 947

9,01 %

9 324 228

25 619 175

EE

0,32 %

759 715

0,20 %

209 800

969 515

IE

0,39 %

914 572

0,07 %

74 615

989 186

EL

5,77 %

13 518 285

4,11 %

4 255 610

17 773 895

ES

19,88 %

46 603 232

22,15 %

22 924 818

69 528 050

FR

10,38 %

24 328 797

14,54 %

15 048 278

39 377 074

HR

1,98 %

4 632 793

1,61 %

1 664 039

6 296 831

IT

20,45 %

47 935 755

20,25 %

20 960 078

68 895 833

CY

0,35 %

818 396

0,18 %

187 774

1 006 170

LV

0,70 %

1 641 145

0,31 %

321 944

1 963 088

LT

0,89 %

2 092 239

0,13 %

132 450

2 224 690

LU

0,03 %

76 643

0,02 %

16 883

93 526

HU

1,98 %

4 640 462

2,45 %

2 535 376

7 175 838

MT

0,07 %

171 103

0,14 %

145 371

316 474

NL

1,68 %

3 930 283

1,96 %

2 032 041

5 962 324

AT

0,95 %

2 231 230

1,19 %

1 230 938

3 462 169

PL

8,65 %

20 275 293

3,46 %

3 581 694

23 856 987

PT

4,16 %

9 760 675

4,01 %

4 149 713

13 910 387

RO

4,36 %

10 213 809

3,90 %

4 034 211

14 248 020

SI

0,55 %

1 280 399

0,48 %

496 924

1 777 322

SK

1,98 %

4 643 840

1,63 %

1 686 154

6 329 994

FI

0,71 %

1 661 113

0,41 %

424 692

2 085 805

SE

1,24 %

2 911 455

0,36 %

377 792

3 289 248

EU27

100,00 %

234 461 000

100,00 %

103 508 000

337 969 000


BILAG V

Vurderingsretningslinjer for faciliteten

1.   Anvendelsesområde

Formålet med disse retningslinjer er sammen med denne forordning at danne grundlag for, at Kommissionen på en gennemsigtig og rimelig måde kan vurdere de genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne foreslår, og fastsætte det finansielle bidrag i overensstemmelse med de mål og eventuelle andre relevante krav, der er fastlagt i denne forordning. Disse retningslinjer udgør grundlaget for anvendelsen af vurderingskriterierne og fastsættelsen af det finansielle bidrag, som er omhandlet i henholdsvis artikel 19, stk. 3, og artikel 20, stk. 4.

Vurderingsretningslinjerne har til formål:

a)

at give yderligere vejledning om proceduren for vurdering af de forslag til genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne indgiver

b)

nærmere at beskrive vurderingskriterierne og etablere et ratingsystem, der skal fastsættes med henblik på at sikre en rimelig og gennemsigtig proces, og

c)

at præcisere sammenhængen mellem den vurdering, der skal foretages af Kommissionen efter vurderingskriterierne, og fastsættelsen af det finansielle bidrag, der skal fremgå af Kommissionens forslag til en rådsafgørelse om genopretnings- og resiliensplanerne.

Retningslinjerne er et redskab til at lette Kommissionens vurdering af de forslag til genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne indgiver, og til at sikre, at genopretnings- og resiliensplanerne støtter reformer og offentlige investeringer, der er relevante og giver høj merværdi med hensyn til facilitetens mål, samtidig med at der sikres ligebehandling af medlemsstaterne.

2.   Vurderingskriterier

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, vurderer Kommissionen genopretnings- og resiliensplanerne ud fra kriterierne om relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng. På grundlag af vurderingsprocessen rater Kommissionen de genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne har indgivet, ud fra hvert af de vurderingskriterier, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, med henblik på at fastsætte den finansielle tildeling i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4.

Af hensyn til forenkling og effektivitet spænder ratingsystemet fra A til C, som anført nedenfor:

Relevans:

2.1.   Genopretnings- og resiliensplanen udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og bidrager derved hensigtsmæssigt til alle seks søjler omhandlet i artikel 3 under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling.

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Genopretnings- og resiliensplanen bidrager på en omfattende og passende afbalanceret måde til alle seks søjler omhandlet i artikel 3 under hensyntagen til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og under hensyntagen til den pågældende medlemsstats finansielle bidrag og den lånestøtte, der anmodes om.

Rating

A –

I høj grad

B –

I moderat grad

C –

I ringe grad

2.2.   Genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder i relevant omfang finanspolitiske aspekter deraf og henstillinger fremsat i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011, som er rettet til den pågældende medlemsstat, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt indenfor rammerne af det europæiske semester.

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder i relevant omfang finanspolitiske aspekter deraf og henstillinger på grundlag af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 som er rettet til den pågældende medlemsstat, eller udfordringer identificeret i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt indenfor rammerne af det europæiske semester, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats finansielle bidrag og den lånestøtte, der anmodes om, samt omfanget og størrelsen af landespecifikke udfordringer og oplysningerne i det nationale reformprogram,

og

genopretnings- og resiliensplanen udgør en omfattende og tilstrækkelig reaktion på den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale situation,

og

de udfordringer, der tages op i genopretnings- og resiliensplanen, anses for at være væsentlige for at fremme vækstpotentialet i den pågældende medlemsstats økonomi på en bæredygtig måde,

og

efter gennemførelsen af de foreslåede reformer og investeringer forventes de dermed forbundne udfordringer at være blevet løst eller håndteret på en måde, som bidrager væsentligt til at løse dem.

Rating

A –

Genopretnings- og resiliensplanen bidrager til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, eller udfordringer i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester, og genopretnings- og resiliensplanen er en tilstrækkelig reaktion på den berørte medlemsstats økonomiske og sociale situation.

B –

Genopretnings- og resiliensplanen bidrager til delvist at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, eller udfordringer i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester, og genopretnings- og resiliensplanen er en tilstrækkelig reaktion på den berørte medlemsstats økonomiske og sociale situation.

C –

Genopretnings- og resiliensplanen bidrager ikke til effektivt at håndtere de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger eller i andre relevante dokumenter, som Kommissionen vedtager officielt inden for rammerne af det europæiske semester, og genopretnings- og resiliensplanen er ikke en tilstrækkelig reaktion på den berørte medlemsstats økonomiske og sociale situation.

2.3.   Genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage effektivt til at styrke medlemsstatens vækstpotentiale, jobskabelse og økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og afbøde covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvorved den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen styrkes

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der tager sigte på at fremme økonomisk vækst og økonomisk samhørighed på en inklusiv måde, navnlig ved at afhjælpe svagheder i medlemsstaternes økonomier, fremme vækstpotentialet i den berørte medlemsstats økonomi, stimulere jobskabelse og afbøde krisens negative konsekvenser,

og

genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der har til formål at styrke social samhørighed og sociale beskyttelsessystemer, herunder politikker for børn og unge, mindske sociale sårbarheder, bidrage til gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og bidrage til at forbedre indikatorniveauerne i den sociale resultattavle,

og

genopretnings- og resiliensplanen sigter på at mindske medlemsstatens økonomiske sårbarhed over for chok,

og

genopretnings- og resiliensplanen sigter på at øge medlemsstatens økonomiske og/eller sociale strukturers og institutioners kapacitet til at tilpasse sig og modstå chok,

og

genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til at forbedre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens.

Rating

A –

Stor forventet indvirkning

B –

Middelstor forventet indvirkning

C –

Lille forventet indvirkning

2.4.   Genopretnings- og resiliensplanen forventes at sikre, at ingen foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade").

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Ingen foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i genopretnings- og resiliensplanen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade")

Rating

A –

Ingen foranstaltning gør væsentlig skade på miljømål (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade").

C –

Én eller flere foranstaltninger gør væsentlig skade på miljømål (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade").

2.5.   Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der effektivt bidrager til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer, og som omfatter et beløb, der svarer til mindst 37 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, på grundlag af metoden til overvågning af klimarelaterede udgifter i bilag VI; denne metode anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilag VI; koefficienterne for støtte til klimamålene kan forhøjes op til et samlet beløb på 3 % af genopretnings- og resiliensplanens tildeling for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på klimamålene på troværdig vis, forudsat Kommissionen giver samtykke;

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at bidrage effektivt til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, og, hvor det er relevant, tackle de dermed forbundne udfordringer, hvorved de bidrager til at nå Unionens klimamål for 2030 og samtidig opfylde målet om EU-klimaneutralitet senest i 2050,

og

medlemsstaterne anvender en metode, der består i at tildele en specifik vægtning til den ydede støtte, der afspejler, i hvilket omfang sådan støtte yder et bidrag til klimamålene. Vægtningerne baseres på dimensionerne og koderne for de interventionstyper, der er fastsat i bilag VI, og kan forhøjes for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, som øger deres indvirkning på klimamålene på troværdig vis. Samme vægtningssystem finder anvendelse på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilag VI,

og

gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at få varig indvirkning.

Rating

A –

I høj grad.

B –

I moderat grad.

C –

I ringe grad.

2.6.   Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der effektivt bidrager til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer, og som omfatter et beløb, der svarer til mindst 20 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, på grundlag af den metode for digital tagging, som er fastsat i bilag VII; denne metode anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilag VII; koefficienterne for støtte til de digitale mål kan forhøjes for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på de digitale mål.

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at bidrage væsentligt til den digitale omstilling af økonomiske eller sociale sektorer,

eller

gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at bidrage væsentligt til at håndtere de med den digitale omstilling forbundne udfordringer,

og

medlemsstaterne anvender en metode, der består i at tildele en specifik vægtning til den ydede støtte, der afspejler, i hvilket omfang sådan støtte yder et bidrag til de digitale mål. Vægtningerne baseres på dimensionerne og koderne for de interventionstyper, der er fastsat i bilag VII, og kan forhøjes for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, som øger deres indvirkning på de digitale mål. Samme vægtningssystem finder anvendelse på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilag VII,

og

gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at få varig indvirkning.

Rating

A –

I høj grad

B –

I moderat grad

C –

I ringe grad

Effektivitet:

2.7.   Genopretnings- og resiliensplanen forventes at få varig indvirkning på den berørte medlemsstat

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at bevirke en strukturel ændring i administrationen eller i de relevante institutioner,

eller

gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at bevirke en strukturel ændring i de relevante politikker,

og

gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at få varig indvirkning.

Rating

A –

I høj grad

B –

I moderat grad

C –

I ringe grad

2.8.   De ordninger, som den pågældende medlemsstat har foreslået, forventes at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte milepæle og mål samt de dertil knyttede indikatorer.

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

En struktur får i medlemsstaten følgende opgaver: i) gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, ii) overvågning af fremskridt med hensyn til opfyldelsen af milepæle og mål og iii) rapportering

og

de foreslåede milepæle og mål er klare og realistiske, og de foreslåede indikatorer for milepæle og mål er relevante, acceptable og holdbare,

og

de generelle ordninger, som foreslås af medlemsstaten med hensyn til tilrettelæggelsen (herunder foranstaltninger til at sikre en tilstrækkelig personaletildeling) af gennemførelsen af reformerne og investeringerne, er troværdige.

Rating

A –

Tilstrækkelige ordninger til effektiv gennemførelse

B –

Minimale ordninger til effektiv gennemførelse

C –

Utilstrækkelige ordninger til effektiv gennemførelse

Virkningsfuldhed:

2.9.   Den begrundelse, der er forelagt af medlemsstaten for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger, er rimelig og plausibel, er i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale økonomiske og sociale indvirkning.

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Medlemsstaten har fremlagt tilstrækkelige oplysninger og dokumentation for, at beløbet for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger er passende (rimeligt),

og

medlemsstaten har fremlagt tilstrækkelige oplysninger og dokumentation for, at beløbet for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger er i overensstemmelse med arten og typen af de påtænkte reformer og investeringer (plausibelt),

og

medlemsstaten har fremlagt tilstrækkelige oplysninger og dokumentation for, at beløbet for de anslåede samlede omkostninger til den genopretnings- og resiliensplan, der skal finansieres gennem faciliteten, ikke er dækket af eksisterende eller planlagt EU-finansiering,

og

beløbet for de anslåede samlede omkostninger til genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger står mål med den forventede sociale og økonomiske indvirkning af de påtænkte foranstaltninger i den pågældende medlemsstat.

Rating

A –

I høj grad

B –

I moderat grad

C –

I ringe grad

2.10.   De ordninger, som den pågældende medlemsstat har foreslået, forventes at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet gennem faciliteten, herunder ordninger, der har til formål at forhindre dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer.

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Systemet til intern kontrol, der er beskrevet i genopretnings- og resiliensplanen, er baseret på robuste processer og strukturer og identificerer klare aktører (organer/enheder) og deres roller og ansvar for udførelsen af de interne kontrolopgaver; det sikrer navnlig en passende adskillelse af relevante funktioner,

og

kontrolsystemet og andre relevante ordninger, herunder indsamling og tilrådighedsstillelse af data om endelige modtagere, der er beskrevet i genopretnings- og resiliensplanen, navnlig med henblik på at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter, når de midler, der er stillet til rådighed under faciliteten, anvendes på passende vis,

og

de ordninger, der er beskrevet i genopretnings- og resiliensplanen for at undgå dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer, er tilstrækkelige,

og

de aktører (organer/enheder), der er ansvarlige for kontrollen, har retlig bemyndigelse og administrativ kapacitet til at varetage deres planlagte roller og opgaver.

Rating

A –

Tilstrækkelige ordninger

C –

Utilstrækkelige ordninger

Sammenhæng:

2.11.   Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelsen af reformer og offentlige investeringsprojekter, der repræsenterer sammenhængende tiltag

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen ud fra dette kriterium:

Anvendelsesområde

Genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der bidrager til at forstærke virkningerne indbyrdes,

eller

genopretnings- og resiliensplanen indeholder foranstaltninger, der supplerer hinanden.

Rating

A –

I høj grad

B –

I moderat grad

C –

I ringe grad

3.   Fastsættelse af det finansielle bidrag

Kommissionens forslag fastsætter i overensstemmelse med artikel 20 det finansielle bidrag under hensyntagen til betydningen af og sammenhængen i den genopretnings- og resiliensplan, som den berørte medlemsstat har foreslået, som vurderet på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3. Med henblik herpå anvender den følgende kriterier:

a)

Hvor genopretnings- og resiliensplanen opfylder kriterierne i artikel 19, stk. 3, på tilfredsstillende vis, og genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger beløber sig til det samme som eller mere end det maksimale finansielle bidrag, der er beregnet for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11, er det finansielle bidrag, der tildeles den pågældende medlemsstat, lig med hele det maksimale finansielle bidrag, der er beregnet for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11.

b)

Hvor genopretnings- og resiliensplanen opfylder kriterierne i artikel 19, stk. 3, på tilfredsstillende vis, og genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger beløber sig til mindre end det maksimale finansielle bidrag, der er beregnet for den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11, er det finansielle bidrag, der tildeles medlemsstaten, lig med beløbet for anslåede samlede omkostninger ved genopretnings- og resiliensplanen.

c)

Hvor genopretnings- og resiliensplanen ikke opfylder kriterierne i artikel 19, stk. 3, på tilfredsstillende vis, tildeles den berørte medlemsstat ikke noget finansielt bidrag.

Med henblik på gennemførelse af dette afsnit finder følgende formler anvendelse:

for a) ovenfor: Hvis Ci ≥ MFCi modtager medlemsstat i MFCi

for b) ovenfor: Hvis Ci ≥ MFCi modtager medlemsstat I Ci

hvor:

i henviser til den pågældende medlemsstat

MFC er det maksimale finansielle bidrag til den pågældende medlemsstat

C er beløbet for genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger

På grundlag af vurderingsprocessen og under hensyntagen til ratingen:

Genopretnings- og resiliensplanen opfylder vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis:

hvis scoren i den endelige rating for kriterierne under punkt 2 er:

et A for kriterium 2.2, 2.3, 2.5 og 2.6

og for de øvrige kriterier:

udelukkende A'er,

eller

ikke flere B'er end A'er og ingen C'er.

Genopretnings- og resiliensplanen opfylder ikke vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis:

hvis scoren i den endelige rating for kriterierne under punkt 2 er:

ikke A for kriterium 2.2, 2.3, 2.5 og 2.6

og for de øvrige kriterier:

flere B'er end A'er

eller

mindst ét C.


BILAG VI

Metode til overvågning af klimarelaterede udgifter

Dimensioner og koder for interventionstyper for faciliteten

 

INTERVENTIONSOMRÅDE

Koefficient til beregning af støtten til klimaforandringsmål

Koefficient til beregning af støtten til miljømål

001

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfrastruktur, i mikrovirksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter

0 %

0 %

002

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfrastruktur, i små og mellemstore virksomheder (herunder private forskningscentre), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter

0 %

0 %

002a1

Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfrastruktur, i store virksomheder  (1), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter

0 %

0 %

003

Investering i anlægsaktiver i offentlige forskningscentre og højere læreanstalter, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter

0 %

0 %

004

Investering i immaterielle aktiver i mikrovirksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter

0 %

0 %

005

Investering i immaterielle aktiver i SMV’er (herunder private forskningscentre), der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter

0 %

0 %

005a1

Investering i immaterielle aktiver i store virksomheder, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter

0 %

0 %

006

Investering i immaterielle aktiver i offentlige forskningscentre og højere læreanstalter, der er direkte forbundet med forsknings- og innovationsaktiviteter

0 %

0 %

007

Forsknings- og innovationsaktiviteter i mikrovirksomheder, herunder netværksaktiviteter (industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser)

0 %

0 %

008

Forsknings- og innovationsaktiviteter i SMV’er, herunder netværksaktiviteter

0 %

0 %

008a1

Forsknings- og innovationsaktiviteter i store virksomheder, herunder netværksaktiviteter

0 %

0 %

009

Forsknings- og innovationsaktiviteter i offentlige forskningscentre, højere læreanstalter og kompetencecentre, herunder netværksaktiviteter (industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser)

0 %

0 %

010

Digitalisering af SMV'er (herunder e-handel, e-business og netværksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunkter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virksomheder, B2B)

0 %

0 %

010a1

Digitalisering af store virksomheder (herunder e-handel, e-business og netværksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunkter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virksomheder, B2B)

0 %

0 %

010b

Digitalisering af SMV'er eller store virksomheder (herunder e-handel, e-business og netværksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunkter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virksomheder, B2B), der opfylder kriterierne for reduktion af drivhusgasemissioner eller energieffektivitet (2)

40 %

0 %

011

Offentlige IKT-løsninger, e-tjenester, applikationer

0 %

0 %

011a

Offentlige IKT-løsninger, e-tjenester, applikationer, der opfylder kriterierne for reduktion af drivhusgasemissioner eller energieffektivitet (2)

40 %

0 %

012

IT-tjenester og applikationer for digitale færdigheder og digital inklusion

0 %

0 %

013

E-sundhedstjenester og applikationer (herunder e-pleje, tingenes internet og intelligente omgivelser)

0 %

0 %

014

Erhvervsinfrastruktur til SMV'er (herunder industriparker og -grunde)

0 %

0 %

015

Erhvervsudvikling og internationalisering for SMV'er, herunder produktive investeringer

0 %

0 %

015a

Støtte til store virksomheder gennem finansielle instrumenter, herunder produktive investeringer

0 %

0 %

016

Udvikling af færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri samt virksomhedernes tilpasningsevne til forandring

0 %

0 %

017

Avancerede støttetjenester til SMV'er og grupper af SMV'er (herunder forvaltnings-, marketings- og designtjenester)

0 %

0 %

018

Inkubation, støtte til "spin-offs", "spin-outs" og nystartede virksomheder

0 %

0 %

019

Støtte til innovationsklynger, herunder mellem virksomheder, forskningsorganisationer og offentlige myndigheder og forretningsnetværk, der primært er til gavn for SMV'er

0 %

0 %

020

Innovationsprocesser i SMV'er (processuel, organisatorisk, markedsføringsmæssig, co-creation- og bruger- og efterspørgselsdrevet innovation)

0 %

0 %

021

Teknologioverførsel og -samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre og højere læreanstalter

0 %

0 %

022

Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder med fokus på lavemissionsøkonomi, modstandsdygtighed over for og tilpasning til klimaforandringer

100 %

40 %

023

Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samarbejde mellem virksomheder med fokus på cirkulær økonomi

40 %

100 %

024

Energieffektivitet og demonstrationsprojekter i SMV-er og støtteforanstaltninger

40 %

40 %

024a

Energieffektivitet og demonstrationsprojekter i store virksomheder og støtteforanstaltninger

40 %

40 %

024b

Energieffektivitet og demonstrationsprojekter i SMV-er eller store virksomheder og støtteforanstaltninger, som er i overensstemmelse med energieffektivitetskriterierne (3)

100 %

40 %

025

Energieffektiv renovering af den eksisterende boligmasse, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger

40 %

40 %

025a

Energieffektiv renovering af den eksisterende boligmasse, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger, som er i overensstemmelse med energieffektivitetskriterierne (4)

100 %

40 %

025b

Opførelse af nye energieffektive bygninger (5)

40 %

40 %

026

Energieffektiv renovering af eller energieffektive foranstaltninger vedrørende offentlig infrastruktur, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger

40 %

40 %

026a

Energieffektiv renovering af eller energieffektive foranstaltninger vedrørende offentlig infrastruktur, demonstrationsprojekter og støtteforanstaltninger, som er i overensstemmelse med energieffektivitetskriterierne (6)

100 %

40 %

027

Støtte til virksomheder, der leverer tjenester, der bidrager til lavemissionsøkonomi og modstandsdygtighed over for klimaforandringer, herunder bevidstgørelsesforanstaltninger

100 %

40 %

028

Vedvarende energi: vindenergi

100 %

40 %

029

Vedvarende energi: solenergi

100 %

40 %

030

Vedvarende energi: biomasseenergi (7)

40 %

40 %

030a

Vedvarende energi: biomasseenergi med store drivhusgasbesparelser (8)

100 %

40 %

031

Vedvarende energi: havenergi

100 %

40 %

032

Anden vedvarende energi (herunder geotermisk energi)

100 %

40 %

033

Intelligente energisystemer (herunder intelligente net og IKT-systemer) og dertil knyttet oplagring

100 %

40 %

034

Højeffektiv kraftvarmeproduktion, fjernvarme og fjernkøling

40 %

40 %

034a0

Højeffektiv kraftvarmeproduktion, effektiv fjernvarme og fjernkøling med lave vugge til grav-emissioner (9)

100 %

40 %

034a1

Udskiftning af kulfyrede varmeanlæg med gasfyrede varmeanlæg med henblik på modvirkning af klimaforandringer

0%

0 %

034a2

Distribution og transport af naturgas til erstatning af kul

0 %

0 %

035

Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse og styring af klimaforbundne risici: oversvømmelser (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering og økosystembaserede tilgange)

100 %

100 %

036

Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse og styring af klimaforbundne risici: brande (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering og økosystembaserede tilgange)

100 %

100 %

037

Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse og styring af klimaforbundne risici: øvrigt, f.eks. uvejr og tørke (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering og økosystembaserede tilgange)

100 %

100 %

038

Forebyggelse af risici og forvaltningen af ikkeklimaforbundne naturlige risici (f.eks. jordskælv) og risici forbundet med menneskelige aktiviteter (f.eks. teknologiske uheld), herunder øget viden, civilbeskyttelse samt systemer og infrastrukturer til katastrofehåndtering og økosystembaserede tilgange

0 %

100 %

039

Levering af drikkevand (udvinding, behandling, lagrings- og forsyningsinfrastruktur, effektiviseringsforanstaltninger, drikkevandsforsyning)

0 %

100 %

039a

Levering af drikkevand (udvinding, behandling, lagrings- og forsyningsinfrastruktur, effektiviseringsforanstaltninger, drikkevandsforsyning), som er i overensstemmelse med energieffektivitetskriterierne (10)

40 %

100 %

040

Forvaltning og bevarelse af vandressourcer (herunder forvaltning af vandområder, specifikke foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer, genbrug af vand, reduktion af udsivning)

40 %

100 %

041

Opsamling og behandling af spildevand

0 %

100 %

041a

Opsamling og behandling af spildevand, som er i overensstemmelse med energieffektivitetskriterierne (11)

40 %

100 %

042

Håndtering af husholdningsaffald: forebyggelses-, nedbringelses-, sorterings-, genbrugs- og genanvendelsesforanstaltninger

40 %

100 %

042a

Håndtering af husholdningsaffald: håndtering af restaffald

0 %

100 %

044

Håndtering af erhvervs- og industriaffald: forebyggelses-, nedbringelses-, sorterings-, genbrugs- og genanvendelsesforanstaltninger

40 %

100 %

044a

Håndtering af erhvervs- og industriaffald: restaffald og farligt affald

0 %

100 %

045

Fremme af anvendelsen af genanvendte materialer som råstoffer

0 %

100 %

045a

Anvendelse af genanvendte materialer som råmaterialer i overensstemmelse med energieffektivitetskriterierne (12)

100 %

100 %

046

Oprensning af industrigrunde og forurenede grunde

0 %

100 %

046a

Oprensning af industrigrunde og forurenede grunde i overensstemmelse med energieffektivitetskriterierne (13)

40 %

100 %

047

Støtte til miljøvenlige produktionsprocesser og ressourceeffektivitet i SMV'er

40 %

40 %

047a

Støtte til miljøvenlige produktionsprocesser og ressourceeffektivitet i store virksomheder

40 %

40 %

048

Luftkvalitets- og støjdæmpningsforanstaltninger

40 %

100 %

049

Beskyttelse, genskabelse og bæredygtig brug af Natura 2000-områder

40 %

100 %

050

Beskyttelse af naturen og den biologiske mangfoldighed, naturarv og ressourcer, grøn og blå infrastruktur

40 %

100 %

051

IKT: Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (backbone-/backhaul-net)

0 %

0 %

052

IKT: Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til fordeleren på et betjeningssted bestående af et flerfamiliehus)

0 %

0 %

053

IKT: Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til fordeleren på et betjeningssted bestående af boliger og erhvervsejendomme)

0 %

0 %

054

IKT: Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til basisstationen for avanceret trådløs kommunikation)

0 %

0 %

055

IKT: Andre typer IKT-infrastruktur (bl.a. stort anlagte computerressourcer/udstyr, datacentre, sensorer og andet trådløst udstyr)

0 %

0 %

055a

IKT: Andre typer IKT-infrastruktur (bl.a. stort anlagte computerressourcer/udstyr, datacentre, sensorer og andet trådløst udstyr), der opfylder kriterierne for reduktion af kulstofemissioner eller energieffektivitet (2)

40 %

0 %

056

Nyanlagte eller opgraderede motorveje og veje – TEN-T's hovednet (14)

0 %

0 %

057

Nyanlagte eller opgraderede motorveje og veje – TEN-T's samlede net

0 %

0 %

058

Nyanlagte eller opgraderede sekundære vejforbindelser til vejnetværk og -knudepunkter under TEN-T

0 %

0 %

059

Andre nyanlagte eller opgraderede nationale, regionale og lokale tilkørselsveje

0 %

0 %

060

Genskabte eller moderniserede motorveje og veje – TEN-T's hovednet

0 %

0 %

061

Genskabte eller moderniserede motorveje og veje – TEN-T's samlede net

0 %

0 %

062

Andre genskabte eller moderniserede veje (motorveje; nationale, regionale eller lokale veje)

0 %

0 %

063

Digitalisering af transporten: veje

0 %

0 %

063a

Digitalisering af transport, når den delvist har til opgave at reducere drivhusgasemissioner: veje

40 %

0 %

064

Nyanlagte eller opgraderede jernbaner – TEN-T's hovednet

100 %

40 %

065

Nyanlagte eller opgraderede jernbaner – TEN-T's samlede net

100 %

40 %

066

Andre nyanlagte eller opgraderede jernbaner

40 %

40 %

066a

Andre nyanlagte eller opgraderede jernbaner – elektriske/emissionsfri (15)

100 %

40 %

067

Genskabte eller moderniserede jernbaner – TEN-T's hovednet

100 %

40 %

068

Genskabte eller moderniserede jernbaner – TEN-T's samlede net

100 %

40 %

069

Andre genskabte eller moderniserede jernbaner

40%

40 %

069a

Andre genskabte eller moderniserede jernbaner – elektriske/emissionsfri (15)

100%

40%

070

Digitalisering af transporten: jernbaner

40 %

0 %

071

Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)

40 %

40 %

072

Mobile sporbaserede aktiver

0 %

40 %

072a

Mobile emissionsfri/elektrodrevne (16) sporbaserede aktiver

100 %

40 %

073

Ren bytransportinfrastruktur (17)

100 %

40 %

074

Ren bytransport – rullende materiel (18)

100 %

40 %

075

Cykelinfrastruktur

100 %

100 %

076

Digitalisering af bytransport

0 %

0 %

076a

Digitalisering af transport, når den delvist har til opgave at reducere drivhusgasemissioner: bytransport

40 %

0 %

077

Infrastruktur for alternative brændstoffer (19)

100 %

40 %

078

Multimodal transport (TEN-T)

40 %

40 %

079

Multimodal transport (undtagen bytransport)

40 %

40 %

080

Søhavne (TEN-T)

0 %

0 %

080a

Søhavne (TEN-T), undtagen faciliteter til transport af fossile brændstoffer

40 %

0 %

081

Andre søhavne

0 %

0 %

081a

Andre søhavne, undtagen faciliteter til transport af fossile brændstoffer

40 %

0 %

082

Indre vandveje og indlandshavne (TEN-T)

0 %

0 %

082a

Indre vandveje og indlandshavne (TEN-T), undtagen faciliteter til transport af fossile brændstoffer

40 %

0 %

083

Indre vandveje og indlandshavne (regionale og lokale)

0 %

0 %

083a0

Indre vandveje og indlandshavne (regionale og lokale), undtagen faciliteter til transport af fossile brændstoffer

40 %

0 %

083a1

Systemer til sikkerheds- og lufttrafikstyring til eksisterende lufthavne

0 %

0 %

084

Digitalisering af transporten: andre transportformer

0 %

0 %

084a

Digitalisering af transport, når den delvist har til opgave at reducere drivhusgasemissioner: andre transportformer

40 %

0 %

085

Infrastruktur for førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder

0 %

0 %

086

Infrastruktur til primær- og sekundæruddannelse

0 %

0 %

087

Infrastruktur til videregående uddannelse

0 %

0 %

088

Infrastruktur til erhvervsuddannelse og voksenuddannelse

0 %

0 %

089

Boliginfrastruktur til migranter, flygtninge og personer, der nyder eller har ansøgt om international beskyttelse

0 %

0 %

090

Boliginfrastruktur (undtagen til migranter, flygtninge og personer, der nyder eller har ansøgt om international beskyttelse)

0 %

0 %

091

Anden social infrastruktur, der medvirker til social inklusion i lokalsamfundet

0 %

0 %

092

Sundhedsinfrastruktur

0 %

0 %

093

Udstyr til sundhedssektoren

0 %

0 %

094

Mobile aktiver til sundhedssektoren

0 %

0 %

095

Digitalisering inden for sundhedssektoren

0 %

0 %

096

Midlertidig infrastruktur til modtagelse af migranter, flygtninge og personer, der nyder eller har ansøgt om international beskyttelse

0 %

0 %

097

Foranstaltninger til forbedring af adgangen til arbejdsmarkedet

0 %

0 %

098

Foranstaltninger til forbedring af adgangen til arbejdsmarkedet for langtidsledige

0 %

0 %

099

Særlig støtte til ungdomsbeskæftigelse og socioøkonomisk integration af unge

0 %

0 %

100

Støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhedsetablering

0 %

0 %

101

Støtte til den sociale økonomi og sociale virksomheder

0 %

0 %

102

Foranstaltning til modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedets institutioner og tjenester til vurdering og foregribelse af kommende færdighedsbehov og til sikring af rettidig og skræddersyet bistand

0 %

0 %

103

Støtte til matchning og overgange på arbejdsmarkedet

0 %

0 %

104

Støtte til arbejdskraftens mobilitet

0 %

0 %

105

Foranstaltninger til fremme af kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og mindskelse af den kønsbaserede opdeling af arbejdsmarkedet

0 %

0 %

106

Foranstaltninger til fremme af balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning og pasning af plejekrævende personer

0 %

0 %

107

Foranstaltninger for et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici, herunder fremme af fysisk aktivitet

0 %

0 %

108

Støtte til udvikling af digitale færdigheder

0 %

0 %

109

Støtte til arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til at tilpasse sig forandringer

0 %

0 %

110

Foranstaltninger til fremme af aktiv og sund aldring

0 %

0 %

111

Støtte til førskoleundervisning og børnepasning (undtagen infrastruktur)

0 %

0 %

112

Støtte til primær- og sekundæruddannelse (undtagen infrastruktur)

0 %

0 %

113

Støtte til videregående uddannelse (undtagen infrastruktur)

0 %

0 %

114

Støtte til voksenuddannelse (undtagen infrastruktur)

0 %

0 %

115

Foranstaltninger til fremme af lige muligheder og aktiv deltagelse i samfundet

0 %

0 %

116

Forløb, hvorved ugunstigt stillede personer kan integreres og vende tilbage til arbejdsmarkedet

0 %

0 %

117

Foranstaltninger til øget adgang til uddannelse og beskæftigelse og fremme af social inklusion for marginaliserede samfundsgrupper såsom romaer

0 %

0 %

118

Støtte til civilsamfundsorganisationer, der arbejder med marginaliserede samfundsgrupper såsom romaer

0 %

0 %

119

Særlige tiltag for at øge tredjelandsstatsborgeres arbejdsmarkedsdeltagelse

0 %

0 %

120

Foranstaltninger til social integration af tredjelandsstatsborgere

0 %

0 %

121

Foranstaltninger til forbedring af lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk overkommelige og af høj kvalitet

0 %

0 %

122

Foranstaltninger til forbedring af pleje i familien eller i nærmiljøet

0 %

0 %

123

Foranstaltninger til forbedring af sundhedssystemernes tilgængelighed, effektivitet og modstandsdygtighed (undtagen infrastruktur)

0 %

0 %

124

Foranstaltninger til forbedring af adgangen til langtidspleje (undtagen infrastruktur)

0 %

0 %

125

Foranstaltninger til modernisering af sociale beskyttelsessystemer, herunder øget adgang til social beskyttelse

0 %

0 %

126

Fremme af social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn

0 %

0 %

127

Afhjælpning af materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger

0 %

0 %

128

Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige aktiver inden for turisme og tjenester inden for turisme

0 %

0 %

129

Beskyttelse, udvikling og fremme af kulturarv og kulturtilbud

0 %

0 %

130

Beskyttelse, udvikling og fremme af naturarv og økoturisme, som ikke er Natura 2000-områder

0 %

100 %

131

Fysisk genopretning og sikring af offentlige rum

0 %

0 %

131a

Territoriale udviklingsinitiativer, herunder udarbejdelse af territoriale strategier

0 %

0 %

132

Forbedring af kapaciteten hos programmyndigheder og -organer med tilknytning til gennemførelsen af fondene

0 %

0 %

133

Øget samarbejde med partnere både i og uden for medlemsstaten

0 %

0 %

134

Tværfinansiering under EFRU (støtte til ESF-lignende aktioner, der er nødvendige for at gennemføre operationens EFRU-del og er direkte forbundet med den)

0 %

0 %

135

Styrkelse af den institutionelle kapacitet hos offentlige myndigheder og interessenter til at gennemføre territoriale samarbejdsprojekter og -initiativer i en kontekst, der er grænseoverskridende, tværnational, maritim og interregional

0 %

0 %

135a

Interreg: grænsepassageforvaltning og forvaltning af mobilitet og migration

0 %

0 %

136

Regionerne i den yderste periferi: kompensation for alle meromkostninger som følge af vanskelige adgangsforhold og territorial opsplitning

0 %

0 %

137

Regionerne i den yderste periferi: særlig indsats for at kompensere meromkostninger som følge af meget små markeder

0 %

0 %

138

Regionerne i den yderste periferi: støtte til at kompensere meromkostninger som følge af klimatiske forhold og terrænforhold

40 %

40 %

139

Regionerne i den yderste periferi: lufthavne

0 %

0 %

140

Information og kommunikation

0 %

0 %

141

Forberedelse, gennemførelse, overvågning og kontrol

0 %

0 %

142

Evaluering, undersøgelser og dataindsamling

0 %

0 %

143

Styrkelse af kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder, støttemodtagere og relevante partnere

0 %

0 %

01

Bidrag til grønne færdigheder og job og grøn økonomi

100 %

 


(1)  Store virksomheder er alle andre virksomheder end SMV'er, herunder små midcapselskaber.

(2)  Hvis formålet med foranstaltningen er, at aktiviteten skal behandle eller indsamle data for at muliggøre reduktioner af drivhusgasemissioner, der resulterer i påviste betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner. Hvis formålet med foranstaltningen kræver, at datacentrene overholder "den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre".

(3)  a) Hvis formålet med foranstaltningen er i gennemsnit at opnå mindst en middel renoveringsdybde som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger eller b), hvis målet med foranstaltningerne er i gennemsnit at opnå en reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til de forudgående emissioner.

(4)  Hvis formålet med foranstaltningen er i gennemsnit at opnå mindst en middel renoveringsdybde som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger. Det er også meningen, at renovering af bygninger skal omfatte infrastruktur som anført i interventionsområde 85 til 92.

(5)  Hvis formålet med foranstaltningerne vedrører opførelse af nye bygninger med et primært energibehov (PED), som er mindst 20 % lavere end kravet om næsten energineutrale bygninger (nationale direktiver). Det er også meningen, at opførelse af nye energieffektive bygninger skal omfatte infrastruktur som anført i interventionsområde 85 til 92.

(6)  Hvis formålet med foranstaltningen er a) i gennemsnit at opnå mindst en middel renoveringsdybde som defineret i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 om renovering af bygninger eller b) at opnå en reduktion af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner på mindst 30 % i forhold til de forudgående emissioner. Det er også meningen, at renovering af bygninger skal omfatte infrastruktur som anført i interventionsområde 85 til 92.

(7)  Hvis formålet med foranstaltningen vedrører produktion af elektricitet eller varme fra biomasse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(8)  Hvis formålet med foranstaltningen vedrører produktion af elektricitet eller varme fra biomasse i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, og hvis målet med foranstaltningen er at opnå mindst 80 % drivhusgasemissionsbesparelser på anlægget som følge af anvendelsen af biomasse i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og den relative komparator for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001. Hvis formålet med foranstaltningen vedrører produktion af biobrændstof fra biomasse (bortset fra fødevare- og foderafgrøder) i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001, og hvis målet med foranstaltningen er at opnå mindst 65 % drivhusgasemissionsbesparelser på anlægget som følge af anvendelsen af biomasse til dette formål i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og den relative komparator for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag V til direktiv (EU) 2018/2001.

(9)  I tilfælde af højeffektiv kraftvarmeproduktion, hvis formålet med foranstaltningen er at opnå livscyklusemissioner, der er lavere end 100 g CO2e/kWh eller varme/køling produceret af spildvarme. I tilfælde af fjernvarme/fjernkøling, hvis den tilknyttede infrastruktur følger Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF EØS-relevant tekst (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1), eller den eksisterende infrastruktur moderniseres for at opfylde definitionen af effektiv fjernvarme og fjernkøling, eller projektet er et avanceret pilotsystem (kontrol- og energistyringssystemer, tingenes internet) eller fører til en lavere temperatur i fjernvarme- og fjernkølingssystemet.

(10)  Hvis formålet med foranstaltningen er, at det konstruerede system har et gennemsnitligt energiforbrug på ≤ 0,5 kWh eller et infrastrukturlækageindeks (ILI) på ≤ 1,5, og at renoveringsaktiviteten reducerer det gennemsnitlige energiforbrug med mere end 20 % eller reducerer udsivningen med mere end 20 %.

(11)  Hvis målet med foranstaltningen for det konstruerede front-to-end-spildevandssystem er at have et energineutralt nettoenergiforbrug, eller at fornyelsen af front-to-end-spildevandssystemet skal føre til et fald i det gennemsnitlige energiforbrug på mindst 10 % (udelukkende ved hjælp af energieffektivitetsforanstaltninger og ikke ved hjælp af materielle ændringer eller ændringer i belastningen).

(12)  Hvis målet med foranstaltningen er at omdanne mindst 50 % af vægten af det særskilt indsamlede ufarlige affald til sekundære råstoffer.

(13)  Hvis formålet med foranstaltningen er at omdanne industrigrunde og forurenede grunde til et naturligt kulstofdræn.

(14)  For interventionsområde 56 til 62 kan interventionsområde 73, 74 og 77 anvendes til de elementer af foranstaltningerne, der vedrører interventioner inden for alternative brændstoffer, herunder opladning af elkøretøjer, eller offentlig transport.

(15)  Hvis målet med foranstaltningen vedrører elektrificerede jordbaserede og tilhørende delsystemer, eller hvis der foreligger en elektrificeringsplan, eller hvis det vil være egnet til brug for nuludstødningstog inden for 10 år.

(16)  Gælder også for elektrodieseltog.

(17)  Ren bytransportinfrastruktur henviser til infrastruktur, der muliggør drift af rullende materiel med nulemission.

(18)  "Ren bytransport – rullende materiel" henviser til rullende materiel med nulemission.

(19)  Hvis formålet med er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001.


BILAG VII

Metode til digital tagging under faciliteten

Metode til digital tagging:

 

Interventionstabel

Kode

Interventionsområde og interventionstype  (1)

Koefficient til beregning af støtten til digital omstilling

 

Interventionsområde 1: Konnektivitet

DESI-dimension 1: Konnektivitet

 

051

Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (backbone-/backhaul-net) (2)

100 %

052

Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til fordeleren på et betjeningssted bestående af et flerfamiliehus)

100 %

053

Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til fordeleren på et betjeningssted bestående af boliger og erhvervsejendomme)

100 %

054

Bredbåndsnet med meget høj kapacitet (access-net/abonnentnet med netpræstation svarende til, hvad der kan opnås med en optisk fiberforbindelse frem til basisstationen for avanceret trådløs kommunikation) (3)

100 %

054a

5G-netdækning, herunder uafbrudt levering af konnektivitet langs transportveje; Gigabitkonnektivitet (netværk, der tilbyder mindst 1 Gbps symmetrisk) for socioøkonomiske drivkræfter såsom skoler, transportknudepunkter og primære udbydere af offentlige tjenester

100 %

054b

Mobile dataforbindelser med bred geografisk dækning

100 %

 

Interventionsområde 2: Digitalt relaterede investeringer i FoU

DESI: "EU's IKT-sektor og dens FoU-resultater"

 

009a

Investering i digitalt relaterede FoI-aktiviteter (herunder ekspertiseforskningscentre, industriel forskning, eksperimentel udvikling, gennemførlighedsundersøgelser, erhvervelse af faste eller immaterielle aktiver til digitalt relaterede FoI-aktiviteter)

100 %

 

Interventionsområde 3: menneskelig kapital

DESI-dimension 2: menneskelig kapital

 

012

IT-tjenester og applikationer for digitale færdigheder og digital inklusion (4)

100 %

016

Udvikling af færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri samt virksomhedernes tilpasningsevne til forandring

40 %

108

Støtte til udvikling af digitale færdigheder (5)

100 %

099

Særlig støtte til ungdomsbeskæftigelse og socioøkonomisk integration af unge

40 %

100

Støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhedsetablering

40 %

 

Interventionsområde 4: e-forvaltning, digitale offentlige tjenester og lokale digitale økosystemer

DESI-dimension 5: Digitale offentlige tjenesteydelser

 

011

Offentlige IKT-løsninger, e-tjenester, applikationer (6)

100 %

011a

Offentlige IKT-løsninger, e-tjenester, applikationer, der opfylder kriterierne for reduktion af drivhusgasemissioner eller energieffektivitet (7)

100 %

011b

Indførelse af den europæiske digitale identitetsordning til offentlig og privat brug

100 %

013

E-sundhedstjenester og applikationer (herunder e-pleje, tingenes internet og intelligente omgivelser)

100 %

095

Digitalisering inden for sundhedssektoren

100 %

063

Digitalisering af transporten: veje

100 %

063a

Digitalisering af transport, når den delvist har til opgave at reducere drivhusgasemissioner: veje

100 %

070

Digitalisering af transporten: jernbaner

100 %

071

Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)

100 %

076

Digitalisering af bytransport

100 %

076a

Digitalisering af transport, når den delvist har til opgave at reducere drivhusgasemissioner: bytransport

100 %

084

Digitalisering af transporten: andre transportformer

100 %

084a

Digitalisering af transport, når den delvist har til opgave at reducere drivhusgasemissioner: andre transportformer

100 %

033

Intelligente energisystemer (herunder intelligente net og IKT-systemer) og dertil knyttet oplagring

40 %

011c

Digitalisering af retssystemerne

100 %

 

Interventionsområde 5: Digitalisering af virksomheder

DESI-dimension 4: Integration af digitale teknologier

 

010

Digitalisering af SMV'er (herunder e-handel, e-business og netværksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunkter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virksomheder, B2B)

100 %

010a

Digitalisering af store virksomheder (herunder e-handel, e-business og netværksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunkter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virksomheder, B2B)

100 %

010b

Digitalisering af SMV'er eller store virksomheder (herunder e-handel, e-business og netværksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunkter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virksomheder, B2B), der opfylder kriterierne for reduktion af drivhusgasemissioner eller energieffektivitet (7)

100 %

014

Erhvervsinfrastruktur til SMV'er (herunder industriparker og -grunde) (8)

40 %

015

Erhvervsudvikling og internationalisering for SMV'er, herunder produktive investeringer (8)

40 %

017

Avancerede støttetjenester til SMV'er og grupper af SMV'er (herunder forvaltnings-, marketings- og designtjenester) (8)

40%

018

Inkubation, støtte til "spin-offs", "spin-outs" og nystartede virksomheder (8)

40 %

019

Støtte til innovationsklynger, herunder mellem virksomheder, forskningsorganisationer og offentlige myndigheder og forretningsnetværk, der primært er til gavn for SMV'er (8)  (9)

40 %

020

Innovationsprocesser i SMV'er (processuel, organisatorisk, markedsføringsmæssig, co-creation- og bruger- og efterspørgselsdrevet innovation) (8)

40 %

021

Teknologioverførsel og -samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre og højere læreanstalter (8)

40 %

021a

Støtte til produktion og distribution af digitalt indhold

100 %

 

Interventionsområde 6: Investering i digital kapacitet og udbredelse af avancerede teknologier

DESI-dimension 4: Integration af digitale teknologier + ad hoc-dataindsamlinger

 

055

Andre typer IKT-infrastruktur (herunder stort anlagte computerressourcer/udstyr, datacentre, sensorer og andet trådløst udstyr)

100 %

055a

Andre typer IKT-infrastruktur (herunder stort anlagte computerressourcer/udstyr, datacentre, sensorer og andet trådløst udstyr), der opfylder kriterierne for reduktion af kulstofemissioner eller energieffektivitet (7)

100 %

021b

Udvikling af højt specialiserede støttetjenester og -faciliteter for offentlige forvaltninger og virksomheder (nationale HPC-kompetencecentre, cybercentre, AI-test- og forsøgsfaciliteter, blockchain, tingenes internet osv.)

100 %

021c

Investeringer i avancerede teknologier som f.eks.: højtydende computer- og kvantecomputerkapacitet/kvantekommunikationskapacitet (herunder kvantekryptering) inden for mikroelektronikdesign, -produktion og -systemintegration næste generation af europæisk data-, cloud- og edgekapacitet (infrastruktur, platforme og tjenester) virtuel og udvidet virkelighed, deep tech og andre avancerede digitale teknologier. Investeringer i sikring af den digitale forsyningskæde.

100 %

021d

Udvikling og udbredelse af cybersikkerhedsteknologier, -foranstaltninger og -faciliteter for brugere i den offentlige og private sektor.

100 %

 

Interventionsområde 7: at gøre den digitale sektor grønnere

 

027a

Investeringer i teknologier, færdigheder, infrastrukturer og løsninger, der forbedrer energieffektiviteten og sikrer datacentres og netværks klimaneutralitet.

100 %


(1)  Beskrivelsen af interventionerne i denne tabel berører ikke overholdelsen af konkurrencereglerne, navnlig for at sikre, at interventioner ikke fortrænger private investeringer.

(2)  Herunder undersøiske kabler i og mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande.

(3)  Herunder 5G og 6G-net.

(4)  Herunder: foranstaltninger til støtte for digitalisering af uddannelsesinstitutioner (herunder investeringer i ICT-infrastruktur), herunder erhvervsuddannelse og voksenuddannelse.

(5)  Dette henviser til digitale færdigheder på alle niveauer og omfatter: højt specialiserede uddannelsesprogrammer til uddannelse af digitale specialister (dvs. teknologifokuserede programmer), uddannelse af lærere, udvikling af digitalt indhold til uddannelsesformål og relevant organisatorisk kapacitet. Dette omfatter også foranstaltninger og programmer, der har til formål at forbedre grundlæggende digitale færdigheder.

(6)  Herunder anvendelse af avancerede teknologier (såsom højtydende databehandling, cybersikkerhed eller kunstig intelligens) til offentlige tjenester og beslutningstagning og interoperabilitet mellem digitale offentlige tjenester og infrastrukturer (regionale, nationale og grænseoverskridende).

(7)  Hvis formålet med foranstaltningen er, at aktiviteten skal behandle eller indsamle data for at muliggøre reduktioner af drivhusgasemissioner, der resulterer i påviste betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner. Hvis formålet med foranstaltningen kræver, at datacentrene overholder "den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre".

(8)  Koefficienten på 40 % til digital omstilling bør kun anvendes, hvor interventionen fokuserer på elementer, der er direkte forbundet med digitalisering af virksomheder, herunder f.eks. digitale produkter, IKT-aktiver osv.

(9)  Herunder socialøkonomiske enheder.