16.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 450/148


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/2242

af 13. december 2021

om ændring af afgørelse 2009/908/EU om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen af formandskabet for Rådet, og om formandskabet for Rådets forberedende organer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Det Europæiske Råds afgørelse 2009/881/EU af 1. december 2009 om udøvelsen af formandskabet for Rådet (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2009/908/EU (2) fastsatte Rådet gennemførelsesforanstaltninger til afgørelse 2009/881/EU. Rådets forberedende organer, hvis formandskab ikke varetages af det halvårlige formandskab, er anført i bilag III til afgørelse 2009/908/EU, jf. artikel 2, tredje afsnit, i afgørelse 2009/881/EU.

(2)

I betragtning af den rådgivende karakter af Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation samt dets erfaringer og opgavetyper bør dette udvalg føjes til listen over forberedende organer, hvis formandskab ikke varetages af det halvårlige formandskab.

(3)

Afgørelse 2009/908/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag III til afgørelse 2009/908/EU føjes følgende forberedende organ til listen med titlen »Valgte formænd«:

»Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2021.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  EUT L 315 af 2.12.2009, s. 50.

(2)  Rådets afgørelse 2009/908/EU af 1. december 2009 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen af formandskabet for Rådet, og om formandskabet for Rådets forberedende organer (EUT L 322 af 9.12.2009, s. 28).