(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (»TAC'er«) bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på grundlag af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter, navnlig på møderne med de rådgivende råd.

(5)

For bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige eller pålidelige data for med henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages hensyn til bestandsspecifikke faktorer, herunder især tilgængelige oplysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende blandet fiskeri.

(6)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør TAC'erne for bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med reglerne i disse planer. Den flerårige plan for de vestlige farvande blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 (2) og trådte i kraft i 2019. Da FMSY-intervallerne ikke kan fastsættes for nogen af de bestande, der er omfattet af nærværende forordning, og som falder ind under anvendelsesområdet for den flerårige plan for de vestlige farvande, bør fiskerimulighederne for disse bestande fastsættes i overensstemmelse med målene i nævnte plan og under hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning samt forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, når der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, og også under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)-niveau på samme tid, navnlig i situationer, hvor dette fører til en for tidlig lukning af fiskeriet.

(7)

Hvis en TAC for en bestand kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten bemyndiges til at fastlægge niveauet for denne TAC. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at den berørte medlemsstat ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks principper og regler.

(8)

For visse TAC'er er fælles kvoter tilgængelige for medlemsstater uden tildelt kvote og er anført som »Andre«. Medlemsstater, som har anvendt en sådan fælles kvote, kan senere selv opnå en kvote gennem udveksling. Når medlemsstaterne rapporterer fangsterne til Kommissionen for samme TAC, bør de skelne mellem de fangster, som skal modregnes i deres egen kvote, og de fangster, som skal modregnes i den fælles kvote. For at gøre det muligt at skelne bør der indføres en særskilt indberetningskode.

(9)

Der blev med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (3) indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordning skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. I 2014 blev der ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført endnu en mekanisme for årsbaseret fleksibilitet for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun finder anvendelse på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.

(10)

I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen fuldt ud anvendelse fra den 1. januar 2019, og alle arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, skal landes. I artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at når landingsforpligtelsen finder anvendelse på en fiskebestand, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og artikel 13 i forordning (EU) 2019/472 vedtaget en række delegerede forordninger med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i form af specifikke planer for udsmid.

(11)

Ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bør der tages hensyn til, at udsmid af denne bestand i princippet ikke længere er tilladt. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes på grundlag af tallet for samlede fangster i ICES' rådgivning (i stedet for tallet for ønskede fangster). De mængder, der som en undtagelse fra landingsforpligtelsen fortsat må smides ud, bør trækkes fra førnævnte tal for de samlede fangster.

(12)

Fiskerimulighederne bør fastsættes i overensstemmelse med internationale aftaler og principper, f.eks. FN-aftalen af 1995 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (4) og med de detaljerede forvaltningsprincipper, som er fastlagt i De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations internationale retningslinjer for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav vedtaget i 2008, i henhold til hvilke lovgiver navnlig bør være mere forsigtig, hvis oplysningerne er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige. At der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør ikke bruges som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(13)

Fangster af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) tages i de områder, der hører under Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) og Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som grænser op til ICES-underområde 9. Eftersom ICES-dataene for disse tilstødende områder er ufuldstændige, bør TAC'en fortsat kun omfatte ICES-underområde 9.

(14)

Eftersom der endnu ikke er opnået enighed med Det Forenede Kongerige om TAC-niveauer for fælles fiskebestande og med henblik på at etablere en passende lovramme for Unionens fiskeri, indtil der er truffet afgørelser om fælles forvaltning, bør der fastsættes foreløbige fiskerimuligheder for de første tre måneder af 2021. Sådanne foreløbige fiskerimuligheder bør fastsættes på et niveau, der ikke foregriber resultatet af høringerne af de relevante tredjelande, og bør ikke bringe muligheden for at fastsætte permanente TAC'er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning i fare. Som en generel tilgang bør de derfor svare til 25 % af Unionens andel af de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2020. Disse foreløbige fiskerimuligheder bør under ingen omstændigheder stå i vejen for fastsættelsen af endelige fiskerimuligheder i overensstemmelse med internationale aftaler, navnlig handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (5), som finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2021, og resultatet af høringer, Unionens retlige ramme og den videnskabelige rådgivning.

(15)

ICES foreslog, at der indtil 2024 ikke bør tages fangster af orange savbug (Hoplostethus atlanticus). Det bør fortsat være forbudt at fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande denne art, eftersom bestanden er nedfisket og ikke er i bedring. ICES gjorde opmærksom på, at der ikke er foregået direkte EU-fiskeri efter denne art i det nordøstlige Atlanterhav siden 2010.

(16)

ICES anbefalede, at fiskeridødeligheden for dybhavshajer minimeres. Dybhavshajer er arter med lang levetid og lave reproduktionsrater og er blevet overudnyttede. Fiskeri efter de pågældende arter bør derfor forbydes.

(17)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at sikre denne forordnings rettidige anvendelse bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —