KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2021/402

af 4. marts 2021

om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Udbruddet af covid-19 og de ekstraordinære foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse spredningen af virusset og beskytte liv, har forårsaget et stort og langvarigt økonomisk chok i Den Europæiske Union. I det tredje kvartal af 2020 var EU's BNP næsten 4,2 % lavere end i samme kvartal det foregående år. Et stærkt, men ufuldstændigt opsving fulgte fra den anden halvdel af 2020, men den fornyede stigning i antallet af inficerede personer forventes at medføre en moderat dæmpning og forsinke genoprettelsen indtil anden halvdel af 2021 (1).

(2)

Den politiske reaktion på covid-19-pandemien på både nationalt og EU-plan har været medvirkende til at begrænse covid-19-pandemiens socioøkonomiske virkning. Anvendelsen af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger til at bevare arbejdspladser har indtil videre hjulpet med at holde arbejdsløshedsstigningen proportionel med faldet i den økonomiske aktivitet. På EU-plan er arbejdsløshedsprocenten steget med mindre end et procentpoint mellem det første og det tredje kvartal af 2020. Politikker har haft gavn af fleksibel finansiering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde inden for rammerne af investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII (2) og CRII Plus (3)) og fra det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) (4).

(3)

Fremadrettet vil de kriseudløste ændringer i forbrugsmønstrene samt den dobbelte grønne og digitale omstilling, som er støttet af den europæiske grønne pagt (5) og den europæiske digitale strategi (6), forandre vores økonomier. Nogle sektorer kommer sig måske ikke helt før senere hen, hvis nogensinde, og virksomhederne kan komme ud på den anden side af denne krise med store finansielle vanskeligheder (7). Selv om den europæiske grønne pagt fremmer vores vækststrategi, og overgangen til en grønnere økonomi forventes at skabe op til 2 mio. nye arbejdspladser inden 2050 i hele EU (8), risikerer arbejdspladser i visse sektorer og regioner at forsvinde. Denne udvikling kan medføre en stigning i arbejdsløsheden på kort sigt, mens skabelsen af nye arbejdspladser af høj kvalitet kan tage tid afhængigt af de økonomiske udsigter og den tilgængelige kvalificerede arbejdskraft. Stigende arbejdsløshed og øget inaktivitet ville medføre tab af færdigheder, som kan have negative virkninger for de pågældende personer og for økonomien som helhed. Uden effektive opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger risikerer arbejdsløsheden at vare ved.

(4)

Hvis der politisk ikke bliver reageret tilstrækkeligt, vil det sandsynligvis gå mest ud over de unge. Stigningen i ungdomsarbejdsløsheden har været det tredobbelte af den generelle arbejdsløshedsprocent mellem det første og det tredje kvartal af 2020 (9). En forsinket indtræden på arbejdsmarkedet kan påvirke denne generation i flere år fremover.

(5)

Krisen vil sandsynligvis også påvirke situationen på arbejdsmarkedet negativt for grupper, som er ugunstigt stillet eller underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, som f.eks. kvinder, ældre arbejdstagere, kortuddannede, personer med handicap, dem, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, LGBTIQ-personer, romaer og andre etniske eller racemæssige minoriteter, som er i særlig risiko for at blive udelukket eller diskrimineret, samt personer med migrantbaggrund. Selv om den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad blandt kvinder i EU er højere i dag end nogensinde før, oplever mange kvinder stadig barrierer i forbindelse med at komme og forblive på arbejdsmarkedet, og deres beskæftigelsesgrad bør forbedres (10).

(6)

En strategisk tilgang på EU-plan og nationalt plan er nødvendig for gradvist at gå fra de nødforanstaltninger, som er truffet i forbindelse med pandemien, til de foranstaltninger, som er nødvendige for at gøre reallokeringen af arbejdskraft og kapital under genopretningen nemmere. EU's medlemsstater bør i fællesskab fremme en dynamisk, beskæftigelsesintensiv og inkluderende genopretning og gøre den grønne og digitale omstilling på det europæiske arbejdsmarked nemmere. Man bør være opmærksom på de risici, der er ved at udfase nødforanstaltningerne, uden at der er nye effektive politikker på plads til at støtte arbejdstagerne og virksomhederne under genopretningen.

(7)

En sammenhængende række aktive arbejdsmarkedspolitikker, der består af midlertidige ansættelses- og omstillingsincitamenter, færdighedspolitikker og forbedrede arbejdsformidlinger (herefter benævnt »effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse« eller »EASE-foranstaltninger«) er nødvendige for at støtte omstillingerne på arbejdsmarkedet i forbindelse med genopretningen og den grønne og den digitale omstilling, så der fuldt ud gøres brug af den tilgængelige EU-finansiering til dette formål.

(8)

Rettidig og veludformet støtte til beskæftigelse kan være til gavn for arbejdstagerne, virksomhederne, økonomien og samfundet. Hvis de støttes rettidigt og aktivt, vil arbejdstagerne i de kriseramte økonomiske sektorer med større sandsynlighed finde arbejde af høj kvalitet i ekspanderende sektorer, som f.eks. de grønne og digitale sektorer, eller i sektorer med innovative forretningsmodeller, men også i den sociale økonomi og i sektorer, der mangler kvalificeret arbejdskraft, som f.eks. sundheds- og plejesektoren.

(9)

Ansættelsesincitamenter på arbejdsmarkedet kan være effektive til at fremme skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet under svag økonomisk vækst i løbet af de første faser af genopretningen. De bør målrettes og udformes til at lette jobskifte og skabelse af arbejdspladser, hvilket ikke ville have fundet sted uden disse incitamenter. Målgrupper kan bl.a. være sårbare og underrepræsenterede grupper, herunder unge mennesker, der træder ind på arbejdsmarkedet. Særlig støtte til praktikpladser kan være effektiv til udvikling af de færdigheder, som kræves på arbejdsmarkedet, og til at hjælpe unge mennesker med at komme i arbejde. Derudover kan omstillingsincitamenter, som tilskynder til ansættelsen af arbejdstagere, som er i risiko for at blive afskediget af nye arbejdsgivere, bidrage til at gøre disse omstillinger nemmere og øge udbuddet af færdigheder i ekspanderende sektorer. Støtte til iværksætteri, med særligt fokus på de unge, kvinder og sociale iværksættere, kan med fordel supplere sådanne foranstaltninger, herunder støtte til at hjælpe dem med at håndtere nogle af SMV'ernes største udfordringer, som f.eks. lovgivningsmæssige forpligtelser, forsinkede betalinger og adgang til finansiering.

(10)

Økonomisk litteratur viser, at ansættelsesincitamenter kan medføre større gennemsnitlige gevinster i beskæftigelsen end andre typer aktive arbejdsmarkedspolitikker. Sammen med uddannelsesprogrammer har de de største virkninger på mellemlang til lang sigt, da de forbedrer arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed og deres færdigheder. Ansættelses- og omstillingsincitamenter sammen med oplæring på arbejdspladsen kan være mere effektive i forbindelse med at fremskaffe relevante færdigheder til arbejdsmarkedet end andre former for uddannelse. Risikoen for, at disse incitamenter kunne bidrage til arbejdspladser, som ville været blevet skabt under alle omstændigheder, kan mindskes ved hjælp af målretning, overvågning og fortsatte ansættelseskrav. Derudover er denne risiko mindre i en krisesammenhæng, når ansættelses- og omskolingsforanstaltninger med større sandsynlighed har en positiv virkning (11).

(11)

Muligheder for opkvalificering og omskoling rettet mod arbejdsmarkedets behov kan være til gavn for alle virksomheder og arbejdstagere, men særlig for dem, der er blevet afskediget eller er i risiko for at blive afskediget på grund af betydelige strukturelle ændringer på arbejdsmarkederne. Disse tiltag bør baseres på relevant viden om færdigheder og en individualiseret tilgang, der sikrer, at arbejdstagere har adgang til en individuel ret til uddannelse. Korte uddannelseskurser kan spille en vigtigt rolle, og kan certificeres med mikroeksamensbeviser, sammen med støtte til partnerskaber mellem offentlige og private interessenter.

(12)	Effektive politikker, der støtter jobskifte, bør ledsages af velfungerende arbejdsformidlinger med styrket institutionel kapacitet, som er i stand til at levere skræddersyet støtte til jobsøgende, herunder gennem en øget brug af digitale værktøjer.

(13)

I den europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (12) og kvalitetsrammen for praktikophold (13) gives der vejledning og bedste praksisser, som vil blive endnu mere relevante i forbindelse med genopretningen. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) bør særlig støttes i at udbyde lærepladser, herunder gennem midlertidige ansættelsesbonusser eller omkostningsreduktioner, hvor det er relevant.

(14)

Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle, når det kommer til at hjælpe med bedre at genopbygge vores økonomier, samtidig med at de gennem dialog bidrager til at håndtere pandemiens beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser samt udfordringerne ved den grønne og den digitale omstilling. EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer fremmer bl.a. deres engagering i omstruktureringer, i foregribelse af forandringer og i identificering af behov for færdigheder.

(15)

I forbindelse med omstrukturering af virksomheder vil det være essentielt at gøre reallokering af arbejdskraft nemmere. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 (14) sikrer, at levedygtige virksomheder i finansielle vanskeligheder har adgang til effektive tidlige varslingsmekanismer og rammer for forebyggende rekonstruktion for at kunne fortsætte deres drift. I EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer (15) fastsættes gode praksisser for foregribelse af behov for færdigheder og uddannelse i processerne for omstrukturering af virksomheder.

(16)

Målet med den nye industristrategi for Europa (16) er at opbygge en globalt konkurrencedygtig, klimaneutral, ren, cirkulær og digitaliseret europæisk industri. Det drejer sig om europæiske industrielle økosystemer, som omfatter alle aktører i en værdikæde: fra virksomheder til den akademiske verden, forskningsenheder, serviceudbydere og leverandører. Identificeringen af økosystemerne kan skabe brugbare rammer for kortlægningen af behovene for færdigheder.

(17)	Ifølge den europæiske søjle for sociale rettigheder har alle ret til støtte til at forbedre deres udsigter til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, herunder støtte til jobsøgning og uddannelse, alt imens ansættelsesvilkårene skal leve op til kvalitetskriterierne (17).

(18)

For at kunne fremme inklusivitet kræver det, at der gives lige muligheder i omstillingerne på arbejdsmarkedet for alle mennesker uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Kortuddannede voksne og personer med migrantbaggrund bør forblive i fokus. Ligeledes bør intet område lades i stikken, hverken store byer eller landdistrikter, kystområder eller fjerntliggende områder i hele EU, herunder regionerne i den yderste periferi.

(19)

Pakken til støtte for ungdomsbeskæftigelse (18) blev vedtaget i lyset af de trængsler, som unge mennesker oplevede i hele EU, for at give dem et springbræt, som kunne hjælpe dem på vej mod en stabil indtræden på arbejdsmarkedet. Som reaktion herpå har medlemsstaterne vedtaget to henstillinger fra Rådet med henblik på at styrke både ungdomsgarantien (19) og erhvervsrettet uddannelse (20), og de er nu ved at gennemføre dem.

(20)

I den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (21) fastsættes en omfattende plan for støtte til udviklingen af flere og bedre færdigheder med henblik på at gøre tilpasningen til et arbejdsmarked under forandring nemmere. Derudover tilskynder pagten for færdigheder (22) offentlige og private organisationer til at gøre en fælles indsats for at opkvalificere og omskole folk i Europa.

(21)

Politiske pakker med EASE-foranstaltninger vil være mest effektive, hvis de bliver støttet af de rigtige rammebetingelser, herunder moderne arbejdsmarkedsinstitutioner, fjernelse af hindringer for virksomheders investeringer, indtræden på markedet, vækst og udtræden af markedet, et effektivt skatte- og socialsikringssystem og en velfungerende offentlig administration, i en overordnet kontekst af finanspolitisk bæredygtighed. Gennemførelsen af de tilknyttede landespecifikke henstillinger, som Rådet har vedtaget inden for rammen af det europæiske semester, er så meget desto vigtigere for at støtte den økonomiske genopretning og sikre, at den medfører vedvarende virkninger.

(22)

Det kræver tilstrækkelige ressourcer til finansieringen af EASE-foranstaltningerne at håndtere udfordringerne på arbejdsmarkedet i forbindelse med genopretningen og den grønne og den digitale omstilling. Som et horisontalt princip skal medlemsstaterne sikre, at der ikke forekommer dobbeltfinansiering fra EU-programmer og -instrumenter. De skal også sikre, at disse støtteforanstaltninger er udformet til at overholde statsstøttereglerne, hvor det er relevant.

(23)

Aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og foranstaltninger rettet mod forbedringen af de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet kan være kvalificerede til at få støtte fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (23) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) (24), såvel som Fonden for Retfærdig Omstilling (25), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for afskedigede arbejdstagere (EGF) (26), genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) (27) og Brexittilpasningsreserven (28). Medlemsstaterne kan også drage nytte af støtte fra instrumentet for teknisk støtte (TSI) (29) til udformningen og gennemførelsen af reformer inden for færdigheder og aktive arbejdsmarkedspolitikker.

(24)

De foranstaltninger, der er beskrevet i denne henstilling, til at støtte jobskabelsen og beskæftigelsen, navnlig dem, der håndterer relevante udfordringer, som er blevet identificeret i de tilknyttede landespecifikke henstillinger, kan blive understøttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten som en del af sammenhængende pakker af reformer og investeringer. De EASE-foranstaltninger, som medlemsstaterne foreslår i deres genopretnings- og resiliensplaner, bør leve op til de støtteberettigelses- og vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om oprettelse af faciliteten (30). Som hovedregel kan faciliteten ikke finansiere tilbagevendende udgifter medmindre der er tale om behørigt begrundede tilfælde, og den kan kun finansiere reformer og investeringer, som har en vedvarende virkning, og som medfører strukturelle ændringer i administrationen eller i relevante politikker. Finansiering fra faciliteten vil kun blive givet efter positiv vurdering fra Kommissionen af de enkelte foranstaltninger, som medlemsstaten har foreslået, Rådets godkendelse af planerne og en tilfredsstillende opnåelse af de tilknyttede milepæle og mål.

(25)

I Rådets konklusioner om det europæiske semester 2021 (31) tilskyndes medlemsstaterne til at medtage vigtige reformer og investeringer på områderne arbejdsmarked, socialpolitik, sundhedspleje og uddannelse i deres genopretnings- og resiliensplaner. I Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om planerne (32) understreges det, at planerne bør være en mulighed for at fremme en stærk politisk indsats ved at støtte et skift i beskæftigelsespolitikkerne fra opretholdelse af beskæftigelsen til skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet og støtte jobskifte med henblik på at lette og fremme strukturelle ændringer —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

I lyset af udfordringerne på arbejdsmarkedet, som er resultatet af covid-19-pandemien, den fortsatte omstilling fra sektorer i tilbagegang til økonomiske aktiviteter, som har større vækstpotentiale og strategisk værdi i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, og demografiske forandringer, bør medlemsstaterne fremme en beskæftigelsesintensiv genopretning, tilskynde til udvikling af færdigheder og støtte folk i deres overgang til nye job af høj kvalitet i overensstemmelse med følgende retningslinjer:

Sammenhængende politiske pakker til støtte af omstillinger på arbejdsmarkedet

Medlemsstaterne bør udvikle sammenhængende politiske pakker med en kombination af midlertidige og permanente foranstaltninger med henblik på at håndtere de udfordringer på arbejdsmarkedet, som er forårsaget af pandemien, og lykkes med den grønne og den digitale omstilling.

Disse politiske pakker bør bestå af de tre komponenter, der redegøres for i denne henstilling: i) ansættelses- og omstillingsincitamenter og støtte til iværksætteri, ii) muligheder for opkvalificering og omskoling samt støtteforanstaltninger og iii) forbedret støtte fra arbejdsformidlinger til jobskifte. Disse foranstaltninger benævnes herefter EASE-foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør navnlig:

—	suppleres med gennemførelsen af de tilknyttede landespecifikke henstillinger, som Rådet har vedtaget inden for rammen af det europæiske semester

—

baseres på en kortlægning af behovene for færdigheder og mulige mangler i økonomiske sektorer og regioner, herunder de industrielle økosystemer som defineret i den nye industristrategi for Europa, med henblik på at identificere dem med det højeste potentiale for at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og lette omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt

—	have et særligt fokus på den grønne og den digitale omstilling, som også bygger på de udfordringer og muligheder, som er blevet identificeret i de nationale energi- og klimaplaner, og på de ugunstigt stillede og underpræsenterede grupper på arbejdsmarkedet, navnlig unge mennesker og kvinder.

Medlemsstaterne bør tilskynde arbejdstagerne og arbejdsgivernes repræsentanter til at foregribe behovene for menneskelig kapital, herunder gennem fælles diagnoser, individualiseret støtte og eksterne partnerskaber, med henblik på at levere støtte til arbejdstagerne i overensstemmelse med EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer.

Medlemsstaterne bør anvende social dialog og engagere arbejdsmarkedets parter i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af de politikker, som de udarbejder til håndteringen af de udfordringer på arbejdsmarkedet, som covid-19-krisen har skabt.

i) Ansættelses- og omstillingsincitamenter og støtte til iværksætteri

Medlemsstaterne bør gøre brug af ansættelses- og omstillingsincitamenter for at fremme skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet og støtte arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, idet de ledsager omstillinger på arbejdsmarkedet fra sektorer i tilbagegang til ekspanderende sektorer, herunder grønne og digitale sektorer. Disse ordninger bør være målrettede, midlertidige, hvor støtten gradvist udfases over tid, og fastsætte passende sikkerhedskontroller med henblik på at sikre, at de nyligt skabte arbejdspladser er holdbare og bevares efter incitamenternes udløb. De bør typisk også indeholde en stærk uddannelseskomponent med arbejdsmarkedsrelevans og tage hensyn til arbejdsmarkedsbehovenes regionale dimension, hvor det er relevant.

Medlemsstaterne bør indføre eller styrke støtteordninger for lærepladser og betalt praktik, navnlig i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og i sektorer, der står overfor særlige færdighedsmangler. Disse ordninger bør indeholde en stærk uddannelseskomponent og være underkastet overvågning og evaluering, hvilket vil bane vejen til en stabil integration på arbejdsmarkedet. Der bør tilknyttes støtte til de relevante rammer, der fremmer arbejdspladser af høj kvalitet, som f.eks. den europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet eller kvalitetsrammen for praktikophold.

Medlemsstaterne bør støtte tilskud, lån og egenkapital til etablering af virksomhed for at fremme iværksætteri og forbedre de selvstændiges adgang til social beskyttelse. Indsatserne bør kombinere finansiel og ikkefinansiel støtte til iværksættere, genstartere og potentielle iværksættere. Skræddersyet støtte bør udformes på en inkluderende måde til dem, der kommer fra underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper, og til sociale, grønne og digitale projekter.

ii) Muligheder for opkvalificering og omskoling og støtteforanstaltninger

Medlemsstaterne bør iværksætte omfattende færdighedsstrategier for de forskellige økonomiske sektorer og økosystemer og dermed støtte samarbejdet mellem virksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, offentlige arbejdsformidlinger og andre relevante interessenter i alle industrielle økosystemer og værdikæder eller regioner i overensstemmelse med pagten for færdigheder og lette tværsektoriel og geografisk mobilitet også med henblik på at muliggøre den grønne og digitale omstilling.

10.

Medlemsstaterne bør udvikle ajourført viden om arbejdsmarked og færdigheder, herunder på regionale, grænseoverskridende og sektorielle niveauer, der kan danne grundlag for læseplaner og støtte offentlige arbejdsformidlinger. Viden om færdigheder bør være bredt tilgængelig for enkeltpersoner og relevante interessenter.

11.

Medlemsstaterne bør sikre, at udbuddet af uddannelse og erhvervsuddannelse opfylder behovene på arbejdsmarkedet. Særlig bør erhvervsrettede uddannelsesprogrammer tilbyde en afbalanceret blanding af erhvervsmæssige færdigheder og kompetencer og skabe muligheder for arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, med fokus på unge mennesker. Korte kurser, som er mere tilpasset fagfolks behov, kan gøre fleksible karriereveje nemmere for bl.a. ældre mennesker.

12.

Medlemsstaterne bør give voksne, uanset deres aktuelle stilling på arbejdsmarkedet, rettigheder til kvalitetssikret erhvervsuddannelses- og erhvervsvejledning med henblik på at imødekomme deres fremtidige faglige behov. Hvis man kombinerer sådanne rettigheder med betalt uddannelsesorlov, hvor det er muligt, kan det maksimere deres potentiale.

13.

Medlemsstaterne bør styrke kapaciteterne til anerkendelsen og valideringen af læring og erfaring, som er opnået uden for formel uddannelse, for at sikre, at arbejdstagere kan formidle deres færdigheder til fremtidige arbejdsgivere og dermed fremme en effektiv reallokering af arbejdstagere i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring samt dens evaluering fra 2020. I den forbindelse kan mikroeksamensbeviser gøre overførbarheden og anerkendelsen af læringsresultater, som er blevet opnået ved korte kurser eller læringserfaringer, nemmere.

iii) Forbedret støtte fra arbejdsformidlinger til jobskifte

14.

Medlemsstaterne bør give individualiseret støtte til jobsøgende, hvilket omfatter rådgivning, vejledning og mentorordninger, vurdering og validering af kompetencer, hjælp til jobsøgning, støtte til iværksætteri og henvisning til sociale tjenester, hvor det er nødvendigt. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod unge mennesker, navnlig dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, og mod modarbejdelsen af kønsrelaterede skævheder og andre former for diskrimination.

15.

Medlemsstaterne bør tilbyde støtte til de arbejdstagere, der er påvirket af omstruktureringer af virksomheder, i tæt samarbejde med virksomheder, der søger yderligere færdigheder og arbejdskraft. En sådan støtte kunne indebære individualiserede karriereveje, at give dem de færdigheder, der er nødvendige i overgangen til forskellige stillinger inden for den samme virksomhed, genansættelsesplaner eller ekstern uddannelse eller genplacering i andre virksomheder kombineret med lettelse af den grænseoverskridende mobilitet og fremme af anerkendelse og validering af færdigheder.

16.

Medlemsstaterne bør sikre, at de offentlige arbejdsformidlinger har den nødvendige driftsmæssige kapacitet til direkte at yde eller bidrage til ydelsen af de forskellige former for støtte, som er nævnt ovenfor. Outreachaktiviteter arrangeret af de offentlige arbejdsformidlinger i samarbejde med sociale tjenester bør fremmes med særligt fokus på langtidsledige unge, som er svære at nå ud til, eller inaktive unge.

Finansieringsmuligheder, overvågning og rapportering

17.

Medlemsstaterne bør afsætte tilstrækkelige ressourcer til finansieringen af EASE-foranstaltningerne, samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer dobbeltfinansiering fra EU-programmer og -instrumenter. Medlemsstaterne bør sikre, at støtteforanstaltningerne er udformet til at overholde statsstøttereglerne, hvor det er relevant.

18.

Medlemsstaterne bør fuldt ud udnytte den støtte, der er tilgængelig på EU-plan fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), fra Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), Brexittilpasningsreserven og instrumentet for teknisk støtte (TSI), til at udforme og gennemføre EASE-foranstaltninger.

19.

Medlemsstaterne bør inkludere EASE-foranstaltningerne i de genopretnings- og resiliensplaner, som er indgivet til Kommissionen til støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten. I overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de retlige rammer for genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil sådanne foranstaltningers støtteberettigelse afhænge af bl.a. deres tilpasning til omfanget af og målene for faciliteten, deres bidrag til håndteringen af de udfordringer, der er blevet identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som Rådet har vedtaget inden for rammen af det europæiske semester, og deres komplementaritet og koordinering med andre EU-programmer og -instrumenter med henblik på fuldt ud at gøre fuld og optimal brug af den tilgængelige støtte.

20.

Medlemsstaterne bør overvåge og evaluere EASE-foranstaltningerne, så der kan blive udviklet flere evidensbaserede politikker og interventioner, hvilket sikrer en effektiv brug af ressourcerne og positivt afkast af investeringerne, og bør via eksisterende rammer rapportere om erfaringer og fremskridt med hensyn til at fremme beskæftigelse og støtte jobmobilitet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2021.

På Kommissionens vegne

Nicolas SCHMIT

Medlem af Kommissionen

(1) Europa-Kommissionen (2021): European Economic Forecast — Winter 2021 (Interim). European Economy, Institutional Paper 144, februar 2021.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 af 30. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige foranstaltninger til mobilisering af investeringer i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre dele af deres økonomier som reaktion på covid-19-udbruddet (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset) (EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/558 af 23. april 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013 og (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at give ekstraordinær fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde som reaktion på covid-19-udbruddet (EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1).

(4) Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1).

(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019) 640 final).

(6) Europa-Kommissionen (2020), EU-strategi »Europas digitale fremtid i støbeskeen«.

(7) Ifølge en analyse udarbejdet af personale i Den Internationale Betalingsbank kan en betydelig stigning i virksomhedskonkurser forventes i slutningen af 2021 i de udviklede økonomier. Se også: R. Banerjee, G. Cornelli og E. Zakrajšek (2020) »The outlook for business bankruptcies«, BIS Bulletin No 30.

(8) Europa-Kommissionen (2019), »Employment and Social Developments in Europe 2019«.

(9) Mellem det første og det tredje kvartal af 2020 steg arbejdsløshedsprocenten blandt unge mennesker mellem 15 og 24 år med 3 procentpoint, mens den generelle arbejdsløshedsprocent steg med 0,8 procentpoint. Kilde: Eurostat.

(10) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (COM(2020) 152 final).

(11) Programmer for aktive arbejdsmarkedspolitikker er ofte særlig vellykkede, hvis deltagerne tilmelder sig programmet i nedgangstider og forlader programmet i en periode med gunstige økonomiske forhold. D. Card, J. Kluve & A. Weber (2018), »What works? A meta-analysis of recent active labor market program evaluations«, Journal of the European Economic Association, 16(3), 894-931, s. 34.

(12) Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1).

(13) Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions — og insolvensdirektivet) (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).

(15) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En EU-kvalitetsramme for foregribelse af forandringer og omstruktureringer (COM(2013) 882 final).

(16) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny industristrategi for Europa (COM(2020) 102 final).

(17) Rådet for Den Europæiske Union (2017), Interinstitutionel proklamation til støtte for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(18) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation (COM(2020) 276 final).

(19) Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti 2020/C 372/01 (EUT C 372 af 4.11.2020, s. 1).

(20) Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed 2020/C 417/01 (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1).

(21) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020) 274 final).

(22) Europa-Kommissionen (2020), Pagten for færdigheder.

(23) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018) 382 final).

(24) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (COM(2018) 372 final).

(25) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (COM(2020) 22 final).

(26) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) (COM(2018) 380 final).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU) (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30).

(28) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Brexittilpasningsreserven (COM(2020) 854 final).

(29) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (COM(2020) 409 final).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(31) Rådets konklusioner om det europæiske semester 2021: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021.

(32) SWD(2021) 12 final, del 1/2.