|
8.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 438/84 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2021/2171
af 7. december 2021
om ændring af Rådets direktiv 66/402/EØF for så vidt angår vægt af frøparti og prøve af Avena nuda
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn (1), særlig artikel 21a, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2021/415 (2) ændrede direktiv 66/402/EØF og slettede på grund af en skrivefejl artsnavnet Avena nuda fra oplysningerne i tredje række i kolonne 1 i tabellen i bilag III til direktiv 66/402/EØF. Som følge heraf er der ikke regler for maksimumsvægten af et parti frø og mindstevægten af en frøprøve af arten Avena nuda. Derfor bør det slettede artsnavn Avena nuda genindsættes. |
|
(2) |
Direktiv 66/402/EØF bør derfor ændres. |
|
(3) |
Af hensyn til retssikkerheden bør gennemførelsesdatoen i nærværende direktiv svare til den gennemførelsesdato, der er fastsat i gennemførelsesdirektiv (EU) 2021/415. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 66/402/EØF
I bilag III til direktiv 66/402/EØF affattes oplysningerne i tredje række i kolonne 1 i tabellen således:
» Avena nuda, Avena sativa, Avena strigosa, Hordeum vulgare, Triticum aestivum subsp. aestivum, Triticum turgidum subsp. durum, Triticum aestivum subsp. spelta, Secale cereale, xTriticosecale «.
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. januar 2022 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. februar 2022.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309.
(2) Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2021/415 af 8. marts 2021 om ændring af Rådets direktiv 66/401/EØF og 66/402/EØF med henblik på tilpasning til udviklingen af videnskabelig og teknisk viden, taksonomiske grupper og navne for visse arter af sædekorn og ukrudtsplanter (EUT L 81 af 9.3.2021, s. 65).