20.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 455/32


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/2267

af 17. december 2021

om fastlæggelse af formatet for rapportering af data og oplysninger om indsamlet affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre og filtre, der markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (1), særlig artikel 13, stk. 4, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv (EU) 2019/904 pålægges medlemsstaterne at rapportere data til Kommissionen om indsamlet affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre og filtre, der markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra f), i nævnte direktiv. Disse data skal ledsages af en kvalitetskontrolrapport.

(2)

Medlemsstaterne bør rapportere data om mængderne af affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer, og som indsamles via offentlige affaldsindsamlingssystemer og oprydning af henkastet affald, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/904 på grundlag af disses samlede vægt i ton. Den kvalitetskontrolrapport, der ledsager disse data, bør forelægges i et format, hvormed det sikres, at der gives en beskrivelse af de metoder og datakilder, som anvendes til at måle og verificere disse data.

(3)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (2)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Rapportering af data

Medlemsstaterne rapporterer de data, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/904, i det format, der er fastsat i bilag I til denne afgørelse.

De forelægger den kvalitetskontrolrapport, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i nævnte direktiv, for så vidt angår disse data i det format, der er fastsat i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).


BILAG I

DATARAPPORTERINGSFORMAT

Formatet med henblik på at rapportere om affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre og filtre, der markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer, der indsamles som henkastet affald og via offentlige affaldsindsamlingssystemer i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/904.

1

2

 

(ton)

Vægt i alt af affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre og filtre, der markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer, der indsamles som henkastet affald og via offentlige affaldsindsamlingssystemer i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/904.

 


BILAG II

FORMAT FOR KVALITETSKONTROLRAPPORTEN

I.   Generelle oplysninger

1.1.

Medlemsstat:

 

1.2.

Organisation, der forelægger data og beskrivelse:

 

1.3.

Kontaktperson:

 

1.4.

E-mailadresse:

 

1.5.

Telefonnr.:

 

1.6.

Referenceår:

 

1.7.

Rapporteringsdato/version:

 

1.8.

Link til medlemsstatens offentliggørelse af data (i givet fald):

 

II.   Beskrivelse af de institutioner, der medvirker i dataindsamlingen

Navnet på institutionen

Beskrivelse af hovedansvarsområder

 

 

 

 

Indsæt ekstra rækker efter behov.

III.   Beskrivelse af anvendte metoder

En beskrivelse af de metoder og datakilder, som benyttes til at måle vægten af affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre og filtre, der markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer, der indsamles som henkastet affald og via offentlige affaldsindsamlingssystemer i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/904.

3.1.

Datakilder og beregningsmetoder samt andelen af den samlede mængde.

Gør rede for, hvordan vægten af affald efter forbrug, jf. dette kapitels første afsnit, er blevet målt, og hvordan fugtighed og rester af papir og tobak er taget i betragtning. Gør rede for den fremgangsmåde, der er valgt for at sikre en repræsentativ prøveudtagning af indsamlet affald. Angiv, i hvilket år analysen af affaldets henholdsvis det henkastede affalds sammensætning blev udført.

Datakilder, år

Beskrivelse af de anvendte metoder

Andel af den samlede mængde

 

 

 

Indsæt ekstra rækker efter behov.

3.2.

Beskrivelse af de metoder, der anvendes til at bestemme omregningsfaktorerne, og deres anvendelse.

Hvis vægten af affald efter forbrug som omhandlet i dette kapitels første afsnit bestemmes ved at bestemme det samlede antal tobaksvarer, der danner affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre og filtre, der markedsføres til brug i kombination med tobaksvarer, angives den anvendte omregningsfaktor.

 

Omregningsfaktor

Beskriv de variabler, der indgår i beregningen af omregningsfaktorer, og hvordan disse variabler er beregnet

Omregningsfaktor fra enhed til vægt

 

 

Indsæt ekstra rækker efter behov.

IV.   Dataverifikation og kontrolsystem

4.1.

En redegørelse for dataindsamlingens anvendelsesområde og gyldighed for så vidt angår affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre og filtre, der markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer, der indsamles som henkastet affald og via offentlige affaldsindsamlingssystemer i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/904.

 

Indsæt ekstra rækker efter behov.

4.2.

Afvigelser fra de data, der er rapporteret for de tidligere år.

Væsentlige ændringer af den beregningsmetode, der er anvendt for det aktuelle referenceår, sammenlignet med den metode, der er anvendt for tidligere referenceår, hvis der er nogen (især retrospektive revisioner, deres karakteristika og om der skal markeres et brud på serien for et bestemt år).

 

Indsæt ekstra rækker efter behov.

V.   Fortrolighed

Begrundelse for ikke at offentliggøre specifikke dele af denne kvalitetskontrolrapport, hvis dette er påkrævet, og en liste over de dele, der ikke bør offentliggøres.

 

Indsæt ekstra rækker efter behov.

VI.   Vigtigste nationale websteder, referencedokumenter og publikationer

Angiv venligst navn og URL på de vigtigste websteder, referencedokumenter og publikationer, der vedrører denne dataindsamling.

 

Indsæt ekstra rækker efter behov.