(1)

I slutningen af februar 2019 besluttede de gambiske myndigheder ensidigt at indføre et moratorium for alle tvangsmæssige tilbagesendelsesoperationer, hvilket forhindrede effektive tilbagesendelser i det meste af 2019. Efter ophævelsen af moratoriet i januar 2020 er medlemsstaterne stødt på gentagne hindringer, som Gambia har indført for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af tilbagesendelsesoperationer. Variationer i graden af Gambias samarbejde har ligeledes hæmmet alle faser af tilbagesendelsesprocessen, herunder i forbindelse med anvendelsen af den gældende gode praksis og andre operationelle ordninger, der tidligere er aftalt mellem Unionen og Gambia. Den 6. april 2021 tilkendegav de gambiske myndigheder, at landet indtil videre ikke var i stand til at modtage tilbagesendte personer, og i juni 2021 bekræftede de, at der eksisterer et »moratorium for tvangsmæssig tilbagesendelse eller hjemsendelse indtil efter valget i december«.

(2)

Kommissionen har siden 2019 taget skridt til at forbedre graden af Gambias samarbejde om tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Disse skridt bestod i adskillige møder med de gambiske myndigheder på både teknisk og politisk plan for at finde gensidigt acceptable løsninger og for at nå til enighed om yderligere støtteprojekter til fordel for Gambia. Sideløbende har der fundet udvekslinger på højt plan sted mellem Kommissionen og Gambia. Tilbagetagelsesspørgsmålet blev også rejst i andre møder, der var organiseret af EU-Udenrigstjenesten.

(3)

I betragtning af de skridt, som Kommissionen hidtil har taget for at forbedre graden af samarbejde og Unionens overordnede forbindelser med Gambia, vurderes det, at Gambias samarbejde med Unionen om tilbagetagelsesspørgsmål ikke er tilstrækkeligt, og at der derfor er behov for handling fra Unionen.

(4)

Anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 810/2009 bør derfor midlertidigt suspenderes for de gambiske statsborgere, som er visumpligtige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 (2). Dette burde tilskynde de gambiske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbedre samarbejdet om tilbagetagelsesspørgsmål.

(5)

De bestemmelser, der midlertidigt suspenderes, er dem, der er fastsat i visumkodeksens artikel 25a, stk. 5, litra a): suspension af muligheden for at fravige kravene med hensyn til den dokumentation, der skal fremlægges af visumansøgere, jf. artikel 14, stk. 6, suspension af den generelle behandlingsperiode på 15 kalenderdage, jf. artikel 23, stk. 1 (som derfor også udelukker anvendelsen af reglen om forlængelse af denne frist til højst 45 dage i individuelle tilfælde), suspension af udstedelsen af visa til flere indrejser i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2 og 2c, og suspension af muligheden for fritagelse for visumgebyr for indehavere af diplomatpas og tjenestepas i overensstemmelse med artikel 16, stk. 5, litra b).

(6)

I artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det fastsat, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (3) giver virkning til disse begrænsninger og betingelser. Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af nævnte direktiv, som udvider retten til fri bevægelighed til at omfatte familiemedlemmer uanset deres statsborgerskab, når de ledsager eller slutter sig til unionsborgeren. Denne afgørelse finder således ikke anvendelse på familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller på familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse bør ikke berøre medlemsstaternes folkeretlige forpligtelser som værtslande for internationale mellemstatslige organisationer eller for internationale konferencer indkaldt af internationale mellemstatslige organisationer, som medlemsstaterne er vært for. Den midlertidige suspension bør derfor ikke finde anvendelse på gambiske statsborgere, der ansøger om visum, for så vidt det er nødvendigt for, at medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelser som værtslande for sådanne organisationer eller konferencer.

(8)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne afgørelse til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(9)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(10)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6).

(11)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8).

(12)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (10).

(13)

Denne afgørelse udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011 —