11.10.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 360/112 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1776
af 5. oktober 2021
om ændring af beslutning 2009/791/EF om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 168 og artikel 168a i direktiv 2006/112/EF regulerer afgiftspligtige personers ret til at fradrage moms på de varer og ydelser, der leveres til dem i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner. Forbundsrepublikken Tyskland (»Tyskland«) har fået tilladelse til at indføre en fravigelsesforanstaltning, der har til formål at ophæve fradragsretten for moms på varer og ydelser, når den afgiftspligtige persons eller dennes ansattes private eller, mere generelt, ikkeerhvervsmæssige eller ikkeøkonomiske brug af varerne eller ydelserne udgør over 90 % af den samlede brug. |
(2) |
I første omgang fik Tyskland ved Rådets beslutning 2000/186/EF (2) tilladelse til at indføre og anvende foranstaltninger, der fraviger artikel 6 og 17 i Rådets direktiv 77/388/EØF (3) indtil den 31. december 2002. Ved Rådets beslutning 2003/354/EF (4) fik Tyskland tilladelse til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 17 i direktiv 77/388/EØF indtil den 30. juni 2004. Ved Rådets beslutning 2004/817/EF (5) blev tilladelsen forlænget indtil den 31. december 2009. |
(3) |
Ved Rådets beslutning 2009/791/EF (6) fik Tyskland tilladelse til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 168 i direktiv 2006/112/EF. Efter flere på hinanden følgende forlængelser udløber bemyndigelsen den 31. december 2021. |
(4) |
Ved Rådets direktiv 2009/162/EU (7) blev artikel 168a indsat i direktiv 2006/112/EF med henblik på at begrænse fradraget til den del, der angår den faktiske erhvervsmæssige anvendelse, og dermed mere effektivt anvende princippet om, at fradraget kun opstår, for så vidt som de pågældende varer og ydelser anvendes til brug for den afgiftspligtige persons virksomhed. Artikel 1 i beslutning 2009/791/EF er blevet ændret således, at nævnte artikel nu indeholder en henvisning til artikel 168a i direktiv 2006/112/EF. Det er derfor nødvendigt, at titlen på beslutning 2009/791/EF også henviser til artikel 168a i direktiv 2006/112/EF. |
(5) |
Ved brev registreret i Kommissionen den 19. februar 2021 indgav Tyskland anmodning til Kommissionen om forlængelse af tilladelsen til fortsat at anvende en foranstaltning, som fraviger artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF, med henblik på fuldstændig at ophæve fradragsretten for moms på varer og ydelser, der i mere end 90 % af tiden anvendes af en afgiftspligtig person til private eller ikkeerhvervsmæssige formål, herunder ikkeøkonomiske aktiviteter (»den særlige foranstaltning«). Anmodningen var i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets beslutning 2009/791/EF ledsaget af en rapport om anvendelsen af den særlige foranstaltning, herunder med en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling af retten til fradrag af moms. |
(6) |
I henhold til artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen ved breve af 17. marts 2021 Tysklands anmodning til de øvrige medlemsstater. Ved brev af 18. marts 2021 meddelte Kommissionen Tyskland, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. |
(7) |
Ifølge Tyskland har den særlige foranstaltning vist sig at være et meget effektivt middel til at forenkle momsopkrævningen og hindre momsunddragelse og -undgåelse. Den særlige foranstaltning mindsker den administrative byrde for virksomheder og skatteforvaltninger, da det ikke er nødvendigt at holde øje med den efterfølgende anvendelse af de varer og ydelser, for hvilke fradragsretten på anskaffelsestidspunktet var udelukket. Tyskland bør derfor gives tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning i endnu en begrænset periode indtil den 31. december 2024. |
(8) |
Såfremt Tyskland mener, at det er nødvendigt at forlænge foranstaltningen ud over 2024, bør Tyskland indgive en anmodning til Kommissionen senest den 31. marts 2024 ledsaget af en rapport om anvendelsen af den særlige foranstaltning, som skal omfatte en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling. |
(9) |
Den særlige foranstaltning får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms. |
(10) |
Beslutning 2009/791/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I beslutning 2009/791/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Titlen affattes således: »Rådets beslutning 2009/791/EF af 20. oktober 2009 om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem«. |
2) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Denne beslutning udløber den 31. december 2024. Enhver anmodning om forlængelse af fravigelsesforanstaltningen i denne beslutning skal være Kommissionen i hænde senest den 31. marts 2024. En sådan anmodning skal ledsages af en rapport om anvendelsen af denne foranstaltning, der indeholder en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling af retten til momsfradrag på baggrund af denne beslutning.« |
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.
Udfærdiget i Luxembourg, den 5. oktober 2021.
På Rådets vegne
A. ŠIRCELJ
Formand
(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
(2) Rådets beslutning 2000/186/EF af 28. februar 2000 om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til at fravige artikel 6 og 17 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 59 af 4.3.2000, s. 12).
(3) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).
(4) Rådets beslutning 2003/354/EF af 13. maj 2003 om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EUT L 123 af 17.5.2003, s. 47).
(5) Rådets beslutning 2004/817/EF af 19. november 2004 om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EUT L 357 af 2.12.2004, s. 33).
(6) Rådets beslutning 2009/791/EF af 20. oktober 2009 om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 283 af 30.10.2009, s. 55).
(7) Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 10 af 15.1.2010, s. 14).