BILAG

RETNINGSLINJER FOR PRINCIPPET OM ENERGIEFFEKTIVITET FØRST

1.   INDLEDNING

I disse retningslinjer forklares det, hvordan princippet om energieffektivitet først skal anvendes. Overholdelsen af retningslinjerne betyder ikke automatisk, at alle retlige krav er opfyldt.

Retningslinjerne er primært rettet mod politiske beslutningstagere og lovgivere på europæisk, nationalt og lokalt plan og i et vist omfang mod markedsaktører og investorer, der træffer beslutninger om foranstaltninger inden for bæredygtighed og effektivitet.

Retningslinjerne er baseret på en undersøgelse, som Kommissionen har fået foretaget: »Analysis to support the implementation of the energy Efficiency first principle in decision-making«  (1) (analyse til støtte for gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først i beslutningsprocessen), og yderligere forskning, der havde til formål at gøre princippet mere operationelt, navnlig de foreløbige resultater af ENEFIRST (2)- og sEEnergies (3)-projekterne under Horisont 2020. I overensstemmelse med den tilgang, der er anlagt i støtteundersøgelsen, har vejledningen til formål at give mere indsigt i de foranstaltninger, der skal træffes af politiske beslutningstagere og lovgivere i beslutningsprocessen i forbindelse med anvendelsen af princippet om energieffektivitet først (jf. figur 1). Det sidste afsnit giver flere oplysninger om de områder, der skal undersøges, og eksempler på princippets anvendelse i forbindelse med forskellige sektorer.

Kilde: Kommissionen baseret på Ecorys-undersøgelse.

2.   DEFINITION OG ANVENDELSE PÅ EU-PLAN

2.1.   Definition af princippet om energieffektivitet først på EU-niveau

På EU-plan blev energieffektivitet først anerkendt som et ledende princip for energieffektivitet — en af energiunionens fem søjler — da meddelelsen om energiunionen blev vedtaget i februar 2015 (COM(2015) 80). Som følge heraf og efter stærk støtte til princippet fra Europa-Parlamentet blev det indarbejdet i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (forordning (EU) 2018/1999) og i direktivet om energieffektivitet (EU) 2018/2002.

Forvaltningsforordningen er den første retsakt, der indeholder en definition af princippet og opfordrer til, at det anvendes på EU-plan. Artikel 2, nr. 18), lyder som følger:

I betragtning 64 gives endvidere en forklaring af, hvad anvendelse af princippet indebærer:

Der blev indarbejdet en yderligere forklaring på, hvordan princippet bør følges, i 2018-ændringen af direktivet om energieffektivitet, hvor betragtning 2 lyder som følger:

Selv om den definition, der er valgt for EU-lovgivningen, er en af mange, og der findes andre definitioner i litteraturen (4), er det væsentlige, at uanset definition går den bagvedliggende idé ud på at prioritere energieffektivitet.

2.2.   Anvendelse af princippet om energieffektivitet først på EU-niveau

Ud over specifikke foranstaltninger og mål indeholder direktivet om energieffektivitet også specifikke krav om at anskue energieffektivitetsløsninger ud fra visse kontekster og dermed allerede fastsætte konkrete måder at anvende princippet om energieffektivitet først på. I henhold til artikel 6 skal medlemsstaterne eksempelvis tage hensyn til høj energieffektivitet, når de køber produkter, bygninger og tjenesteydelser. På samme måde kræves det i artikel 19, at medlemsstaterne fjerner reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer for offentlige indkøb og årlig budgettering og regnskabsføring, som afholder offentlige organer fra at tage højde for energieffektivitet i forbindelse med deres investeringsbeslutninger (5). Med henblik herpå fastsættes det i artikel 19, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne kan tage i betragtning for at fjerne hindringer såsom reguleringsmæssige bestemmelser eller ændringer af den retlige ramme, forenklede administrative procedurer eller støtteforanstaltninger, f.eks. retningslinjer og teknisk bistand, herunder bevidstgørelse og incitamenter.

Desuden skal medlemsstaterne i henhold til artikel 14 kortlægge de mest ressource- og omkostningseffektive løsninger til at opfylde varme- og kølebehov og specifikt tage højde for højeffektiv kraftvarmeproduktion som en energieffektiv løsning i deres cost-benefit-analyse af nye og væsentligt moderniserede produktionsanlæg. I henhold til artikel 15 skal medlemsstaterne sikre, at de nationale energitilsynsmyndigheder under udførelsen af tilsynsopgaver tager behørigt hensyn til energieffektivitet i forbindelse med driften af gas- og elinfrastrukturen. Derudover skal netoperatørerne tilskyndes til at stille systemtjenester til rådighed for netbrugerne, så de kan gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i forbindelse med den fortsatte udbygning af intelligente net.

Med forslaget om revision af direktivet om energieffektivitet (6) indføres der en ny artikel om princippet om energieffektivitet først, som pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at sikre, at energieffektivitetsløsninger tages i betragtning i forbindelse med politiske, planlægnings- og investeringsbeslutninger vedrørende energisystemer og sektorer uden for energisektoren. Der stilles endvidere et krav om, at medlemsstaterne fremmer og sikrer anvendelse af cost-benefit-metoder, der gør det muligt at foretage en korrekt vurdering af de bredere fordele ved energieffektivitetsløsninger. Der er også planer om korrekt overvågning af anvendelsen af princippet ved hjælp af en særlig enhed og rapportering.

Mens forvaltningsforordningen medtager intelligent elforbrug under princippet om energieffektivitet først, gives der i lovgivningen om elektricitetsmarkedets udformning (7) en forklaring af, hvordan distribuerede energiressourcer skal behandles i forbindelse med planlægningen og driften af net (se også afsnit 4.1.1.2.). I henhold til elektricitetsdirektivet skal transmissionssystemoperatørerne (TSO'er) i forbindelse med deres planlægning »i fuldt omfang [tage] hensyn til potentialet ved at anvende fleksibelt elforbrug, energilageranlæg eller andre ressourcer som et alternativ til systemudvidelse såvel som det forventede forbrug, handelen med andre lande« (artikel 51, stk. 3). Planerne for distributionsnet »skal skabe klarhed over behovet for fleksibilitetsydelser på mellemlang og lang sigt (...). Netudviklingsplanen skal ligeledes omfatte anvendelsen af fleksibelt elforbrug, energieffektivitet, energilageranlæg eller andre ressourcer, som distributionssystemoperatøren skal bruge som alternativ til systemudvidelse« (artikel 13, 17, 32, stk. 1 og 3).

Andre EU-politikker lægger også direkte vægt på den rolle, energieffektivitet spiller. I EU's strategi for integration af energisystemet (COM(2020) 299) anses energieffektivitet som et centralt element, og der opfordres til anvendelse af princippet om energieffektivitet først i hele energisystemet. Det indebærer at prioritere løsninger på efterspørgselssiden, når disse er mere omkostningseffektive med hensyn til at nå de politiske mål end at investere i energiforsyningsinfrastrukturen. Princippet er knyttet til cirkularitet og forbedret ressourceanvendelse, hvilket bør føre til en reduktion af de samlede investeringsbehov og omkostninger i forbindelse med energiproduktion, -infrastruktur og -anvendelse.

I renoveringsbølgestrategien (COM(2020) 662) fremhæves energieffektivitet først som et af hovedprincipperne for bygningsrenovering frem til 2030 og 2050. Dette vil være et vejledende princip i gennemførelsen af strategien, herunder revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, der er planlagt til udgangen af 2021. Forud herfor blev princippet om energieffektivitet først også fremhævet i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 af 8. maj 2019 om renovering af bygninger (8), som var et vejledende dokument for udviklingen af langsigtede renoveringsstrategier som krævet i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

Kommissionens forslag til revision af TEN-E-forordningen fra 15. december 2020  (9) styrker også princippet med henblik på at sikre sammenhæng i politikkerne og effektiv infrastrukturudvikling. Med forslaget integreres princippet om energieffektivitet først i planlægnings- og projektvurderingsprocessen ved at indføre obligatoriske bestemmelser. Mere specifikt skal ACER i henhold til forslaget inddrage princippet om energieffektivitet først i de overordnede retningslinjer for de fælles scenarier, der skal udarbejdes af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas og elektricitet. Det europæiske net af transmissionssystemoperatører skal endvidere gennemføre princippet om energieffektivitet først ved vurderingen af infrastrukturmangler og først og fremmest tage alle relevante ikke-infrastrukturrelaterede løsninger i betragtning.

3.   ANVENDELSE AF PRINCIPPET OM ENERGIEFFEKTIVITET FØRST I BESLUTNINGSPROCESSEN

3.1.   Den tilgang, der skal tages

Mens energieffektivitetspolitikken handler om at fremme ambitioner om energieffektivitet og fastsætte foranstaltninger, der direkte fører til energibesparelser, er ideen bag princippet om energieffektivitet først at tage nøje hensyn til specifikke løsninger til energibesparelser som mulige alternativer, herunder ændringer i borgeres og organisationers adfærd og energibevaring. Det betyder, at gennemførelsen af en energieffektiv løsning er et af de mulige resultater af princippets anvendelse. Dette behøver dog ikke altid være tilfældet, hvis dette konkluderes ved vurderingen af løsningerne.

Logikken bag princippet om energieffektivitet først er, at det bør føre til kortlægning af bæredygtige energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med den seneste teknologiske udvikling, muliggøre deres anvendelse og sikre korrekt gennemførelse, hvis det vælges som vejen frem. Desuden indebærer princippet, at der skal tages hensyn til specifikke beslutningers potentielle negative indvirkning på energieffektiviteten (f.eks. udvidelse af fossil gasinfrastruktur med afskrivningsperioder på op til 50 år), som kan forhindre energieffektivitet på lang sigt.

Energieffektivitet først er sammen med ressourceeffektivitet også en vigtig katalysator i EU's langsigtede dekarboniseringsstrategi, hvilket indebærer, at det nuværende energisystem, der for en stor dels vedkommende er baseret på fossile brændstoffer, inden midten af århundredet vil skulle ændres radikalt i form af en omfattende elektrificering af energisystemet med brug af vedvarende energikilder — både på slutbrugerniveau og inden for produktion af kulstoffrie brændstoffer og råmaterialer til industrien.

Det er også værd at understrege, at målet knyttet til energieffektivitet først ikke kun er at reducere forbruget af fossile brændstoffer. Den underliggende antagelse er, at den bedste energi er den energi, der ikke produceres, fordi der ikke er behov for at bruge den. Det betyder, at en reduktion af efterspørgslen også bør foretrækkes frem for produktion af energi fra klimaneutrale kilder. Grunden til dette er også, at det bidrager til at kontrollere omfanget af de investeringer, der er nødvendige for overgangen til vedvarende energi, og støtter en mere bæredygtig tilgang til ressourcer, der under alle omstændigheder er begrænsede.

For at afgøre, om energieffektivitet bør prioriteres frem for andre løsninger, er det ikke tilstrækkeligt med en simpel omkostningseffektivitetsanalyse, og der skal tages højde for forskellige aspekter:

Den bredere kontekst

Energieffektivitetsforanstaltninger bør ses i en bredere kontekst. Energieffektivitet er navnlig en vigtig byggesten i EU's klima- og energipolitik i forbindelse med overgangen til klimaneutralitet inden 2050. Det betyder, at princippet bør støtte miljømæssigt bæredygtige investeringer i overensstemmelse med klassificeringsforordningen (10). Andre underliggende principper for politikudformning spiller også en afgørende rolle, f.eks. princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« eller »innovationsprincippet«. Desuden bør der tages hensyn til disse principper i kombination, når der tages fat på nye teknologier og kortlægges fremtidssikrede tilgange. Prognoser for de relevante markeder og fremtidige tendenser er afgørende elementer, der skal tages i betragtning i denne kontekst

Det samfundsmæssige perspektiv

Omkostningseffektivitet, som er kernen i princippet om energieffektivitet først, bør primært ses ud fra et bredt samfundsmæssigt perspektiv og ikke blot ud fra et investor- eller brugeromkostningseffektivitetsperspektiv. Dette kræver, at der tages hensyn til de mange fordele ved energieffektivitet for samfundet som helhed (11). Dette brede samfundsmæssige perspektiv er afgørende for en korrekt vurdering af energieffektivitetsløsninger. Desuden skal omkostningseffektiviteten ses fra et kort- og langsigtet perspektiv under hensyntagen til amortiserings- og afskrivningsperioder

Systemtilgang

Energieffektivitet først bør se på effektivitetsforbedringer på systemniveau. Det betyder, at optimering af energisystemet og effektiv integration af rene energiløsninger er helt centrale elementer i princippets anvendelse. Dette kræver et bredere perspektiv, hvor ressourcer på udbudssiden (fossile brændstoffer, vedvarende energikilder, infrastruktur) vurderes i forhold til ressourcer på efterspørgselssiden (efterspørgselsfleksibilitet og intelligent elforbrug, specifikke løsningers forbedrede energimæssige ydeevne, energitilstrækkelighed), idet der ses på omkostninger og fordele set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv som nævnt ovenfor. ENEFIRST-projektet (12) tager netop fat i en sådan tilgang. Det betyder, at hele energikæden skal tages i betragtning: produktion, transport, distribution, forbrug, levetid

Niveau for den trufne beslutning

Systemtilgangen henviser til anvendelsen af princippet på beslutninger om udformning og planlægning af aktiver. Denne tilgang kan gøre princippet mere komplekst. På et lavere niveau i beslutningsprocessen er det også hensigtsmæssigt med en mere enkel anvendelse af princippet, når en beslutning vedrører valg af bestemte aktiver. I denne forbindelse er der fokus på vurdering af alternative løsningers energieffektivitet (energimæssige ydeevne). Fokus for denne tilgang er at sikre effektivitetsforbedringer på udbudssiden eller nedbringelse af energiefterspørgslen ved at vælge mere energieffektive produkter og tjenesteydelser og også støtte fremtidsorienterede, innovationsvenlige, ressourceeffektive og cirkularitetsorienterede beslutninger. Med andre ord bør princippet fremme investeringer i de mest effektive af de effektive alternativer

Forskellige incitamenter

Bredere samfundsmæssige fordele og energisystemeffektivitet bør prioriteres højere, og individuelle investorer skal ligeledes tage disse i betragtning. Da individuelle fordele ud fra investorernes og slutbrugernes perspektiv normalt vil opveje de bredere virkninger, hvis de ikke prissættes på en passende måde, er der behov for særlige foranstaltninger og incitamenter for at sikre, at systemeffektiviteten tages behørigt i betragtning på forskellige beslutningsniveauer

Beslutningstype og beslutningstager

Den måde, hvorpå princippet anvendes, afhænger af, hvor, hvornår og af hvem det skal anvendes. Princippet gælder for forskellige typer beslutninger, der vedrører planlægningsaktiviteter, politikudformning, forberedelse af investeringsprojekter og finansiering heraf. Disse beslutninger er ikke begrænset til energisektoren, men energieffektivitet kan spille en særlig relevant rolle i beslutninger vedrørende energiinfrastruktur, hvor løsninger på efterspørgselssiden kan supplere eller erstatte investeringer på udbudssiden, når en specifik løsning prioriteres på grund af dens overordnede effektivitet i forhold til eksisterende alternativer, eller hvis der kan indføres nye komponenter (f.eks. kompressorer, der kan genvinde spildvarme/spildelektricitet). Desuden vil de forskellige beslutningstagere indtage forskellige roller i forbindelse med princippets anvendelse, alt efter sektor og beslutningskontekst

Støtteberettigede foranstaltninger

Princippet har til formål at tage fat i et bredt spektrum af energieffektivitetsforanstaltninger på efterspørgsels- og udbudssiden. Selv om løsninger på efterspørgselssiden er afgørende for at mindske behovet for eller en bedre anvendelse af energi, er det i forbindelse med etableringen af energiinfrastruktur eller energiforbrugende udstyr også nødvendigt at se på teknologier og måder, hvorpå de kan drives, som kan føre til energibesparelser (13).

Gunstige betingelser

Mens princippets anvendelse indebærer en hensyntagen til specifikke elementer, er hovedformålet med princippet at gennemføre energieffektivitetsløsninger, når de identificeres som de rette løsninger. Dette betyder, at indarbejdelsen af princippet om energieffektivitet først i politikudformningen også bør føre til fjernelse af reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer, der hæmmer levedygtigheden og gennemførelsen af energieffektivitetsløsninger. For at sikre en hensyntagen til alle energieffektive løsninger skal forskellige aktører desuden have tilstrækkelige oplysninger om energibesparelser i forbindelse med forskellige løsninger og metoder til at vurdere deres sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger, omkostninger og fordele. Klimaændringernes fremtidige indvirkning på energisystemet, herunder selve energieffektivitetsløsningerne, bør også tages i betragtning. På grund af arten af de bredere fordele ved energibesparelser, der kan være større for samfundet end for investorer, kan det desuden være nødvendigt med specifikke incitamenter eller krav for at tilskynde til energieffektiv adfærd og investeringer i energieffektivitet.

3.2.   De skridt, der skal tages

Som anført ovenfor afhænger de foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med princippets anvendelse, i høj grad af fasen i beslutningsprocessen og typen af beslutningstager. Nedenstående matrice (se tabel 1) forbinder forskellige skridt i forbindelse med anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i beslutningsprocessen med forskellige faser og typer af beslutningstagere (14).

Tabel 1

Forskellige beslutningstageres foranstaltninger knyttet til princippet om energieffektivitet først i beslutningsprocessen.

FASE	POLITISKE BESLUTNINGSTAGERE	REGULERINGSMYNDIGHEDER	MARKEDSENHEDER
Indledning	— Fastlæggelse af politiske mål — Fastlæggelse/ajourføring af den lovgivningsmæssige ramme — Analyse af politisk effekt og alternativer	— Fastlæggelse af regler for markedsadgang for energieffektivitets- eller intelligente elforbrugsløsninger — Gennemførelse af overensstemmelseskontrol af forretnings-/projektmål i forhold til politiske mål og regler for markedsadgang	— Fastlæggelse af forretnings-/projektmål
Forberedelse		— Fastlæggelse af cost-benefit-analysemetoden i princippet	— Fastlæggelse af cost-benefit-analysemetoden for den konkrete anvendelse — Indhentning af oplysninger — Prognoser for efterspørgslen efter energitjenester — Fastsættelse af andre omkostninger og risici — Systematisk vurdering baseret på princippet om energieffektivitet først
Validering		— Kontrol af gennemførelsesplanen og i givet fald godkendelse heraf	— Udkast til gennemførelsesplanen
Gennemførelse			— Gennemførelse af planen, f.eks. tilvejebringelse af den tilrettelagte tjeneste, vedtagelse af energieffektivitetsteknologier, investeringsbeslutninger osv.

Kilde: Ecorys-undersøgelse.

Der er på grundlag af denne matrice blevet udformet et beslutningsværktøj i form af et beslutningstræ med vejledende spørgsmål for hvert trin. Værktøjet giver indsigt i de forskellige trin ved at fastsætte flere vejledende spørgsmål, der peger på områder, der skal undersøges i forbindelse med anvendelsen af princippet om energieffektivitet først. For bedre at illustrere værktøjets anvendelighed indeholdt undersøgelsen også fire konkrete eksempler (præsenteret i afsnit 4).

I den skematiske gengivelse af en beslutningsproces ovenfor indtager forskellige aktører forskellige roller. De fleste af de politiske områder og anvendelser af princippet om energieffektivitet først, der er analyseret i undersøgelsen, omfatter markedsenheder som aktør inden for udarbejdelse af planer eller investeringsbeslutninger, og denne tidsplan for foranstaltninger er derfor hensigtsmæssig for disse identificerede politiske områder og anvendelser. Der findes dog også andre områder, hvor politiske beslutningstagere (f.eks. udvikling af nationale energi- og klimaplaner og andre politiske beslutninger) eller lovgivere (f.eks. (godkendelse af) prognoser eller scenarier for netekspansionsplanen) som minimum fungerer som hovedaktører i den systematiske vurdering i gennemførelsesfasen. Det betyder, at den måde, som princippet om energieffektivitet først vil blive anvendt på af forskellige aktører, i høj grad afhænger af konteksten. Selv om nogle trin finder anvendelse på alle situationer, kan nogle være sektorspecifikke og indebære forskellige foranstaltninger afhængigt af typen af beslutning, politisk område eller involverede aktører. I nogle tilfælde er der måske kun involveret en enkelt type beslutningstager.

Uanset sektor og beslutningstype (politik, planlægning eller investering) forbliver den generelle tilgang til anvendelsen af princippet den samme, men forskellige aktører vil skulle følge forskellige trin.

Politiske beslutningstagere og lovgivere spiller en særlig rolle med hensyn til at muliggøre princippets anvendelse, fastsætte de rette regler (den indledende fase) og validere dets anvendelse. De kan også udgøre de aktører, der anvender princippet direkte, efter de trin, der er fastlagt i forberedelses- og gennemførelsesfasen. De politiske beslutningstagere bør eksempelvis anvende princippet om energieffektivitet først, når de forbereder den strategiske planlægning eller fastsætter politiske mål. Lovgiverne vil skulle anvende princippet, når de fastsætter regler og forskrifter, der påvirker energisystemet, navnlig regler for markedsudformning, eller som har indvirkning på energiforbruget. I de fleste tilfælde vil forberedelsen og gennemførelsen af beslutninger imidlertid foregå på markedsenhedsniveau.

Da disse retningslinjer primært er rettet mod politiske beslutningstagere og lovgivere, fokuseres der mere på generelle og universelle aspekter af princippets anvendelse. Med henblik herpå er der på grundlag af de faser og trin, der er blevet fundet frem til i undersøgelsen, i afsnittene nedenfor blevet fastsat og forklaret mere specifikke foranstaltninger, som de politiske beslutningstagere og lovgiverne skal tage højde for, hovedsagelig i den indledende fase, hvor de rette rammebetingelser skal fastsættes, og forberedelses- og valideringsfasen for lovgivere, da disse foranstaltninger også kan træffes af de politiske beslutningstagere. Der lægges særlig vægt på de foranstaltninger, der vedrører overvågning og rapportering, som opfølgning på de beslutninger og valg, der træffes.

Trinnene i forberedelses- og gennemførelsesfasen af en beslutningsproces afhænger også i høj grad af konteksten. Det er muligt at angive nogle mere specifikke foranstaltninger, og hvilke krav der stilles for at gennemføre disse foranstaltninger korrekt. En mere detaljeret forklaring af, hvordan disse foranstaltninger bør gennemføres, går imidlertid ud over dette dokuments anvendelsesområde. Disse foranstaltninger vil normalt blive truffet af markedsenheder, der opererer under forskellige betingelser, og der vil være behov for detaljerede sektorspecifikke manualer for at tage højde for alle særlige forhold. Nedenstående tabel giver et overblik over foranstaltninger og deres forudsætninger i forbindelse med de forskellige trin i en forberedelses- og gennemførelsesfase. De praktiske eksempler i undersøgelsen, som præsenteres i afsnit 4, viser konkrete tiltag for relevante aktører i forbindelse med en specifik beslutning inden for den udvalgte sektor. Set ud fra de politiske beslutningstageres perspektiv bør den korrekte inddragelse af princippet om energieffektivitet først i forberedelses- og gennemførelsesfasen sikres gennem en reel konsekvensanalyse.

Tabel 2

Trin, foranstaltninger og forudsætninger for gennemførelsesaktørers anvendelse af princippet om energieffektivitet først

TRIN	FORANSTALTNING	FORUDSÆTNING
Fastlæggelse af forretnings-/projektmål	— Hensyntagen til energieffektivitet som en del af løsningen	— Tilgængelighed af oplysninger — Adgang til knowhow
Fastlæggelse af cost-benefit-analysemetode	— Hensyntagen til de bredere fordele ved energieffektivitet og kvantificeringen heraf — Fastsættelse af kriterier for udvælgelse af den rette løsning	— Standardmetode til udvælgelse — Dataenes tilgængelighed — Værktøjernes/modellernes tilgængelighed
Indhentning af oplysninger	— Analyse af markederne — Analyse af innovative løsninger — Hensyntagen til udarbejdelse af politikker — Indhentning af kvalitetsdata til cost-benefit-analyser — Vurdering af investeringsbehov og investeringsafkast	— Tilgængelighed af oplysninger — Dataenes tilgængelighed — Ekspertise
Prognoser for efterspørgslen efter energitjenester	— Hensyntagen til fremtidigt energibehov — Vurdering af alternative løsningers indvirkning på energiforbruget og i givet fald belastningen	— Tilgængelighed af opdelte data om energiforbrug — Nationale/regionale prognoser — Stabil politisk ramme
Fastsættelse af andre omkostninger og risici	— Hensyntagen til effekt af gennemførelsesfaktorer — Hensyntagen til ændringer i brændstof- og energipriser — Hensyntagen til makroøkonomiske udviklinger — Hensyntagen til tilbagebetalingstider og fremtidige pengestrømme	— Dataenes tilgængelighed — Klare politiske mål — Tilgængelighed af tidligere erfaringer — Tilgængelighed af risikobegrænsningsløsninger (f.eks. energitjenesteselskaber)
Vurdering af alternativer	— Gennemførelse af cost-benefit-analyser (værdiansættelse af indvirkninger) — Vurdering af omkostningseffektivitet — Kontrol af, hvorvidt løsningerne er fremtidssikre — Hensyntagen til offentlig støtte og tilgængelig finansiering	— Adgang til og brugervenlighed af tilgængelige data og værktøjer/modeller — Rette ekspertise — Finansieringsordninger og støtte til energieffektivitetsprojekter
Gennemførelse	— Tildeling af rette ressourcer og knowhow — Udnyttelse af støtteinstrumenter — Sikring af korrekt anvendelse	— Ekspertisens og ressourcernes tilgængelighed (personale og finansiering) — Nem adgang til støtteordninger — Feedbackmekanismer for gennemførelsesaktør og bruger
Overvågning og evaluering	— Indhentning af data — Revision af gennemførelse — Evaluering af indvirkninger og af, hvorvidt målsætningerne er opfyldt	— Forhåndsfastlagte indikatorer — Dataadgang — Tilgængelighed af dataanalyse- og -behandlingsværktøjer — Ressourcernes tilgængelighed

Kilde: Europa-Kommissionen.

3.3.   Vigtige aktører

Mens energieffektivitetsløsninger kan gennemføres af den offentlige sektor, private virksomheder og forbrugere, har anvendelsen af princippet om energieffektivitet først også nogle bredere konsekvenser for politiske beslutningstagere og reguleringsmyndigheder, som skal bane vejen for anvendelsen af energieffektive løsninger i forskellige kontekster. Som følge af disse aktørers anvendelse af princippet bør markedsenheder og investorer have adgang til de rette værktøjer og oplysninger til at kunne vurdere og gennemføre de energieffektive løsninger korrekt.

De vigtigste aktører er således:

Politiske beslutningstagere

Disse omfatter:

a)	de EU-institutioner, der er involveret i EU's standardlovgivningsprocedure, dvs. Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union

b)	myndigheder, nationale parlamenter og administrative afdelinger, hvis kompetence dækker hele området i en medlemsstat

c)	regionale, provins- og lokale myndigheder, parlamenter og administrative afdelinger, hvis kompetence dækker regioner, provinser og kommuner i en medlemsstat.

For de politiske beslutningstagere vedrører anvendelsen af princippet om energieffektivitet først alle aspekter, der påvirker støtteberettigelse, gennemførlighed og støtte til energieffektivitet (herunder foranstaltninger, der stimulerer energibesparende adfærd) — ikke mindst gennem offentlig finansiering og offentlige indkøb. Ved at fastlægge rammen bør de politiske beslutningstagere styre andre enheder i retning af energieffektive løsninger. Dette indebærer, at der opstilles mål, som ikke udelukker energieffektive alternativer, at juridiske og administrative hindringer fjernes, og der foretages en grundig vurdering af forskellige politiske initiativer, deres indvirkning på energiforbruget og mulige afvejninger af energibesparende foranstaltninger, også i et fremtidsorienteret perspektiv.

De politiske beslutningstagere bør også sikre, at der tilskyndes til energieffektive løsninger for at imødegå det forhold, at energieffektivitetsforanstaltninger ikke altid betragtes som omkostningsoptimale set ud fra et individuelt perspektiv (f.eks. på grund af lange tilbagebetalingsperioder, dermed forbundne risici eller lav bevidsthed), men ville være ønskelige løsninger ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. For at dække alle disse aspekter skal energieffektivitet blive en politisk prioritet både på strategisk og operationelt plan, herunder inddragelse af finansielle institutioner, hvor det er relevant.

På lokalt plan befinder de beslutninger, der træffes af offentlige myndigheder, sig normalt tættere på gennemførelsen og kan påvirke valget af en løsning direkte. Beslutninger om det specifikke forbrug af disponible midler, som gør det muligt at træffe beslutninger om placering af investeringer og planlægning af leveringen af offentlige tjenester, er eksempler på tilfælde, hvor princippet om energieffektivitet først bør tages i betragtning, hvor det er muligt. Desuden har de lokale myndigheder brug for en langsigtet planlægningshorisont for at gennemføre princippet om energieffektivitet først, når de vurderer de forskellige løsninger og undgår fastlåsning i visse teknologier eller veje i overensstemmelse med lokale planlægningscyklusser

Lovgivere

Denne gruppe omfatter offentlige reguleringsmyndigheder eller agenturer, der på nationalt eller regionalt plan er udpeget til at fastsætte regler og sikre overholdelse, føre tilsyn med markedernes funktion og kontrollere taksterne inden for regulerede markedssegmenter. Disse omfatter navnlig lovgivere og agenturer på energiområdet med regulerings- og tilsynsopgaver.

Lovgivere bør sikre de regler, der muliggør markedsadgang og energieffektive løsninger. De bør også give adgang til metoder og vejledning i, hvordan forskellige alternativer vurderes i cost-benefit-analysen under hensyntagen til de bredere fordele, og endelig verificere gennemførelsen for at se, om princippet om energieffektivitet først blev anvendt korrekt, når det påtænkes at godkende, kontrollere eller overvåge de projekter, som markedsselskaberne indsender. Med hensyn til sidstnævnte er det vigtigt, at der fastsættes passende overvågningsbestemmelser og evalueringer for at indsamle oplysninger om, hvordan energieffektivitet fungerer i praksis

Markedsenheder

Denne gruppe omfatter virksomheder, borgerenergifællesskaber og investorer med ansvar for de faktiske beslutninger på markedet. Den omfatter også ordregivende myndigheder og ordregivere (15) som defineret i reglerne for offentlige indkøb, i det omfang deres beslutninger om indkøb af varer eller tjenesteydelser på forskellige markeder påvirker energiforbruget. Energieffektivitet først finder anvendelse på beslutninger om kriterier for offentlige udbud eller beslutninger om køb, leje eller modernisering af bygninger, som disse myndigheder ejer eller benytter.

Inden for energisektoren er hovedfokus naturligvis rettet mod de energimarkedsselskaber, der er underlagt særlige regler, navnlig:

a)	energileverandører: kommercielle producenter af elektricitet, varme eller kulde og andre råvarer samt de juridiske enheder, der sælger energi (f.eks. elektricitet, varme/kulde, naturgas) til forbrugere

b)	netoperatører: enheder med ansvar for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udviklingen af distributions- og transmissionssystemet i et givet område for at sikre, at systemet på lang sigt er i stand til at imødekomme efterspørgslen efter elektricitet, varme eller kulde og naturgas samt

c)	leverandører af forvaltningstjenester på efterspørgselssiden: enheder, der støtter forbrugerne i både forbedret energieffektivitet og intelligent elforbrug og øger forbrugernes fleksibilitet med hensyn til at reagere, herunder f.eks. aggregatorer i elsystemet.

Sammenlignet med kommercielle virksomheder, der primært sigter mod profitmaksimering, kan forsyningsselskaber have forskellige lovbestemte mål. De kan være forpligtet til at forfølge bæredygtighedsmål eller anvende en eller anden form for bæredygtighedskriterier i deres investeringsbeslutninger. I sådanne situationer vil princippet om energieffektivitet først kunne anvendes i forbindelse med fastsættelsen af projektmål, gennemførelsen af en cost-benefit-analyse, vurderingen af indvirkningerne af forskellige alternativer eller søgningen efter den rette løsning til gennemførelse.

Gruppen af markedsenheder omfatter også regulerede investorer og offentlige og private finansielle institutioner, som vil anvende princippet om energieffektivitet først som en del af deres aktiviteter. Princippet om energieffektivitet først bør bidrage til at styre de finansielle institutioners aktiviteter i retning af aktiver og finansielle porteføljer med langsigtet bæredygtighed. Ved at anlægge et fremtidsorienteret perspektiv bør princippet om energieffektivitet først støtte udviklingen af innovative indtægtsmodeller inden for energieffektivitet (f.eks. energieffektivitet som en tjeneste) og betingelserne for frigørelse af private investeringer.

Generelt bør energiforvaltningssystemer som f.eks. ISO 50001-standarden på virksomhedsniveau, hvis de følges korrekt, føre til indførelse af energieffektive løsninger, der forbedrer virksomhedernes energimæssige ydeevne. Energisyn og opfølgningen heraf bør også føre til større bevidsthed og forbedringer af energieffektiviteten, hvis de er omkostningseffektive set ud fra et virksomhedsperspektiv. Dette betyder ikke, at princippet om energieffektivitet først er helt irrelevant. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først kan også hjælpe kommercielle virksomheder med at kortlægge energieffektive projekter og investeringer, foretage en korrekt vurdering af omkostninger og fordele, herunder bredere fordele for deres ansatte, og gennemføre disse projekter og investeringer på den rigtige måde.

3.4.   Fastlæggelse af politiske mål

Det er vigtigt, at det på baggrund af mål og målsætninger ikke på forhånd er fastlagt, hvilke løsninger der skal anvendes for at nå disse mål/målsætninger, medmindre det er nødvendigt. Hvis energieffektivitetsforanstaltninger kan være en del af løsningen, bør de politiske målsætninger ikke udelukke sådanne foranstaltninger. Dette kræver, at der fastsættes målsætninger baseret på resultater og ønskede virkninger snarere end input. En indlysende tilgang er at fastsætte overordnede målsætninger baseret på systemets ydeevne snarere end mål for specifikke løsninger, f.eks. energiudbud, der matcher efterspørgslen, i stedet for at øge elproduktionskapaciteten med 5 % for at matche den forventede efterspørgselsstigning. De politiske mål vil naturligvis muligvis skulle være ganske specifikke i visse situationer. Dette bør dog ikke forhindre, at der tages hensyn til, hvordan energieffektive løsninger kan støttes med en egentlig målfastlæggelse. Derfor er det allerede på målfastsættelsesstadiet for initiativer, der vil påvirke energiforbruget, vigtigt at se på indvirkningen på energiforbruget og afvejningen mellem forskellige løsninger, der kan nå disse mål.

I den forbindelse er det vigtigt at fastlægge indikatorer og metoder til målovervågning korrekt. Hvis en nedbringelse af energiforbruget kan bidrage til at nå de fastsatte mål, eller hvis opfyldelsen af de fastsatte mål vil påvirke energiforbruget, er det nødvendigt at vurdere forholdet mellem målene og det forventede energiforbrug. På dette tidlige tidspunkt i beslutningsprocessen kan det være vanskeligt at komme med sådanne skøn, og der er behov for erfaringer og dokumentation fra tidligere. Det er derfor nødvendigt helt fra begyndelsen at overveje at overvåge de reelle indvirkninger på energiforbruget af de foranstaltninger, der træffes for at nå disse målsætninger, herunder overvågnings- og evalueringsprotokoller.

3.5.   Fastlæggelse af den lovgivningsmæssige ramme

3.5.1.   Fastlæggelse af de rette regler og lovgivning

Både princippet om energieffektivitet først og energieffektive foranstaltninger kræver passende lovgivningsmæssige rammer, så de kan gennemføres i praksis. Energieffektivitet skal angives som en mulig løsning i lovgivningen, som skal gøre det muligt at gennemføre løsningen og sikre en korrekt opfølgning. Om nødvendigt bør lovgivningen også omhandle hindringerne for energieffektive løsninger.

For at vurdere, om princippet om energieffektivitet først kan anvendes på et specifikt politisk initiativ, en bestemt bestemmelse eller et specifikt projekt, kan der foretages en indledende undersøgelse på grundlag af en række spørgsmål (tre serier à tre spørgsmål). Den første serie af spørgsmål bidrager til at fastslå, om energieffektivitet falder inden for rammerne af et kommende initiativ eller projekt. Den anden serie bidrager til at afklare, om energieffektivitet kan anvendes i praksis, og den tredje serie til, om energieffektivitet kan gennemføres korrekt.

De tre serier af spørgsmål er som følger:

1.

Er energieffektivitet en løsning? — Påvirker initiativet energiforbruget, eller fører det til en øget energiforsyning? — Kan energieffektivitet bidrage til at nå målsætningen med initiativet? — Findes der energieffektivitetsløsninger, der kan overvejes i forbindelse med initiativet? Disse spørgsmål skal behandles samlet i rækkefølge. Hvis der svares JA på alle spørgsmål, bør yderligere aspekter af princippet om energieffektivitet først, der er omfattet af nedenstående spørgsmål, undersøges (også hvis svarene er usikre). Et NEJ på det første spørgsmål ville betyde, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende princippet om energieffektivitet først. Et NEJ på andet underspørgsmål ville betyde, at energieffektivitet ikke ville være en hensigtsmæssig tilgang til at nå målsætningerne i en given kontekst, og et NEJ på det sidste spørgsmål ville indikere, at der ikke findes nogen holdbar energieffektiv løsning til at nå disse målsætninger. Et NEJ ville betyde, at det ikke er nødvendigt at se på de resterende spørgsmål.

2.

Er det muligt at gennemføre energieffektivitetsløsningen? — Er det muligt at foretage en korrekt vurdering af de direkte og bredere fordele ved energieffektivitetsløsninger for energisystemet eller de enkelte apparater? — Findes der hindringer for gennemførelsen af den mulige energieffektivitetsløsning? — Kan det sikres, at energieffektivitetsløsninger er effektive med hensyn til at nå/bidrage til initiativets målsætninger? Hvis svaret på et spørgsmål er NEJ eller usikkert, er der behov for yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først for at løse problemerne på området. Et JA på alle spørgsmål ville betyde, at princippet om energieffektivitet først burde kunne benyttes af relevante beslutningstagere i en given kontekst. Under alle omstændigheder skal den tredje serie af spørgsmål også undersøges.

3.

Er det muligt at gennemføre energieffektivitetsløsningen korrekt? — Ved de enheder, der er ansvarlige for gennemførelsen, hvordan energieffektivitetsløsninger skal vurderes? — Er der tilstrækkelige ressourcer og oplysninger til rådighed til at gennemføre energieffektivitetsløsninger? — Findes der mekanismer, der gør det muligt at håndhæve og kontrollere gennemførelsen? Hvis svaret på et spørgsmål er NEJ eller usikkert, er der behov for yderligere foranstaltninger for at sikre, at princippet kan følges op med et passende valg af de bedste løsninger. Et JA ville bekræfte, at de rette betingelser er til stede, for at de relevante enheder kan træffe en velfunderet beslutning, som ville være optimal ud fra et politisk perspektiv, når princippet anvendes i forbindelse med det planlagte initiativ.

Yderligere foranstaltninger betyder ikke nødvendigvis, at der skal medtages specifikke bestemmelser i lovgivningen eller i reglerne. Nogle af problemerne ville kunne imødegås uden for de lovgivningsmæssige rammer eller de formelle krav. Hvis den første serie af spørgsmål indikerer, at energieffektivitet kan være en del af løsningen, er det imidlertid vigtigt, at bestemmelserne fastsættes på den rette måde. De bør især:

1)	udtrykkeligt angive, at energieffektivitet er en mulig løsning, der skal undersøges og prioriteres, hvis den er omkostningseffektiv og egnet til formålet

2)	anerkende den rolle, som energieffektivitet spiller med hensyn til at nå andre målsætninger, herunder nedbringelse af drivhusgasemissioner, forurenende stoffer og anvendelse af ikke-energiressourcer, forbedring af sundhed og komfort og reduktion af energifattigdom

3)	sikre, at kravene giver mulighed for energieffektivitet på tværs af energiudbud, -transmission, -distribution og -forbrug, og navnlig anvendelse af løsninger på efterspørgselssiden. Tekniske specifikationer bør ikke hæmme energiintegreringen eller anvendelsen af energieffektivitet

4)	fastlægge ydeevnen snarere end en konkret løsning, der skal opnås. En lovgivning baseret på ydeevne vil muliggøre energieffektivitet på lige fod med andre alternativer

5)	præcisere forskellige aktørers roller og forpligtelser i forbindelse med vurdering og kontrol af energieffektivitetsløsninger

6)	opstille klare kriterier og metoder til vurdering af omkostninger og fordele ved energieffektive løsninger og indvirkninger på energiforbruget

7)	henvise til oplysninger og data, der (skal) anvendes til at vurdere det eksisterende energibesparelsespotentiale, omkostninger og fordele ved energieffektivitet

8)	sikre, at energieffektivitet er berettiget til og endda at foretrække i forbindelse med offentlig støtte og finansiering

9)	omfatte overvågning af indvirkningerne på energiforbruget og kontrol af andre indvirkninger af energieffektive løsninger.

Et centralt aspekt i forbindelse med regler og krav er bevidstgørelse om mulige energieffektivitetsforanstaltninger, deres omkostninger og fordele og måder, hvorpå de kan gennemføres optimalt. Det kan også være nødvendigt, at hindringerne for princippet om energieffektivitet først og specifikke energieffektivitetsløsninger afhjælpes i de retlige bestemmelser. Dette forudsætter korrekt kortlægning af disse hindringer.

3.5.2.   Kortlægning af hindringer for energieffektivitet først

Når det afgøres, om en energieffektiv løsning er en holdbar løsning til opnåelse af de fastsatte mål, er udgangspunktet navnlig at fastslå, om der findes energieffektivitetsforanstaltninger, der kan være et alternativ til et øget udbud i et energisystem, eller som kan reducere energiefterspørgslen i slutanvendelsessektorerne. Ved at vide, hvad der potentielt kan gøres, vil det være muligt efterfølgende at analysere og sammenligne energieffektive foranstaltninger med andre alternativer.

Denne foreløbige kortlægning og efterfølgende udvælgelse af energieffektive løsninger i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først støder imidlertid på forskellige hindringer. ENEFIRST (16)-projektet har inden for et af sine arbejdsområder kortlagt og inddelt disse potentielle hindringer i følgende kategorier:

—	politiske hindringer — knyttet til forudindtagethed over for visse løsninger eller fortsættelse af den tidligere vedtagne tilgang

—	lovgivningsmæssige hindringer — når gældende lovgivning hindrer valget af energieffektive løsninger

—	hindringer inden for politisk interaktion (f.eks. modstridende målsætninger eller prioriteter) — som hænger sammen med, at beslutningstagerne har tendens til at se på deres specifikke politiske områder, og at der kan forekomme afvejninger med energieffektivitetsforanstaltninger

—	økonomiske hindringer — utilstrækkelige midler eller finansiel støtte til energieffektive løsninger, der kan knyttes til den måde, hvorpå de vurderes og værdisættes

—	tekniske hindringer — den energieffektive løsning kan være teknisk vanskeligere at vurdere eller integrere i en holdbar løsning

—	informationsmæssige hindringer — mangel på tilgængelige oplysninger og data til korrekt kortlægning og vurdering af fordelene ved energieffektivitetsløsninger

—	kulturelle og adfærdsmæssige hindringer — adfærd og vaner, der begrænser omfanget af de løsninger, der tages i betragtning

—	kommunikations- og bevidstgørelsesmæssige hindringer — manglende bevidsthed om energieffektivitetsløsninger

—	mangel på ekspertise — utilstrækkelig viden om, hvordan energieffektivitetsløsninger/-teknologier skal gennemføres, og forudindtagethed over for visse løsninger, der udelukker energieffektivitetsløsninger

—	effektmæssige skævheder i forbindelse med den vægt, interessenter på udbudssiden i politik- eller beslutningsprocessen tilskrives — de politiske beslutningstagere påvirkes af interessenter på udbudssiden

—	hindringer i forsyningskæden — energimarkederne er udformet ud fra et udbudssynspunkt, så energieffektiviteten kan være forstyrrende for det eksisterende system.

Hindringerne kan variere inden for specifikke politiske områder og beskrives nærmere i ENEFIRST-rapporten.

De hindringer, der er nævnt ovenfor, er mest relevante for politikudformningen, og de bør derfor tages i betragtning ved fastlæggelsen af de rette politiske rammer. Disse hindringer kan imidlertid også påvirke udformningen af og tilgangen til specifikke investeringsprojekter. Der kan desuden forekomme andre mere specifikke eller lokale hindringer afhængigt af typen og omfanget af energieffektivitetsforanstaltningen.

Endelig kan nogle af hindringerne skyldes de ressourcer, som de offentlige myndigheder afsætter til energieffektivitet. Utilstrækkelige administrative ressourcer og midler afsat til at støtte, vurdere og fremme energieffektivitetsløsninger og -teknologier er ofte en hindring for en bredere anvendelse af princippet om energieffektivitet først. En vigtig rolle for de politiske beslutningstagere er derfor at opbygge den nødvendige administrative kapacitet og ekspertise inden for energieffektivitet og at sikre, at der er tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed for offentlige organer til at bistå markedsenheder og forbrugere med gennemførelsen af energieffektive løsninger og til at overvåge de politiske indvirkninger.

3.5.3.   Medtagelse af princippet i den politiske og lovgivningsmæssige ramme

En af overvejelserne vedrørende den gunstige ramme for princippet om energieffektivitet først vedrører, hvordan anbefalingerne i denne vejledning kan håndhæves.

Hensyntagen til specifikke hindringer, fastsættelse af krav eller fastlæggelse af specifikke incitamenter for energieffektive løsninger er en del af energieffektivitetspolitikken. Det er vigtigt at holde de to aspekter adskilt. I energieffektivitetspolitikken fastlægges specifikke foranstaltninger og målsætninger for energieffektivitet samt støtte- og grundforudsætninger. Princippet om energieffektivitet først handler om hensyntagen til og analyse af energieffektive alternativer til beslutninger, der påvirker energiforbrug og energiudbud. Anvendelsen af princippet bør også føre til specifikke foranstaltninger, der muliggør denne analyse og gennemførelse af energieffektivitetsløsninger. Disse foranstaltningers form vil normalt blive fastlagt i energieffektiviseringspolitiske foranstaltninger. Derfor går disse foranstaltningers retlige form videre end overvejelserne vedrørende princippet og er i højere grad en del af udviklingen af energipolitikken. For at tilskynde til energieffektivitet og overvinde de hindringer, der er nævnt ovenfor, kan et direkte fremstød for energieffektivitetsløsninger f.eks. tage form af specifikke energieffektivitetsmål. En anden måde er at fastsætte obligatoriske forpligtelser for energibesparelse for energileverandører, i henhold til hvilke de skal reducere deres kunders energiforbrug (17).

Ethvert bindende mål og præskriptive krav om anvendelse af energieffektive løsninger opfylder målsætningerne i princippet om energieffektivitet først. Udformningen af sådanne krav, deres stringens eller de forpligtelser, de pålægger, er imidlertid områder, der skal tages i betragtning som en del af energipolitikken. Med udgangspunkt i princippet om energieffektivitet først er det vigtigt at afdække og imødegå forskellige aspekter.

3.5.4.   Tilskyndelse til energieffektivitet først

I de fleste tilfælde bør energieffektivitetsforanstaltninger være en foretrukken vej frem, hvis disse ved en behørig hensyntagen til de bredere fordele identificeres som en omkostningseffektiv løsning. Ikke desto mindre vedrører fordelene ikke altid den aktør, der bør træffe en investeringsbeslutning. Større fordele ved energieffektivitet kan i højere grad gælde for samfundet (f.eks. ren luft) snarere end for den investor, der træffer beslutningen. På samme måde kan slutbrugeren drage fordel af energibesparelser, men disse fordele kan være af ringe betydning for ejeren af et aktiv (f.eks. delte incitamenter i lejede ejendomme).

Desuden fungerer energieffektivitet, især for forsyningsvirksomheder, ikke som den indlysende vej, fordi forsyningsselskaberne sælger mindre af deres produkt, når forbrugerne sparer energi. Det er derfor vigtigt at udskifte energiforretningsmodeller, der fremmer et højere energisalg, med forretningsmodeller, der belønner energitjenester eller opnåelse af et vist komfortniveau, f.eks. modellen med »energieffektivitet som en tjeneste«. Et andet negativt element er, at køb af energieffektivt udstyr eller renovering af bygninger kræver relativt høje startomkostninger, mens tilbagebetalingsperioderne kan være lange.

Af disse årsager er det ofte ikke tilstrækkeligt med katalysatorer for energieffektivitet, og der er behov for direkte eller indirekte incitamenter, således at der i beslutningsprocessen tages hensyn til de bredere fordele ved energieffektivitetsforanstaltninger for samfundet. Incitamenter bør navnlig sikre, at den enkeltes valg påvirkes, så de er gode for systemet som helhed.

3.5.5.   Finansiering og økonomisk bistand

Støtte til gennemførelsen af en særlig motor for energieffektivitet

Det er vigtigt, at der afsættes øremærkede midler til støtte for energieffektivitet. Dette bør fremme energieffektivitetsprojekter og skabe klarhed for investorerne om den finansielle støtte, der er til rådighed. Energieffektivitet er støtteberettiget under forskellige finansieringsprogrammer, men der er i øjeblikket begrænsede offentlige finansieringsordninger målrettet mod energieffektivitetsprojekter.

Oprettelse af en særlig energieffektivitetsfond eller -ordning kan i højere grad tilskynde til investeringer i energieffektivitet. En sådan fond vil bidrage til at skabe en forbilledlig ramme, inden for hvilken princippet om energieffektivitet først anvendes fuldt ud. Pakkeløsninger, der kombinerer finansieringsstøtte med rådgivningstjenester, har typisk en højere udnyttelsesgrad og nyder godt af en større løftestangseffekt (18).

Anvendelse af princippet om energieffektivitet først på alle relevante områder af EU's finansieringsinstrumenter

Fastsættelse af kriterier for berettigelse til finansiel støtte gennem fastsættelse af energieffektivitetsmål og benchmarks vil prioritere energieffektive projekter. Når det er muligt, kan EU-fonde fastsætte (sektor- eller teknologispecifikke) tærskler for energiforbrug eller effektivitetsforbedring baseret på de bedste tilgængelige teknologier.

I forbindelse med fondene under samhørighedspolitikken bør forvaltningsmyndighederne sikre, at programmerne specifikt henviser til fremme af princippet om energieffektivitet først (19) i deres prioriteter og målsætninger og i tilstrækkelig grad afspejler det i støtteberettigelsesskemaet, f.eks. ved at tilbyde højere omkostningsdækning for projekter, der opfylder princippet om energieffektivitet først. Interreg-programmerne bør tage hensyn til disse foranstaltninger i en grænseoverskridende eller tværnational kontekst.

Endvidere bør forvaltningsmyndighederne tage hensyn til energieffektivitet, når de fastsætter udvælgelseskriterier for foranstaltninger i de sektorer, hvor princippet om energieffektivitet først kan gennemføres (se afsnit 4.2), således at de projekter, der anvender princippet, kan prioriteres.

Forvaltningsmyndighederne kunne også overveje en graduering af støtteintensiteten, således at projekter inden for energieffektivitet, eller som anvender princippet om energieffektivitet først, kunne drage fordel af en præferentiel offentlig støtte (bonus).

Under InvestEU opfordres gennemførelsespartnerne til at medtage et afsnit om energieffektivitet i deres indsendelsesfiler, som vil udgøre et selvstændigt element i deres due diligence ved vurderingen af projekterne. Et sådant afsnit vil finde anvendelse på alle projekter ud over det politiske område bæredygtig infrastruktur.

Anbefalingen om at tage højde for energieffektivitetsrelaterede udvælgelseskriterier udvides også til at omfatte europæiske, nationale eller regionale programmer, der gennemføres gennem indkaldelser af projektforslag.

Når offentlige myndigheder og gennemførelsespartnere under EU-fonde udvikler og gennemfører foranstaltninger med energieffektivitet som det primære mål, opfordres de til at give en solid begrundelse for, hvordan energieffektivitet er af central betydning for projektet/programmet/foranstaltningen, og hvordan risikoen for grønvask ikke gælder for dem.

Tilvejebringelse af teknisk bistand for at hjælpe fondsforvaltere og projektpromotorer med at anvende princippet om energieffektivitet først

Ud over de faktiske midler, der er afsat til energieffektivitet, vil der gennem en hensyntagen til risikoopfattelsen, fremme af aggregering og bistand til projektudvikling blive tilskyndet yderligere til energieffektive løsninger. Selv om disse foranstaltninger allerede indgår i energifinansieringspolitikker, bør beslutningstagerne fremme de værktøjer, der er til rådighed for ansøgere og fondsforvaltere.

Kommissionen kan tilbyde rådgivning til forvaltningsmyndighederne for at hjælpe dem med at gøre princippet om energieffektivitet først operationelt i deres programmer, navnlig gennem instrumentet for teknisk støtte (20).

Finansielle institutioner, der nyder godt af EU-programmer, ville kunne få adgang til særlige rådgivningstjenester for at afspejle princippet om energieffektivitet først både i vurderingsfasen (due diligence) og i gennemførelsesfasen (projektudvikling). Kommissionen arbejder på at udvikle sådanne specifikke rådgivningsprodukter baseret på gode erfaringer fra Den Europæiske Investeringsbank og andre potentielle gennemførelsespartnere (nationale erhvervsfremmende banker, EBRD osv.).

Projektpromotorer, der er villige til at gennemføre investeringer i energieffektivitet eller til at medtage princippet om energieffektivitet først, kan modtage teknisk ad hoc-bistand fra EU's rådgivningsknudepunkt, ELENA, programmer under samhørighedspolitikken, hvor det er relevant, og anden projektudviklingsstøtte under LIFE-programmet for ren energiomstilling. I nogle tilfælde kan omkostninger til energisyn (delvis) være berettiget til EU-støtte.

Teknisk bistand vil hjælpe forvaltningsmyndigheder, finansielle institutioner og projektpromotorer med at anvende passende indikatorer og metoder til måling af energibesparelser og kan dække en del af overvågningskravene, f.eks. energisyn for de pågældende aktiver.

Afspejling af energieffektivitet først i retningslinjerne for statsstøtte

Energieffektivitet er omfattet af både retningslinjerne for statsstøtte på energi- og miljøområdet og den generelle gruppefritagelsesforordning, som begge i øjeblikket er under revision (21). Dette er relevant for operationelle programmer, der som led i delt forvaltning ikke som standard er fritaget for statsstøtte. Dette kan også gælde for projekter, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

3.5.6.   Formidling af oplysninger

Anvendelsen af princippet om energieffektivitet først hindres blandt andet af manglende bevidsthed om energibesparelsespotentialer, de mulige fordele og måder at vurdere det på. Hvis denne mangel på tilstrækkelige oplysninger ledsages af vaner og tidligere præferencer, er det ikke tilstrækkeligt kun at stille oplysningerne til rådighed. Der er behov for gentagne uddannelses- og oplysningskampagner for at ændre enhver negativ opfattelse af energieffektivitet som noget, der kræver en stor indsats og mange penge for at opnå energibesparelser, idet dette muligvis sker på bekostning af en nedsat ydeevne. I stedet er det vigtigt at knytte energieffektivitet sammen med øget komfort, ydeevne og kvalitet. Der er også behov for at øge bevidstheden om og kendskabet til potentialet og de bredere indvirkninger af energieffektivitet i forskellige sektorer. Dette omfatter et behov for at forenkle valget af investering i energieffektivitet, hvor borgerne på det tidspunkt, hvor de beslutter sig for at investere, også får oplysninger, der udvander den negative indvirkning af kognitive skævheder, f.eks. ved at give oplysninger om fremtidige omkostningsbesparelser og miljømæssige og sociale fordele (22). Effektive oplysningskampagner skal derfor indeholde baggrundsviden samt beskrive præferencer og kognitive skævheder, der påvirker energirelaterede beslutninger (23).

Desuden mangler der gode tilgængelige data og metoder til at vurdere de bredere fordele ved energieffektivitetsforbedringer. Dette begrænser muligheden for at kvantificere disse fordele og sikre en passende cost-benefit-analyse. På lokalt plan er byer og lokalsamfund generelt bedst i stand til at gennemføre energieffektivitetsforanstaltninger i tæt samarbejde med borgere, forbrugere og energifællesskaber. Manglen på data og den ofte begrænsede finansielle, tekniske og kompetencemæssige kapacitet forhindrer imidlertid byer og lokalsamfund i at udarbejde solide varme- og/eller energieffektivitetsplaner og i at tage hensyn til energieffektivitet i forbindelse med fysisk planlægning og udviklingsplanlægning. I denne forbindelse er der ikke blot behov for at stille de relevante data til rådighed, men også for at sikre evnen til at analysere de oplysninger og data, der er tilgængelige for dem, der skal bruge dem. Kapacitetsopbygning er derfor et vigtigt område, der skal tages op.

I forbindelse med princippet om energieffektivitet først er det også vigtigt at sikre, at oplysningerne gives på det rette tidspunkt og i det rette format. Myndigheder og markedsenheder bør oplyses om energieffektivitetsløsninger og deres potentielle fordele på en klar måde, så de får lettere ved at vælge en bestemt løsning i deres planlægnings- eller investeringsbeslutninger. Det kan være utilstrækkeligt med en simpel offentliggørelse af data eller retningslinjer. Oplysninger om energieffektive løsninger skal være relevante og tilpasset specifikke kontekster, hvis de skal have en positiv og passende indvirkning på beslutningsprocessen. De vil også skulle fremmes aktivt.

Desuden påvirker den måde, som oplysningerne præsenteres og formidles på, i høj grad beslutningsprocessen. Når først der er opnået en grundlæggende bevidsthed, skal kommunikationen også tilpasses målgruppen og den specifikke kontekst, så den er let forståelig. De fremlagte oplysninger bør lette en bevidst beslutningstagning baseret på dokumentation og gennemsigtighed. Investorernes beslutningsproces omfatter analyse af fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Derfor ville det være utilstrækkeligt med ensidig kommunikation. Tosidet kommunikation kunne være mere overbevisende, fordi de spørgsmål, der blev stillet i analysen forud for en beslutning, vil kunne tages i betragtning.

I den forbindelse er det vigtigt at fremlægge forventede energibesparelser for en given foranstaltning, teknologi eller løsning sammen med oplysninger om, hvordan den bør gennemføres og anvendes. Det er også hensigtsmæssigt at påpege mulige boomerangeffekter, dvs. en mulig nedbringelse af de forventede energibesparelser på baggrund af en stigning i energiforbruget som følge af energieffektivitetsforanstaltninger. Da »oversalg« af energieffektivitetsforanstaltninger kan virke mod hensigten, er det vigtigt, at de vurderes grundigt inden gennemførelsen. Hvis vurderingen ikke er i overensstemmelse med forventningerne i de fremlagte oplysninger, kan den afskrække beslutningstagerne fra at vælge energieffektive løsninger.

Med hensyn til oplysninger om finansiering er det vigtigt, at de finansielle institutioner kender til de reelle risici og fordele ved investeringer i energieffektivitet. Et vigtigt redskab, der skal tages i betragtning, er den europæiske platform for risikosikring af energieffektivitet med data om energimæssig og finansiel ydeevne fra energieffektivitetsprojekter støttet af EU-midler, offentlige nationale og lokale midler. Offentlige myndigheder, projektpromotorer og finansielle institutioner skal fortsat opfordres kraftigt til at indføre oplysninger i denne database for yderligere at øge og udvide informationsgrundlaget om energieffektivitetspotentialet. En øget adgang til markedsdokumentation og investeringsporteføljer vil bidrage til at mindske risiciene forbundet med energieffektivitet og bidrage til at øge investeringerne i energieffektivitet.

3.5.7.   Den offentlige sektor i en ledende rolle

Ved at prioritere energieffektivitet får de offentlige myndigheder endvidere et ansvar for at gå foran med et godt eksempel. Selv om den samlede virkning måske ikke er væsentlig i absolutte tal, spiller offentlige organer en vigtig rolle med hensyn til at fremme energieffektiv adfærd, produkter og tjenesteydelser. Det er også afgørende, at prioriteringen af energieffektivitet i den offentlige sektor præsenteres som et eksempel på bæredygtig og forsvarlig forvaltning af offentlige midler. Valg af energieffektivitetsløsninger og kombination af dem med vedvarende energikilder kan også tjene som demonstrationsprojekter og reklame for ønskværdige tilgange.

Den offentlige sektor kan foregå med et godt eksempel på forskellige måder, navnlig ved at:

a)

sætte specifikke mål for offentlige bygninger med hensyn til energimæssig ydeevne eller renoveringer. Artikel 5 og artikel 6 i direktivet om energieffektivitet er eksempler på en sådan tilgang på EU-plan. Denne tilgang vil dog kunne styrkes på nationalt plan. Offentlige bygninger bør foregå med et godt eksempel ved at gennemføre forskellige energieffektivitetsløsninger for at vise deres gennemførlighed og fordele. Nye bygninger bør navnlig forbinde funktionalitet, design og bæredygtighed, inklusion og æstetik i overensstemmelse med nyt europæisk Bauhaus (24) med den bedst mulige energimæssige ydeevne og om muligt overstige de obligatoriske krav om næsten energineutrale bygninger i henhold til artikel 9 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Ambitiøse mål for offentlige bygninger bør også kædes sammen med kommunikation. Energirenoveringer bør gennemføres og præsenteres på en måde, der sikrer bedre energimæssig ydeevne kombineret med bedre komfort og omkostningsbesparelser. De offentlige myndigheder bør også sikre, at en bygnings energiattest (EPC) formidles klart til offentligheden (i henhold til artikel 13 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne). Det bør også overvejes, hvorvidt der bør medtages supplerende oplysninger, der kan fremme energieffektivitetsløsninger, f.eks. forventede bredere fordele i form af reduktion af drivhusgasemissioner, i energiattesterne

b)

fremme indkøb af energieffektive produkter og tjenesteydelser. Grønne offentlige indkøb og artikel 6 i direktivet om energieffektivitet tilskynder allerede de offentlige myndigheder til at købe de produkter, der har den bedste energimæssige ydeevne. I overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først bør kriterierne for energimæssig ydeevne imidlertid blive udbredt i offentlige udbud og spille en afgørende rolle i vurderingen og udvælgelsen af tilbud. Derudover skal energimæssig ydeevne ikke bruges som et af de supplerende kriterier, men derimod som en central betingelse og/eller et tildelingskriterium i offentlige udbud. Offentlige indkøbere bør vurdere, hvordan det er muligt at opnå den ønskede ydeevne i de udbudte produkter i overensstemmelse med målsætningerne for energimæssig ydeevne. Der bør foretages en analyse af de specifikke aspekter af mere energieffektive løsningsmodellers ydeevne, hvor sådanne findes

c)

benytte kontrakter om energitjenester og energimæssig ydeevne (25), foretage energisyn og gennemføre energiledelsessystemer. I lighed med specifikke renoveringsmålsætninger bør offentlige bygninger også tjene som eksempler på anvendelse af tilgængelige løsninger, der letter opnåelsen af energibesparelser. Fordelene ved at gøre brug af disse løsninger, navnlig for det offentlige budget, bør fremmes og formidles til offentligheden.

3.6.   Analyse af politisk effekt og alternativer

Efter der er blevet fundet frem til forskellige løsninger til opnåelse af de ønskede målsætninger og stramme grundforudsætninger for energieffektive løsninger, er det vigtigt at foretage en grundig vurdering af disse politiske løsninger, idet der især fokuseres på alternativerne på efterspørgselssiden. Ved fastlæggelsen af strategiske politikker, hvor energieffektivitet fra starten anses som en del af løsningen, er det desuden værd at undersøge ambitiøse energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. ved i forbindelse med modelleringsarbejdet at have et scenarie med høj energieffektivitet, hvor der gås til grænsen med energieffektivitet med hensyn til omkostningseffektiviteten eller gennemførligheden heraf.

De reguleringsmæssige konsekvensanalyser eller cost-benefit-analyserne forud for politiske beslutninger, planlægnings- eller investeringsmæssige beslutninger kan omfatte en analyse af de holdbare løsninger. I forbindelse med konsekvensanalyser kræver en fuld afspejling af princippet om energieffektivitet først, at der ses nærmere på de forskellige elementer, der er omfattet af disse retningslinjer. Disse omfatter:

—	hensyntagen til hindringerne for anvendelsen af energieffektivitet

—	fastlæggelse af politiske målsætninger, der gør det muligt at anvende og prioritere omkostningseffektive energieffektivitetsløsninger

—	kortlægning af et bredt spektrum af løsninger, navnlig med fokus på løsninger på efterspørgselssiden og forbedringer af energieffektiviteten

—	evaluering af forskellige løsningers indvirkning på energiforbruget (helst for både det endelige energiforbrug og primærenergiforbruget) og hensyntagen til disse indvirkninger i ajourførte prognoser for energiefterspørgslen i vurderingen

—	evaluering af omkostninger og fordele ved løsningerne set ud fra i) det samfundsmæssige perspektiv, ii) markedsaktørernes perspektiv, der gennemfører energieffektivitetsplanerne, og iii) den endelige forbrugers perspektiv

—	medtagelse af miljømæssige, sociale og økonomiske indvirkninger, herunder fordelingsmæssige indvirkninger og mindskelse af energifattigdom, som en del af vurderingen under anvendelse af livscyklustilgangen og antagelserne om passende kulstofprissætning

—	i tilfælde af en fuldstændig cost-benefit-analyse: en følsomhedsanalyse for de forskellige diskonteringssatser, der indgår i cost-benefit-analysen, samt de maksimale energieffektivitetsforanstaltninger

—	evaluering af den foretrukne løsnings sammenhæng med energieffektivitetsmål og -foranstaltninger samt med andre strategiske målsætninger og principper

—	kortlægning af operationelle skridt og målsætninger, der vil muliggøre gennemførelsen af energieffektive løsninger

—	fastsættelse af bestemmelser om evaluering af politikker/investeringer, som ville kræve overvågning af de energibesparelser, der er opnået på en gennemsigtig måde, f.eks. som defineret i metoden som anført i artikel 7 i direktivet om energieffektivitet.

Hvad angår indvirkningen på energiforbruget kan både primærenergi og endelig energi være relevant. Endelig energi afspejler bedre de ændringer i efterspørgslen og de fordele, der er forbundet med nedbringelsen heraf, mens primærenergi er mere relevant set i lyset af klimamålene og de miljømæssige fordele. Valget af indikator afhænger således af konteksten, men de bør med fordel begge tages i betragtning i omfattende vurderinger.

Selv om der lovgivningsmæssigt normalt kræves omfattende konsekvensanalyser i specifikke situationer, kan en egentlig cost-benefit-analyse (se nedenfor) i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først indgå i forberedelsen af investerings- eller politiske beslutninger med indvirkning på energiforbrug eller energiudbud. Anvendelsen af princippet bør tage udgangspunkt i et system og et samfundsmæssigt perspektiv for strategiske planlægnings- og investeringsbeslutninger. Når der vælges specifikke aktiver og løsninger i forbindelse med forhåndsbestemte projekter, bør der også foretages en analyse af mere energieffektive løsninger ud fra det samfundsmæssige, gennemførelsesenhedens eller slutbrugerens perspektiv.

Tabel 3

Fordele og omkostninger ved vurderingen af energieffektivitetsforanstaltninger ud fra forskellige perspektiver

Cost-benefit-analyser af energieffektivitetsforanstaltninger Perspektiv:	Samfundet	De markedsaktører, der gennemfører foranstaltningerne (f.eks. energiselskab)	Endelig forbruger
Sparede omkostninger til energiforsyningssystemet (produktions- og kapacitetsomkostninger, nettab, omdannelsestab og netforstærkningsomkostninger osv.)	Fordel	Fordel
Bredere fordele og afledte fordele	Fordel	Fordel	Fordel
Overførsel af omkostninger gennem netgebyrer eller energipriser eller indtægter fra energitjenester		Fordel
Kompensation for netoperatørernes tabte nettoindtægter		Fordel
Bonus for gennemførelse eller fælles besparelser		Fordel
Meromkostninger til teknologi	Omkostning		Omkostning
Omkostninger forbundet med programmets/foranstaltningens gennemførelse	Omkostning	Omkostning
Incitamentsudbetalinger		Omkostning	Fordel
Besparelser på energiregningen			Fordel
Tab af marginalindtægter		Tab

Kilde: Baseret på Wuppertal Institute (2009), Measuring and reporting energy savings for the ESD — how it can be done, kapitel 2.10

Desuden er det vigtigt at finde frem til de relevante datakilder og indikatorer for prognoser for den fremtidige energiefterspørgsel, idet indvirkningerne på energibesparelser måles, og fremskridtene overvåges. Da der er forskel på datatilgængeligheden og den nationale praksis, kan disse forskellige datakilder være relevante. Det afgørende er gennemsigtighed og sammenlignelighed af de anvendte indikatorer og data.

Der skal lægges særlig vægt på en nøjagtig udnyttelse af fleksibiliteten på efterspørgselssiden, hvor det er relevant. Dette kræver, at der tages hensyn til alle slutbrugertyper og fordelte fleksibilitetsaktiver i det integrerede energisystem. Det er vigtigt at se på både investerings- og driftsomkostninger, samtidig med at fordelene for alle slutbrugere anerkendes.

3.7.   Definition af cost-benefit-analyser

En cost-benefit-analyse kan være en selvstændig analyse eller indgå som et centralt element i en mere omfattende konsekvensanalyse. Alle cost-benefit-analyser bør følge livscyklusvurderingsmetoder (26) og tage højde for passende prognoser for kulstofpriserne. I henhold til princippet om energieffektivitet først er det vigtigt, at der så vidt muligt foretages en cost-benefit-analyse ud fra et samfundsmæssigt perspektiv i forbindelse med evalueringen af omkostninger og fordele forbundet med forskellige løsninger. Ved sammenligning og analyse af løsningerne skal der ses på alle indvirkninger af energibesparelser, idet energiforbruget ikke anses som den eneste effektindikator. Inden for rammerne af princippet om energieffektivitet først er en nedbringelse af energiforbruget bestemt en fordel i sig selv, men ud over energibesparelser bør en cost-benefit-analyse også se på de bredere fordele, herunder dem, der ikke er lette at prissætte.

De sociale fordele omfatter et forbedret trivsels- og komfortniveau, f.eks. på grund af korrekt opvarmning/køling og forbedret indendørs luftkvalitet i boliger (27), hvilket efterfølgende fører til bedre sundhed, både fysisk og psykisk, også under fremtidige klimaforhold. Desuden kan et lavere forbrug af fossile brændstoffer i mange tilfælde reducere emissionerne fra kraftværker og transport og dermed mindske de negative virkninger af luftforurening. En forbedret effektivitet nedbringer også energiregningen og kan øge husstandenes indkomst, som kan bruges til andre formål. En anden vigtig fordel er bekæmpelsen af energifattigdom, som fortsat er et problem i mange lande.

Der kan være mange større fordele forbundet med energieffektivitet, men det er ofte vanskeligt at kvantificere eller værdisætte dem korrekt. Det kan være en særlig udfordring at finde de rigtige data og registrere forbindelserne mellem energieffektivitet og sociale, miljømæssige eller økonomiske indikatorer. Manglen på oplysninger kan især være et problem på lokalt plan og hænger også sammen med tilgængeligheden af data om reelle energibesparelser, der er opnået efter en foranstaltnings gennemførelse. Der anvendes derfor forskellige metoder til at registrere disse indvirkninger. Uden at det berører de metoder for cost-benefit-analyser på EU-plan, der er fastsat i TEN-E-forordningen (28), bør lovgiverne for at sikre solide cost-benefit-analyser fastlægge relevante metoder til gennemførelse af cost-benefit-analyser på specifikke områder (29) og om nødvendigt lade dem ledsage af yderligere retningslinjer.

Den enkelte metode for cost-benefit-analyser bør baseres på de lovgivningsmæssige rammer, som de politiske beslutningstagere har fastlagt, og tage højde for betingelser og begrænsninger for anvendelsen af energieffektivitetsløsninger. På grundlag af den foreslåede metode for cost-benefit-analyser bør markedsenheder være i stand til systematisk at vurdere deres investeringsmuligheder. De retningslinjer, som lovgiverne udarbejder, bør hjælpe markedsenhederne med at vurdere omkostninger og fordele forbundet med forskellige løsninger set ud fra det samfundsmæssige perspektiv, perspektivet for de markedsaktører, der gennemfører planen, og forbrugerens perspektiv.

De bredere fordele ved investeringer i energieffektivitet er blevet analyseret i Odyssee-Mure-projektet (30). Der findes også yderligere oplysninger i det dokument, der er udarbejdet af ECEEE (31), og i den undersøgelse, som Kommissionen har fået foretaget (32). Figur 2 viser nogle af de vigtigste områder, der er berørt af investeringer i energieffektivitet, og som kan indgå i en egentlig cost-benefit-analyse.

På grundlag af den tilgang, som Odyssee-Mure har foreslået, kan de mange fordele ved energieffektivitet opdeles i sociale, miljømæssige og økonomiske fordele.

Kilde: Kommissionen baseret på Odyssee-Mure.

Miljøfordelene vedrører de bredere indvirkninger af et reduceret energiforbrug, navnlig reducerede drivhusgasemissioner og mindre luftforurening i forbindelse med energiforbrug. Desuden styrker den lavere energiefterspørgsel forvaltningen af energikilder og andre ressourcer. Det fører direkte til besparelser på den energi, der skal produceres (og fjerner således de negative eksterne virkninger, der er forbundet med energiudbuddet), navnlig besparelser i forbruget af fossile brændstoffer. Det reducerer endvidere behovet for investeringer i vedvarende energi for at nå de politiske mål.

Der kan opstå økonomiske fordele på mikro- og makroniveau. Mikrovirkninger hænger sammen med øget industriel produktivitet som følge af lavere energiforbrug og øget markedsværdi af aktiver med en bedre energimæssig ydeevne. Makrovirkninger vedrører ændringer i BNP og beskæftigelse og som følge af indvirkningen på energipriserne også ændringer i de offentlige budgetter. De positive sociale og miljømæssige indvirkninger nedbringer også arbejdsløsheden og udgifterne til social velfærd. Innovation og konkurrenceevne (33), som kan forbedres med energieffektive teknologier samt forbedret energisikkerhed gennem lavere importafhængighed (34), er andre af de indvirkninger, der kan tages i betragtning.

Ovenstående er kun et par af de samlede fordele ved øget energieffektivitet.

3.7.1.   Mulige værktøjer og metoder

Det er en udfordring og endnu ikke lykkedes at klarlægge en solid metode til kvantificering af de bredere fordele ved energieffektivitet. I forbindelse med disse retningslinjer er der taget udgangspunkt i to forskningsprojekter: 1) COMBI (Calculating and Operationalising the Multiple Benefits of Energy Efficiency in Europe, dansk: beregning og operationalisering af de mange fordele ved energieffektivitet i Europa), som er et projekt under Horisont 2020 (35), og 2) Kommissionens undersøgelse »The macro-level and sectoral impacts of Energy Efficiency policies« (indvirkninger af energieffektivitetspolitikker på makroniveau og på sektorniveau) (36). Der er endvidere ved at blive udviklet en metode og et værktøj til brug ved en sådan vurdering inden for rammerne af Horisont 2020 MICAT-forskningsprojektet (37).

Forbedringer af energieffektiviteten inden for transport kan reducere transportrelaterede eksterne virkninger. Handbook on the External Cost of Transport (håndbogen om eksterne transportomkostninger) (38) giver detaljeret indsigt i og metoder til vurdering af de forskellige miljømæssige indvirkninger.

a)   SOCIALE INDVIRKNINGER

Sundhed og trivsel

En af de vigtigste afledte fordele ved energieffektivitet er menneskers sundhed. For at måle og kvantificere de vigtigste positive og negative indvirkninger forbundet med en bedre energimæssig ydeevne for bygninger kan følgende aspekter, der påvirker sundheden, tages i betragtning:

—	kapacitet til at holde en passende temperatur i boliger, herunder under fremtidige klimaforhold, som er direkte forbundet med energieffektivitetsforbedringer i bygninger

—	lufttæthedsniveauer, der generelt øges gennem energieffektivitetsforbedringer, og tilstrækkelig ventilation, som skal tages i betragtning ved fastsættelsen af energieffektivitetskrav

—

indendørs luftkvalitet knyttet til koncentrationen af større indendørs luftforurenende stoffer (VOC-forurenende stoffer såsom benzen, radon, kulilte, NOx, ultrafine partikler). Den indendørs luftkvalitet afhænger i høj grad af energieffektiviteten (39), selv om forbindelserne kan være enten positive eller negative, afhængigt af ventilationsniveauet som følge af effektivitetsforbedringerne

—	skimmel- og fugtighedsgrad, der generelt skyldes bygningens temperatur- og ventilationsniveau

—	indendørs belysning, der ofte forbedres som følge af energieffektive løsninger, og som har stor indvirkning på personernes sundhed og trivsel (40)

—	støjniveau — isolering af klimaskærmen, navnlig vinduer, mindsker eksponeringen for udefrakommende støj

—	brug af giftige materialer — renoveringer fører til fjernelse af asbest og bly samt montering af radonskærme.

De positive indvirkninger forbundet med energieffektivitetsforbedringer afspejles i reduktionen af hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme (astma, smitsomme sygdomme, allergier osv.), lungekræft og kognitiv og mental svækkelse. Der kan opstå både kroniske og akutte luftvejssygdomme på grund af eksponeringen for indendørs luftforurening fra rumopvarmningssystemer og brændsel. Astma og allergi skyldes skimmelsvampe, der trives i fugtige og dårligt opvarmede hjem, mens slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme er forbundet med en eksponering for ekstreme temperaturer (41).

Det kan være vanskeligt at kortlægge det specifikke udbytte for sundheden, som derfor ofte måles med udgangspunkt i den samlede dødelighed eller sygelighed som dokumenteret ved lægebesøg, hospitalsindlæggelser og fridage fra arbejde eller skole eller ved risikofaktorer, f.eks. termiske forhold, støj osv.

Ved hjælp af en tilgang baseret på koefficienter kan de sundhedsmæssige fordele ved energieffektivitet og indvirkningerne med hensyn til luftkvaliteten afspejles i økonomiske termer (f.eks. sundhedsomkostninger i forbindelse med sygdomme). De metoder, der anvendes til at måle denne outputindikator, er generelt baseret på den gennemsnitlige leveværdi, der opnås gennem undersøgelser af eventualværdiansættelsen eller en vilje til at betale for undersøgelser (42).

Fokus i forskningsprojektet COMBI var rettet mod en kvantificering af de afledte indvirkninger for folkesundheden, der er forbundet med energifattigdom. Inden for rammerne af projektet blev der analyseret tre kategorier af afledte indvirkninger:

—	forhøjet sygelighed om vinteren som følge af indendørs kulde

—	forekomsten af astmasygdomme som følge af indendørs fugt.

Den tekniske rapport giver en beskrivelse af metoden til effektkvantificering og værdiansættelse (43).

Indvirkningerne af de anslåede fald i ton forurenende stoffer kan ved hjælp af GAINS-modellen (44) omsættes til en nedbringelse af sundhedsudgifterne. Kommissionen har netop gjort brug af denne model i forbindelse med forskellige konsekvensanalyser. GAINS kræver detaljerede inputdata om det samlede energiforbrug for alle større aktiviteter inden for luftforurening og drivhusgasemissioner, men listen over receptorer, for hvilke luftforureningens indvirkning vurderes, omfatter ikke bebyggede omgivelser.

BPIE har endvidere udviklet en metode til at kortlægge, måle, kvantificere og værdisætte indvirkningen af en forbedret indeklimakvalitet (forbedret varmekomfort, indendørs luftkvalitet, belysning og akustik (45)) i skoler, på hospitaler og kontorer (46). Den fremlagte metode ekstrapolerer de gennemsnitlige resultater til opnåelige procentmæssige forbedringer i ydeevnen/produktiviteten.

Energifattigdom

Energifattigdom kan forstås som en tilstand af afsavn i grundlæggende energitjenester, som er et energirelateret udtryk for generel fattigdom, og som har vist sig at indebære en risiko for øget sygelighed eller endog dødelighed. I forbindelse med undersøgelser af fordelene ved energieffektivitetsprogrammer vedrørende bekæmpelse af energifattigdom bør konsekvensanalyserne fokusere på de realiserede eller forventede energibesparelser for sårbare husholdninger eller øget indendørs komfort i deres boliger. Der er mange sundhedsmæssige fordele forbundet med kapaciteten til at holde indendørstemperaturen på et mere komfortabelt niveau, da det at bo i dårligt ventilerede hjem, der er kolde om vinteren eller for varme om sommeren, er forbundet med en række sundhedsproblemer. Istandsættelse og andre forbedringer af energieffektiviteten, som sætter energifattige husholdninger i stand til at forbedre indendørstemperaturen, kan have en positiv indvirkning på den mentale sundhed og forekomsten af hjerte-luftvejssygdomme og kan dermed være med til at mindske ulighederne på sundhedsområdet.

Der kan være andre fordele forbundet med energibesparelser og kapaciteten til at opretholde en mere komfortabel indendørstemperatur, hvilket kan forstærke den positive virkning på husholdningernes budgetter. De største sundhedsmæssige fordele ved energieffektiviserende istandsættelser er blevet konstateret blandt de husholdninger, som inden gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger som følge af budgetmæssige begrænsninger ikke udnyttede det fulde potentiale af energitjenester til opvarmning eller køling. Forbedret fysisk og psykisk trivsel som følge af bedre indeklimaniveauer kan også have en positiv indvirkning på uddannelsesresultater eller arbejdsresultater, øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og produktiviteten og muliggøre økonomisk mere attraktive karriereforløb. I lande, hvor sundhedsudgifterne er høje, kan sundhedsmæssige forbedringer baseret på forbedrede boligforhold også øge sårbare husholdningers disponible indkomst som følge af faldende udgifter til lægebehandling. Ud over de økonomiske indvirkninger, der bidrager til fattigdomsbekæmpelse, energieffektiviserende istandsættelser eller overgang til nye løsninger kan energieffektive bygninger have en anden potentiel social fordel i forbindelse med forbedret social integration af underprivilegerede husholdninger, idet den sociale isolation som følge af følelsen af skam med hensyn til den pågældendes levevilkår mindskes (47).

b)   MILJØMÆSSIGE INDVIRKNINGER

Forbedringer af energieffektiviteten kan have en positiv indvirkning på miljøet på mange forskellige områder:

—

Energi og klimaændringer — foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten fører naturligt til en reduktion af energiefterspørgslen og dermed en lavere udnyttelse af de dermed forbundne ressourcer, navnlig fossile brændsler. Et reduceret forbrug af fossile brændsler indebærer en reduktion af drivhusgasemissionerne.

—

Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion — denne kategori omfatter emissioner af lokale luftforurenende stoffer og forbrug af materialer. Energieffektivitetsforanstaltninger kan føre til en reduktion af emissionerne af svovl, partikler og andre forurenende stoffer, der er skadelige for menneskers sundhed. På den anden side kan energieffektivitetsforanstaltninger også indebære øget materialeforbrug, f.eks. i forbindelse med istandsættelsen af bygninger.

—

Økosystemer — forbedret energieffektivitet, der resulterer i en reduceret energiefterspørgsel, kan føre til en reduktion af elproduktionssektorens efterspørgsel efter vand og arealanvendelse. Energieffektiviserende renoveringer af bygninger, der gør brug af grønne vægge og tage, sikrer levesteder for planter og dyr i byområder.

De specifikke indikatorer, der skal anvendes til at måle disse indvirkninger, omfatter:

Reduktion af drivhusgasemissioner

Forholdet mellem energibesparelser og CO2-emissioner er forholdsvis ligetil set i lyset af energibærere. Der følges typisk en lineær metode, hvor der anvendes faste emissionsfaktorer for CO2-enheder pr. brændstofforbrugsenhed. Dette kan gøres på to måder: Enten udledes emissionsfaktorerne af historiske data, eller der gøres brug af offentliggjorte emissionsfaktorer (f.eks. fra IPCC).

Tabel 4

Gennemsnitlige emissionsfaktorer i EU i forhold til den nedre brændværdi

	Gennemsnitlige emissionsfaktorer (t CO2 / TJ)	Gennemsnitlige emissionsfaktorer (t CO2 / toe)
Rå olie	73,3	3,07
Naturligt forekommende flydende gas	64,2	2,69
Motorbenzin	69,3	2,90
Benzin/dieselolie	74,1	3,10
Anthracit	98,3	4,12
Kokskul	94,6	3,96
Brunkul	101	4,23
Naturgas	56,1	2,35
Tørv	106	4,44

Kilde: Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012, bilag VI (48).

Hvad angår energibesparelser på elområdet kan forholdet mellem energibesparelser og reduktion af drivhusgasemissioner anslås på grundlag af drivhusgasintensiteten ved elproduktion, som på grundlag af data fra 2018 blev anslået til 287 g CO2-ækvivalenter/kWh (3,34 t CO2-ækvivalenter/toe) for EU (49). De nationale intensiteter vil variere afhængigt af andelen af vedvarende energi og det brændstofmix, der anvendes til elproduktion, og enhver cost-benefit-analyse af investeringer i energieffektivitet bør tage hensyn til det lokale nets drivhusgasintensitet. Desuden er det værd at bemærke, at elektricitets drivhusgasintensitet ændrer sig over tid og falder, i takt med at der i højere grad anvendes vedvarende energikilder. Derfor skal fremtidige prognoser tages i betragtning, når man ser på virkningerne af energibesparelser på længere sigt. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggør historiske data og kortsigtede indikatorer for elektricitets drivhusgasintensitet i medlemsstaterne (50).

Tilsvarende er det muligt at beregne drivhusgasintensiteten ved afledt varmeproduktion i mange anvendelser: 253 g CO2-ækvivalenter /kWh (2,95 t CO2-ækvivalenter/toe) for EU baseret på Eurostat-data fra 2018 (51). Også her skal der tages hensyn til medlemsstaternes kontekst og fremtidige udvikling.

Det kan også være interessant at få et skøn over de endelige energibesparelsers drivhusgaseffekt inden for byggesektoren. Dette kan igen udledes af bygningers drivhusgasintensitet (52), som i 2018 på EU27-niveau lå på ca. 222 g CO2-ækvivalenter /kWh (eller 2,58 t CO2-ækvivalenter /toe). Besparelser på 1 kWh endelig energi kan derfor omsættes til 222 g CO2-ækvivalenter sparede drivhusgasemissioner. Igen vil værdierne være forskellige på nationalt plan og over tid.

For kraftvarmeteknologier, der kobler varme og elektricitet, bør der tages hensyn til det »marginale« elmiks, som mere realistisk afspejler sammensætningen af de relevante elproduktionsenheder og mere nøjagtigt anslår PEF (primærenergifaktoren) og CEEF (CO2-ækvivalent emissionsfaktor). En undersøgelse af dette emne indeholder en mulig metode og et skøn over den »marginale« effektivitet og kulstoffaktorerne (53).

Ved sammenligningen af omkostningseffektiviteten af energieffektivitetsforanstaltninger er det også nyttigt at se på forholdet mellem investerede euro/sparede ton CO2. Ved dette forhold bør der tages hensyn til det pågældende aktivs livscyklus med yderligere eller fremtidige foranstaltninger, der skal gennemføres på et senere tidspunkt (f.eks. etapevis renovering, successive foranstaltninger på varmeanlæg, klimaskærm) for at undgå fastlåsningseffekter og foranstaltninger af typen »lavthængende frugter«. Igen bør der ved denne sammenligning ses på de indirekte omkostninger og de bredere fordele ved forskellige løsninger.

Reduktion af emissioner af lokale luftforurenende stoffer og andre drivhusgasser

Forebyggelsen af luftforurening (svovldioxid — SO2, nitrogenoxider — NOx, flygtige organiske forbindelser — VOC, partikler med en diameter på mindre end 10 μm — PM10, partikelstof med en diameter på mindre end 2,5 μm — PM2,5) og andre drivhusgasemissioner (nitrogenoxid — N2O, metan — CH4) afhænger af omfanget af energibesparelser, den sparede brændstoftype, teknologien, det luftforureningsbegrænsende udstyr.

GAINS-modellen for luftforurening og drivhusgasser (54) er en særlig model, der kan anvendes til vurdering af indvirkningerne på den lokale luftforurening. Det er et avanceret modelleringsværktøj, som kan anvendes til at foretage vurderinger på EU-plan og for de enkelte medlemsstater. GAINS-modellen er blevet anvendt i vid udstrækning til at vurdere EU's klima- og energipolitik.

Det er ganske almindeligt at omregne emissioner af SO2 og NOx til monetære værdier. De fleste omkostninger er typisk forbundet med sundhedsskader og produktivitetstab. Ved en værdiansættelse af alle omkostninger og fordele er det vigtigt at undgå dobbelttælling af fordelene forbundet med forbedret luftkvalitet under den sundhedsmæssige indvirkning i forbindelse med nedbringelsen af luftforureningen.

Indvirkninger på økosystemerne (herunder indvirkningen på vandforbruget)

Økosystemer kan opleve negative konsekvenser, hvis de kritiske belastninger overskrides for så vidt angår kapaciteten til at optage forurenende stoffer, herunder reduceret vegetationsvækst, ændring af vandområders egenskaber, ændring af jordbundens mineralsammensætning og reduktion af landbrugshøsten. GAINS-modellen ser på to typer indvirkninger på økosystemet — forsuring som følge af svovlaflejring og eutrofiering som følge af kvælstofaflejring.

Elproduktionen påvirker vandforbruget, som hovedsagelig anvendes til køling. Det er muligt at anslå elsektorens vandforbrug ved at konvertere fra produktion i GWh til kubikmeter vand. Den mængde kølevand, der udtages og forbruges af et kraftværk, bestemmes hovedsagelig af varmevirkningsgraden. En højere varmevirkningsgrad indikerer, at der skal afledes mindre varme for hvert MWh, der produceres af anlægget. Kølesystemet påvirkes også af det brændstof, der anvendes i kraftværket. Vedvarende sol- og vindenergiteknologier tildeles typisk nulværdier, fordi de ikke bruger vand til produktion. Der kan dog blive brugt vand til produktionen af disse teknologier. JRC's undersøgelse giver en mere detaljeret analyse af vandforbruget i energisystemet i EU (55).

Tabel 5

Vandudtag efter elproduktionsteknologi (m3/MWh)

Brændstoftype	Køling	Teknologi	Median	Min.	Maks.
Kerneenergi	Tårn	Damp	4,17	3,03	9,84
Kerneenergi	Gennemløb	Damp	167,86	94,63	227,10
Kerneenergi	Vandbassin	Damp	26,68	1,89	49,21
Gas/olie	Tårn	Kombineret cyklus	0,97	0,57	1,07
Gas/olie	Tårn	Damp	4,55	3,60	5,53
Gas/olie	Gennemløb	Kombineret cyklus	43,07	28,39	75,70
Gas/olie	Gennemløb	Damp	132,48	37,85	227,10
Gas/olie	Vandbassin	Kombineret cyklus	22,52	22,52	22,52
Gas/olie	I tørform	Kombineret cyklus	0,01	0,00	0,02
Kul/faste stoffer	Tårn	Damp	3,80	1,89	4,54
Kul/faste stoffer	Tårn	Damp (subkritisk)	2,22	1,75	2,70
Kul/faste stoffer	Tårn	Damp (superkritisk)	2,40	2,20	2,54
Kul/faste stoffer	Tårn	IGCC	1,49	1,36	2,29
Kul/faste stoffer	Gennemløb	Damp	137,58	75,70	189,25
Kul/faste stoffer	Gennemløb	Damp (subkritisk)	102,53	102,37	102,62
Kul/faste stoffer	Gennemløb	Damp (superkritisk)	85,50	85,36	85,58
Kul/faste stoffer	Vandbassin	Damp	46,27	1,14	90,84
Kul/faste stoffer	Vandbassin	Damp (subkritisk)	67,80	67,60	67,85
Kul/faste stoffer	Vandbassin	Damp (superkritisk)	56,95	56,76	56,99
Biostrøm	Tårn	Damp	3,32	1,89	5,53
Biostrøm	Gennemløb	Damp	132,48	75,70	189,25
Biostrøm	Vandbassin	Damp	1,70	1,14	2,27
Geotermisk energi	Tårn	Flash	0,06	0,02	1,37
Geotermisk energi	I tørform	Flash	0,02	0,02	0,02
Geotermisk energi	I tørform	Binær	1,02	1,02	1,02
Geotermisk energi	I tørform	EGS	1,91	1,10	2,73
Geotermisk energi	Hybrid	Binær	1,74	0,84	2,65

Kilde: Kommissionen (JRC-rapport).

Det er også muligt at anslå indvirkningen på elsektorens arealanvendelsesbehov udtrykt i antal kvadratkilometer pr. GW kapacitet eller GWh produktion. Resultaterne domineres dog ofte af ændringer i anvendelsen af biomasse (som har et langt større arealbehov end nogen anden produktionsteknologi (56).

Der findes ingen accepterede metoder til kvantificering af fordelene ved grønne tage og vægge, der udgør levesteder for plante- og dyrearter, og de bør derfor behandles ud fra en kvalitativ tilgang i cost-benefit-analysen.

Indvirkninger på materialeforbruget

Forbindelserne mellem energi- og materialeforbrug er meget komplekse og forholdsvis uudforskede. Det fremgår ikke altid klart af litteraturen, om forholdet bør være positivt eller negativt. På den ene side er der klare forbindelser mellem nogle typer materialeudvinding/-produktion og energiforbrug (f.eks. er stål og cement energiintensiv), mens kapitalintensive energieffektive varer ofte er ret materialeintensive.

Materialestrømsanalysen har typisk taget udgangspunkt i en input-output-analyse til at forstå eksisterende materialebehov, men input-output-analysens ufleksible karakter har forhindret en mere avanceret scenarieanalyse. Nogle makroøkonomiske modeller (E3ME (57), EXIOMOD (58), GINFORS (59)) integrerer materialestrømsanalysen i deres kernestruktur, men omfatter som endogene modeller mange af de forbindelser, der er fastsat i input-output-analysen.

c)   ØKONOMISKE VIRKNINGER

De økonomiske indvirkninger af investeringer i energieffektivitet vurderes typisk ved hjælp af makroøkonomiske modeller, som bliver nødt til at bygge på antagelser om, hvordan økonomien fungerer. De vigtigste drivkræfter for fastlæggelsen af de makroøkonomiske virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger er investeringer i energieffektive teknologier og tjenester på den ene side og nedbringelse af energiomkostningerne (60) på den anden side.

De investeringer, der er nødvendige for at forbedre energieffektiviteten, øger beskæftigelsen (61) og den økonomiske aktivitet på kort sigt, hvis de gennemføres, når økonomien opererer ved mindre end fuld kapacitet. Det er værd at tage i betragtning, at investeringer i energieffektivitet imidlertid kan flytte udgifter fra andre dele af økonomien (fortrængningseffekt), hvilket i det mindste delvis modvirker de positive virkninger. Desuden betyder boomerangeffekter, som fører til en stigning i energiefterspørgslen på grund af positive økonomiske indvirkninger forbundet med gennemførelsen af energieffektivitet, at de forventede energibesparelser og økonomiske indvirkninger ikke udnyttes fuldt ud (62).

Selv om kapitalomkostningerne i forbindelse med energieffektivitet kan være ret høje, kan de dækkes af eksterne kilder og tilbagebetales typisk på lang sigt. Nedbringelsen af energiomkostningerne skyldes, at energibesparelser reducerer udgifterne til energi og øger husholdningernes skønsmæssige indkomst eller virksomhedernes overskud. Besparelserne kan øge forbruget eller geninvesteres og stimulere væksten i den økonomiske aktivitet. Desuden kan en reduktion af energiimporten øge den lokale efterspørgsel ved at forhøje udgifterne til varer og tjenester, der produceres på hjemmemarkedet (63). Energisikkerheden og den økonomiske uafhængighed forbedres også.

Forbedringer af energieffektiviteten har også indvirkning på de offentlige budgetter. Selv om offentlige investeringer eller tilskud til energieffektivitet indebærer højere offentlige udgifter, er der også mulighed for, at en forbedret energimæssig ydeevne i den offentlige sektor sikrer omkostningsbesparelser på lang sigt. Desuden medfører de positive beskæftigelses- og outputeffekter en stigning i skatteindtægterne. Andre ændringer såsom udeblevne energiafgifter (som ellers ville være blevet betalt af den offentlige sektor) gennem energibesparelser eller ordninger med lavere arbejdsløshed (på grund af positive beskæftigelsesmæssige virkninger af investeringer i energieffektivitet) kan betragtes som faktorer, der påvirker de offentlige udgifter (64).

De positive indirekte indvirkninger på produktiviteten som følge af de sociale eller miljømæssige virkninger af energieffektivitet, f.eks. gennem forbedret sundhed, kan med fordel også tages i betragtning. De påvirker også beskæftigelsen og resultaterne inden for den langsigtede beskæftigelse (65).

Som tidligere nævnt fremgår kompleksiteten af de mange indvirkninger på BNP bedst af de økonomiske modeller. Værktøjerne har visse begrænsninger og følger forskellige økonomiske teorier til at registrere indvirkningerne af yderligere investeringer på BNP. Eksempler på de værktøjer, der kan anvendes til vurdering af økonomiske indvirkninger, omfatter:

—	GEM-E3 — en anvendt generel ligevægtsmodel, der dækker samspillet mellem økonomi, energisystem og miljø.

—	E3ME — global makroøkonometrisk model, der er udformet til at imødegå større økonomiske og miljøpolitiske udfordringer.

—	ASTRA-EC — en dynamisk input-output-baseret makroøkonomisk model, der giver mulighed for eksplicitte ubalancer på udbuds- og efterspørgselssiden.

—	EXIMOD (EXtended Input-Output MODel) — multisektor-, multiregions- og beregningsmodel for generel ligevægt til måling af politikkers miljømæssige og økonomiske indvirkninger.

3.7.2.   Det samfundsmæssige perspektiv og diskonteringssatser

Det er vigtigt, at den metode for cost-benefit-analyser, som reguleringsmyndighederne har fastlagt til analyse af energieffektivitetsrelaterede politiske løsninger, tager hensyn til både det samfundsmæssige og investorperspektivet ved valget af den diskonteringssats, der anvendes på cost-benefit-analysen. Projekterne vurderes typisk på to måder: i) en økonomisk beregning, hvor der spørges ind til, om projektet vil gavne samfundet som helhed. Der bør anvendes en lav diskonteringssats til denne beregning og ii) en finansiel beregning, hvor der spørges ind til, om en privat investor ville deltage i projektet udelukkende på baggrund af det private afkast. I sidstnævnte tilfælde bør der anvendes en rentesats, der afspejler markedsrenten som indikator for kapitalomkostningerne. Denne rentesats bør afspejle de faktiske kapitalomkostninger for den person eller enhed, der foretager investeringen.

Den cost-benefit-analyse, der anvendes på offentlige politiske instrumenter, som påvirker enkeltpersoner og private forbrugere, herunder effektivitetsstandarder, bør både anvende den samfundsmæssige diskonteringssats (lavere) og investorernes diskonteringssats (højere) for at afspejle indvirkningen ud fra begge perspektiver. I forbindelse med beslutninger om offentlige investeringer bør der primært tages hensyn til et samfundsmæssigt perspektiv og dermed til en lavere diskonteringssats.

I de markedsbaserede energisystemer er det vigtigt, at det samfundsmæssige og endelige forbrugerperspektiv indgår i den metode for cost-benefit-analyser, som reguleringsmyndighederne har fastlagt, da markedsenheder typisk vil anvende cost-benefit-analyser ud fra deres afkast og ikke de bredere fordele. Det samfundsmæssige perspektiv har konsekvenser for beregningen af de fremtidige omkostninger og fordele forbundet med investeringer, som modelleres ved hjælp af diskonteringssatser. Energieffektivitetsforanstaltninger er typisk forbundet med relativt høje startomkostninger, som skal dækkes af energibesparelser over længere perioder. Ved modelleringen anvendes diskonteringssatser til at værdisætte fremtidige pengestrømme. Jo højere diskonteringssatsen er, des lavere er den værdi, vi tillægger fremtidige energibesparelser i beslutninger af i dag. Høje diskonteringssatser gør derfor energieffektivitetsforanstaltninger og støttepolitikker mindre attraktive (66).

Det anbefales at holde diskonteringssatser, der anvendes inden for modellering til vurdering af individuelle investeringsbeslutninger og til evaluering af omkostninger forbundet med energisystemet ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, adskilt fra hinanden. Modelleringen til konsekvensanalysen bør derfor ske i to faser. Der bør anvendes en højere »fase 1«-diskonteringssats til at modellere de økonomiske aktørers beslutningsadfærd og en lavere »fase to«-sats — typisk en samfundsmæssig sats — til at vurdere omkostninger og fordele (67). Diskonteringssatsen kan også ændres i forbindelse med følsomhedsanalysen.

Selv om en harmoniseret diskonteringssats for alle investeringer måske ikke er den rette tilgang, er det nødvendigt, at der tages behørigt hensyn til de reelle kapitalomkostninger forbundet med investeringer i energieffektivitet. Hvis man f.eks. arbejder med en markedsrente på næsten nul for realkreditlån, kan det i væsentlig grad påvirke resultaterne af cost-benefit-analysen for bygningsejere. I forbindelse med offentlige støtteordninger for energieffektivitet kan medlemsstaterne estimere deres egne gældsomkostninger klart ved at anvende en rentesats fra rentekurven for deres statskassers eller centralbanks offentlige gæld.

3.7.3.   Energieffektivitet først inden for investeringer i energiinfrastruktur

Forslaget til TEN-E-forordning omfatter princippet om energieffektivitet først i alle faser af udarbejdelsen af de europæiske tiårige netudviklingsplaner, mere specifikt inden for scenariet udvikling, kortlægning af infrastrukturmangler og vurdering af projekter. De nationale infrastrukturprojekter bygger på de samme planlægningsfaser. Den praktiske anvendelse af princippet om energieffektivitet først i planlægningen betyder, at infrastrukturudviklingen i beslutningsprocessen skal omfatte muligheder for bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur (ved hjælp af operationelle mekanismer), gennemførelse af mere energieffektive teknologier og bedre udnyttelse af markedsmekanismerne såsom, men ikke begrænset til intelligent elforbrug. Da løsninger på efterspørgselssiden ikke kontrolleres af distributionssystemoperatører/transmissionssystemoperatører, skal gennemførelsen og effektiviteten sikres af andre aktører (energiselskaber, energitjenesteselskaber osv.). Det er derfor vigtigt at finde metoder til at sikre sammenlignelighed mellem kortsigtede foranstaltninger og langsigtede investeringer samt udvikle mekanismer, der kan garantere pålideligheden af de aftalte foranstaltninger set i et længere tidsperspektiv.

I forbindelse med gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først må man stræbe efter at opnå balance mellem sikkert og pålideligt energiudbud, energiforsyningskvalitet og samlede omkostninger, samtidig med at det sikres, at transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører forbliver økonomisk levedygtige og opnår et tilstrækkeligt afkast.

For projekter af fælles interesse, der er udvalgt under TEN-E-politikken, bør gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først være en del af den tilgang, der indgår i den metode for cost-benefit-analyser, der skal udvikles af det europæiske net af transmissionssystemoperatører og godkendes af Kommissionen.

For alle andre projekters vedkommende bør transmissionssystemoperatørers og distributionssystemoperatørers gennemførelse af princippet om energieffektivitet først indgå i de nationale reguleringsmyndigheders anbefalinger, der udarbejdes til disse formål. Dette kan blive en integreret del af vurderingen af netplanlægningsprojekter, og anvendelsen heraf bør undersøges af de nationale lovgivere.

3.8.   Kontrol af gennemførelsesplanen og opfølgende overvågning

3.8.1.   Fastlæggelse af tilsynsbeføjelser

Fastsættelse af forpligtelser og tilvejebringelse af vejledning og incitamenter bør bidrage til at prioritere energieffektivitet. Som det er tilfældet med andre politikker og mål, er det imidlertid vigtigt, at der efterfølgende foretages en kontrol af beslutningsprocesserne, hvor princippet om energieffektivitet først kunne have været anvendt. Navnlig i situationer, hvor der er strenge krav, eller hvor energieffektivitet er en foretrukken tilgang, bør der overvejes en formel godkendelse eller verifikation af projekter eller investeringer foretaget af markedsenheder under hensyntagen til energieffektivitetskriterier. Målet vil være at kontrollere, om markedsenhedernes planlægnings- og beslutningsprocesser på hensigtsmæssig vis har indarbejdet forskellige trin i princippet om energieffektivitet først, navnlig med hensyn til metoden for cost-benefit-analyser. Ved denne overensstemmelseskontrol bør det også vurderes, om der forekommer potentielle konflikter mellem planlagte projekter og eventuel indarbejdelse af princippet om energieffektivitet først, og hvordan disse projekter vil bidrage til de politiske mål. Ved den endelige verifikation bør det endvidere kontrolleres, om den bedste løsning er valgt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.

På energimarkederne anbefales det, at anvendelsen af princippet om energieffektivitet først kontrolleres af en særlig enhed med klart definerede kompetencer og beføjelser. Da energireguleringsmyndigheder er centrale enheder, der fører tilsyn med energimarkeder, infrastrukturinvesteringer og sikrer overholdelse af relevant fællesskabslovgivning, er de naturlige kandidater til at overvåge anvendelsen af princippet om energieffektivitet først. Denne rolle kan deles med energiagenturer eller andre enheder for andre sektorer. Eftersom princippet om energieffektivitet først bør integreres i den eksisterende infrastrukturplanlægning og beslutningstagning i forbindelse med energisystemet, er der ikke behov for et nyt tilsynsorgan, men snarere for en klar definition af kompetencer til at overvåge de eksisterende energimarkedstilsynsmyndigheders gennemførelse af princippet om energieffektivitet først.

I forbindelse med verifikationen bør det undersøges, hvordan konsekvensvurderinger og metoder for cost-benefit-analyser anvendes, navnlig i forbindelse med vurderingen af de bredere fordele ved energibesparelser, anvendelsen af test inden for energieffektivitet først på investeringer i energiinfrastruktur, hvis det foreskrives, kvaliteten af de anvendte data og anvendte indikatorer, de resterende hindringer og begrænsninger.

3.8.2.   Overvågning af gennemførelsen

De nærmere forhold for overvågning bør fastlægges i forbindelse med fastsættelsen af betingelserne for specifikke projekter, udvælgelse og godkendelse. Alle investeringer, der har indvirkning på energiefterspørgslen, støttes med offentlige midler eller reguleres i henhold til lovgivningen, bør have klart definerede indikatorer og en metode til forudgående vurdering af indvirkningerne på energiforbruget og efterfølgende evaluering af resultaterne og indvirkningerne efter deres gennemførelse. Det vil også lette overvågningen og evalueringen af de gennemførte politikker, hvis der oprettes en særlig enhed med ansvar for anvendelsen af energieffektivitet først.

Indikatorer

I forbindelse med fastlæggelsen af overvågningsindikatorer er det vigtigt at tage følgende i betragtning:

—

Individuelle foranstaltninger eller programmer bør overvåges med udgangspunkt i detaljerede resultatindikatorer for så vidt angår de opnåede energibesparelser. Bidraget til et overordnet mål for energiforbrug er en velkommen supplerende indikator, men kræver yderligere oplysninger om, hvordan det blev beregnet.

—	Energibesparelser bør angives i absolutte tal for den dækkede periode eller det sidste år af foranstaltningens varighed.

—	Energibesparelser bør overvåges som kumulative eller samlede besparelser kombineret med deres indvirkning på reduktionen af energiforbruget.

—	Der bør altid tages hensyn til additionaliteten af indvirkningerne af de foreslåede foranstaltninger ud over indvirkningerne af allerede eksisterende foranstaltninger, når der foretages en vurdering af indvirkningerne i form af energibesparelser.

—	Skønnene over de forventede energibesparelser skal gerne følge de målemetoder, der er fastlagt i henhold til artikel 7 (se afsnit 7.1 i Kommissionens henstilling (EU) 2019/1658 (68)).

—	Investeringsomkostningerne bør kortlægges, samtidig med at investeringsomkostningerne pr. sparet energi angives.

Rapportering

En særlig rapportering om gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først og udvikling af bedste praksis vil yderligere fremme energieffektive løsninger. Formålet er at sikre, at der følges op på gennemførelsen af princippet.

Enhver større beslutning, der i væsentlig grad påvirker energiforbruget, bør overvåges behørigt af en kompetent enhed. I lyset af det brede anvendelsesområde for energieffektivitet først er det nyttigt at fastsætte vejledende tærskler, som kan bruges til at kortlægge, hvilke større beslutninger og projekter der bør overvåges nøje i forbindelse med den særlige rapportering knyttet til energieffektivitet først. På nationalt plan kan disse tærskler fastsættes ud fra det nationale eller sektorspecifikke energiforbrug eller størrelsen af den pågældende offentlige finansiering. Denne tærskel kan fastsættes i absolutte eller relative tal for både input og output af en beslutning.

I forbindelse med rapporteringen knyttet til princippet om energieffektivitet først kan en større beslutning således betragtes som:

—	enhver beslutning, som i løbet af dens levetid vil medføre en ændring på mere end 1 % af sektorens energiforbrug (på niveau 2 i NACE-klassifikationen) eller af den energi, der leveres i et distributionssystemoperatør-/transmissionssystemoperatørområde

—	enhver investerings- eller finansieringsordning med offentlige midler på over 50 mio. EUR (69)

—	opførelse af forbrændingsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover (70).

Andre kriterier kan naturligvis finde anvendelse, hvis det er nødvendigt og mere relevant. Generelt bør indvirkningen på energiforbruget, hvor det er relevant og ikke for besværligt, dog overvåges i forbindelse med beslutninger og investeringer, hvor der allerede er indført formel rapportering, revision eller overvågning.

Evaluering

Det er nyttigt at være opmærksom på efterfølgende evalueringer af de reelle indvirkninger på energiforbruget, da de også påvirker anvendeligheden af de foreslåede løsninger i fremtiden. Energieffektivitetsløsningernes brugbarhed bliver påvirket af mange ting, som er forbundet med eksterne faktorer, men også adfærds- eller boomerangeffekter. Uden en korrekt analyse af disse faktorer er det vanskeligt at forbedre gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger. Dette fører til en kløft mellem de reelle og observerede besparelser og påvirker dermed opfattelsen af energieffektivitet som en holdbar løsning, navnlig med hensyn til dens omkostningseffektivitet. Der bør fra begyndelsen af forberedelsen og godkendelsen af energirelaterede beslutninger overvejes en efterfølgende evaluering med et veldefineret anvendelsesområde, hvor man ser på de reelle indvirkninger på energiefterspørgslen, de bredere fordele og mulige faktorer, der påvirker dem.

4.   GENNEMFØRELSE AF PRINCIPPET OM ENERGIEFFEKTIVITET FØRST INDEN FOR SPECIFIKKE SEKTORER OG POLITISKE OMRÅDER

4.1.   Elektricitetsmarkeder

Der kan som følge af inddragelse af intelligent elforbrug og andre ressourcer på efterspørgselssiden på energimarkedet blive skabt en værdifuld fleksibilitet for elsystemet, og dette kan supplere eller endda mindske behovet for at udvide produktions-, transmissions- og distributionskapaciteten. Det kan endvidere bidrage til at sikre forsyningens tilstrækkelighed og forsyningssikkerheden.

Anvendelsen af princippet om energieffektivitet først indebærer, at alle reguleringsmæssige hindringer for adgang til markedet for ressourcer på efterspørgselssiden fjernes. For elektricitetsmarkederne indebærer dette først og fremmest en korrekt gennemførelse af elektricitetsdirektivet (71) og elektricitetsforordningen (72).

Det intelligente elforbrug vil endvidere skulle kunne konkurrere på lige fod med produktionen og fremmes yderligere ved at indføre de rette incitamenter eller krav på elmarkederne.

Områder, der vil skulle tages i betragtning:

—	tilskyndelse til intelligent elforbrug og effektiv muliggørelse af forbrugerdeltagelse sideløbende med produktion direkte eller gennem aggregering inden for markedet for engrossalg, balancering og accessoriske tjenester samt i forbindelse med håndtering af kapacitetsbegrænsninger

—	fastlæggelse af tekniske vilkår for deltagelse på elektricitetsmarkederne på grundlag af deltagernes kapacitet og markedskrav (73).

Eksempler på foranstaltninger:

—

dynamiske priser, herunder: — Priser i kritiske spidslastperioder skal opfange de kortsigtede omkostninger i perioder, der er kritiske for elsystemet. Disse udløses af systemkriterier (f.eks. manglende adgang til reserver, ekstreme vejrforhold, der forårsager uventede udsving i efterspørgslen osv.). — Indførelsen af prisfastsættelse på grundlag af knaphed for balanceringsenergi, jf. artikel 44, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 (74), giver yderligere signaler om knaphed på engrosmarkedet, hvilket øger incitamenterne til at reducere efterspørgslen i spidsbelastningsperioder. — Realtidsprisfastsættelse (RTP) er en prisfastsættelsesordning, hvor energiprisen ajourføres med meget kort varsel, typisk timer. Prisfastsættelsen bør ajourføres i overensstemmelse med den respektive tidsenhed for markedet, som i øjeblikket typisk er én time, men bør gå over til 15 minutters prisfastsættelsesperioder senest i 2025.

—

støtte til installation af intelligent udstyr, der kan reagere på netsignaler, herunder udstyr til mikrokraftvarmeproduktion eller andet hybridudstyr, der anvender gas og elektricitet fra vedvarende energikilder. En sådan støtte bør typisk ydes på baggrund af gennemsigtige, konkurrenceprægede og ikke-diskriminerende processer

—	tidsdifferentierede eller fleksible nettariffer baseret på overbelastningsniveauer — muliggørelse af et intelligent elforbrug ved at tilskynde kunderne til at flytte deres efterspørgsel efter elektricitet fra de mest efterspurgte forbrugstider til mindre efterspurgte forbrugstider

—

fremme af og støtte til en reel og effektiv medtagelse af intelligent elforbrug i kapacitetsmekanismer, idet disse indføres i overensstemmelse med kravene i artikel 20 og 21 i forordning (EU) 2019/943. Hvis kunderne forpligter sig til at sikre forud fastsatte belastningsreduktioner og modtage garanterede betalinger, kan dette forhindre produktionsinvesteringer. Når der opstår systemrisici, kan de pålægges sanktioner, hvis forbruget opretholdes, selv om deres forbrug ikke må overskride en given tærskel. Det bør dog sikres, at dette ikke tilskynder forbrugerne til at øge deres forbrug kunstigt med henblik på at blive omfattet af en indskrænkning (hvilket ville være i strid med princippet om energieffektivitet først)

—	fremskyndelse af lanceringen af intelligente målersystemer

—

fjernelse af incitamenter til at forbruge mere elektricitet end nødvendigt i nettarif- og tilskudsordninger (f.eks. netarifrabatter for »flade forbrugsprofiler« i energiintensive industrier eller for minimumsprofiler for det samlede årlige forbrug), samtidig med at de afspejler den varierende netknaphed over tid i elnettarifferne

—

nye reguleringsmæssige incitamenter til at forske og investere i energieffektivitetsløsninger, f.eks. en bonusfaktor, der skal tildeles transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører i forbindelse med netudvikling (hvis transmissionssystemoperatøren pådrager sig yderligere omkostninger på kort sigt ved at gennemføre energieffektivitetsløsninger, som kan forventes at være omkostningseffektive på længere sigt, kan de nationale reguleringsmyndigheder give målrettede incitamenter i forbindelse med tarifgodkendelse/prislofter)

—	fremme af nettilslutning og fleksibel drift af højeffektiv kraftvarmeproduktion, navnlig i systemer baseret på vedvarende energikilder

—

optimering af det lokale energisystems effektivitet (lokal sektorintegration) og planlægning af udviklingen heraf i samarbejde med de lokale interessenter (offentlige myndigheder, distributionssystemoperatører, lokale energifællesskaber osv.), herunder centrale elementer i renoveringsstrategier eller udvikling af lokale vedvarende ressourcer (f.eks. vind, sol, biomasse, biomethan)

—	lettere adgang til energimarkederne for aggregatorer for mindre slutbrugere (f.eks. privatkunder).

Tekstboks 1 Planlægning af intelligent elforbrug i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først Støtteundersøgelsen (75) giver et konkret eksempel på, hvilke skridt de relevante aktører i beslutningen om planlægning af intelligent elforbrug i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først skal tage. Anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med efterspørgselsstyring i energisektoren kan omfatte flere situationer med forskellige roller for den centrale beslutningstager, som kaldes »efterspørgselsstyringsudbyderen«. Løsningerne til efterspørgselsstyring omfatter to dele: energieffektivitet og intelligent elforbrug. For så vidt angår energieffektiviseringsforanstaltninger kan efterspørgselsstyringsudbyderen være staten (energiagenturer osv.), energileverandører eller specialiserede private efterspørgselsstyringsudbydere (under ordningen for energispareforpligtelser). Systemoperatører (navnlig distributionssystemoperatører) kan også give oplysninger, der kan tilskynde til energieffektivitetsforbedringer eller motivere kunderne til at levere tjenester inden for intelligent elforbrug. Hvad angår intelligent elforbrug på balancemarkederne henviser efterspørgselsstyringsudbyderne til store forbrugere eller aggregatorer (energitjenesteselskaber, operatører af virtuelle kraftværker), som kunne byde på disse markeder. På EU's liberaliserede energimarkeder gælder reglerne om adskillelse. Det er således statens ansvar og ikke tidligere vertikalt integrerede monopolers ansvar at foretage kontrol med princippet om energieffektivitet først, som historisk set er blevet kaldt integreret ressourceplanlægning (IRP). Hvis der indføres kapacitetsmarkeder i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/943, skal politiske beslutningstagere og lovgivere sikre, at intelligent elforbrug er tilladt og i stand til indgå på disse markeder på lige fod med produktionen. I nedenstående eksempel henviser efterspørgselsstyringsudbyderen til en aggregator, der kombinerer flere slutforbrugerbelastninger fra alle sektorer med henblik på salg eller auktionering af deres samlede intelligente elforbrug på et hvilket som helst elmarked. Den politiske beslutningstager bør fastlægge målene (under hensyntagen til omkostningseffektivitet) for gennemførelsen af planlægningen af intelligent elforbrug. På grundlag af de mål, der er fastlagt i første trin, bør den politiske beslutningstager og/eller den nationale reguleringsmyndighed, hvor den er kompetent, fastlægge de lovgivningsmæssige rammer for planlægningen af gennemførelsen af efterspørgselsstyringsudbydere, hvor flere politiske instrumenter kan integreres. På grundlag af de politiske mål, som den politiske beslutningstager har opstillet, bør reguleringsmyndigheden kontrollere det planlægningsmål, som efterspørgselsstyringsudbyderen har foreslået. Dette er en iterativ proces og vil føre yderligere processer med sig, indtil planen er i overensstemmelse med målene. Reguleringsmyndigheden bør fastsætte reglerne for markedsadgang, kortlægge metoden for cost-benefit-analyser for efterspørgselsstyringsudbyderen med henblik på systematisk at vurdere deres investeringsmuligheder og kontrollere den foreslåede plan.

4.2.   Energiforsyning og -distribution

Anvendelsen af princippet om energieffektivitet først vedrører primært prioritering af energieffektivitet frem for investeringer i energiinfrastruktur og/eller optimering af den eksisterende energiinfrastruktur, herunder på tværs af grænserne. Ud over prissignaler kan det opnås ved at tage højde for eller analysere ressourcer på efterspørgselssiden eller energieffektive teknologier som alternativer, navnlig i forbindelse med planlægning af produktions-, lagrings-, transmissions- og distributionsnetinfrastrukturen (76). Hvis det er nødvendigt med en beslutning på udbudssiden, bør energieffektivitet først desuden anvendes for at vælge det mest effektive alternativ til optimering af energiinfrastrukturen. Det er i overensstemmelse med strategien for integration af energisystemet, som kræver behørig hensyntagen til energieffektivitet på energiudbudssiden. Beslutninger om at spare, skifte eller dele energi bør på hensigtsmæssig vis afspejle de forskellige energibæreres livscyklusenergiforbrug, herunder udvinding, produktion og genbrug eller genanvendelse af råstoffer, konvertering, omdannelse, transport og lagring af energi, samt den voksende andel af vedvarende energi i elforsyningen.

Områder, der vil skulle tages i betragtning:

—	hensyntagen til ressourcer på efterspørgselssiden ved vurderingen af behovet for investeringer i produktionskapacitet (elektricitet eller varme) med henblik på omkostningseffektivitet på systemniveau

—	hensyntagen til andre energinets planlagte ændringer og udvikling af fælles scenarier for infrastrukturplanlægning

—

krav om anvendelse af cost-benefit-analyser i planlægningen af regionale (77) el-, gas- (også brint-) og fjernvarmenet, herunder kraftvarmeenheder og genvinding af spildvarme, og i planlægningen af industri- og boligvandscyklusser for områder med flere bygninger (f.eks. campusser, hospitaler og sportsanlæg) for at kortlægge de mest omkostningseffektive og effektive varmeforsyningsløsninger og vurdere disse i forhold til at reducere varmeefterspørgslen gennem energieffektivitet i bygninger og processer

—	integration af opvarmning og køling i by-, land- eller industriområdeplanlægning

—	tilvejebringelse af omkostningsoptimal udbredelse af brintinfrastrukturer

—	hensyntagen til alternative effektivitetsforanstaltninger i slutanvendelserne gennem markedsudformning og -regulering

—	evaluering af afvejningen mellem »utility-scale«- og »behind-the-meter«-energilagringsfaciliteter i forhold til indførelse af energieffektive apparater/udstyr og ordninger for intelligent elforbrug

—	gennemsigtighed og konsekvens i de antagelser, der anvendes i infrastruktur- og investeringsplanlægningen med hensyn til udviklingen i energiefterspørgslen frem til 2030 og 2050 og klimamålene frem til 2030 og 2050

—	genbrug af spildvarme (78) og integration heraf i fjernvarmenet.

Eksempler på foranstaltninger:

—	tilrettelæggelse af udbud om udskiftning af spidslastanlæg for fossile brændsler med ren produktion af varme og elektricitet og ressourcer på efterspørgselssiden

—

opstilling og planlægning af fælles infrastrukturscenarier, hvori der integreres antagelser om krav til gas-, elektricitets-, brint- og varmenet kombineret med mål for energieffektiv netdrift. Infrastrukturplanlægningen bør så vidt muligt tage hensyn til de omfattende vurderinger af opvarmning og køling i henhold til bilag VIII til direktivet om energieffektivitet

—

integreret distributionssystemplanlægning (som også omfatter andre energivektorer end dem, der undersøges ud fra et distributionssystemsynspunkt) for at maksimere udnyttelsen af distribuerede energiressourcer, herunder energieffektivitet og intelligent elforbrug, og forventningerne om disse ressourcers indvirkning på netbehovene

—

udvikling af passende metoder for cost-benefit-analyse af distribuerede energiressourcer såsom solceller, energilagring, højeffektiv kraftvarmeproduktion, fjernvarme, direkte elektrificering og intelligent elforbrug (som gør det muligt at foretage en sammenligning på lige vilkår med hinanden og med konventionelle ressourcer på udbudssiden)

—	kraftvarmeenheder og genvinding af spildvarme sammenlignet med de alternative, mindre effektive el- og varmesystemer, hvor elektrificering af varme ikke er omkostningseffektiv eller teknisk mulig

—

planlægning af brinttransportinfrastrukturer og placering af elektrolysatorer sammen med alternativ effektivitet på udbudssiden, f.eks. store kraftvarmeværker og fjernvarme og -køling, og effektivitetsforanstaltninger i slutanvendelserne såsom mikrokraftvarmeanlæg, herunder stationære brændselsceller

—	energieffektivitetstest for alle energiinfrastrukturprojekter — omkostningseffektive ressourcer på efterspørgselssiden skal evalueres sammen med ressourcer på udbudssiden i forbindelse med energibehov

—	metoder til udarbejdelse af en cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed, der omfatter forskellige energivektorer, og som tager hensyn til ressourcer på efterspørgselssiden kombineret med forsyning ved fastlæggelsen af investeringsbehovene

—	rapport fra lovgivere om, hvordan de integrerer og gennemfører målene for nettets effektivitet i deres relevante nationale planer.

Tekstboks 2 Energieffektivitet først i planlægningsbeslutninger på udbudssiden Støtteundersøgelsen giver to konkrete eksempler på, hvilke skridt der skal tages i forbindelse med gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først i planlægningsbeslutninger på energiudbudssiden. Det ene vedrører planlægning af transmissions- og distributionsnet, mens det andet vedrører fjernvarmeplanlægning. Planlægning af transmissions- og distributionsnet Anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med planlægningen af transmissions- og distributionsnet vedrører verifikation af, om opførelsen af en del af disse infrastrukturer kan erstattes eller i det mindste forsinkes af mere omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger og programmer for intelligent elforbrug, der reducerer spidsbelastninger og det samlede elforbrug og dermed leverer nettjenester på den mest omkostningseffektive måde, samtidig med at der sikres samme forsyningssikkerhedsniveau, herunder i betragtning af en større andel af variable vedvarende energikilder i energisystemet. Netoperatører under lovgivernes tilsyn er den vigtigste aktør i gennemførelsen af princippet. De politiske beslutningstagere bør fastlægge mål og politiske rammer, der tager hensyn til afvejningen mellem økonomisk effektivitet på den ene side og systempålidelighed på den anden side. De gældende regler bør forpligte distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører til at planlægge den mest omkostningseffektive portefølje af ressourcer på efterspørgsels- og udbudssiden og give de nationale lovgivere en aktiv rolle med hensyn til overvågning og håndhævelse. Reguleringsmyndigheden eller Kommissionen — når dette udtrykkeligt er angivet i EU-lovgivningen (dvs. TEN-E) — bør kontrollere, om den metode for cost-benefit-analyse, som netoperatøren foreslår, er i overensstemmelse med den politiske og lovgivningsmæssige ramme, og vurdere de planlagte investeringer som foreslået af netoperatøren.

Planlægning af fjernvarme Et fjernvarmesystem er et vertikalt integreret system, hvilket betyder, at systemoperatøren er ansvarlig for både varmeproduktion og netdrift og varmeforsyning samt for relevante investeringsbeslutninger. Systemoperatøren er således den centrale aktør, der skal anvende princippet. De politiske beslutningstageres rolle med hensyn til at fastlægge tilskyndelsesrammerne er at fastlægge målene for energieffektive fjernvarmesystemers ydeevne, herunder mål for brændstoffer fra vedvarende energikilder, der skal anvendes, og lette integrationen af spildvarme fra eksterne industrianlæg i nettet. De politiske beslutningstagere bør også klart kortlægge fjernvarmens rolle med hensyn til at nå bredere mål under hensyntagen til andre alternative energieffektive løsninger såsom varmepumper. De lokale myndigheder vil skulle undersøge hindringerne for udbygning af fjernvarmenettet. Reguleringsmyndighedens vigtigste opgave er at kontrollere systemoperatørens planlægningsmål, definere metoden for cost-benefit-analyser og fastlægge reglerne for markedsadgang for systemoperatøren samt potentielle varmeproducenter fra andre sektorer. Reguleringsmyndigheden bør også sørge for fysisk planlægning, således at systemoperatøren systematisk kan vurdere alle løsninger på udbudssiden, nettet og efterspørgselssiden og kontrollere den plan, som systemoperatøren har foreslået. eller

4.3.   Energiefterspørgsel (industri og tjenester)

Selv om princippet om energieffektivitet først har fokus på at fremme løsninger på efterspørgselssiden, der kan mindske behovet for en forøgelse af elproduktionskapaciteten, finder princippet også anvendelse i slutanvendelsessektorerne for energi såsom husholdninger, tjenester, industri og transport. Der bør også foretages en evaluering af de forskellige løsningers teknologiske afvejninger og energimæssige ydeevne ved at anvende den holistiske tilgang indlejret i princippet om energieffektivitet først for at sikre, at virkningerne af ændringer i en enkelt systemkomponent på forretningsprocessens samlede effektivitet vurderes korrekt. Princippet bør føre til fremme af energieffektive produkter og teknologier og teknikker (f.eks. energiforvaltning) for at øge den samlede energieffektivitet i en hel proces eller endog det system, den er integreret i.

Områder, der vil skulle tages i betragtning:

—

offentlige indkøbsinstrumenter og støtteværktøjer til at kræve eller tilskynde til indkøb af energieffektive varer og tjenester (med kapaciteten for intelligent elforbrug, hvor det er relevant) i den offentlige sektor på grundlag af integrerede cost-benefit-analyser og livscyklusanalyser af materialers effektivitet

—	styrkelse af materialeeffektivitet, cirkularitet og energieffektive teknologier som modstykke til produktion af materialer og energiudbud

—	fremme af effektiv sektorintegration på lokalt plan gennem højeffektiv kraftvarmeproduktion på stedet både inden for industrien og i bygninger som alternativer til mindre effektiv varmeproduktion alene

—	fremme af fleksibel drift via intelligent elforbrug og egetforbrug for at lette overbelastninger på lokale net og forbedre modstandsdygtigheden i slutanvendelserne

—	genbrug af spildvarme og -kulde

—	energislutbrugernes (organisationers) adfærd

—	investeringsincitamenter

—	rådgivningstjenesternes kvalitet.

Eksempler på foranstaltninger:

—	sammenkobling af tilladelser til lokalisering af industrianlæg, der producerer spildvarme, med muligheden for at tilslutte sig lokale varmenet

—	hensyntagen til genbrug af spildvarme ved udstedelse af tilladelser til anlæg, der producerer store mængder spildvarme

—	indførelse af krav om indkøb af produkter af højeste energiklasse

—	indførelse af krav til kapaciteter for intelligent elforbrug

—	udvikling af kriterier for finansiel bistand til investeringer i energieffektivitet med henblik på at evaluere effektivitetsgevinsterne i en hel proces eller et helt system

—	indførelse af udvidede skatteafskrivningsregler eller midlertidige afskrivningsregler

—	styrkelse eller indførelse af energistyring

—	kortlægning af rådgiveres kvalifikationsprofiler for standardisering og certificering

—	fremme af materialer, der giver mulighed for større energieffektivitet i produktions- og forretningsprocesser.

4.4.   Bygninger

Generelt tegner bygninger sig for ca. 40 % af EU's samlede energiforbrug og 36 % af de energirelaterede drivhusgasemissioner (79). Derudover udgør bygninger den sektor, der har de største indlejrede CO2-emissioner i vores samfund, og de anslås globalt til ca. 10 % af de samlede årlige drivhusgasemissioner. Som anført i renoveringsbølgestrategien er energieffektivitet først et af de centrale principper, der skal anvendes i forbindelse med planlægning og drift af renovering af bygninger på stedet. Strategien peger samtidig på betydningen af en holistisk livscyklustilgang, der drager fordel af cirkularitet med henblik på at reducere kulstofemissioner i hele livscyklussen.

Forbedringer af energieffektiviteten i bygninger synes forholdsvis ligetil ud fra et teknisk synspunkt. Sammenlignet med andre sektorer kan det være omkostningseffektivt at reducere en betydelig del af energiforbruget. Omfattende bygningsrenovering kan mindske slutbrugernes efterspørgsel og behovet for yderligere energiproduktions-, transmissions- og distributionskapaciteter samt for opvarmnings- eller kølingssystemer i selve bygningerne. Bygningsrenoveringer medfører også mange fordele for økonomien, samfundet og miljøet, når de gennemføres med tanke på hele livscyklussen. De eksisterende krav og værktøjer i direktivet om energieffektivitet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, renoveringsbølgestrategien og Kommissionens henstillinger om renovering af bygninger og modernisering af bygninger indeholder allerede en række konkrete foranstaltninger til at sikre anvendelsen af princippet om energieffektivitet først, og gennemførelsen af dem kunne fremmes yderligere ved anvendelse af disse retningslinjer.

Derfor er det afgørende, at der tages højde for integrerede bygningsrenoveringsprogrammer i politikker og investeringsbeslutninger, der tager sigte på at sikre forsyningens tilstrækkelighed og stabiliteten i distributionsnettene. Selv om trinvis renovering kan være hensigtsmæssig under visse omstændigheder, er det vigtigt at stræbe efter koordinering for at øge omfanget af renoveringer og gøre brug af en økonomisk og samfundsmæssig mulighed. Hvis der anlægges en trinvis tilgang, skal den fra start af være detaljeret, f.eks. ved hjælp af et bygningsrenoveringspas (80), der fokuserer på potentialet for at reducere kulstofemissioner i hele livscyklussen.

I denne forbindelse er bygninger en central del af nutidens energisystem: De kan aktivt medvirke i ordningen for intelligent elforbrug i deres kapacitet til lagring af varme og kulde og tidsforskudt anvendelse af visse apparater. Endelig er bygninger velegnede til decentral produktion og lagring af vedvarende energi. Indikatoren for intelligensparathed som fastsat i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne vil gøre det muligt at vurdere, i hvor høj grad bygninger (eller de enkelte bygningsenheder) er i stand til at tilpasse driften til beboernes behov, samtidig med at energieffektiviteten og den samlede ydeevne optimeres, og driften tilpasses som reaktion på signalerne fra nettet (energifleksibilitet). Det er derfor et værktøj, der kan støtte og øge bevidstheden om de faktiske besparelser ved disse nye forbedrede funktionaliteter.

Det er vigtigt at bemærke, at princippet om energieffektivitet først bør gælde for byggesektoren, ikke kun i brugsfasen, herunder renoveringer, men også i hele den cirkulære livscyklus og ved nybyggeri. Navnlig nybyggeri, men også renoveringsprojekter, har et stort potentiale til yderligere at reducere de samlede kulstofemissioner over hele livscyklussen ved at anvende cirkulært design og opførelse ud over fokus på princippet om energieffektivitet først for brugsfasen. I forbindelse med nybyggeri er det også vigtigt at se på udviklingen af nye bydistrikter, hvor planlægning og lokalisering af boliger, tjenester, mobilitetsinfrastruktur osv. er afgørende for energieffektiviteten og kulstofemissionerne (samt klimatilpasningen).

Desuden er der behov for en brugercentreret tilgang. Det kræver en yderligere indsats for at gøre det lettere for beboerne i bygningen at anvende princippet om energieffektivitet først på daglig basis. Det betyder også, at de leverede tjenester (varme, komfort osv.) gør brug af teknologier og udformes på en så energieffektiv måde som muligt.

Områder, der vil skulle tages i betragtning:

—	tilvejebringelse af finansiering til bygningsrenoveringsprogrammer fra produktions-, transmissions-, distributions- og oplagringskapacitetsinstrumenter

—	fremme af regler for offentlige indkøb og støtteværktøjer til indkøb, opførelse og leje af energieffektive bygninger, varer og tjenester i den offentlige sektor i hele deres livscyklus og baseret på integrerede cost-benefit-analyser

—

inddragelse af hele spektret af bygningers istandsættelse i renoveringsprogrammer (fra forbedring af bygningens termiske integritet til opgradering og optimering af de tekniske bygningssystemer ved hjælp af digitale teknologier, integration af distribuerede og decentrale vedvarende energikilder) for at optimere den samlede systemeffektivitet

—

integration af energieffektivitetselementer i lokal fysisk planlægning og urbanisering. Dette omfatter fremme af energieffektiv transport, f.eks. ved at stille parkeringspladser og ladestandere til elektriske køretøjer, cykler, elcykler og ladcykler til rådighed og sikre nærhed til offentlige transportnet

—	reduktion af kompleksiteten i forbindelse med gennemførelsen af energieffektive løsninger ved at forenkle den administrative proces for enkeltpersoner

—	styrkelse af cirkularitet, materialeeffektivitet og energieffektive teknologier i bygninger

—	bygningsstandarder, modernisering og omfattende bæredygtig renovering af bygningsmassen

—	digitalisering af bygninger gennem incitamenter og udbredelse af intelligente teknologier

—	styrkelse af den lokale koordinering af sektorintegrationen på lokalt plan og renovering af bygninger for at optimere den lokale produktionskapacitet for vedvarende energi og den lokale kapacitet for intelligent elforbrug

—

kortlægning af afvejninger og fremme af synergier mellem direkte og indirekte elektrificering i form af samlet systemeffektivitet og -omkostninger med henblik på at fremme optimal anvendelse af vedvarende energi, herunder i varmepumper og effektiv kraftvarmeproduktion, afhængigt af lokale forhold (forsyningens tilgængelighed og modstandsdygtighed)

—	integration af energieffektivitetsplanlægning (herunder industrielle og private vandcyklusser) for områder med flere bygninger, herunder campusser, hospitaler og sportsanlæg som områder, der er klar til at få integreret intelligente energisystemer

—	søgning efter synergier mellem energieffektivitetsforanstaltninger og udbredelsen af enkeltstående mindre projekter for vedvarende energi i bygninger, navnlig når der anvendes offentlige finansielle incitamenter

—	fremme af adfærdsforanstaltninger for at undgå overforbrug.

Eksempler på foranstaltninger:

—	inddragelse af bygningsrenoveringer i auktionering af vedvarende energikilder

—	innovative finansieringsordninger for renovering af bygninger, herunder realkreditlån inden for energieffektivitet (81)

—	sammenkobling af finansiering med gennemførelsen af indikatoren for intelligensparathed

—

sammenkobling af finansiering med efterfølgende revisioner for at sikre, at de gennemførte foranstaltninger havde en betydelig indvirkning på bygningers energieffektivitet, hvilket er et af kriterierne i artikel 2a i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, for at forbinde finansielle foranstaltninger til energieffektivitetsforbedringer i forbindelse med renovering af bygninger med de tilsigtede eller opnåede energibesparelser

—	lettere adgang for bygninger og aggregatorer til markedet for kapacitetsmekanismer og til markedet for tilstrækkelig forsyning, navnlig for bygninger udstyret med kraftvarmeenheder

—	modulering af elpriser, distributionspriser og andre afgifter for at stimulere intelligent elforbrug og ellagring (herunder i form af varme) i bygninger

—

sammenkobling af tilladelser til lokalisering af bygninger med potentiale for vedvarende energi (orientering mod solenergi, plads til jordvarmeanlæg og varmepumper, nærheden af lokale VE-fællesskaber og anlæg til produktion af vedvarende energi, herunder fjernvarme fra vedvarende energikilder og lavemissionsfjernvarme) og offentlige transportnet

—

maksimering af reduktionen i forhold til den samlede energiefterspørgsel, der skal opnås gennem renovering af bygninger, f.eks. ved først at forbedre klimaskærmens ydeevne, inden der træffes andre foranstaltninger, herunder udskiftning af varmeanlæg (eller sikring af, at sådanne udskiftninger er betinget af yderligere forbedringer af energieffektiviteten)

—	forpligtelser til at stille cykelparkering og elcykelladestandere til rådighed gennem bygningsreglementer

—

inddragelse af klimastyringsapparater (luftkonditionering, opvarmning, køling) og -løsninger (passiv opvarmning og køling via bygningsorientering, grønne tage/vægge osv.) som et element inden for den tekniske projektering. Dette omfatter også teknisk ekspertise, som kan kortlægge den nødvendige udformning af klimaskærmisolering, klimaanlæg eller et varmeapparat/varmeanlæg, der skal indkøbes på grundlag af lokalernes karakteristika (geografisk område, bygningsisolering, orientering osv.)

—	hensyntagen til grøn og blå infrastruktur i den lokale fysiske planlægning, der skaber synergier mellem energieffektivitetsforbedringer i individuelle bygninger gennem anvendelse af naturlig ventilation, grønne tage og vægge og reduktion af varmeeffekten på distriktsniveau

—	anvendelse af kontrakter om energimæssig ydeevne til at sikre garanterede, målelige og forudsigelige energieffektivitetsgevinster (både med hensyn til den endelige energi og primærenergien)

—	etablering af energistyringssystemer med en klar beskrivelse af ansvarsfordelingen og de foranstaltninger, der skal træffes

—	indførelse af energistyringssystemer, der forvaltes af digitale grænseflader, for at forbedre energieffektiviteten og samtidig integrere distribuerede energiressourcer

—	anvendelse af aktive/passive energieffektivitetsteknologier til optimering af vedligeholdelse og drift af bygninger

—	løbende overvågning, analyse og rapportering af bygningers energieffektivitet

—	installation af feedbacksystemer om energiforbrug via intelligente målere og intelligente enheder.

4.5.   Transport

Bæredygtig transport er kernen i Kommissionens nyligt vedtagne strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet (82). I strategien er der endvidere stort fokus på transportens effektivitet, som kan opnås gennem brændstofskift, nulemissionskøretøjer, trafikoverflytning eller forbedringer af transportsystemet. Reduktionen af energiforbruget er direkte forbundet med målet om klimaneutralitet, og det er vigtigt, at energiforbruget udtrykkeligt tages i betragtning i forbindelse med planlægning og forvaltning af transport.

Energieffektivitet er et afgørende element for at bidrage til stabiliseringen af de net, der skal sikre elektrificeret mobilitet. Anvendelsen af princippet om energieffektivitet først bør sikre, at eventuelle energibesparelser ikke ignoreres, samtidig med at der fokuseres på brændstofskift.

Områder, der vil skulle tages i betragtning:

—	sikring af, at køretøjer konstrueres og anvendes på en måde, der er så energieffektiv som muligt, således at der anvendes minimal energi til forskellige mobilitetsaktiviteter og opladning af elkøretøjer

—	vurdering af energieffektiviteten for forskellige transportformer og digitale teknologier i forskningsinitiativer og planer for bæredygtig bytrafik

—	sikring af energi- og omkostningsoptimeret projektering og drift af det nationale vej- og jernbanenet i forbindelse med planlægning og forvaltning af mobilitet i byer og over lange afstande

—	tilskyndelse til anvendelse af transportmidler baseret på effektivitet og emissionsreduktionspotentiale/-løsninger for godstransport

—	sikring af intelligent opladning af elkøretøjer, så de kan indgå i efterspørgselsstyringen

—	fremme af gang og cykling i byområder

—	indførelse af vejafgifter, der afspejler bilernes faktiske energiforbrug, og afskaffelse af subsidier/beskatningsordninger, der er i modstrid med princippet om energieffektivitet først.

Eksempler på foranstaltninger:

—	indarbejdelse af planlægning af transportsektorens energiforbrug og foranstaltninger til reduktion heraf i planer for bæredygtig bytrafik og hensyntagen hertil i den fysiske planlægning

—	indførelse af foranstaltninger til støtte for en bredere anvendelse af offentlig transport, cykling og gang

—	tilskyndelse til køb og brug af nulemissionskøretøjer og fremme af personkøretøjer med lav vægt

—	fremme af kollektiv transport på en måde, der fører til et skift fra individuel transport og øger belægningen af køretøjer

—	hensyntagen til energieffektivitet ved udformningen af trafiksikkerhedsregler og infrastrukturobjekter

—	hensyntagen til de samfundsmæssige fordele ved energieffektivitet ved projekteringen af transportinfrastruktur (f.eks. ved udjævning af ujævn topografi, opførelse af broer og tunneller).

Tekstboks 3 Energieffektivitet først i beslutninger om lokal transportplanlægning Støtteundersøgelsen giver eksempler på, hvilke skridt der skal tages i forbindelse med gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først i investeringsbeslutninger inden for planlægning og forvaltning af lokal transport. Princippet anvendes hovedsagelig af transportplanlæggeren, som er ansvarlig for planlægning og forvaltning af offentlige transportnet, transporttjenester og infrastruktur. Kommunal forvaltning spiller en rolle for den lovgiver, der fastlægger reglerne for markedsadgang, metoden for cost-benefit-analyser og overensstemmelseskontrol. De politiske beslutningstagere bør fastlægge mål og lovgivningsmæssige rammer for investeringer i planlægning og forvaltning af lokal transport. De bør sikre, at forbedringen af energieffektiviteten anses som en del af løsningen for at løse transportrelaterede problemer og integreres i planerne for bæredygtig mobilitet.

4.6.   Vand

Energi og vand er nært forbundne i økonomien og på mange niveauer (»sammenhæng mellem vand og energi«). Der er behov for vand til energiformål, f.eks. til køling, opvarmning, oplagring, biobrændstoffer, forarbejdning af råmaterialer, produktion af brint og e-brændstoffer eller vandkraft. Der er behov for energi til vandmæssige formål, f.eks. for at udvinde, pumpe, opvarme, nedkøle, rense, behandle og afsalte (83). Der kan opstå energibesparelser på mange niveauer, herunder inden for vandudvinding, vanddistribution, energiproduktion (opvarmning og køling), vandbehandling, energiforbrug i industriprocesser, landbrug og husholdninger, forvaltning af regnvand og genbrug af vand. Anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i vandsektoren og på tværs af vandkredsløb i industrien, bygninger og landbruget indebærer, at der skal foretages en vurdering af løsninger for at bryde forbindelsen mellem energiforbrug og vandforbrug. De europæiske spildevandsrensningsanlæg forbruger i dag energi svarende til mere end to kraftværkers produktion hvert år og tegner sig for størstedelen (en femtedel) af kommunernes elregninger. De koster samfundet omkring 2 mia. EUR om året. I stedet kunne de producere op til tolv kraftværkers produktion af effektiv, vedvarende og fleksibel energi, der bidrager til den cirkulære lavemissionsudvikling af den europæiske økonomi (84).

Løsninger til at mindske energiefterspørgslen i vandsektoren og gennem vand bør finde anvendelse på alle typer projekter på alle stadier i hele forsyningskæden og ved fastsættelsen af de (flerårige) årlige finansielle rammer på regionalt og lokalt plan.

Indvirkningen af energieffektivitet først på efterspørgslen efter vand i alle sektorer bør også tages i betragtning ved vurderingen af, hvordan kommunernes budgetter kan frigøres. Især hvis en kommune ejer vandforsyningsselskabet, kan vandrensningsanlæggets elforbrug tegne sig for en betydelig del af dens elregning. Da eksempelvis bevidstheden, erfaringerne og kapaciteten varierer betydeligt fra kommune til kommune, kan regionale eller nationale foranstaltninger i henhold til artikel 7 i direktivet om energieffektivitet fremme investeringerne i vandeffektivitetsforanstaltninger.

Energieffektivitet først på tværs af industrielle og andre vandcyklusser omfatter måling og vurdering af vandforbruget gennem industrielle processer såsom opvarmning og køling samt spildevand. I mange tilfælde kan investeringer i vandteknologi og effektivitet i vandprocesser føre til investeringsafkast over korte perioder, idet vandreduktioner direkte fører til energibesparelser og emissionsreduktioner.

Områder, der vil skulle tages i betragtning:

—	reduktion af den mængde energi, der anvendes til at producere og rense forskellige typer vand

—	lavere vandefterspørgsel og nettab, som sænker energiforbruget til pumpning og rensning

—	anvendelse af energi- og vandeffektivitetsundersøgelser til at oplyse industrien om mulighederne for besparelser i vandcyklussen

—	anvendelse af intelligent teknologi og intelligente processer

—	hensyntagen til vandforbrug og -tilgængelighed i anlæg til produktion af brint og e-brændstoffer og deres indvirkning på det lokale vandsystem

—	omdannelse af spildevandsrensningsanlæg til effektive producenter af vedvarende energi.

—

På ovennævnte områder kan følgende løsninger tages i betragtning: — energieffektiv produktion af drikkevand i hele forsyningskæden (distribution, anvendelse og spildevandsbehandling) — vurdering af potentialet ved at opbygge et tostrenget system til særskilt behandling af regnvand og spildevand fra husholdningerne (dette kan afhjælpe behovet for yderligere kapacitet til spildevandsrensning, som kan medføre et øget energiforbrug) — vandbesparelse og genanvendelse i bygninger for at reducere energibehovet til pumpning og opvarmning af vand ved hjælp af indikator 3.1 i niveaurammen (85) — udskiftning af ikkevedvarende varmeproducerende enheder ved varmtvandsproduktion, f.eks. produktion af varmt vand med solfangere — installation af mere effektive pumper — infrastruktur til vandledninger, der er tilpasset den nuværende anvendelse — styreanordninger — bedre processtyring og mere effektive kompressorer og efterspørgselsorienterede pumper.

Eksempler på foranstaltninger:

—	hensyntagen til drikke- og spildevandsinfrastruktur for at mindske spidsbelastninger i elnettet, f.eks. ved at pumpe drikkevandet op, når efterspørgslen efter elektricitet er lav

—

anvendelse af biogas produceret på stedet inden for spildevandsrensning til fremstilling af biomethan til lokal anvendelse. Denne biomethan kan anvendes til produktion af kombineret varme og elektricitet ved at forsyne de nærliggende el- og fjernvarmenet med selvproduceret elektricitet og varme, når det er muligt

—	anvendelse af processtyringsteknikker på tværs af vandsystemer for at reducere vandkølingsmængderne til energiproduktion, herunder stigende energiefterspørgsel såsom datacentre

—	indførelse af grøn infrastrukturpraksis, f.eks. grønne tage, som kan optage en stor mængde regnvand og dermed reducere mængden af regnvand, der ledes ud i afløbssystemet

—	fremme af/incitamenter til optagelse af regnvand og — anvendelse til husholdninger (til vaskemaskiner, toiletter og kunstvanding) for at reducere energiforbruget til drikkevand.

ENERWATER-projektet giver en standardmetode og et onlineværktøj til vurdering og forbedring af energieffektiviteten i spildevandsrensningsanlæg. Metoderapporten indeholder detaljerede skridt til at vejlede vandeksperter og revisorer i, hvordan man evaluerer et rensningsanlægs energimæssige ydeevne (86).

POWERSTEP-projektet (87) omfatter et interessant koncept til at omdanne eksisterende kommunale spildevandsrensningsanlæg fra nettoelforbrugere til energineutrale eller endog energipositive tjenester, som kan være en kilde til fleksibilitet i energisystemet, styrke byer og regioner og lette dekarboniseringen af opvarmningskøling og transportsektoren.

4.7.   Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Digitalisering betragtes typisk som et middel til at styre og reducere energiefterspørgslen. Men den hurtige vækst i IKT-udstyr og -tjenester resulterer i et højere energiforbrug for selve sektoren. Navnlig forventes opførelsen af nye datacentre at øge energiforbruget (88). Anvendelse af princippet om energieffektivitet først henviser i dette tilfælde til udvælgelse og gennemførelse af en portefølje af ressourcer, der kan levere den stadig mere kritiske energitjeneste dataoverførsel til de lavest mulige omkostninger set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Desuden bør IKT-infrastrukturens udformning og placering underkastes en vurdering af energiforbruget.

Tilsvarende forventes udrulningen af 5G-net at give mulighed for en betydelig forøgelse af den trådløse kommunikationskapacitet og muliggøre teknologier som f.eks. opkoblet og autonom mobilitet. Selv om 5G er en grønnere teknologi end de eksisterende 4G-systemer, afhænger meget af den nøjagtige projektering og udbredelse af nettet (89). Anvendelse af princippet om energieffektivitet først henviser i dette tilfælde til en tilgang, der ser på systemet som helhed og samtidig håndterer nettets arkitektur, udstyrets og softwarens energieffektivitet samt nettets drift.

Områder, der vil skulle tages i betragtning:

—	fremme af udbredelsen af energieffektive datacentre, genanvendelse af spildvarme og indførelse af systemer til produktion af vedvarende energi til eget forbrug

—	evaluering af effektiviteten af 5G-nettet i forbindelse med dets projektering, konstruktion og anvendelse og forbedring heraf på grundlag af tilgængelige teknologier

—	evaluering af den globale indvirkning på energieffektiviteten af nye teknologier, der kræver store mængder datatransmission og -udarbejdelse.

Eksempler på foranstaltninger:

—	tilskyndelse til placering af datacentre tæt på varmenettet

—	fastsættelse af standarder for og krav til IKT-systemets energimæssige ydeevne

—	fremme af anvendelsen af »behind-the-meter«-batterilagring til intelligent elforbrug på 5G-makronetsteder, der giver mulighed for oplagring, når efterspørgslen efter internetopkobling er lav, og forsyning, når den er høj

—	aktivering af mere avancerede og energieffektive dvaletilstande

—	fremme af løsninger med lavest indvirkning på systemet mellem on board- og off board-opkoblede og automatiserede mobilitetsfunktioner eller mellem videotransmissionsløsninger med meget høj opløsning

—	information til forbrugerne om energiforbrugsvariationer i streamingmuligheder eller endda mellem forskellige teknologier.

4.8.   Den finansielle sektor

Bæredygtig finansiering vinder frem, idet mange finansielle institutioner foregriber den vejledende klassificering af bæredygtige investeringer, som Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på som led i den nye strategi for bæredygtig finansiering, som Kommissionen for nylig har vedtaget (90).

Trods tegn på øget interesse og aktivitet inden for finansiering af energieffektivitet er energieffektivitet dog stadig sjældent en særlig prioritet for de finansielle institutioner, da det typisk indgår i det bredere anvendelsesområde for bæredygtig finansiering. Desuden går mange transaktioner og projekter med energibesparelsespotentiale tabt, da der ofte ikke findes nogen horisontale sikkerhedsforanstaltninger i de finansielle institutioner, der kan forhindre det. Der er derfor behov for at øge synligheden og prioriteringen af energieffektivitet i den finansielle sektor gennem bankers, kapitalforvalteres og andre finansielle institutioners gennemførelse af princippet om energieffektivitet først.

Finansielle institutioners due diligence i forbindelse med transaktioner med hensyn til investeringer i industri og bygninger opfanger p.t. muligvis ikke fuldt ud potentialet for forbedret energieffektivitet. Hvis energieffektiviseringsmulighederne i forbindelse med byggeri, by- eller industriområdeudvikling, renovering eller industriel modernisering ikke udnyttes, kan potentielle energibesparelser udeblive i årevis, da der måske ikke igen er adgang til gennemgribende renoveringer eller industrielle produktionsstandsninger i et årti eller mere.

Hvis princippet om energieffektivitet først gennemføres korrekt, kan det sikre en kortlægning af alle energibesparelsesmuligheder og dermed fremskynde forgrønnelsen af aktivporteføljer. Enkle og standardiserede due diligence-kriterier — hvoraf nogle allerede er blevet udviklet — kan finde anvendelse på finansiering af projekter inden for forskellige sektorer. Der skal tages behørigt hensyn til kulstofprissætning, når der foretages vurdering af investeringers bankegnethed i hele aktivernes livscyklus.

Øget fokus på energieffektivitet først kan øge långivningen, nedbringe risikoen for misligholdelse og strandede aktiver, bidrage til at opfylde målene for virksomhedernes sociale ansvar og sikre overholdelse af strammere finansielle bestemmelser på bæredygtighedsområdet. Målrettet teknisk bistand til finansielle institutioner kan have en positiv indvirkning på due diligence-procedurerne, navnlig ved at fremme anvendelsen af modeller for fulde livscyklusomkostninger ved vurderingen af projekter.

Udbredelsen af omkostningseffektive investeringer i energieffektivitet i hele økonomien kan forbedres gennem finansielle institutioners anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forskellige processer, f.eks.:

—

rene investeringer i energieffektivitet (investeringer, hvor flere af investeringens fordele resulterer i et vist afkast af den investerede kapital). Anvendelsen af princippet om energieffektivitet først ville markere behovet for at identificere, kvantificere og rapportere om fordelene for den endelige ejer

—

betydelige opgraderinger og renoveringer (hvor der primært investeres kapital i forbedring og modernisering, hvor energi blot udgør en komponent). Princippet om energieffektivitet først med hensyn til due diligence vil sikre, at ethvert behørigt hensyn til konsekvenserne for energiefterspørgslen af aktivets udformning og opgradering er blevet optimeret på grundlag af de bedste tilgængelige teknologier og metoder på tidspunktet for regnskabsafslutningen

—

finansiering til udvikling og opførelse af en enkelt bygning, et enkelt industrianlæg, en metrostation eller en energigenerator. Princippet om energieffektivitet først ville skabe opmærksomhed så tidligt i udviklings- og udformningsprocessen som muligt for den finansielle institution. Due diligence vil omfatte en fuldstændig analyse af investeringens energimæssige fodaftryk i hele dets levetid

—

inden for produktionsprocesser: Investeringsanalysen bør normalt omfatte en vurdering af forskellige alternativer. Hvor et effektivt alternativ kan reducere energibehovet, bør princippet om energieffektivitet først fremme en hensyntagen hertil frem for alternative løsninger, navnlig i forbindelse med grønne aktiver. Due diligence vil omfatte en fuldstændig analyse af investeringens energimæssige fodaftryk i hele dets levetid

—

strukturelle investeringer eller investeringer på systemniveau såsom net, jernbane- eller bussystemer, metroer, infrastruktur til elkøretøjer, energioplagringsfaciliteter eller ny havneinfrastruktur. Disse kan fastlåse traditionelle energiparadigmer (eller forhindre vækst af nye). Ifølge princippet om energieffektivitet først skal finansieringskilderne stille planlæggere spørgsmål for at sikre, at der tages behørigt hensyn til den nye konstruktions indvirkning på energiefterspørgslen, og kræve en scenarieanalyse i lyset af kravene til makroenergi og emissionsreduktioner i løbet af aktivets levetid i overensstemmelse med Parisaftalen for at forsikre investorerne om, at den nye infrastruktur ikke strander i en nulemissionsverden.

Princippet om energieffektivitet først nødvendiggør en overholdelsesordning for at kontrollere, at aktiverne er i overensstemmelse med EU-lovgivningen om bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitetsforpligtelserne. Disse krav vil udvikle sig og strammes over tid, således at de finansielle institutioner skal medtage energisyn i vurderingen af den energimæssige ydeevne i aktivets brugbare levetid. Hvis der forekommer forbedringer af den energimæssige ydeevne, der går ud over det lovbestemte minimum, skal procedurerne for finansiel omhu gøre disse synlige og ansvarlige.

Finansielle institutioner bør øge deres tekniske kapacitet til at udvikle særlige grønne finansielle instrumenter (grønne realkreditlån eller lån), således at de kan tilbyde optimerede løsninger til at udnytte det fulde energieffektivitetspotentiale, der er blevet kortlagt i indsendelsesfilerne.

Endelig skal de finansielle institutioner sikre, at deres investeringsporteføljer over tid er i overensstemmelse med energieffektivitetsstandarderne. Manglende hensyntagen til energieffektivitetsmuligheder udsætter finansielle institutioner og deres kunder for betydelige overgangsrisici for, at sådanne aktiver strander, efterhånden som de bliver uforenelige med EU's klima- og energimål og kulstofneutralitet. Fastlæggelse af indikatorer til sammenligning af projektmål med mindstekrav (f.eks. fra direktivet om bygningers energimæssige ydeevne eller forordningerne om miljøvenligt design) ville bidrage til at kortlægge projekter, der er i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først. Kommissionen vil fremme anvendelsen af energiattester og lette dataindsamlingsværktøjerne for kontrakter om energimæssig ydeevne.

Anvendelse af princippet om energieffektivitet først vil afstemme interesser og sikre pålidelig indsamling og rapportering af data og udvikle standardiseret offentliggørelse og overvågning af energirelaterede finansielle indikatorer. Der skal tages behørigt hensyn til implicitte diskonteringssatser, som kan påvirke resultaterne og de forventede marginer, som finansielle institutioner forventer for deres finansierede aktiver. Digitale løsninger vil bidrage til at forbedre dataindsamling og projektovervågning. De vil også bidrage til en bedre evaluering af projekter og i sidste ende lette kreditgodkendelse for kunder.

Områder, der vil skulle tages i betragtning:

—	tilpasning og indarbejdelse af princippet om energieffektivitet først i forskellige finansieringsprocesser for at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle energieffektivitetsforanstaltninger

—	sikring af teknisk kapacitet blandt projektudviklere, banker og ejere af aktiver, således at de kan identificere ethvert potentiale for energibesparelser og gå videre end regulering eller »business as usual«

—	tilpasning af projektejernes interesser i at kortlægge forbedringer af den energimæssige ydeevne gennem tekniske og energirelaterede due diligence-procedurer

—	anvendelse af princippet om energieffektivitet først til at markere risikoen for strandede aktiver i anlæg, faciliteter og net, der gennemgår betydelige opgraderinger

—	udvikling af nye finansielle produkter til byggesektoren, som allerede forankrer princippet om energieffektivitet først og omfatter optimale investeringer i energieffektivitet

—	fremme af yderligere integration af energi- og kulstofpriser i risikovurderingen af aktiver, navnlig i forbindelse med greenfieldprojekter

—	hensyntagen til EU's klassificeringskriterier, navnlig med hensyn til energieffektivitet, for at hjælpe projektudviklere og -ejere samt finansielle institutioner med at kortlægge projekter, der bidrager væsentligt til klima- og andre miljømål

—	gennemsigtighed med hensyn til de diskonteringssatser for energieffektivitetsfordele, der anvendes og indgår i fastsættelsen af den tekniske specifikation for opgraderinger og nybyggeri.

Eksempler på foranstaltninger:

—	anvendelse af en analyse af investeringens energi- og kulstofmæssige fodaftryk i hele dets levetid

—	udvikling af applikationsværktøjer for energieffektivitet først (91) for at hjælpe udviklere og projektejere med fuldt ud at vurdere de potentielle muligheder for forbedret energieffektivitet

—	evaluering og udformning af grønne komponenter til traditionelle realkreditlån med vurdering af energimæssig ydeevne i due diligence-processer

—	fremme af brugen af intelligente målerdata i finansieringsprocessen for produktionsaktiver, net og ejendomsaktiver.

5.   VIDEREUDVIKLING AF DISSE RETNINGSLINJER OM ENERGIEFFEKTIVITET FØRST

Disse retningslinjer er det første skridt i retning af at fremme og operationalisere princippet om energieffektivitet først.

Princippets potentielle anvendelsesområde er meget bredt, og der kan være behov for mere detaljerede manualer eller retningslinjer for at hjælpe relevante enheder med at anvende princippet på en mere enkel, præcis og sektorspecifik måde. Desuden er den foreslåede metode til vurdering af de bredere fordele stadig ikke fuldstændig og kræver yderligere udvikling.

Retningslinjerne bør føre til opfølgende drøftelser og andre forsøg på at yde bistand i forbindelse med anvendelsen af princippet i forskellige økonomiske sektorer. Medlemsstaterne og andre interessenter er velkomne til at dele deres erfaringer med anvendelsen af retningslinjerne, som kan føre til en videreudvikling heraf. Det er særlig vigtigt, at princippet om energieffektivitet først anvendes på områder uden for energisektoren, herunder IKT, transport, landbrug og vand, hvor energieffektivitetsforanstaltninger ikke er kernen i de politiske overvejelser, men hvor der er brug for energibesparelser for at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner. Desuden vil der efter forslaget til TEN-E-forordning være behov for en større indsats for at sikre, at princippet anvendes som planlagt i forslaget til retsakt, eventuelt ved at udvikle særlige test af energieffektivitet først for infrastrukturplanlægning.

I betragtning af det potentiale, der findes for anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i den finansielle sektor, har Kommissionen nedsat en arbejdsgruppe inden for rammerne af Energy Efficiency Financial Institutions Group (EEFIG) med en betydelig repræsentation af finansielle institutioner med henblik på at analysere den nuværende praksis i den finansielle sektor, hvordan de forskellige typer finansielle institutioner tager hensyn til bæredygtighedskriterier i deres daglige aktiviteter, og hvor stor betydning de tillægger energieffektivitet. Arbejdsgruppen vil fokusere på den nuværende og potentielle anvendelse af princippet om energieffektivitet først i den finansielle sektor i forbindelse med bæredygtig finansiering. Senest i 2023 vil den fremsætte anbefalinger til fremme af anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i den finansielle sektor i forbindelse med finansierings- og investeringsbeslutninger.

Disse retningslinjer vil blive revideret efter indsamling af nye data og erfaringer med anvendelsen heraf og senest fem år efter offentliggørelsen.

---

(1)  Ecorys, Fraunhofer ISI, Wuppertal Institute (2021), Analysis to support the implementation of the Energy Efficiency First principle in decision-making.

(2)  https://enefirst.eu/

(3)  https://www.seenergies.eu/

(4)  Inden for rammerne af ENEFIRST-projektet er der blevet fremlagt en oversigt over forskellige tilgange til definitionen af princippet om energieffektivitet først, som kan bidrage til en bedre konceptualisering heraf. https://enefirst.eu/wp-content/uploads/D2-1-defining-and-contextualizing-the-E1st-principle-FINAL-CLEAN.pdf.

(5)  Jf. Marina Economidou og Tiago Serrenho (2019), Assessment of progress made by Member States in relation to Article 19(1) of the Directive 2012/27/EU - Actions taken to remove barrier of split incentives and boost green procurement, JRC Science for Policy Report.

(6)  COM(2021) 558 final.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125) (elektricitetsdirektivet).

(8)   EUT L 127 af 16.5.2019, s. 34.

(9)  COM(2020) 824 final.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(11)  Jf. Sophie Shnapp, Daniele Paci, Paolo Bertoldi (2020), Untapping multiple benefits: hidden values in environmental and building policies. JRC's tekniske rapport.

(12)  https://enefirst.eu/wp-content/uploads/D2-1-defining-and-contextualizing-the-E1st-principle-FINAL-CLEAN.pdf.

(13)  Jf. Reference Document on Best Available Techniques for Energy Efficiency, 2009.

(14)  Ecorys, Fraunhofer ISI, Wuppertal Institute (2021), Analysis to support… op. cit.

(15)   »Ordregivende myndigheder«: staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer. »Ordregivere« kan være ordregivende myndigheder, offentlige virksomheder eller ikke være omfattet af nogen af definitionerne. Juridisk bindende definitioner kan findes i artikel 6 og 7 i direktiv 2014/23/EU, artikel 2 i direktiv 2014/24/EU og artikel 3 og 4 i direktiv 2014/25/EU.

(16)  Senta Schmatzberger, Janne Rieke Boll (2020), Report on barriers to implementing EE1st in the EU-28.

(17)  Jf. Stephanede la Rue du Can et al. (2014), Design of incentive programs for accelerating penetration of energy-efficient appliances.

(18)  Jf. Paolo Bertoldi et al. (2020), How to finance energy renovation of residential buildings: Review of current and emerging financing instruments in the EU.

(19)  I overensstemmelse med betragtning 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(21)  Et udkast til de reviderede retningslinjer for klima-, energi- og miljøstøtte er blevet offentliggjort til offentlig høring: https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-ceeag_da.

(22)  Jf. Nives Della Valle og Paolo Bertoldi. Mobilizing citizens to invest in energy efficiency, JRC Science for Policy Report, Forthcoming.

(23)  Silvia Rivas et al. (2016), Effective information measures to promote energy use reduction in EU Member States , JRC Science for Policy Report.

(24)  https://europa.eu/new-european-bauhaus/index_en.

(25)  Sergi Moles-Grueso et al. (2021), Energy Performance Contracting in the Public Sector of the EU , JRC Science for Policy Report.

(26)  https://eplca.jrc.ec.europa.eu/.

(27)  Jf. Kommissionen (2017), Promoting healthy and highly energy performing buildings in the European Union , JRC Science Hub.

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(29)  Jf. Sophie Shnapp, Daniele Paci, Paolo Bertoldi (2020), Untapping multiple benefits… op. cit.

(30)  https://www.odyssee-mure.eu/data-tools/multiple-benefits-energy-efficiency.html.

(31)  https://www.eceee.org/library/conference_proceedings/eceee_Summer_Studies/2015/1-foundations-of-future-energy-policy/capturing-the-8220multiple-benefits8221-of-energy-efficiency-in-practice-the-uk-example/2015/1-424-15_Payne_pre.pdf/.

(32)  Jf. Eva Alexandri et al. (2016), The Macroeconomic and Other Benefits of Energy Efficiency.

(33)  https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox-21_en.

(34)  Jf. E3G (2016), More Security, Lower Cost A Smarter Approach To Gas Infrastructure In Europe.

(35)  https://combi-project.eu/.

(36)  https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/the_macro-level_and_sectoral_impacts_of_energy_efficiency_policies.pdf.

(37)  https://cordis.europa.eu/project/id/101000132.

(38)  https://op.europa.eu/de/publication-detail/-/publication/9781f65f-8448-11ea-bf12-01aa75ed71a1.

(39)  For eksempel fører højeffektive elektriske apparater til indendørs opvarmning og madlavning, der erstatter forbrænding af gas eller træ, til en kraftig reduktion af indendørs og udendørs forurenende stoffer.

(40)  Hector Pollitt, Eva Alexandri et al. (2017), The macro-level and sectoral impacts of Energy Efficiency policies.

(41)  WHO (2011), Health in the green economy: health co-benefits of climate change mitigation- housing sector, https://www.who.int/publications/i/item/9789241501712.

(42)  Jf. Hector Pollitt, Eva Alexandri et al. (2017), op. cit., s. 32-33.

(43)  Nora Mzavanadze (2018), Final report: quantifying energy poverty related health impacts of energy efficiency, s. 17-24.

(44)  https://gains.iiasa.ac.at/models/index.html.

(45)  Der findes eksempler på værdiansættelse af reducerede støjniveauer her: Ståle Navrud (2002), The State-Of-The-Art on Economic Valuation of Noise.

(46)  BPIE (2018), Building 4 People — Quantifying the benefits of energy renovation investments in schools, offices and hospitals.

(47)  Jf. Hector Pollitt, Eva Alexandri et al. (2017), op. cit.

(48)   EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30.

(49)  Anvendelse af EEA-metoden og UNFCCC's kulstofopgørelser. Baseret på data fra 2018.

(50)  https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/daviz/co2-emission-intensity-6

(51)  Anvendelse af EEA-metoden og UNFCCC's kulstofopgørelser.

(52)  Anvendelse af EEA-metoden og UNFCCC's kulstofopgørelser.

(53)  FfE The Research Center for Energy Economics (2018), EU Displacement Mix. A Simplified Marginal Method to Determine Environmental Factors for Technologies Coupling Heat and Power in the European Union.

(54)  https://gains.iiasa.ac.at/models/index.html.

(55)  Jf. JRC (2018), Projected fresh water use from the European energy sector Disaggregated fresh water withdrawal and consumption in the EU up to 2050. JRC's tekniske rapport.

(56)  Jf. Vasilis Fthenakis, Hyung Chu Kim (2009), Land use and electricity generation: A life-cycle analysis.

(57)  https://www.e3me.com/.

(58)  https://repository.tno.nl/islandora/object/uuid%3A3c658012-966f-4e7a-8cfe-d92f258e109b.

(59)  https://www.gws-os.com/de/index.php/energy-and-climate/models/model-details/ginfors-e.html.

(60)  Der er også store konsekvenser for ejeren af beboelses- og erhvervsejendomme i form af en øget ejendomsværdi, reducerede vedligeholdelsesomkostninger og bedre kapacitet til at betale realkreditlån. Jf. Paolo Zancanella et al. (2018), Energy efficiency, the value of buildings and the payment default risk, JRC Science for Policy Report.

(61)  Energirenoveringer af bygninger er især arbejdskraftintensive og involverer hovedsagelig SMV'er, se: https://www.iea.org/articles/energy-efficiency-and-economic-stimulus.

(62)  Hector Pollitt, Eva Alexandri et al. (2017), op. cit.

(63)  Sibylle Braungardt, Johannes Hartwig et al. (2015), The macroeconomic benefits of ambitious energy efficiency policy — a case study for Germany.

(64)  Helge Sigurd, Næss-Schmidt et al. (2018), Macro-economic impacts of energy efficiency. COMBI, WP6 Macro-economy. Final report.

(65)  Ibid.

(66)  https://www.eceee.org/static/media/uploads/site-2/policy-areas/discount-rates/evaluating-our-future-report.pdf.

(67)  Hector Pollit, Sophie Billington (2015), The Use of Discount Rates in Policy Modelling.

(68)  Kommissionens henstilling (EU) 2019/1658 af 25. september 2019 om gennemførelse af energispareforpligtelserne i henhold til energieffektivitetsdirektivet (EUT L 275 af 28.10.2019, s. 1).

(69)  Dette afspejler udpegelsen af store projekter til strukturfondsstøtte, dvs. store investeringer med samlede støtteberettigede omkostninger på over 50 mio. EUR.

(70)  I henhold til artikel 15, stk. 9, i direktivet om energieffektivitet.

(71)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(72)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).

(73)  Jf.: JRC (2016), Demand Response status in EU Member States, JRC Science for Policy Report.

(74)  Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet (EUT L 312 af 28.11.2017, s. 6).

(75)  Ecorys, Fraunhofer ISI, Wuppertal Institute (2021), Analysis to support… op. cit.

(76)  Jf. Ettore Bompard et al. (2020), Improving Energy Efficiency in Electricity Networks, JRC's tekniske rapport og Sergio Ascari et al. (2020), Towards a Regulatory Methodology for Energy Efficiency in Gas Networks , JRC's tekniske rapport.

(77)  Herunder grænseoverskridende regioner.

(78)  Jf. Lorcan Lyons et al. (2021), Defining and accounting for waste heat and cold, European Commission, Petten.

(79)  Disse tal vedrører anvendelse og drift af bygninger, herunder indirekte emissioner i el- og varmesektoren, og ikke deres fulde livscyklus. Det indlejrede CO2 i bygge- og anlægssektoren anslås at tegne sig for ca. 10 % af verdens samlede årlige drivhusgasemissioner, jf. IRP, Resource Efficiency and Climate Change, 2020, og FN's Environment Emissions Gap Report 2019.

(80)  BPIE, INIVE (2020), Technical study on the possible introduction of optional building renovation passports.

(81)  Jf. Paolo Bertoldi et al. (2020), How to finance… op. cit.

(82)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden (COM(2020) 789 final).

(83)  Jf. Magagna D., Hidalgo González I., et al. (2019) Water — Energy Nexus in Europe, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(84)  http://powerstep.eu/system/files/generated/files/resource/policy-brief.pdf.

(85)  Jf. Level(s), the European framework for sustainable buildings: https://ec.europa.eu/environment/topics/circular-economy/levels_en,

https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/412/documents.

(86)  https://www.enerwater.eu/wp-content/uploads/2015/10/D3.4-ENERWATER-Oct18-1.pdf.

(87)  Fuldstændig demonstration af energipositive koncepter for rensningsanlæg i retning af markedsadgang (POWERSTEP, http://powerstep.eu/).

(88)  Undersøgelsen Energy-efficient Cloud Computing Technologies and Policies for an Eco-friendly Cloud Market (energieffektive cloudteknologier og politikker for et miljøvenligt cloudmarked) viser, at datacentrene i EU tegnede sig for 2,7 % af efterspørgslen efter elektricitet i 2018 og vil nå op på 3,21 % i 2030, hvis udviklingen fortsætter med de hidtidige tendenser.

(89)  Jf. Paolo Bertoldi (2017), Code of Conduct for Broadband equipment, JRC's tekniske rapport og https://e3p.jrc.ec.europa.eu/communities/ict-code-conduct-energy-consumption-broadband-communication-equipment.

(90)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (SWD(2021) 180 final).

(91)  Jf. Smart Financing for Smart Buildings — Technical Assistance and IT Tools, JRC, 2021.