|
2.2.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/5 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/114
af 25. september 2020
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 for så vidt angår Armenien og Vietnam
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (1), særlig artikel 5, stk. 3, og artikel 10, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Artikel 4 i forordning (EU) nr. 978/2012 indeholder kriterierne for indrømmelse af toldpræferencer under den generelle toldpræferenceordning (»GSP«). |
|
(2) |
I forordning (EU) nr. 978/2012 er det fastsat, at et land, der af Verdensbanken er blevet klassificeret som højindkomstland eller højere middelindkomstland i tre på hinanden følgende år, eller et land, der er omfattet af en præferentiel markedsadgangsordning med samme toldpræferencer som GSP, eller gunstigere, for praktisk taget hele handelen, ikke bør indrømmes GSP. |
|
(3) |
Listen over GSP-begunstigede lande er fastlagt i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012. I henhold til samme forordning skal Kommissionen senest den 1. januar hvert år revidere bilag II for at ajourføre de på listen opførte landes status i overensstemmelse med kriterierne i forordningens artikel 4. |
|
(4) |
I henhold til forordning (EU) nr. 978/2012 skal et GSP-begunstiget land og de erhvervsdrivende gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig ordentligt til ændringen af landets GSP-status. GSP bør derfor fortsætte i ét år efter datoen for ikrafttrædelsen af afgørelsen om at lade et begunstiget land udgå af listen over GSP-begunstigede lande på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra a), og i to år efter datoen for anvendelsen af en præferentiel markedsadgangsordning på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra b). |
|
(5) |
Armenien blev af Verdensbanken klassificeret som et højere middelindkomstland i 2018, 2019 og 2020. Armenien opfylder ikke længere kriterierne for GSP-begunstiget status i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 978/2012 og bør udgå af listen over GSP-begunstigede lande i bilag II til nævnte forordning med virkning fra den 1. januar 2022. |
|
(6) |
Artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 978/2012 indeholder specifikke kriterier for, hvornår GSP-begunstigede lande kan indrømmes toldpræferencer under den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (»GSP+»). Listen over GSP+-begunstigede lande er fastlagt i bilag III til forordning (EU) nr. 978/2012. |
|
(7) |
Når Armenien fra den 1. januar 2022 ikke længere er et GSP-begunstiget land, bør landet også ophøre med at være GSP+-begunstiget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 978/2012. Armenien bør derfor udgå af bilag III til nævnte forordning med virkning fra den 1. januar 2022. |
|
(8) |
Der er indført en præferentiel markedsadgangsordning for Vietnam med virkning fra den 1. august 2020. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 978/2012 bør Vietnam ligeledes udgå af bilag II til nævnte forordning. I overensstemmelse med hidtidig praksis i sammenlignelige sager og for at sikre retssikkerhed og undgå unødige administrative byrder bør Vietnam udgå af bilag II med virkning fra den 1. januar 2023 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 978/2012 foretages følgende ændringer:
|
1. |
I bilag II under overskriften »Begunstigede lande, der er omfattet af den generelle ordning, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a)« udgår følgende alfabetiske koder og de tilsvarende lande af henholdsvis kolonne A og B:
|
|
2. |
I bilag III udgår følgende alfabetiske kode og det tilsvarende land af henholdsvis kolonne A og B: AM Armenien |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2021.
Artikel 1, stk. 1, litra a), og artikel 1, stk. 2), anvendes fra den 1. januar 2022.
Artikel 1, stk. 1, litra b), anvendes fra den 1. januar 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand