19.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 369/9


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1822

af 15. oktober 2021

om udpegelse af formanden for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (1), særlig artikel 48, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, som blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (2), skal Rådet på grundlag af en liste over de bedst egnede kandidater, som er udarbejdet af ESMA's Tilsynsråd, vedtage en afgørelse med henblik på at udpege formanden efter Europa-Parlamentets bekræftelse.

(2)

Den 26. november 2020 modtog Rådet listen over de tre bedst egnede kandidater, som ESMA's Tilsynsråd har udvalgt til stillingen som formand for ESMA.

(3)

Den 11. december 2020 blev de tre kandidater interviewet af formandskabet på medlemsstaternes vegne.

(4)

Den 22. september 2021 nåede De Faste Repræsentanters Komité til enighed om en af de bedst egnede kandidater til stillingen som formand for ESMA: Verena ROSS.

(5)

Den 29. september 2021 sendte Rådet en skrivelse til Europa-Parlamentet, hvor det meddelte, at såfremt Europa-Parlamentet bekræftede Verena ROSS til stillingen som formand for ESMA, ville Rådet vedtage en afgørelse med henblik på at udpege hende til formand for ESMA.

(6)

Den 5. oktober 2021 bekræftede Europa-Parlamentet Verena ROSS til stillingen som formand for ESMA —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Verena ROSS udpeges herved til formand for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) for en periode på fem år fra den 1. november 2021.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2021.

På Rådets vegne

J. CIGLER KRALJ

Formand


(1)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EUT L 334 af 27.12.2019, s. 1).